PISA og ungdomsuddannelserne

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 1 Niels Egelund PISA og ungdomsuddannelserne 2006 kompetencer hos 16½-årige elever i fire typer af danske ungdomsuddannelser foråret 2006 Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 2 PISA og ungdomsuddannelserne 2006 kompetencer hos 16½-årige elever i fire typer af danske ungdomsuddannelser foråret 2006 Af Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København NV www.forlag.dpu.dk 2008 Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copydan Sats: Schwander Kommunikation Omslag: Schwander Kommunikation Tryk: Scanprint a/s 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-7684-265-9 Bogen kan købes ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek Tuborgvej 164, 2400 København NV www.dpu.dk/bogsalg bogsalg@dpu.dk Tlf.: 8888 9360 Fax: 8888 9394

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 3 Indhold 5 Forord 7 1. Sammenfatning af resultaterne fra PISA 161/2 2006 7 PISA-programmet 8 Datamaterialet i PISA 16 1 /2 8 Resultaterne fra de faglige domæner 10 PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold 10 Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag 11 Elevernes brug af IT 11 Skolekarakteristika 13 2. OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 13 PISA en oversigt 14 PISA s metode 15 PISA-testen 16 Datas pålidelighed, repræsentativitet og validitet 17 Hvad PISA måler 19 Hvordan kan PISA anvendes? 19 Udviklingen af PISA et resultat af samarbejde 20 Sammenfatning 23 3. Datamaterialet i PISA 161/2 2006 23 Baggrunden for at teste de 16 1 /2-årige 24 Skoler og elever 29 Sammenfatning

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 4 31 4. Resultater fra den faglige testning 32 Gennemsnitlige resultater for domænerne 24 Fordeling på kompetenceniveauer resultater for domænerne 38 Udvikling over tid i resultaterne for de 16 1 /2 årige i PISA 40 Holdninger til naturvidenskab 44 Elevers selvtillid i naturvidenskab 44 Elevers self-efficacy i forhold til naturvidenskab 45 Elevers selvopfattelse i forhold til naturvidenskab 47 Forholdet til miljø 49 Sammenfatning 51 5. PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold 57 Sammenfatning 59 6. Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag 59 Skolernes kvalitet vurderet af forældrene 68 Sammenfatning 69 7. Elevernes anvendelse af IT 69 Brugen af computer 75 Elevernes selvvurdering af deres IT-kompetencer 77 8. Skolekarakteristika 81 Litteratur 83 Bilag 83 Bilag A 83 Præstationsniveauer i science PISA 2006 83 PISA s kriterier for placering af elever på et niveau 86 Bilag B 86 Bilag til analyser i kapitel 5 af sammenhænge mellem naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status opdelt efter uddannelsesgrupper

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 5 Forord Undervisningsministeriet besluttede i 1997, at Danmark skulle deltage i OECD-programmet PISA Programme for International Student Assessment et projekt, der har til hensigt at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. De unge, der indgår i de internationale undersøgelser, er alle 15 år gamle, men ud over disse er det i Danmark besluttet, at der skulle inddrages en ekstra gruppe på 16 år med det formål at se, hvorledes unge med et års længere skolegang og med placering i forskellige typer af ungdomsuddannelser klarer sig. Det er de 16-årige, der er i centrum i nærværende publikation. Undersøgelsesinstrumenterne er de samme som for de 15-årige, og der er derfor et naturligt tekstmæssigt overlap mellem nærværende publikation og publikationen om de 15-årige, der udkom i december 2007. Overlappet sker, for at læseren ikke behøver at skulle forholde sig til to publikationer. PISA består af flere undersøgelsesrunder, hvor der gennemføres omfattende kvantitative undersøgelser af survey-typen. Den første runde blev gennemført i 2000 i 32 lande efter godt to års forberedelse. Anden runde blev gennemført i 2003 i 41 lande. Tredje runde er gennemført i 2006 i 57 lande. Fjerde runde er under forberedelse til gennemførelse i 2009, og der vil indgå godt 60 lande. Formålet med de gentagne målinger er at gøre det muligt for myndighederne i de deltagende lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk af udviklingen over tid om fx en ændret skolepolitik eller intensiveret satsning på nogle felter giver sig udslag i bedre resultater noget der i PISA-2003 kunne ses for eksempel i Polen. Videre gælder, at der i hver cyklus af PISA er forskellige hovedområder, som er i fokus. I 2000 var det således læsning, mens det i 2003 var matematik, og i 2006 har det været naturvidenskab. PISA udgør en af de hidtil mest omfattende og dybtgående internationale undersøgelser af unges kunnen. Afgørende i denne forbindelse er, at man ikke vurderer de unges kompetencer ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som dette kan afgøres med skriftlige test. Forord PISA gennemføres i Danmark af et konsortium bestående af Anvendt Kommunal Forsk - 5 ning (AKF), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU) og

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 6 Nationalt Center for Velfærdsforskning, tidligere Socialforskningsinstituttet (SFI). National projektleder for PISA 2006 har været professor Niels Egelund, DPU. Til at følge og rådgive under arbejdet har Undervisningsministeriet nedsat en styregruppe og en referencegruppe med repræsentation fra ministeriet og fra interessentgrupper omkring folkeskolen. Undersøgelsens design og gennemførelse har været forestået af et internationalt konsortium, men de enkelte lande har haft stor indflydelse på projektet, dels gennem landenes deltagelse i PISA Governing Board, dels gennem projektmedarbejderes konkrete bidrag, fx i form af testmaterialer, og deltagelse i mødevirksomhed omkring projektets detailudformning og gennemførelse. Det internationale konsortium har trukket på internationale ekspertgrupper og faglige referencegrupper. Danmark har her været repræsenteret i ekspertgruppen for matematik ved professor Mogens Niss, ligesom Danmark har været repræsenteret i faglige referencegrupper inden for læsning ved lektor Jan Mejding, DPU, inden for matematik ved professor Lena Lindenskov, DPU, og inden for naturvidenskab ved lektorerne Annemarie Møller Andersen og Helene Sørensen, begge DPU. Den danske del af undersøgelsen er gennemført af forskere fra konsortiet. Forskerne har hver for sig haft ansvar for forskellige dele af undersøgelsen. Følgende forskere har medvirket i PISA 2006: Lektor Annemarie Møller Andersen, lektor Elisabeth Arnbak, konsulent Thomas Yung Andersen, professor Niels Egelund, forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, professor Lena Lindenskov, lektor Jan Mejding, lektor Helene Sørensen og lektor Peter Weng. Ud over disse har en række forskere og teknisk administrativt personale medvirket til gennemførelsen. Det drejer sig om afdelingsdirektør Hans Bay og der ud - over i alt knap 90 medarbejdere, distriktsledere, interviewere og studerende til kodning af åbne spørgsmål. PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Ud over forskere og teknisk administrativt personale har 3.168 elever og deres forældre ved 142 danske uddannelsesinstitutioner medvirket, og disse takkes for deres bidrag til undersøgelsen af de 16½-årige i 2006. Mette Wier Lars Qvortrup Jørgen Søndergaard Direktør, AKF Dekan, DPU Direktør, SFI 6

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 7 1. Sammenfatning af resultaterne fra PISA 161/2 2006 PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD-medlemslande, og formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA er karakteristisk ved, at det ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. Der er indgået 57 lande i den internationale PISA 2006 undersøgelse, som er anvendt uden modifikationer i den særlige, danske PISA 16½, hvor der sigtes imod, at de testede elever efter vægtning udgør repræsentative udsnit af unge fra fire typer af uddannelsesinstitutioner, folkeskolen/frie grundskoler (primært 10. klasse), efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler. Resultaterne fra PISA vedrører tre faglige områder, i undersøgelsen kaldet domæner, og de omfatter læsning, matematik og naturfag. PISA lægger som en del af sin vurdering inden for domænerne vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og behandle emner i forhold til deres eget liv. Herunder vurderes evnen til at kunne læse mellem linjerne, at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder. Ud over domænerne indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne, omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, social-økonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsaktiviteter samt holdninger til skolegang. Desuden indgår oplysninger afgivet af forældrene og skoleledere. PISA er designet til at forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i sammenlignelige tal, som kan være vej- Kapitel 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA 16 1/2 2006 7

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 8 ledende for politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner. Datamaterialet i PISA 16 1 /2 I Danmark har man besluttet at inkludere en ekstra elevårgang i PISA-undersøgelserne, hvor man får tegnet en profil af de elever, der går i de fire typiske uddannelser for elever i 16½-års alderen. De fire uddannelser er folkeskolen og de frie skoler, hvor de primært vil gå i 10. klasse, efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Mens de 15½-årige elever i den ordinære PISA-undersøgelse udgør et repræsentativt udsnit af en årgang, er eleverne i PISA 16½ ikke et repræsentativt udsnit, først og fremmest fordi de ca. 5% elever, der ikke umiddelbart fortsætter i en ungdomsuddannelse, ikke er med. Eleverne i PISA 16½ er imidlertid repræsentative for de elever, der går på de fire uddannelsestyper, idet der dog må tages visse forbehold for erhvervsskoleelevernes repræsentativitet på grund af det relativt set lille antal skoler og de meget forskellige uddannelsesprofiler. Der er en lidt forskellig kønsfordeling på de fire uddannelsestyper, først og fremmest fordi piger er lidt overrepræsenterede på efterskoler og i gymnasier, mens drenge er overrepræsenterede på erhvervsuddannelser. Eleverne på de fire uddannelsestyper har også en forskellig social fordeling, idet forældrenes uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige status er højest på gymnasierne og efterskolerne. Hvad angår såvel kulturelle som materielle besiddelser i hjemmene ligger eleverne fra STX/HF højest. Resultaterne fra de faglige domæner PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Hoveddomænet i PISA 2006 er naturvidenskab, der igen er opdelt i tre deldomæner. Det første vedrører måling af, i hvilket omfang eleven er i stand til at identificere naturfaglige elementer ud fra en eller flere informationer i opgaverne. Det næste deldomæne har at gøre med at forklare naturfaglige relationer. Det tredje deldomæne vedrører evnen til at anvende naturfaglig viden. Dette defineres som det at kunne sætte teksten i relation til egen viden, egne erfaringer og egne ideer. Ud over de tre deldomæner indgår en samlet score for naturfag, som kan betragtes som et produkt af alle tre deldomæner. Endvidere indgår læsning og matematik som bidomæner i undersøgelsen. Hovedresultaterne af PISA 16½ er, at folkeskoleeleverne ligger på noget lavere værdier end de danske 15-åriges resultater i den internationale PISA 2006, især for naturfags, men også i nogen grad for læsnings vedkommende. Matematikresultaterne er kun lidt lavere. Grunden til den relativt set lavere placering i naturfag er formentlig, at de fleste 16½årige elever går i 10. klasse, hvor friheden til at vælge fag til og fra er større end i 9. klasse. 8 Når der ikke er en positiv udvikling i folkeskoleelevernes resultater i den ordinære PISA og i PISA 16½, hvor eleverne er 1 år ældre, kan dette ikke anvendes til at slutte, at ét års skolegang mere ikke giver bedrede eller måske ligefrem dårligere resultater. Dette

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 9 skyldes, at 10. klasses elever ikke udgør et totaludsnit af en årgang, da ca. halvdelen af eleverne fra de tidligere 9. klasser er fortsat i en ungdomsuddannelse, først og fremmest en gymnasial uddannelse. Fraværet af de elever, der går i gymnasiet efter 9. klasse vil trække gennemsnittet væsentligt ned, mens til gengæld fraværet af de ca. 5% elever, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, trækker gennemsnittet lidt op. De frie skolers elever ligger væsentligt over folkeskoleeleverne, især i naturfag og læsning, og over landsresultatet for de 15-årige i den ordinære PISA 2006, og efterskolernes resultater ligger på næsten samme niveau som de frie skolers elever. Eleverne på de gymnasiale uddannelser, der i denne undersøgelse rummer samtlige gymnasiale uddannelser inkl. HF, ligger meget væsentligt over landsresultaterne i PISA 2006, og de ligger også en del over de finske 15-årige folkeskoleelever. Der er imidletid meget store forskelle mellem de gymnasiale retninger, idet HTX ligger højere end alment gynmasium/hf i naturfag og matematik, mens STX/HF klarer sig bedst i læsning. HHX får på alle områder den laveste placering. Erhvervsuddannelseseleverne ligger noget lavere end landsresultaterne fra PISA 2006, men som for de gymnasiale uddannelser gælder det, at der er betydelige forskelle mellem uddannelsesgruppen, der retter sig mod handel, og gruppen, som retter sig mod det tekniske område. Således ligger de tekniske uddannelser markant højere i naturfag og matematik end handelsuddannelserne, mens der kun er en marginal forskel i læsning. Andelen af elever, der ikke opnår kunnen på et niveau, hvor eleverne begynder at demonstrere de naturvidenskabelige kompetencer, der muliggør deltagelse i livssituationer relateret til naturvidenskab og teknologi, er for folkeskolerne 23%, og for de frie skoler 12%. For efterskolerne er andelen 13%, for STX/HF 1%, HHX 4%, HTX 1%. For erhvervsuddannelserne med handelsretning er andelen 34% og for tekniske retning 23%. For de danske elever i PISA 2006 var andelen 18,5%. I læsning er andelen, der ikke opnår en funktionel læsekompetence, for folkeskolerne 18%, for de frie skoler 7%, for efterskolerne 8%, for gymnasierne 1% eller derunder og for erhvervsuddannelserne 17%. For matematik gælder, at folkeskolerne har 14% uden funktionel matematikkompetence, mens de frie skoler har 10%, efterskolerne 7%, gymnasierne 1% eller derunder og erhvervsuddannelserne 16%. Det er på grund af det relativt beskedne antal testede i hver uddannelsestype og de variationer, der er i uddannelsesprofilerne inden for hver type, forbundet med stor vanskelighed at sige noget om udviklingen over de tre PISA-runder for 16½-årige i 2000, 2003 og 2006. Meget tyder imidlertid på, at der som i den ordinære PISA 2006 har været en positiv udvikling i naturfagskompetencerne for de danske unge. Elevernes interesse for naturfag, deres støtte til naturfaglig viden og metode og deres værdisætning af naturvidenskab og teknologi er på alle fire uddannelsestyper gennemgående noget under OECD-gennemsnittet i PISA 2006. Såvel interesse som støtte varierer mellem de fire uddannelsestyper og er relativt tæt forbundet med det faglige niveau, Kapitel 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA 16 1/2 2006 9

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 10 uddannelsestyperne præsterer i PISA-testningen. Gymnasieeleverne, først og fremmest STX/HF, er de eneste, der skiller sig positivt ud, og det er især med hensyn til støtte til naturfaglig viden. HTX er den gruppe, som især værdsætter naturvidenskab og teknologi. Elevernes selvtillid er, med undtagelse af gymnasieelevernes, især HTX, også under OECD-gennemsnittet, og der er ikke overraskende en tæt forbindelse til elevernes faktiske kompetenceniveau. Opmærksomhed på miljøproblemer samt ansvar for en bæredygtig udvikling ligger gennemgående under OECD-niveau og med en variation uddannelsestyperne imellem, der svarer til det faglige kompetenceniveau. Optimismen med hensyn til miljøproblemer ligger tæt på OECD-gennemsnittet og i øvrigt uden nævneværdig variation uddannelsestyperne imellem. PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold Der er for undersøgelsesmaterialet som helhed en statistisk sammenhæng mellem elevernes resultater i testningen af naturvidenskab og deres forældres økonomiske, sociale og kulturelle status. Som i PISA 2006 gælder imidlertid, at sammenhængen er svagere for elever med anden etnisk baggrund end for danske elever. Sammenhængen findes på tre af de fire uddannelsestyper, stærkest for folkeskoleeleverne, mere moderat for de frie skoler, efterskolerne og gymnasierne og svagest for efterskoleeleverne. For uddannelsestypen erhvervsuddannelser er der ikke nogen sammenhæng. Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Der er blandt forældrene gennemgående en høj grad af tilfredshed med deres børns læreres kompetenceniveau og engagement. Det relativt højeste tilfredshedsniveau findes på folkeskolerne/frie skoler og på efterskolerne, mens det laveste findes på erhvervsuddannelserne. Tilfredsheden er generelt størst hos de forældre, hvis børn har de bedste resultater ved PISA-testningen. Forældrenes oplevelse af skolernes faglige forventninger til deres børn er højest på gymnasierne, noget lavere for folkeskolerne/de frie skoler, yderligere lidt lavere for efterskolerne og meget lavere for erhvervsuddannelserne. Med hensyn til tilfredsheden med indholdet i undervisningen og undervisningsmetoderne tegner især efterskolerne og gymnasierne sig for et højt niveau, mens erhvervsskolerne opnår lavest tilfredshed. De disciplinære forhold giver især anledning til tilfredshed på gymnasierne og efterskolerne, mens der er en betydelig utilfredshed med de disciplinære forhold på erhvervsuddannelserne. Forældrene oplever, især ved efterskolerne samt folkeskolerne/de frie skoler, at skolerne fører kontrol med elevernes udvikling og informerer om den, mens der på gymnasier og erhvervsuddannelser synes at være en mindre satsning. Samlet set findes de forældre, der er mest tilfredse med skolens kvalitet, hos de frie skoler, fulgt af efterskolegruppen og derpå gymnasierne. Folkeskolerne opnår en lavere placering, og de mindst tilfredse findes i erhvervsskolegruppen. 10

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 11 Elevernes brug af IT Praktisk taget alle elever har erfaringer med at anvende computere, og langt de fleste har anvendt computere i fem år eller mere. Et meget stort flertal af eleverne anvende computer hver dag, men den mest udbredte brug foregår i elevernes hjem. Især folkeskolen/de frie skoler synes endnu ikke i særlig grad at have taget computeren ind som en del af den daglige undervisning. Den hyppigste brug af computeren er til kommunikation, e-mail og chat, mens den næst - hyppigste er at browse på internettet. Tredjehyppigst er tekstbehandling, fulgt af spil, download of software, inkl. spil, grafikprogrammer og regneark. De mest udprægede forskelle i brugen af computer uddannelsestyperne imellem er i forhold til tekstbehandling, regneark og grafik, hvor først og fremmest folkeskoleeleverne/de frie skolers elever har mindre aktivitetsniveau. Med hensyn til elevernes brug af computer til internet og underholdning ligger folkeskoleeleverne/de frie skolers elever og efterskoleeleverne under OECD-gennemsnittet for de 15-årige, mens eleverne fra gymnasier og især efterskoler ligger over gennemsnittet. Hvad brugen af computerens programmer og software angår, er det kun folkeskoleeleverne/de frie skolers elever, der ligger under OECD-gennemsnittet, mens gymnasieeleverne ligger meget markant over. Ved en selvvurdering af kompetencer til at bruge computeren til internettet ligger alle fire skoleformers elever over OECD-gennemsnittet. Med hensyn til højniveauopgaver ligger folkeskoler/frie skoler og efterskoler under gennemsnittet, mens gymnasier og erhvervs - uddannelser ligger over gennemsnittet. Skolekarakteristika De fire skoletyper i PISA 16½ 2006, folkeskoler/frie skoler, efterskoler, almene gymnasier (inkl. HF) og erhvervsskoler (inkl. HHx, HTx) varierer først og fremmest ved deres størrelse. Mens efterskolerne kun har i gennemsnit godt 100 elever, har erhvervsskolerne over 1.000 elever. Folkeskolernes/de frie skolers gennemsnit er knap 350, mens de almene gymnasier ligger på det dobbelte. Lærerantallet varierer næsten tilsvarende, idet efterskolerne dog har lidt færre elever pr. lærer end erhvervsskolerne og især det almene gymnasium og folkeskolerne/de frie skoler. De danske skoler har en relativt høj grad af autonomi, hvad budgetter angår, højest ligger erhvervsskolerne. Med hensyn til ansvar for læseplaner er efterskolerne præget af høj frihedsgrad, mens det almene gymnasium ligger lavt. Kvaliteten af uddannelsesressourcerne er meget høj i det almene gymnasium og erhvervsskolerne, ganske høj på folkeskolerne/de frie skoler, mens den er noget lavere på efterskolerne. Det at have samt at kunne tiltrække kvalificererede naturfagslærere er internationalt set ikke noget relativt stort problem i Danmark. Lettest har det almene gymnasium ved det, og relativt sværest er det for efterskolerne. Samtlige fire typer af uddannelsesinstitutioner for unge har et meget lavt Kapitel 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA 16 1/2 2006 11

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 12 antal ekstra aktiviteter i forhold til naturfag, når man sammenligner med resten af OECD. Antallet af computere pr. elev ligger højere end OECD-gennemsnittet og relativt højest på erhvervsskolerne om end der stadig er mindre end én computer pr. elev. PISA og ungdomsuddannelserne 2006 12

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 13 2. OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) PISA en oversigt Danmark har deltaget i internationale sammenligninger af elevfærdigheder samt de ressourcer, der anvendes til uddannelse, gennem en periode på godt 16 år. IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement) læseprøver blev gennemført i starten af 1990 erne, og senere kom TIMSS (IEA s Third International Mathematics and Science Study), hvor færdigheder i matematik og naturfag blev målt. Endvidere har OECD regelmæssigt offentliggjort ressourceforbrug samt gennemførelsesmønstre i medlemslandenes uddannelsessystemer i publikationerne Education at a Glance og Education Policy Analysis. Resultaterne fra de internationale sammenligninger er i Danmark, som i en del andre lande, i særdeleshed i starten blevet mødt med en del skepsis, der først og fremmest bunder i forbehold over for muligheden af at måle og vurdere på tværs af kulturelle forskelle i uddannelsessystemernes værdier, strukturer og læseplaner. I Danmark besluttes det politisk i slutningen af 1990 erne, at man fortsat skal indgå i internationale sammenligninger, og at man vil satse på, at også de almene personlige og sociale kompetencer skal indgå i målingerne. PISA-programmet er etableret i et samarbejde blandt OECD-medlemslande og en række andre lande. Formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund samt at lære af andre lande. Programmet består af gentagne undersøgelsesrunder af survey-typen, og den første runde blev gennemført i 2000 i 32 lande, mens yderligere 12 lande gennemførte den i 2002. Senere har 41 lande gennemført PISA i 2003, og sidst har 57 gjort det i 2006. I den kommende runde af PISA i 2009 indgår godt 60 lande. PISA udgør en af de hidtil mest omfattende og dybtgående vurderinger af unges kunnen. Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) PISA undersøger unge menneskers kompetencer nær ved slutningen af den undervisningspligtige periode. De unge, der indgår i de internationale PISA-undersøgelser, har på undersøgelsestidspunkterne i det sene forår 2000, 2003 og 2006 været 15-16 år gamle. I 13

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 14 hver af de hidtil gennemførte runder af PISA har man i Danmark valgt at supplere med en gruppe et år ældre elever, idet der fokuseres på de fire forskellige hovedtyper af uddannelser, de unge er i på det tidspunkt, i folkeskolen, fortrinsvis i 10. klasse, i efterskoler, i de gymnasiale uddannelser og i erhvervsuddannelserne. Baggrunden for at inddrage de 16-17-årige elever gennemgås i detaljer i det følgende kapitel. PISA-undersøgelsen er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som det kan måles med de bedste test, der på undersøgelsestidspunktet er til rådighed. Vurderingerne sker udelukkende ud fra skriftlige test, som er løst under ensartede, prøvelignende forhold på de unges skoler. Som nævnt ovenfor gentages undersøgelserne med 3 års mellemrum, og formålet hermed er primært at gøre det muligt for myndighederne i de deltagende lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk af udviklingen over tid om fx intensiveret satsning på nogle felter giver sig udslag i forbedrede resultater. Endvidere vil hver af de tre undersøgelsesrunder fokusere særligt grundigt på et af de tre hovedområder, kaldet domæner, der testes: læsning, matematik eller naturvidenskab. Ud over elevernes testresultater er der indsamlet en række oplysninger om elevernes erfaringer og oplevelser, ligesom der indgår informationer om elevernes hjemmeforhold og om deres skoler. Dette gør PISA til et stærkt værktøj i bedømmelsen af, hvad der for elever og uddannelsessystemet som helhed fører til gode resultater. PISA og ungdomsuddannelserne 2006 14 Resultaterne fra de første tre runder af PISA vedrørte domænerne læsning, matematik og naturvidenskab, hvor læsning var det felt, der havde særlig fokus i den første runde af undersøgelsen, mens matematik var i fokus i anden runde og naturfag i fokus i sidste runde, PISA 2006. Resultaterne fra de tre faglige domæner angives ikke blot som gennemsnit, men også som hvor mange elever, der ligger på forskellige kompetenceniveauer eller sagt med andre ord, hvilken spredning der findes på tværs af elevgrupperne fra de forskellige lande. I anden runde af PISA indgik også problemløsning som et selvstændigt domæne, men dette domæne indgår ikke i de senere runder, bl.a. på grund af en meget stærk sammenhæng med matematikresultaterne. Offentliggørelsen af de internationale PISA-resultater finder sted på samme dag i alle lande, for PISA 2006 skete det den 4. december 2007. PISA s metode OECD har tidligere arbejdet med indikatorer for uddannelsessystemernes resultater og effektivitet, fx i de årlige publikationer under navnet Education at a Glance, og metoden her er primært baseret på statistik. PISA anvender imidlertid en fremgangsmåde, der med hensyn til at vurdere en bred række af kundskaber, færdigheder og sociale kompetencer på en regelmæssig basis er uden fortilfælde. De særlige kendetegn ved fremgangsmåden er: Orientering mod uddannelsespolitiske spørgsmål. Fokus på kundskaber og færdigheder i opgaver med relevans for hverdagslivssituatio-

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 15 ner både i fortsat uddannelse, arbejdsliv, familieliv og samfundsliv. Bredde i geografisk dækning med 57 lande fra alle kontinenter, herunder samtlige medlemslande i OECD og EU. Regelmæssighed, idet testninger gentages hvert 3. år. Samarbejdsorientering, idet repræsentanter fra de deltagende lande deltager i projektstyringen, ligesom alle deltagende lande har kunnet levere bidrag og kommentarer til testmaterialer. Videnskabelighed, idet et konsortium af verdens førende institutioner med hensyn til måling af kompetencer, assisteret af ekspertgrupper bestående af verdens førende forskere på de inddragne domæner, har stået for udarbejdelse af testmaterialet. Endvidere har ekspertgrupperne været assisteret af faglige referencegrupper med deltagelse fra en række af landene i PISA. PISA-testen Som det allerede er nævnt, er de elever, der er undersøgt i de internationale runder af PISA i 2000, 2003 og 2006, udvalgt på basis af alder, på individniveau, og de går derfor i forskellige skoleformer, med en vis spredning over klassetrin, og de har forskellige erfaringer både fra deres skolegang og fra livet uden for skolen. I PISA 16½ er der stadig tale om et aldersbaseret udsnit, udtrukket fra fire forskellige typer af ungdomsuddannelser. Undersøgelsesdesignet i PISA-undersøgelsen blev udformet af det internationale konsortium. Det internationale konsortium bestod af en gruppe på fem anerkendte internationale forskningsorganisationer/konsulentfirmaer. Det Australske Råd for Uddannelsesforskning ACER (Australian Council for Educational Research) ledede gruppen, som omfattede følgende organisationer: ACER Netherlands National Institute for Educational Measurement (CITO) Educational Testing Service (ETS), USA National Institute for Educational Research (NIER), Japan Westat, USA Designet blev lavet, så det bedst muligt opfyldte målet om at gøre data fra de 57 lande indbyrdes sammenlignelige på et videnskabeligt holdbart plan. Testens varighed Selve testens varighed var godt 3 timer. Fordelt på flg. måde: 10 min. Introduktion til testhæftet 60 min. Første del af testhæftet 10 min. Pause 60 min. Anden del af testhæftet 5 min. Uddeling af spørgeskema og introduktion 45 min. Besvarelse af spørgeskema Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 15

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 16 Det vigtigste har været, at eleverne havde præcis 60 min. til hver af de to dele i testhæftet. Som i den internationale PISA har alle skoleledere på de testede skoler skullet udfylde et spørgeskema om skolens karakteristika. Testens design Opgaverne i PISA-testen var af forskellig sværhedsgrad, og ca. 40% af opgaverne var udformet som åbne spørgsmål, der krævede en skriftlig udredning og ikke bare en afkrydsning i forskellige svarmuligheder. Med hensyn til PISA s teoretiske ramme, definition af de faglige områder, kan henvises til de danske og internationale PISA-publikationer www.dpu.dk og www.pisa.oecd.org. Ud over de faglige test indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, social-økonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsaktiviteter samt holdninger til skolegang. Desuden indgår oplysninger afgivet af forældrene og skolelederne. Datas pålidelighed, repræsentativitet og validitet Data-pålidelighed Hvis data-pålideligheden skal være god, må der ikke være opstået fejl, der betyder, at de indsamlede data giver en dårlig beskrivelse af virkeligheden. Høj data-pålidelighed er en forudsætning for, at data kan bruges til at drage holdbare konklusioner, men er ikke en tilstrækkelig forudsætning; data skal også være valide, dvs. relevante for problemstillingen, og repræsentative, dvs. repræsentative for den population, man ønsker at drage konklusioner om. Konsortiet anstrengte sig for at gøre data pålidelige, bl.a. udarbejdede konsortiet adskillige drejebøger/manualer, som skulle sikre en ensartet og korrekt procedure i de 57 lande. Konsortiet udarbejdede bl.a. følgende manualer/drejebøger: PISA og ungdomsuddannelserne 2006 16 Testmanual Vejledning til skolekontaktperson Manual til stikprøveudtrækning Manual til scoring af opgaverne Manual til indtastere Manual til indtastningsprogram Endelig har konsortiet lavet en meget omfattende kvalitetssikringsprocedure og dermed givet data-pålideligheden meget høj prioritet. Data-validitet Konsortiet har bl.a. via pilotundersøgelsen testet forskellige opgaver og deres validitet i forbindelse med PISA-undersøgelsens problemstillinger. Opgaverne er udvalgt af ekspertpaneler i samarbejde med forskere i de enkelte lande. De valgte opgaver må derfor siges at være et rimeligt manifest udtryk for den latente variabel: Elevernes kompetence.

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 17 I alle lande er opgaverne oversat fra engelsk eller fransk. Data-repræsentativitet Et yderligere krav til høj datakvalitet er, at data udtrykker præstationer og holdninger for hele den målgruppe, man ønsker at drage konklusioner om. De 3.168 udvalgte elever i PISA 16½ udgør ikke et repræsentativt sample for alle 16½-årige danske unge, idet de unge, som er sprunget fra i uddannelsessystemet, eller som holder pause, ikke indgår. I undersøgelsen blandt de 16½-årige har hensigten været at måle repræsentativt inden for de fire uddannelsesmæssige hovedgrupper. Stikprøveudtrækket og den efterfølgende databehandling er foretaget med dette for øje, og der er foretaget en vægtning af datamaterialet fra de forskellige uddannelsestyper, der indgår i de fire hovedgrupper, for at tilsikre en sådan repræsentativitet. Følgende tabel viser de deltagende uddannelsesgrupper og den vægtning, der er sket i forhold til gruppernes forekomst i Danmark som helhed. Tabel 2.1. Deltagende uddannelsesgrupper, disses antal i Danmark og vægtning af grupperne i PISA 16½ 2006 Gruppe Antal i PISA 16½ 2006 Antal i Danmark Vægte Folkeskoler 430 20.001 46,51 Frie skoler 429 3.994 9,31 Efterskoler 408 12.950 31,74 STX/HF 658 12.188 18,52 HHX 492 2.609 5,30 HTX 321 1.376 4,29 EUD-Handel 181 1.331 6,97 EUD-Teknisk 116 3.836 32,51 EUD uspecificeret 81 1.435 19,28 Note: Elever i HF udgør ca. 5% af gruppen STX/HF, da flertallet af HF-elever er mere end 17 år gamle Hvad PISA måler PISA er baseret på en dynamisk model for livslang læring. Ved dynamisk forstås, at der gennem livet sker en løbende tilegnelse af de kundskaber og færdigheder, som er nødvendige for med succes at kunne indgå i en omskiftelig tilværelse. I modsætning til tidligere internationale sammenligninger, der har koncentreret sig om skolekundskaber, som disse er defineret ved en fællesnævner for de deltagende landes læseplaner, søger PISA at fokusere på de kompetencer, der er nødvendige i det virkelige liv. Test i PISA blev udviklet til at søge at måle de ting, 15½-årige kan forventes at have lært og vil have brug for i deres fremtidige liv, dvs. videre i uddannelse, på arbejde og i familie- og samfundslivet. Test har altså ikke skullet måle kundskaber og færdigheder, eleverne ifølge læseplaner bør have på et givent klassetrin. Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 17

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 18 Dette betyder dog ikke, at PISA forsøger at måle færdigheder uafhængigt af kundskabsindhold. Det er jo netop sådan, at fx det at have kendskab til grundlæggende naturvidenskabelige principper er en vigtig forudsætning for at forstå fænomener og hændelser i det daglige liv. PISA lægger ydermere vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og behandle emner i forhold til deres eget liv, herunder at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder, om end kun i skriftlig form (og her indgår ikke blot tekster, men også diagrammer, kort og andre visuelle repræsentationer). Man kan spørge, i hvilket omfang PISA måler livsfærdigheder. Svaret kan ikke blot blive givet ved brug af nogle personers subjektive vurderinger af, hvad der er vigtigt i livet. Det er nok så vigtigt at se på, hvilke kundskaber og færdigheder der har været til stede hos de personer, som faktisk klarer sig bedst. Det varer selvfølgelig lang tid, før vi ved, hvordan det går for PISA s elever, men undersøgelsen International Adult Literacy Survey (IALS) pegede på forhold af betydning, og disse, især literacy, der defineres nedenfor, er også inkluderet i PISA som centrale begreber og måleområder. Således er det, der vurderes på alle tre domæner, graden af literacy henholdsvis reading literacy, mathematical literacy og scientific literacy. Disse er beskrevet i de tidligere danske og internationale PISA-publikationer. To analyser peger dog på, at der er tale om en høj prædiktiv værdi af PISA s testbatteri i forhold elevernes kompetencer. Den ene analyse har sammenlignet PISA 2003- resultaterne med samme elevers afgangsprøvekarakterer i 2003 (Mejding m.fl., 2006), den anden har undersøgt, hvordan eleverne fra PISA 2000 klarede sig i uddannelsessystemet 4 år efter (Andersen, 2005). PISA og ungdomsuddannelserne 2006 18 Overordnet kan det dog siges, at brugen af begrebet literacy i PISA er meget bredere end den historiske forståelse som evnen til at læse og skrive i dårlig oversættelse alfabetisme. Ydermere er det efterhånden accepteret, at der ikke er en entydig gradsforskel mellem personer, som er i besiddelse af literacy, og personer, der ikke er det analfabeter. Literacy måles på et kontinuum, ikke som noget, man er i besiddelse af eller ikke er i besiddelse af. I PISA ses literacy som kundskaber og færdigheder til at begå sig i voksenlivet. Kundskaber og færdigheder i literacy opnås i en livslang proces, som finder sted ikke bare i skolen, men også i familien, i samværet og samspillet med kammerater, kolleger og det bredere samfund. 15-årige kan ikke forvente, at de i skolen har lært alt, hvad de har brug for at kunne som voksne. De har behov for et bredt fundament af kundskaber og færdigheder på områder som læsning, matematik og naturvidenskab, men for at kunne fortsætte med læring på disse felter og for at kunne bruge dem i den virkelige verden har de behov for at forstå nogle basale processer og principper og for at have fleksibiliteten til at bruge dem i forskellige situationer. I øvrigt gælder, at læsning er nøglen alle opgaver i PISA kræver læsefærdigheder. Bedømmelsen af domænerne defineres ved hjælp af: Indholdet eller strukturen af de kundskaber og færdigheder, eleven er nødt til at have i hvert domæne (fx kendskabet til videnskabelige begreber eller forskellige skriftlige udtryksformer).

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 19 Processerne, som skal kunne klares (fx at uddrage den skriftlige information af en tekst). De sammenhænge, hvor kundskaber og færdigheder anvendes (fx at træffe beslutninger i relation til ens eget liv eller modsat at forstå det, der sker i verden). Hvordan kan PISA anvendes? PISA kan anvendes på mange niveauer. For det første kan PISA forsyne uddannelsespolitikere med et omfattende materiale til vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i tal, der i så høj grad som muligt er gjort sammenlignelige, så de kan danne grundlag for politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give bidrag til indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner. For det andet kan PISA hjælpe uddannelsesadministratorer og uddannelsessystemets praktikere underviserne til at erkende styrkesider og svagheder i deres egne systemer og til at vurdere, i hvilken grad variationer i uddannelseserfaringer er unikke eller afspejler forskelle, der også ses andre steder. For eksempel viser den kendsgerning, at nogle lande opnår et højt gennemsnit af elevers resultater med kun en lille spredning mellem de bedste og de dårligste elever, at et godt middelresultat ikke behøver at ske på bekostning af de svageste elever. Ligeledes illustrerer det faktum, at forholdet mellem social baggrund og læringsresultater varierer i forskellige lande, at nogle skolesystemer vurderet ud fra de rent statistiske sammenhænge synes at kunne ændre og begrænse indflydelsen af en dårlig social baggrund på elevernes resultater. Idet der dermed kan foretages analyser af resultater fra forskellige uddannelsessystemer ud fra et fælles sæt af kompetencer, der er relevante i et livslangt perspektiv, kan PISA give en stærk og multikulturel basis for at definere mål for kundskaber og færdigheder. PISA muliggør dermed, at man på længere sigt kan indkredse de forhold, der har relation til uddannelsesmæssig succes. Endvidere kan gentagelsen i de tre faser af PISA muliggøre en vurdering over tid, hvor år 2000 målingerne kan tjene som basis for de senere sammenligninger. Udviklingen af PISA et resultat af samarbejde OECD/PISA repræsenterer et samarbejde mellem OECD-medlemslande samt andre lande, og formålet har været at få en ny og bedre type af vurderinger af elevresultater, der ydermere indsamles med regelmæssige intervaller. De test og dataindsamlingsskemaer, der indgår, er udviklet i et fællesskab med bidrag fra de deltagende lande, og den endelige udformning er sket igennem de organisationer eller forskerkonsortier, de enkelte lande har valgt til at gennemføre undersøgelsen. Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 19

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 20 Det øverste styrende organ har været PISA Governing Board, hvor alle lande er repræsenteret, og dette har udformet en prioriteret politik for undersøgelsens gennemførelse, ligesom det har overvåget, at politikken er fulgt under gennemførelsen af PISA. Der er efter international licitation valgt et internationalt konsortium til varetagelse af PISA s design og implementering, og deltagerne i dette er nævnt tidligere i dette kapital. Konsortiet har for hvert af de undersøgte områder nedsat ekspertgrupper, som har skullet forbinde PISA s mål med den bedste internationale ekspertise af faglig og teknisk karakter. Dette samt det at de deltagende lande har kunnet bidrage, afprøve og kommentere har betydet, at man har kunnet nå en meget høj grad af international validitet ved målingerne, som tager bedst mulig højde for de kulturelle og uddannelsesmæssige forskelligheder, der er mellem OECD-landene. I hvert af de deltagende lande er der i lighed med i Danmark valgt en organisation eller et konsortium af organisationer, som har gennemført undersøgelsen. Hvert land har endvidere udpeget en National Project Manager, og i Danmark er denne person for PISA 2000 kommet fra SFI, mens den for PISA 2003 og PISA 2006 samt PISA-Færøerne 2005 og 2006 er kommet fra DPU. De nationale organisationer eller konsortier har haft en væsentlig rolle ved dels, som allerede nævnt, at bidrage til udarbejdelsen af testmateriale, dels ved at sikre en høj kvalitet ved gennemførelsen af PISA. OECD s sekretariat har haft det overordnede ledelsesansvar for programmet, har overvåget implementeringen på en dag-til-dag basis, har været sekretariat for PISA Governing Board, har tilsikret konsensus mellem deltagerlandene og har været det administrative bindeled mellem deltagerlandene og det internationale konsortium. PISA og ungdomsuddannelserne 2006 20 Væsentlige redskaber i PISA har været de rammer eller definitioner (frameworks), der er udarbejdet for hvert af de domæner, der indgår i PISA, læsning, matematik og naturfag. Udviklingen af disse er foregået i følgende trin: Udvikling af en operationel definition af domænerne og en beskrivelse af de antagelser, definitionen bygger på. Evaluering af, hvorledes de skalaer, domænerne vurderes på, skal organiseres for at kunne anvendes ved rapportering til beslutningstagere. Identificering af nøglekarakteristika, der skal tages i betragtning ved test til internationalt brug. Operationalisering af de udpegede nøglekarakteristika baseret på eksisterende videnskabelig litteratur og erfaringer med testning af mange elever. Validering af de indgåede variable og vurdering af deres bidrag til at forstå forskelle i opgavesværhedsgrad på tværs af lande. Forberedelse af forklarende skemaer og tabeller for resultaterne. Sammenfatning PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD-medlemslande, og formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA er karakteristisk ved, at det ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv.

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 21 Der er indgået 57 lande i den internationale PISA 2006 undersøgelse, som er anvendt uden modifikationer i den særlige, danske PISA 16½, hvor der sigtes imod, at de testede elever efter vægtning udgør repræsentative udsnit af unge fra fire typer af uddannelsesinstitutioner, folkeskolen/frie grundskoler (primært 10. klasse), efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler. Resultaterne fra PISA vedrører tre faglige områder, i undersøgelsen kaldet domæner, og de omfatter læsning, matematik og naturfag. PISA lægger som en del af sin vurdering inden for domænerne vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og behandle emner i forhold til deres eget liv. Herunder vurderes evnen til at kunne læse mellem linjerne, at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder. Ud over domænerne indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, social-økonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsaktiviteter samt holdninger til skolegang. Desuden indgår oplysninger afgivet af forældrene og skolelederne. PISA er designet til at forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i sammenlignelige tal, som kan være vejledende for politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner. Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 21

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 22

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 23 3. Datamaterialet i PISA 161/2 2006 Baggrunden for at teste de 16 1 /2-årige I Danmark begynder børn typisk i skole et år senere end i mange af de lande, vi ofte sammenligner os med 1. Det betyder, at de danske 15-16-årige (15½-årige), som er målgruppen i den internationale PISA-undersøgelse (OECD-PISA), i mange sammenligninger vil være et klassetrin bagud. I et forsøg på at tage højde for dette har Undervisningsministeriet i Danmark valgt også at teste de uddannelsessøgende på 16-17 år (16½årige) efter stort set samme koncept som de 15½-årige. Dette særlige, danske supplement til OECD s internationale PISA-undersøgelse benævnes her PISA 16½ 2006. Konceptet blev også gennemført og rapporteret i forbindelse med de to forrige PISA-runder i 2000 og 2003 (Andersen m.fl., 2001, Andersen og Egelund, 2006). Det skal understreges, at man i PISA 16½ kun ser resultaterne for de fire uddannelsestyper, der indgår, og ikke resultater for en samlet gruppe af 16½-årige. Resultaterne for de 16½-årige præsenteres i denne selvstændige publikation, hvortil også beskrivelsen af de metodiske forhold vedrørende denne gruppe er henlagt. Det skal pointeres, at målgruppen for PISA 16½ er de uddannelsessøgende, dvs. dem, der er under uddannelse nærmere defineret som dem, der på tidspunktet for testen var indskrevet på en uddannelsesinstitution. Målgruppen er således, som det også fremgår ovenfor, ikke repræsentativ for alle 16½-årige, men kan for aldersgruppen antages at være repræsentativ for de fire uddannelses- og skoletyper, der indgår. Indkredsningen af målgruppen er sket efter samme principielle retningslinjer som i den internationale PISA. 1. Børns alder ved skolestart varierer meget forskellige lande imellem. For OECD gælder, at et enkelt land (Irland) starter i 4-års alderen, tre starter i 5-årsalderen, 20 i 6-års alderen og seks i 7-årsalderen. Danmarks skolestartsalder ligger dermed blandt de seks højeste i OECD. Oven i dette kommer, at der er en del lande, hvor førskoletilbud er obligatoriske. Dette glæder Belgien, Frankrig og Italien (fra 3-års alderen) samt Holland og Spanien (fra 4-års alderen). Kapitel 3 Datamaterialet i PISA 16 1/2 2006 23

pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 24 For nærmere oplysninger om selve PISA-konceptet og den internationale OECD-undersøgelse henvises til publikationen PISA-2006 danske unge i en international sammenligning (Egelund, 2007) samt til den internationale publikation (OECD, 2007). Skoler og elever I de internationale runder af PISA indgår som standard et repræsentativt udsnit på mindst ca. 4.500 15-årige fra de enkelte lande, og testen gennemføres i slutningen af et skoleår. Nogle lande er så små, at man ikke anvender et repræsentativt udsnit, men i stedet anvender totalpopulationen for at nå så nær 4.500 testede som muligt dette gælder fx for Island. Når man gerne vil have 4.500 testede pr. land, er det begrundet i, at antallet dermed muliggør meget detaljerede analyser af sammenhænge med en meget lang række af baggrundsvariable som forældrebaggrund, holdninger til skole, skoleoplysninger mv. Datamaterialet fra PISA 16½ 2006 indeholder oplysninger fra 3.128 elever, der går i 142 uddannelsesinstitutioner. Testningen foregik fra 6. marts til 14. april 2006. Fordelingen af elever og uddannelsestyper fremgår af følgende tabel. Det skal om antallet af skoler i tabellen bemærkes, at de ikke kan adderes og dermed blive til 142, da HHX og HTX elevernes uddannelse foregår på erhvervsskoler, hvor også erhvervsuddannelserne finder sted. Antallet af folkeskoler i undersøgelsen er 25, og antallet af frie skoler er også 25. Antallet af almene gymnasier, der også omfatter HF, er 46, mens antallet af erhvervsskoler er 32. Tabel 3.1. Fordeling af elever på uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 Uddannelsestype Antal skoler Antal elever Folkeskoler/frie skoler 9.-10. kl. 50 859 Efterskoler 14 408 Gymnasiale uddannelser 77 1471 Erhvervsuddannelser 24 390 PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Af eleverne på folkeskoler/frie skoler går 139, svarende til 16,2%, i 9. klasse, mens 720, der svarer til 83,8%, går i 10. klasse. Folkeskoleeleverne udgør 430, mens eleverne i frie skoler udgør 429. Af efterskoleeleverne går 34 (8,3%) i 9. klasse, mens 374 (91,7%) går i 10. klasse. Antallet af elever i STX/HF er 658, mens 492 går på HHX og 321 er elever på HTX. Af eleverne på EUD går 191 (48,4%) på uddannelser, der har med handel at gøre, mens 118 (30,3%) går på tekniske uddannelser. De resterende 81 (20,8%) går på uddannelser, der ikke ud fra de oplysninger, skolerne og eleverne har givet, falder klart inden for disse kategorier. 24