ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

Relaterede dokumenter
Rettidighed for alle kontant- og starthjælpsmodtagere

ANALYSE AF ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

OVERBLIK MINISTERMÅL 2

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september Kontorchef Kirsten Thomsen

LO s jobcenterindikatorer

Den sociale arv i Østdanmark.

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Tema 1: Status for inklusion

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Ledighedstal og Resultatopfølgning for september Halsnæs Kommune. Job og Arbejdsmarked

Resultatoversigt - Holbæk

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Spot på langtidsledigheden i Østdanmark

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Webtabel SR 6.1 Lav fysisk aktivitet i fritiden

Pendling i Østdanske kommuner

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Passivandel kontanthjælp

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Webtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Iværksætternes folkeskole

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2018 APPENDIKS: BILAGSTABELLER

Hjemmehjælp til ældre 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Nedenfor gennemgås fremgangsmåden ved beregningen af målet, herunder målet for det enkelte jobcenter.

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Juli Masterplanchesæt. Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. P r æ s e n t a t i

ledige har fået brev om akutberedskab

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Det viser med al tydelighed behovet for de forskellige initiativer, som regeringen har taget for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Err:504. Udvikling i antal Ringsted Kommune Bruttoledige 1) bruttoledige

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Masterdias for kontanthjælpsreformen

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Transkript:

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret som 18-årig? Hvad kendetegner risikogruppen? Hvordan ser den nuværende gruppe af 15-17-årige, som ikke er i gang med en uddannelse ud? Hvad gør rapporten interessant? Rapporten dokumenterer, at uddannelse gør en forskel Rapporten identificerer risikofaktorer for ledighed (basis for screeningsværktøj) Rapporten viser, at den nuværende ungegruppe har karakteristika, som gør at mange er i risikogruppe for at overgå til kontanthjælp

DEFINITION Definition af unge uden uddannelse Unge, som ikke er i gang med eller som tilmeldt eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, kompetencegivende eller videregående uddannelse. En ungdomsuddannelse kan bestå af almengymnasiale, erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser.

SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG KONTANTHJÆLP På offentlig forsørgelse som 18-årige: 15-17-årige som ikke var i = 3.651 unge gang med uddannelse i 2006: = 7.318 unge I uddannelse eller selvforsørgende som 18-årige: = 3.667 unge CA. 50 PCT. AF 15-17-ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE OVERGÅR TIL KONTANTHJÆLP SOM 18-ÅRIGE! Tallene gælder for Østdanmark og er baseret på data fra IDA og DREAM

VARIGHED PÅ KONTANTHJÆLP 34 procent af de unge uden udannelse får kontanthjælp i mere end 6 måneder Varighed opgjort et år efter at de unge er påbegyndt kontanthjælp 35% 30% 30% 25% 20% 17% 19% 16% 18% 15% 10% 5% 0% Under 4 uger 4-12 uger 13-25 uger 26-52 uger 53 uger eller mere Kilde: IDA og DREAM-registrene Note: Figuren viser, hvor lang tid de 18-årige (som ikke var i gang med uddannelse) modtager kontanthjælp målt 53 uger efter første udbetalingsdag.

Hørsholm Gentofte Rudersdal Greve Gribskov Fredensborg Lyngby-Taarbæk Allerød Furesø Bornholm Roskilde Egedal Glostrup Sorø Gladsaxe Helsingør Frederiksberg Solrød Rødovre Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Ballerup Tårnby-Dragør Herlev København Faxe Stevns Næstved Frederikssund Ringsted Vallensbæk-Ishøj Køge Slagelse Albertslund Kalundborg Holbæk Guldborgsund Lejre Lolland Odsherred Brøndby Halsnæs Vordingborg Østdanmark 51% 50% 49% 50% JOBCENTERFORSKELLE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen ungdomsuddannelse og endt på kontanthjælp som 18-årig Ingen ungdomsuddannelse, men ikke endt på kontanthjælp

RISIKOFAKTORER AFGØRENDE RISIKOFAKTORER FOR OM UNGE OVERGÅR TIL KONTANTHJÆLP I ØSTDANMARK Variabel Sandsynlighed for at modtage kontanthjælp som 18-årig, såfremt man ikke Signifikans er i gang med uddannelse som 15-17-årig Køn (hvis mand) + ** Etnicitet (hvis indvandrer/efterkommer) + *** Mors uddannelse (hvis KVU, MVU eller LVU) - *** Fars uddannelse (hvis KVU, MVU eller LVU) - *** Enlig forældre eller ikke-hjemmeboende barn + *** Mors arbejdsmarkedstilknytning (hvis udenfor - ledig, pensionist, under uddannelse mv.) + *** Fars arbejdsmarkedstilknytning (hvis udenfor - ledig, pensionist, under uddannelse mv.) + *** Mors etnicitet (hvis indvandrer/efterkommer) + *** Fars etnicitet (hvis indvandrer/efterkommer) + *** Karakterer (jo højere gennemsnit) - *** Mors lønindkomst (jo højere) - *** Fars lønindkomst (jo højere) - *** Note: Tabellen viser, hvilke faktorer, som påvirker sandsynligheden i enten positiv (+) eller negativ (-) retning for at 15-17-årige uden igangværende uddannelse ender på kontanthjælp som 18-årige. Antallet af stjerner indikerer signifikansværdierne. Jo flere stjerner des større sikkerhed er der for at sammenhængen er sand og ikke skyldes tilfældigheder. * = Signifikant med p-værdi under 0,1, ** = Signifikant med p-værdi under 0,05, *** = Signifikant med p-værdi 0,01

RISIKOFAKTORER Unges sociale baggrund afslører risikofaktorer. Særligt mænd og unge med ikke-vestlig oprindelse er risikogrupper med hensyn til at overgå til kontanthjælp, hvis de ikke allerede er i gang med uddannelse som 15-17-årige. De unges skolegang. Unge med lave karakterer i folkeskolen er i risikogruppen. Langt større sandsynlig for frafald af uddannelse. Forældrenes familiestatus. Unge fra familier, hvor forældrene er enlige eller familier, hvor den unge er flyttet hjemmefra. Forældrenes sociale baggrund har en stærk forklaringskraft. Indkomst, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, herkomst. Derudover ved vi fra anden forskning: Adfærd og kommunikation. Samtaleemner i hjemmet, deltagelse i kulturelle aktiviteter, fritidsjob m.v.

Allerød Hørsholm Rudersdal Solrød Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Fredensborg Ballerup Furesø Brøndby Høje-Taastrup Egedal Helsingør Hillerød Bornholm Stevns Greve Frederiksberg Roskilde Rødovre Albertslund Næstved Køge Sorø Vallensbæk-Ishøj Herlev Hvidovre Halsnæs Ringsted Slagelse Lejre Tårnby-Dragør Glostrup Lolland Holbæk Guldborgsund Kalundborg Vordingborg Faxe Frederikssund København Gribskov Odsherred Østdanmark DE 15 17-ÅRIGE - ANDEL UDEN UDDANNELSE 8,2 procent af alle 15-17-årige i Østdanmark var ikke i gang med uddannelse i 2010 Kun ca. 3 pct. af gruppen var i job. De resterende er som udgangspunkt omfattet af lovens bestemmelser om en aktiv indsats overfor 15-17-årige, såfremt de ikke er i gang med anden aktivitet 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 3,9% 4,6% 5,5% 6,2% 6,6% 6,7% 6,9% 7,1% 7,4% 7,6% 7,8% 8,0% 8,1% 8,3% 8,6% 8,7% 8,9% 9,1% 9,4% 11,0% 9,9% 10,1% 12,4% 8,2% Kilde: Danmarks Statistik (variablen HFUDD er anvendt for afsluttet uddannelse og IGUDD for igangværende uddannelse)

DE 15-17-ÅRIGE EN PROFIL De nuværende unge 15-17-årige uden udannelse har de identificerede risikofaktorer Køn Østdanmark Uden uddannelse Med uddannelse - Kvinder 48% 49% - Mænd 52% 51% Etnisk baggrund - Dansk oprindelse 88% 88% - Indvandrere/efterkommere 12% 12% Karakter - Gennemsnitlig karakter 4,66 6,57 Familietype - Enlig forældre og ikke-hjemmeboende børn) 43% 27% - Samboende og samlevende par 11% 10% - Ægtepar 46% 63% Antal personer i alt (N) 7344 82326 Kilde: Danmarks Statistik og IDA

FORÆLDRENES PROFIL Herkomst Mor Uden uddannelse Med uddannelse Uden uddannelse Med uddannelse Etnisk dansk 85% 85% 85% 85% Indvandrer/efterkommer 15% 15% 15% 15% Højeste uddannelse Ufaglært (grundskole) 32% 19% 31% 20% Gymnasial 5% 7% 4% 6% Faglært 35% 36% 37% 37% Videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang) 23% 36% 18% 31% Uoplyst 4% 2% 10% 6% Socioøkonomiske kategori - Modtager af offentlig forsørgelse (førtidspension, kontanthjælp, dagpenge m.v.*) 20% 12% 15% 9% - Lønmodtager, grundniveau 27% 27% 22% 21% - Lønmodtager, mellemniveau 16% 23% 8% 13% - Lønmodtager, højeste niveau 7% 13% 7% 14% - Andre lønmodtagere 7% 5% 8% 6% - Selvstændig 4% 5% 8% 9% - Topleder 1% 2% 3% 5% - Øvrige 17% 14% 28% 22% Antal personer i alt (N) 7344 82326 7344 82326 Kilde: Danmarks Statistik og IDA Far

KONKLUSION Der er behov for en indsats overfor 15-17-årige! 50 pct. af alle 15-17-årige, som ikke er i gang med uddannelse, overgår til jobcentret som 18-årige. En tidligere undersøgelse har desuden vist, at de 15-16-årige, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse inden for tre år, har markant dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet (dobbelt så høj ledighed som unge, der er kommet i gang med en ungdomsuddannelse). Tallene taler for sig selv: Der er behov for en indsats over for målgruppen, hvis man vil sikre en større andel i uddannelse og dermed også reducere ledigheden blandt de unge.

FREMADRETTEDE PERSPEKTIVER: - SAMARBEJDE ML AKTØRER Samarbejde om indsatsen er essentiel Jobcenter +++ UU Øvrige forvaltninger Uddannelsesinstitutioner Tilbudsleverandører

SAMARBEJDE OM HVAD? 1. Samarbejde om screening af unge Tidlig screening af børn, hvis forældre er i risikogruppen fordrer øget samarbejde ml de kommunale forvaltninger Screening ved afslutning af folkeskole (uddannelsesparathedsvurdering)- fordrer øget samarbejde ml UU og jobcenter Screening af 15-17-årige, som ikke påbegynder uddannelse eller frafalder - fordrer procedurer og samarbejde om hurtigt at opfange de unge 2. Samarbejde om udvikling af tilbud Udvikling af målrettede og effektive tilbud til unge, som ikke er uddannelsesparate 3. Sikre sammenhængende vejledningsforløb Vejledningsindsatsen (placeret hos UU) kan med fordel understøttes af jobcentrene, herunder udvikling og formidling af tilbud, afprøvning af samarbejdsmodel for vejledning, fokus på tidlig indberetning så passive periode minimeres, samarbejdsmodel for opfølgning af de unge

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN