Døstrup Dambrug. Baggrund



Relaterede dokumenter
Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

Modeldambrug under forsøgsordningen

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Mølholm Dambrug Ansøgning om miljøgodkendelse tilladelse til indvinding af vand tilladelse til udledning af vand

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Optimering af driften på klassiske dambrug

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Forsøgsprojekt Døstrup Dambrug

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Indretning og drift af modeldambrug

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning

Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding

Omsætning af formalin i danske dambrug

Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote

Udredning. vedrørende vandforbrug. ved produktion af regnbueørreder. i danske dambrug

Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug

Matr.nr. Anlægstype m 3 /d BI kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Miljøgodkendelse af Skade Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år.

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

Ringkjøbing Amt Teknik- og miljøområdet

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej Sæby. Via mail:

Energioptimalt design af dambrug

Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

EXPO-NET Danmark A/S Phone: Georg Jensens Vej 5 Fax: Kontaktfiltrering

Til Musholm AS. Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål.

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

Produktion i plantelaguner

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Miljøgodkendelse af forsøgsdambruget Ejstrupholm Dambrug (625-29) samt dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Miljøgodkendelse af. Gelsbro Fiskeri. Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter

Dansk dambrug ved en skillevej

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Opdræt af regnbueørred i Danmark

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i

1. Tilladelsen omfatter udledning til Kilde Å af renset husspildevand fra Vemmetofte Kloster Renseanlæg beliggende matr. nr. 1, Vemmetofte Kloster,

Fiske opdræt i recirkuleret vand Produktion af ørred med lille friskvands forsyning

Chr. Graver cand. scient. biologi

Styring og overvågning

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Hjørring Kommune. Mosbjerg Dambrug. Hjørring den

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Hjørring Kommune. Forsvarets ejendomsstyrelse Arsenalvej 55. Hjørring den TILLADELSE TIL

Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar til den ny bekendtgørelse om godkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug.

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Ansøgningsskema udledning af Spildevand (kap. 4)

Næringsstoffer i vandløb

MÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING

Projekt Miljødata. d. 15. januar 2008

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget Hørsholm

Fra 11 til ét renseanlæg centralisering af spildevandsrensning forbedrer vandmiljøet i Mariager Fjord

Gudenåens Ørredfond Beretning 2008


Damme - Askeby Renseanlæg

Fiskenes krav til vandløbene

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Envinamøde om landbrugstilsyn

fisk &hav 2005 nr. 58 tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. . Kontaktperson Tlf.

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Dambrugsudvalget. Rapport

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG

Erfaring med RAS og Modeldambrug

Transkript:

Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug Hvad skal måles på modeldambrugene? Forventede resultater Overordnede projektforløb Samarbejde

Døstrup Dambrug Baggrund Spærringer, død å, smolttab, udledninger, sygdom Manglende dokumentation for dambrugsdrift Afløbskontrol af dambrug Døstrup Dambrug (1 g m -2 døgn -1 (10 tons foder/1000 m -2 )) Dambrugsudvalget: bæredygtig dambrugsproduktion i ferskvand + tilvejebringe dokumentation Modeldambrugskonceptet + arbejdsrapport fra DMU Bekendtgørelse om Modeldambrug + ændring heraf DMU/DFU udvælger dambrug/anviser måleprogram Forprojekt om etablering af måle- og dokumentationsprogram - og så måle- og dokumentationsprojektet

2 year retention and input from fish production Plantelaguner Døstrup Dambrug

3 2-1 2-1 Hvad er et modeldambrug? (1) ensartet opbygget og dimensioneret så de kan sammenlignes ift. stofudledning og rensegrader: 3 typer fisketæthed: 10-40 kg pr. m 2 - stående bestand: 40 t lavt vandindtag (mest grundvand): 0,15 l/s pr. t fisk ved type 3 (mod 2-5 l/s i sædvanlig dambrug ) høj recirkulering 75-97%: høje konc. af N, P, BOD lange raceways (damme): høj vandhastighed hurtig intern stoffjernelse: slamkegler i raceways kombinationsfiltre: kontakt- og bio-filtre (før: intet) plantelaguner: opholdstid 1-3 dage (før: få timer) (BELUFTNING) RACEWAY BAGKANAL KEGLER TILLØBSKANAL 100 tons anlæg VANDGENVINDING MIKRO- SIGTE KONTAKT BIOFILTER FILTER SLAMDEPOT LAGUNE Modeldambrug 3A. Nyanlæg, stordrift Variant der sigter på lav kvælstofudledning. Opbygning: Dimensioneret til 100 tons årligt foderforbrug. Dimensionsgivende tæthed (40 kg/m ) Vandindtag: 15 l/s. Dimensionsgivende stående bestand: 40 tons. Daglig udfodring maks. 2% af dim. stående bestand. Valgt vandflow internt: 500 l/s. Recirkuleringsgrad: 97 %. Opholdstid i raceways: 18,5 timer. Opholdstid i biofilter: ~1,5 timer. Opholdstid i lagune: 37,3 timer. UDARBEJDET FOR: Udvalget vedr. dambrugserhvervets udviklingsmuligheder i forhold til miljøkrav og vandløbs-brugerinteresser. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet 3.1. MODIFICERET AF: Teknisk arbejdsgruppe nedsat af Udvalget vedr. dambrugserhvervets udviklingsmuligheder i forhold til miljøkrav og vandløbs-brugerinteresser. Rensning: Egenomsætning i raceways og kanaler. Returpumpning + iltning/beluftning. Kegler i raceways. - To rækker kegler i hele bredden. - Kegler skal tømmes mindst hver anden dag. - Et sæt kegler for hver 30-40 meter raceway. 74 my sigte. Kontaktfilter. - Baseret på Leca (8-18mm, HOB max 20mh ), eller plast (ca. 11mm, HOB max 30mh ) Biofilter. - Flydende/bevægeligt medie filter drevet af luft. - Nødvendig overflade i biofilter: 49200 m. Lagune. - Nødvendigt areal: 2880 m. Vanddybde 70 cm. - Laguneareal fordeles jævnt på mindst tre laguner. - Løsrevne planterester skimmes fra udløbsvandet. - Mindst 5 mg/l ilt, i midt vandsøjle, overalt i lagune. Slamdepot. - Kapacitet til 1 års opbevaring eller kombineret med tørdepot. Udløb. - Udløbsbygværk for flowmåling og kemisk prøvetagning. MODELDAMBRUG 3A nyanlæg ILTNING/BELUFTNING/PUMPE DATO: 061201 MÅL: 1:500 (Original: A2) UDARB.: Ole Grønborg REV. A: 281001 REV. F: 061201 REV. B: 051101 REV. G: 131201 REV. C: 181101 REV. H: REV. D: 211101 REV. I: REV. E: 031201 REV. J: VANDTILFØRSEL FRA VANDLØB/BORING/DRÆN ILTNING/BELUFTNING Areal ca. 9.000 m 2 0 5 10 20 30 Meter

Hvad er et modeldambrug? (2) Hvordan indrettes modeldambrugene i praksis? Kun vand fra grundvand og dræn (et/flere indtag) Produktionsanlæg (1 op til 10 produktionsenheder) raceways i beton slamkegler kombinationsfiltre (kontakt (exponet) og biofiltre (bevægeligt plastik medie)) Slambede evt. mikrosigter Plantelaguner (parallelt forbundne - tre sektioner) evt. anlæg til sættefisk, yngel og leveringsdamme Formål og perspektiver (1) Måleprogram opfylde krav i bekendtgørelsen: omfang af måleprogram anvist af DMU/DFU: DMU/DFU skal sikrer den samlede dokumentation af forsøgsordningen opnås egenkontrol af udledninger fra de 8 modeldambrug dokumentation af hver enkelt renseforanstaltning og øvrige væsentlige stoffjernelsesprocesser vedrørende: slamkegler og evt. mikrosigter biofiltre plantelaguner massebalancer for hvert enkelt dambrug/renseforanstaltning samt fastlæggelse væsentligste processer heri

Formål og perspektiver (2) krav om høj sikkerhed på dokumentation: 95% på egenkontrollen og den højest mulige på beregnede rensegrader: 26 puljede vandprøver i hvert målepunkt pr. år (12 for grundvand) kontinuert registrering af vandmængder, ilt, ph og temperatur i en række målepunkter registrering af alle relevante driftsforhold (foder, fisk, vandflow, ilttilsætning, medicin- og hjælpestoffer m.v.) 2 måleår med omfattende dokumentation 8 dambrug: 3.300 t foder ud af ca. 30.000 t i DK (ferskvand) 31 mill. kr. til DMU/DFU og 20 mill. kr. til ombygning og dambrugerne investerer selv mindst 40-50 mill. kr. Formål og perspektiver (3) 8 dambrug fået lov til mere end at fordoble deres foderforbrug til start: risiko for ekstra kvælstofudledninger lagt op til permanent foderforøgelse og øget produktion fjerne spærringer i vandløb: faunapassage, undgå smolttab lavere vanforbrug, øget recirkulering, bedre stoffjernelse mindre vandløbsvand: lavere sygdomsrisiko i dambrug, men ved sygdom flere fisk syge: forholdsregler sygdomsspredning reducerede udledninger af de fleste stoffer, stabil driftsforhold bedre fisketrivsel, mere rationel dambrugsdrift, bedre økonomi hvis god dokumentation: lettere og hurtigere sagsbehandling

Lokalisering af de 8 modeldambrug under forsøgsordningen Hvilke dambrug er med? (1) Løjstrup Dambrug (1), Lilleåen v.laurbjerg, ÅA Abildstrup Damb. (2), Vorgod Å v.videbæk, RiA Tingkærvad Damb. (2), Vejle Å v.randbøldal, VeA Ejstrupholm Damb. (1), Holtum Å v.ejstrupholm, VeA Tvilho Dambrug (4), Nørrebæk/Sneum Å, v.glejbjerg, RiA Nørå Dambrug (1), Grinsted Å v. Billund, RiA Kongeåens D. (3), Kongeåen v.foldingbro/brørup, RiA Rens Dambrug (10), Sønder Å v. Rens, SøA/RiA Størst: Kongeåens: 876 tons foder - 150 l/s (i dag 2000) Mindst: Tvilho: 128 tons - 19 l/s

Hvilke dambrug er med? (2) Projektdeltagere i måle- og dokumentationsprojektet: Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), Hirtshals (DMU), Silkeborg Underleverandør: Dansk Akvakultur og et certificeret analyselaboratorium 8 modeldambrug Per Bovbjerg Pedersen (DFU) og Lars M. Svendsen (DMU) er projektledere Overordnet indretning af dambrug Alle 8 dambrug blev til type 3A modeldambrug: vand fra grundvand og dræn (en eller flere indtag) Produktionsanlæg (1 op til 10 produktionsenheder) raceways i beton slamkegler kombinationsfiltre (kontakt og biofiltre) Plantelaguner (høj opholdstid) Slambede evt. anlæg til sættefisk, yngel og leveringsdamme evt. tromlesigter

Hvad skal måles (1) Dambrugene delt op i 3 grupper: 5 intensive 1 ekstensiv med 2 intensive kampagner på 6-8 ugers (Ejstrupholm) 2 ekstensive (Tvilho og Rens Dambrug) På de intensive skal rensning i hver enkelt renseforanstaltning dokumenteres sammen med de væsentligste processer bag rensning De andre dambrug: rensning over dambrug, plantelaguner og produktionsanlægget samt processer endvidere gennemføre egenkontrol

Hvad skal måles? (2) Både udledninger og rensegrader relateres til produktionsbidraget (fra foder og fisk) og stofmængder i indtagne vand DFU måler stofindhold i foder ud fra fodertyper, og i fisk ud fra størrelse af fisk DFU ser på fiskestørrelse, mængde, foderoptag og -spild, driftsforhold (ilt, vandtemperatur og ph) alle data via logger og internet daglig i database DMU ser på vandflow- og mængder, stofindhold i vandet, slammængder, planter i plantelaguner og fauna i vandløbet op- og nedstrøms dambrug Hvad skal måles? (3) væsentlige stoffjernelsesprocesser og fælles intensive kampagner og database Pr. dambrug måles: kontinuert vandflow 8-12 steder, kont. hastighed 0-3 steder Q-H måling 1-x steder 12 gange pr. år grundvandskemi 12 gange pr. år (1 til flere steder) øvrig vandkemi 26 gange pr. år (døgnpuljet) (6-12 steder) inkl. tømme slamkegler, returskyl biofiltre planter i laguner 5-6 gange pr. år, biomasse + N/P (1 x år) fauna i vandløb 2 gange pr. år driftsforhold i dambruget

Hvad skal måles (4) Vandkemi (afhængig af prøvetype) + ilt, temp., ph: ammoniak, nitrit-nitrat og total N ortho-p og total P BI5 og COD samt suspenderet stof analyser sker på akkrediteret laboratorium, i alt mindst 5.500 prøvesæt over to år Intensive perioder: vandprøver og kontinuerte målinger af ammoniak, nitrat, COD samt TOC Screeninger: ilt, ph, ledningsevne, vandtemperatur igennem modeldambrugene Løbende vedligeholdelse og kalibreringer Hvad skal måles (5) Vandprøvetagere 16 store, 56 små Vandure ca. 60 og andre flowmålere 11 Vandstandsmålere (tryk, ultralyd): 17 kontinuerte målere ammoniak, nitrat, COD, BOD m.v.: 10 Håndholdte instrumenter til ilt, ph, temperatur m.v.: 4 Dambrugs PC m.v.: 8; ADSL-opkobling Dataloggere: 30 Iltmålere og vandtemperatur: 37 af hver ph: 29 Nedbør: 8 Målebroer: 16

Forventede resultater (1) Statistisk sikker dokumentation vedrørende: egenkontrol fra de 8 modeldambrug (N, P, SS, O) samlede rensegrad over hver af de 8 modeldambrug og samlet set under forsøgsordningen rensegraden for de enkelte rensekomponenter på hver af de 8 modeldambrug og samlet for alle 8: slamkegler (og evt. mikrosigter) biofiltere plantelaguner andre stoffjernelsesprocesser vigtigste processer bag stoffjernelse Forventede resultater (2) udledninger skal overholde nogle udlederkrav - statistisk metode til kontrol heraf udviklet af DMU rensegrader bestemmes ved: massebalancer over rensekomponenter = stoffjernelse stoffjernelsen sættes ift. stoftilførslen fra: produktionsbidraget (fækalier, udskille over gæller, fodersplid) friskvand (dræn og grundvand) samlet dokumentation med angivelse af sikkerhed for resultater og anbefalinger, der efterfølgende konkret kan anvendes ved dambrugsadministration

Overordnet projektforløb (1) Projektansøgning ultimo maj 2004 Betinget projektbevilling ultimo oktober 2004 Dambrugene ombygges: sommer 04 - forår 05 Før DVFI-prøvetagning (nov. 04 - feb. 05) Instrumentering af dambrug efter følgende plan: 2 dambrug klar til måling i løbet af februar 2005 2 mere klar medio marts 2005 2 mere klar medio april 2005 2 mere medio maj 2005, dvs. måling på alle 8 dambrug Overordnet projektforløb (2) Der måles 2 år pr. dambrug dvs. i perioden februar 2005 til maj 2007 intensiv perioder 6-8 uger i både 2005 og 2006 Rapporter: Status rapporter: 1 pr. dambrug pr. år (efter 14 og 26 måneder), 1 samlet pr. år (2 måneder efter sidste måling) En samlet, tværgående med anbefalinger ultimo 2007 Tidsforbrug: DFU: 11,5 årværk, DMU: 13 årsværk Anskaffelser, analyser, underleverandør: 12 mill. kr.

Samarbejde aftaler med dambrug: adfærd på dambrug og hvad de skal lave for DFU og DMU; aftale DAk ERFA møder og populærfaglig formidling årlig workshop med dambruger, DA og amterne Følgegruppe: Fødevareministeriet (1), Skov- og Naturstyrelsen (1) samt DFFE (1) amterne (2) Ålborg Universitet (1) DFU (2) og DMU (2) Dansk Akvakultur (1) SLUT!