Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 1 Klimatilpasning Maj 2014
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget.... 2 Kommuneplan 2013-2025... 2 Kommunal sektorplanlægning... 3 LOVGIVNING... 4 Planloven - Zonestatus... 4 Lov om miljøvurdering... 4 NYE MÅL OG RETNINGSLINJER... 5 Mål for klima... 5 Mål... 5 Retningslinjer for klimatilpasning... 5 Nye retningslinjer og supplerende redegørelse under Byvækst... 5 Retningslinjer... 5 Supplerende redegørelse... 6 Nye retningslinjer under Lavbundsarealer... 6 Retningslinjer... 6 Nye retningslinjer, formål og redegørelse for klimatilpasning... 7 Retningslinjer... 7 Formål... 8 Redegørelse... 8 VEDTAGELSESPÅTEGNING... 11
INDLEDNING Klimatilpasning er en del af kommuneplanen og Tillæg nr.1 til Kommuneplan 2013-2025 om klimatilpasning udgør den overordnede strategiske del af arbejdet med klimatilpasning. Strategien udmøntes og gøres konkret i klimatilpasningsplanen for Odder Kommune, der offentliggøres samtidig med nærværende forslag til kommuneplantillæg. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune er udarbejdet af Odder Kommune, Plan. - 1 -
FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Baggrund for kommuneplantillægget. I Odder Kommune startede arbejdet med klimatilpasning allerede i forbindelse med den foregående revision af kommuneplanen (Kommuneplan 2009-2021). Det var inden Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) stillede krav om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan og optage mål, retningslinjer og evt. rammer for klima i kommuneplanerne. Med kommuneplantillægget lægges der op til en mindre revision af kommuneplanens mål for klima og et par tilføjelser til de gældende retningslinjer om klima i kommuneplanens afsnit om byvækst og landskabelige interesser. Herudover foreslås optaget nye, selvstændige retningslinjer med tilhørende formål og redegørelse for klimatilpasning. Baggrunden for de mål og retningslinjer, som kommuneplanen foreslås suppleret med, er kommunens klimatilpasningsplan. Heri lægges først og fremmest op til yderligere analyser af risikobilledet i 5 konkrete indsatsområder. Målet er gennem analyserne, at finde løsninger på de forventede oversvømmelser. Den nuværende viden om situationen i de 5 indsatsområder er ikke tilstrækkelig til at vurdere om og i givet fald inden for hvilke af kommuneplanens rammeområder, at det evt. vil være relevant at fastlægge bestemmelser for den videre planlægning (lokalplanlægning) af hensyn til klimatilpasning. Det vil først være muligt efter, at de ovenfor beskrevne analyser er gennemført i løbet af 2014. I givet fald vil rammebestemmelser vedr. klimahensyn blive optaget i kommuneplanen ved den næste revision, der skal være tilendebragt inden udgangen af 2017. Kommuneplan 2013-2025 I den gældende Kommuneplan 2013-2025 er opstillet følgende mål for klima: Byrådet: Vil arbejde for en bæredygtig energiforsyning og nedsætte et rådgivende Energipanel, som skal arbejde for en forsyning med vedvarende energi i kommunen f.eks. vind, biogas og sol. Vil udpege arealer til skovrejsning og understøtte projekter til fremme af skovrejsning og etablering af vådområder med henblik på at binde CO 2 Vil arbejde for at mindske kommunens bidrag til klimaforandringer gennem reduktion af udledningen af CO 2 fra den kommunale virksomhed med mindst 2 % om året. Vil arbejde for, at der planlægges for lavenergibebyggelse i byer uden for fjernvarmeområderne. Vil som et tillæg til kommuneplanen udarbejde en klimatilpasningsplan, som skaber overblik over klimaændringernes påvirkninger og konkretiserer Byrådets initiativer til forebyggelse og afhjælpning af oversvømmelser. Vil klimasikre nye udstykninger ved at lede regnvandet bort ved nedsivning eller til våde regnvandsbassiner. Vil sikre bygningsmassen gennem krav til nybyggeri og -anlæg på arealer i kystnærhedszonen. Imidlertid indeholder Kommuneplan 2013-2025 ikke selvstændige retningslinjer for klimatilpasning, ligesom der heller ikke er optaget rammebestemmelser om klimatilpasning for enkeltområder i kommuneplanen. - 2 -
Derimod findes der enkelte retningslinjer om klimatilpasning i kommuneplanens gældende afsnit om byvækst og lavbundsarealer. Af retningslinjerne for byvækst fremgår, at: Ved planlægning af byudvikling skal byerne fremtidssikres i forhold til de forventede klimaforandringer ved at indtænke søer og vandgrøfter til håndtering af overfladevand. Af retningslinjerne for lavbundsarealer fremgår, at: Planlægning for anlæg m.v. på lavbundsarealer bør ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand. Kommunal sektorplanlægning Med kommuneplantillæg nr. 1 foreslås kommuneplanens mål og de gældende retningslinjer for klima, som citeret ovenfor, suppleret. Herudover foreslås optaget nye, selvstændige retningslinjer med tilhørende formål og redegørelse for klimatilpasning. - 3 -
LOVGIVNING Planloven - Zonestatus Retningslinjerne omfatter både i dag og fremover arealer beliggende såvel i by- som landzone. Lov om miljøvurdering Ved en indledende miljøscreening af Kommuneplantillæg nr. 1 efter 3, stk. 1, nr. 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer har Byrådet vurderet, at kommuneplantillæg nr. 1 skal miljøvurderes. Kommuneplantillæg nr. 1 skal ses i sammenhæng med klimatilpasningsplanen for Odder Kommune. Derfor er der gennemført en samlet miljøvurdering af klimatilpasningsplanen og kommuneplantillæg nr. 1. Miljøvurderingen omfatter de anførte retningslinjer i kommuneplantillæg nr. 1, klimatilpasningsplanens principper og mulige ændringer i arealudlæg. Følgende emner er behandlet i miljøvurderingen: Vand Arealanvendelse Befolkningen og materielle goder Natur og biologisk mangfoldighed Menneskers sundhed Det har ikke været muligt at kvantificere påvirkningerne af miljøet, da der ikke er truffet beslutninger om omfanget af indsatser, f.eks. antal bassiner, areal vådområder m.m. Miljøvurderingen er derfor alene vurderet kvalitativt ud fra potentialet for påvirkninger. Det vurderes samlet set, at kommuneplantillæg nr. 1 og prioriteringen af indsatsområderne vil bidrage til at beskytte de mest udsatte boligområder, erhvervsbygninger, offentlige bygninger og andre materielle goder i Odder, Hov og Assedrup mod oversvømmelse. De forventede tiltag i de 5 indsatsområder med udvidelse af kloaker, separatkloakering, LAR og tilbageholdelse af vand i bassiner, vådområder m.m. vil sammen med retningslinjerne forebygge de forventede fremtidige oversvømmelser som følge af et klima med flere skybrudshændelser og koblet regn. Den samlede miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 1 og klimatilpasningsplanen for Odder Kommune kan hentes fra kommunens hjemmeside Oddernettet.dk - 4 -
NYE MÅL OG RETNINGSLINJER Mål for klima I konsekvens af, at Odder Kommune nu har udarbejdet en klimatilpasningsplan, skal de gældende mål i kommuneplanen tilrettes. Endvidere har Byrådet siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013-2025 besluttet at deltage i regionssamarbejdet om strategisk energiplanlægning. På baggrund af ovenstående foreslås afsnittet Mål under hovedoverskriften Klima i Kommuneplan 2013-2025 ændret, som følger idet den tekst, der foreslås fjernet, er overstreget, og ny tekst er fremhævet med fed, kursiv tekst. Kommuneplanens redegørelse for målene ændres ikke: Mål Byrådet: Vil arbejde for en bæredygtig energiforsyning og nedsætte et rådgivende Energipanel, som skal arbejde for en forsyning med vedvarende energi i kommunen f.eks. vind, biogas og sol. Vil deltage i regionssamarbejdet om strategisk energiplanlægning Vil udpege arealer til skovrejsning og understøtte projekter til fremme af skovrejsning og etablering af vådområder med henblik på at binde CO 2. Vil arbejde for at mindske kommunens bidrag til klimaforandringer gennem reduktion af udledningen af CO 2 fra den kommunale virksomhed med mindst 2 % om året. Vil arbejde for, at der planlægges for lavenergibebyggelse i byer uden for fjernvarmeområderne. Vil som et tillæg til kommuneplanen udarbejde en klimatilpasningsplan, som skaber overblik over klimaændringernes påvirkninger og konkretiserer Byrådets initiativer til forebyggelse og afhjælpning af oversvømmelser. Vil klimasikre nye udstykninger ved at lede regnvandet bort ved nedsivning eller til våde regnvandsbassiner. Vil sikre bygningsmassen gennem krav til nybyggeri og -anlæg på arealer i kystnærhedszonen. Retningslinjer for klimatilpasning Med kommuneplantillæg nr. 1 foreslås optaget nye retningslinjer om klimatilpasning: I tilknytning til allerede relevante retningslinjer om klimatilpasning under Byvækst og Lavbundsarealer. I et nyt afsnit om klimatilpasning. Nye retningslinjer og supplerende redegørelse under Byvækst Retningslinjer og Redegørelse under hovedoverskriften Byvækst foreslås ændret, som følger, hvor de nye retningslinjer er fremhævet med fed, kursiv skrift. Kortbilaget til retningslinjerne ændres ikke: Retningslinjer Arealer planlagt til byvækst, arealer i byzone og by i landzone fremgår af kortet. Arealudlæg til byvækst skal normalt ske ved overførsel til byzone. Ved planlægning af byudvikling skal der tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. I bebyggelser, som helt eller delvist er udlagt i by- - 5 -
zone, skal videre udbygning normalt ske ved udlæg af byzone. Byzoneudlæg skal ske fra eksisterende byområde og ud i det åbne land. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til det åbne lands interesser herunder beskyttelsen af grundvandet og forebyggelse af miljøkonflikter. Arealer i de udpegede lavbundsarealer, naturområder, mulige naturområder eller områder af landskabelig eller geologisk interesse må kun bebygges i særlige tilfælde. Ved planlægning af byudvikling skal byerne fremtidssikres i forhold til de forventede klimaforandringer ved at indtænke søer og vandgrøfter til håndtering af overfladevand. Belægninger i nye byområder skal i videst muligt omfang kunne gennemtrænges af vand, så regnvand nedsiver på egen grund og kun i mindre omfang løber af. Anlæg i bymæssig bebyggelse til klimatilpasning skal som udgangspunkt indgå i rekreative eller arkitektoniske løsninger som en integreret del af bybilledet. Ved planlægning af byudvikling skal sikres stiforbindelse fra områderne til byernes øvrige funktioner. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til mulighederne for at etablere en effektiv kollektiv trafikbetjening. Supplerende redegørelse 1 Ifølge planloven kan en lokalplan indeholde bebyggelsesregulerende bestemmelser begrundet i et ønske om at sikre klimatilpasning. Der kan f.eks. stilles krav om ubefæstede arealer, der kan sikre vandets mulighed for at sive ned i jorden eller krav om, at grønne tage og plantebede skal kunne optage regnvand. De nye muligheder indarbejdes så vidt muligt i fremtidige lokalplaner, ligesom de grønne løsninger tilstræbes gjort synlige i bybilledet. Nye retningslinjer under Lavbundsarealer Retningslinjer under hovedoverskriften Lavbundsarealer foreslås suppleret med en retningslinje som følger, idet den nye retningslinje er fremhævet med fed, kursiv skrift. Kortbilaget og redegørelsen til retningslinjerne ændres ikke: Retningslinjer Lavbundarealer fremgår af kortet. Lavbundsarealer, der rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen eller vandmiljøet, bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Planlægning for anlæg m.v. på lavbundsarealer bør ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand. 1 Afsnittet placeres i redegørelsen til retningslinjerne for Byvækst foran afsnittet Grundvand. - 6 -
I det åbne land skal anlæg til klimatilpasning tilpasses det omkringliggende landskab. Nye retningslinjer, formål og redegørelse for klimatilpasning Der optages nye retningslinjer, formål og redegørelse i kommuneplanen under overskriften Klimatilpasning. Retningslinjerne for klimatilpasning placeres under Byggeri og infrastruktur med følgende indhold, der omfatter retningslinjer, kort, formål og redegørelse: Retningslinjer De områder, hvor der kan ske oversvømmelse og de 5 indsatsområder fremgår af kortet. Ny bolig- og erhvervsbebyggelse, tekniske anlæg og lignende skal i de oversvømmelsestruede områder etableres, så de er sikrede mod oversvømmelse. Det vil sige placeres på højere beliggende arealer, på forhøjninger eller med høje sokler. Kortet findes også i større måleforhold i bilag 1 til kommuneplantillægget. - 7 -
Formål Formålet med retningslinjerne er, at forebygge de forventede fremtidige oversvømmelser som følge af et klima med flere skybrudshændelser og koblet regn. Redegørelse Risikokortlægningen i Klimatilpasningsplanen for Odder Kommune har vist, at der især er 5 områder, hvor der kan være behov for at sætte fokus på klimatilpasning. Det drejer sig om: 1. Odder by: Odder Å v/ Østergade og Stampmøllebæk v/ Rådhusgade 2. Odder by: Odder Å v/ Rosensgade, Nørregade og Frederikshaldvej 3. Odder by: Rævs Å v/ Skovly, Boulevarden og Engdalsvej 4. Hov 5. Assedrup: Assedrup Bæk De 5 områder er karakteriseret ved: At ligge i boligområder hvor der potentielt er maksimalt værditab ved oversvømmelse. At dele af områderne er fælleskloakerede, hvilket giver risiko for opspædet spildevand på terræn. At der i områderne er risiko for oversvømmelse fra både vandløb, skybrud og kloak. Et enkelt område har derudover også risiko for oversvømmelse fra havet (Hov). At ligge i områder der allerede har oplevet oversvømmelser i en vis udstrækning, dog med undtagelse af indsatsområde nr. 3 (Odder by: Rævs Å v/ Skovly, Boulevarden og Engdalsvej). At kompleksiteten i hvert enkelt område er stor, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser for at afdække risikoen i de enkelte områder og mulige tiltag. Klimatilpasning er et delt ansvar mellem private grundejere, kommunen og spildevandsselskabet. Private grundejere har ansvar for at klimasikre og -tilpasse egen ejendom for at beskytte egne værdier, men også for at sikre, at regnvand fra egen ejendom ikke generer naboer. Det gælder både boligejere, landbrug og virksomheder. Den enkelte kan med forholdsvis små tiltag gøre en stor indsats for at klimatilpasse egen bolig. Grundejere kan eksempelvis forebygge vand i kælderen ved: At sikre at terræn hælder væk fra bygningen. At etablere græsarmeret belægning, så vand kan sive ned i jorden. At afblænde eller flytte vinduer og udluftningsåbninger, som er placeret, hvor vandet lægger sig. At lukke eller fjerne afløb i kælder, installere evt. højvands-lukke, der klapper i og forhindrer vand i at løbe tilbage m.m. At etablere høje kanter rundt om lyskasser og trappetrin ved kælderindgang. At overdække og tætte lyskasser, trappeskakte m.m. - 8 -
At etablere små diger. At etablere høj sokkel ved tilbygning eller nybyggeri. Odder Kommune og Odder Spildevand a/s har ansvar for de kollektive løsninger. I forlængelse af klimatilpasningsplanen vil Odder Kommune udarbejde planer for kommunens indsats i forhold til de 5 indsatsområder, som er nævnt ovenfor. De 5 indsatsområder er alle byområder. I byområder handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede. Det kan ske ved at udvide kloakker eller at separatkloakere for at begrænse følger af oversvømmelse. Alternativt kan regnvandet afledes lokalt ved nedsivning evt. kombineret med tilbageholdelse i f.eks. faskiner, bassiner, vådområder, sænkede grønne områder, søer, kanaler og regnbede. Herudover kan grønne tage bidrage til at forsinke og fordampe regnvand, ligesom vej- og parkeringsanlæg kan udformes, så de kan tilbageholde og aflede vand. I 2013 er der vedtaget ny lovgivning, der udvider spildevandsselskabernes muligheder for at medfinansiere klimatilpasning. Målet er, at spildevandselskaber via taksterne kan finansiere løsninger til håndtering af regnvand, som er integreret i projekter, der ligger uden for selskabernes traditionelle ansvarsområde. Som noget nyt vil selskaberne f.eks. kunne medfinansiere følgende: Udvidelse og opstemning af vandløb opstrøms byarealer. Anlæg eller ombygning af rekreative arealer, så de kan bruges til at opsamle eller nedsive store mængder regnvand. Ombygning af veje eller stier, så de kan bruges til afledning af vand. Anlæg af veje eller stier med belægninger, der tillader nedsivning. Det er en betingelse for medfinansiering via spildevandstaksterne, at det kan sandsynliggøres, at projektet er økonomisk fordelagtigt i forhold til traditionelle, spildevandstekniske løsninger. Det er i den forbindelse en væsentlig pointe, at det ekstra vand bør opfattes som en ressource og en mulighed, frem for blot et problem. Fordelen ved denne tilgang er, at investeringer i anlæg til klimatilpasning ikke kun skal sikre mod oversvømmelse, men også give merværdi i form af eksempelvis rekreativ, æstetisk eller funktionel værdi. I de 5 udpegede indsatsområder er kompleksiteten i hvert enkelt område stor. Der er derfor behov for yderligere analyser, før der peges på konkrete løsninger. Der skal for hvert område laves en analyse bestående af en mere præcis beregning af, hvornår oversvømmelserne vil optræde, i hvilket omfang og hvilken skadevirkning de dermed vil have. Som grundlag for analyserne skal der foretages en opmåling af udvalgte bynære vandløbsstrækninger for at bestemme kapaciteten i vandløbene. Såfremt analyserne viser, at hyppigheden eller skadevirkningen i et område vil få et væsentligt omfang, skal der udarbejdes et eller flere løsningsforslag til hvert område. - 9 -
Løsningsforslagene skal indeholde: En beskrivelse af tiltaget. En redegørelse for effekten af tiltaget. Et overslag over prisen på at gennemføre det, herunder hvilke finansieringsmuligheder der er. En vurdering af om tiltaget har synergi med andre mål, som for eksempel tilvejebringelse af rekreativ, æstetisk eller funktionel værdi. En vurdering af om tiltaget har positiv eller negativ effekt på miljøet i vandløbet og de vandløbsnære arealer. I forbindelse med at finde frem til konkrete løsninger skal berørte borgere, virksomheder og andre relevante interessenter involveres. Ved den næste kommuneplanrevision, som skal være tilendebragt inden udgangen af 2017, skal resultatet af analyserne desuden bruges til evt. revision af relevante kommuneplanrammer. - 10 -
VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til planlovens 24 er forslag til kommuneplantillæg nr. 1 vedtaget af Odder Byråd den 9.12.2013. På Byrådets vegne Kommuneplantillægget er i offentlig høring fra den 8.01.2014 til den 5.03.2014. Byrådet har herefter den 12.05.2014 vedtaget kommuneplantillægget endeligt i henhold til planlovens 27. På Byrådets vegne Retsvirkningerne for det endeligt vedtagne kommuneplantillæg indtræder ved tillæggets offentlige bekendtgørelse 21.05.2014. - 11 -
- 12 -
Plan Rådhusgade 3, 8300 Odder 8780 3333 www.odder.dk - 13 -
Norsminde Kysing 5 Assedrup ± Balle Nølev Rude Fensholt 1 Torrild Odder Rørt Saksild 2 Fillerup 3 Neder Randlev Bjerager Dyngby Over Randlev Boulstrup Hylken Hadrup Oldrup Ørting Gosmer Halling 4 Hundslund Hov Torup Svinballe Falling Fensten Trustrup Sondrup Ålstrup Søby Amstrup Lerdrup Gylling Alrø Alrø By Tunø Tunø By Signatur: Indsatsområder Nedbørshændelser i år 2050 Hændelse forv. ca. hvert 1-10 år Hændelse forv. ca. hvert 10-50 år Hændelse forv. ca. hvert 50-100 år Havstigningshændelser i år 2050 Hændelse forv. ca. hvert 0-1 år Hændelse forv. ca. hvert 1-20 år Hændelse forventet ca. hvert 20-100 år Vandløb Rørlagt vandløb 0 1.250 2.500 5.000 M Kortbilag 1 Klimatilpasning Odder Kommune, november 2013
Odder Kommune Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1
Odder Kommune Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Rekvirent Rådgiver Odder Kommune. Teknik og Miljø Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1391300192 Projektleder Kvalitetssikring Henrik Skovgaard Steffen Michael Thomsen Revisionsnr. 0.2 Godkendt af Henrik Skovgaard Udgivet 18-11-2013
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Ikke teknisk resume... 5 3. Baggrund... 8 3.1. Omfang og formål med klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget... 9 3.1.1 Retningslinjer... 9 3.1.2 De 5 indsatsområder... 10 3.1.3 Øvrige tiltag... 13 3.2. Lovgrundlag... 13 3.3. Scoping... 15 3.3.1 Alternativer... 16 3.3.2 Tilgang og metode... 16 3.3.3 Vurderingstemaer... 17 4. Miljøstatus... 19 4.1. Andre planer, programmer og lovgivning... 19 4.2. 0-alternativet... 20 5. Miljøvurdering... 21 5.1. Vurdering af den overordnede prioritering... 23 5.2. Vand... 25 5.3. Arealanvendelse... 28 5.4. Befolkningen og materielle goder... 29 5.5. Natur og biologisk mangfoldighed... 30 5.5.1 Natura 2000... 31 5.5.2 Bilag IV arter... 33 5.6. Menneskers sundhed... 33 5.7. Beskyttelsesmål... 34 5.7.1 Landsplanredegørelse... 34 5.7.2 Råstofplan... 34
5.7.3 Vandplaner og Natura 2000 planer... 34 5.8. 0-alternativet... 36 5.9. Samlet vurdering... 37 6. Afværgeforanstaltninger... 38 7. Overvågning... 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 1. INDLEDNING I 2012 fastlagde KL og Regeringen i den økonomiske aftale for 2013, at samtlige kommuner i Danmark skal udarbejde en klimatilpasningsplan i 2013-2014. Klimatilpasningsplanerne skal indarbejdes direkte i kommuneplanerne eller som et tillæg til disse. Som opfølgning på aftalen har Odder Kommune udarbejdet forslag til en klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 og et kommuneplantillæg (Kommuneplantillæg nr. 1). Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget er blevet miljøvurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Med miljøvurderingen er det hensigten, at eventuelle uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger identificeres og evt. afværges eller overvåges, inden klimatilpasningsplanen vedtages af Byrådet. Første trin i processen var at afgrænse de miljøfaktorer, der kan blive påvirket som følge af klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget, og belyses nærmere i denne miljørapport: Vand Arealanvendelse Befolkningen og materielle goder Natur og biologisk mangfoldighed Menneskers sundhed Kortlægningen af risikoen for oversvømmelser i kommunen er formidlet til interesserede borgere på et borgermøde i maj 2013 og offentliggjort på kommunens hjemmeside. Desuden skal klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget om klimatilpasning i offentlig høring inden vedtagelsen. Det skal ske i forbindelse med den lovpligtige 8 ugers høringsperiode om kommuneplantillægget, jf. planlovens bestemmelser. Klimatilpasningsplanen og det tilhørende kommuneplantillæg forventes endeligt vedtaget på byrådsmødet i marts/april 2014. 2. IKKE TEKNISK RESUME Klimaet er under forandring på grund af forøget udledning af drivhusgasser, og vi får behov for at tilpasse os de nye vilkår. Derfor har Odder Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som er udmøntet bl.a. i forslag til kommuneplantillæg nr. 1. Klimatilpasningsplanen er baseret på FN s klimascenarie A1B, hvilket indebærer en fremskrivning af nutidens klima forudsat en moderat vækst i udledning af drivhusgasser. Dette er i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefaling til kommunerne. Ifølge dette scenarie vil årsnedbøren stige 11 %, der vil komme flere skybrud og ekstremregn, og vandstanden i havet vil stige. 5 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Formålet med klimatilpasningsplanen er, at foretage en risikoscreening af kommunen for at finde frem til områder, hvor der først skal gøres en indsats for at undgå oversvømmelser i et fremtidigt klima med mere nedbør. Forslaget til klimatilpasningsplan for Odder Kommune og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering i Lov om miljøvurdering af planer. Ifølge lovens 3, stk. 1, nr. 1 og 3 skal et kommuneplanforslag miljøvurderes, såfremt planen indeholder rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der vurderes at kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Odder Kommune har vurderet, at både klimatilpasningsplanen og det tilhørende kommuneplantillæg er omfattet af loven, og de miljøvurderes samlet. Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget er af meget overordnet karakter og forventes ikke at berøre andre kommuner og myndigheder. De vigtigste emner for denne miljørapport er følgende: Vand Arealanvendelse Befolkningen og materielle goder Natur og biologisk mangfoldighed Menneskers sundhed Da det ikke er muligt at vurdere miljøpåvirkningerne af konkrete tiltag på nuværende tidspunkt, tages der i nærværende miljøvurdering udgangspunkt i forskellige mulige tiltag på baggrund af den samlede klimatilpasningsplan og kommuneplantillægget. Miljøvurderingen er derfor meget overordnet og kvalitativ. Med kommuneplantillæg nr. 1 foreslås optaget nye retningslinjer om klimatilpasning. Retningslinjerne i kommuneplantillægget vil bidrage til at forebygge oversvømmelser generelt i kommunen og mindske skaderne herved. Samtidig skal retningslinjerne bidrage til at sikre, at fremtidige anlæg til klimatilpasning tilpasses landskabet i det åbne land og indgår i rekreative eller arkitektoniske løsninger integreret i bybilledet. En høj prioritering af 5 indsatsområder i kommunen vil bidrage til at beskytte de mest udsatte boligområder, erhvervsbygninger, offentlige bygninger og andre materielle goder i Odder, Hov og Assedrup mod fremtidige oversvømmelser. Klimatilpasningsplanens indsatsområder tilgodeser i første planperiode i mindre grad det åbne land og landsbyer som Neder Randlev, Gylling ved Malskær Bæk og sommerhusområder ved Saksild/Dyngby Strand, som også er i risiko for oversvømmelse. Det bemærkes dog, at oversvømmelser vil kunne ske, uanset om klimatilpasningsplanen gennemføres eller ej (svarende til 0-alternativet). Desuden vil klimatilpasningsplanen blive revideret fremover ved kommende kommuneplanrevisioner, og i den forbindelse vil ny viden og flere indsatsområder i kommunen blive inddraget i de fremtidige planer. 6 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 De forventede indsatser i de 5 indsatsområder kan ske ved forskellige tiltag, herunder udvidelse af kloaker, separatkloakering, lokal afledning af regnvand, tilbageholdelse af vand i bassiner, vådområder, sænkede grønne områder, regnbede, kanaler, grønne tage m.m. Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget vil have en væsentlig positiv indvirkning på befolkningen og materielle goder, idet realisering af tiltag i planen vil forebygge de værste skader på bygninger og infrastruktur i de tættest bebyggede og mest udsatte områder som Odder og Hou. De øvrige tiltag i handlingsplanen vil endvidere bidrage til oplysning af borgerne om forebyggelse af oversvømmelse, og til sikring af kommunale bygninger. Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget vil også have en væsentlig positiv indvirkning på vandmiljøet, idet omfanget og hyppigheden af overløb fra fælles kloakerede områder med spilde-vand reduceres. Det forbedrer vandkvaliteten i de berørte vandløb og Norsminde Fjord, og fremmer overholdelse af målsætninger for vand- og naturområder. Nye vådområder og grønne områder til forsinkelse af vand vil også kunne øge biodiversiteten i indsatsområderne og i det åbne land. Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget vurderes ikke at påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) Norsminde Fjord og Horsens Fjord væsentligt eller skade yngle- og rasteområder for særligt beskyttelseskrævende dyre- og plantearter (bilag IV arter). I forbindelse med oversvømmelser kan spildevand fra fælles kloakerede systemer flyde ud på terræn og ind i huse, hvor mennesker kan komme i fysisk med sygdomsfremkaldende bakterier, vira og parasitter samt kemikalier. Såfremt klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget forebygger oversvømmelse på terræn med spildevand og der ikke meddeles tilladelser til nedsivning af spildevand, der kan forurene drikkevandet, vil klimatilpasningsplanen have en positiv indvirkning på menneskers sundhed. Hvis klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget ikke vedtages, vil mange af planens positive miljøeffekter ikke opnås. Oversvømmelser i forbindelse med skybrud og ekstremregn kan medføre betydelig materiel skade, forringe miljøtilstanden i vandmiljøet og nogle steder udgøre en sundhedsmæssig risiko på grund af spildevand på terræn og i huse i forbindelse med oversvømmelser. Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger på nuværende tidspunkt. Et eventuelt behov vil blive afklaret i forbindelse med gennemførsel af konkrete projekter. Overvågning anbefales i forhold til, at sikre vandkvaliteten i de eksisterende vandområder (søer, åer, vådområder), der ligger i tilknytning, nedstrøms eller i nærheden af de områder, hvor der vil blive iværksat klimatilpasningsinitiativer. 7 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 I nedenstående tabel er der givet en samlet vurdering af påvirkningen af relevante miljøtemaer som følge af klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget. Miljøtema Negativ påvirkning Ingen væsentlig påvirkning Vand Arealanvendelse Befolkningen og materielle goder Natur og biologisk mangfoldighed Menneskers sundhed x x Positiv påvirkning x x x 3. BAGGRUND Klimaet er under forandring på grund af forøget udledning af drivhusgasser. Det betyder, at vi får behov for at tilpasse os de nye vilkår. Derfor har Odder Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan. Planen er baseret på FN s klimascenarie A1B, hvilket indebærer en fremskrivning af nutidens klima forudsat en moderat vækst i udledning af drivhusgasser. Dette er i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefaling til kommunerne. Ifølge dette scenarie vil de vigtigste ændringer af klimaet frem til år 2050 være: En stigning på ca. 11 % nedbør. Flere og kraftigere regnskyl på kort tid. Hvert år forventes det således, at der kommer yderligere 7 døgn, hvor der falder mere end 10 mm nedbør. Mildere vintre. Hvert år forventes således 17 færre frostdøgn og over hele perioden en temperaturstigning på ca. 1. Varmere somre. 8 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Der forventes således en temperaturstigning på ca. ½ over hele perioden. Mere vind og flere kraftige storme. Stigende havvandsstand. Primært på grund af varmeudvidelse af vandet, men også på grund af afsmeltning fra iskapper og gletsjere rundt om i verden. Endvidere tyder det på, at der bliver flere hændelser med såkaldt koblet regn, dvs. kraftige regnskyl, som kommer gentagne gange. Ved koblet regn når vandet ikke, at løbe væk og sive ned, førend det næste regnskyl sætter ind. Når der fremover kommer mere vand, skaber det behov for at fremtidssikre regn- og spildevandshåndtering. 3.1. Omfang og formål med klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget I Odder Kommune ligger klimatilpasningsplanen i forlængelse af et arbejde, der allerede var i gang med Byrådets klimastrategi fra 2012. Klimastrategien beskriver de problematikker, som klimaforandringer medfører. Den peger på, at de største konsekvenser kommer til at handle om håndtering af vand. Samtidig tydeliggør strategien et behov for mere detaljeret viden om risikoen for oversvømmelse. Formålet med klimatilpasningsplanen er, at foretage en risikoscreening af kommunen for at finde frem til områder, hvor der skal gøres en indsats for at undgå oversvømmelser i et fremtidigt klima med mere nedbør. Odder Kommune har screenet kommunen for områder med risiko for oversvømmelse. Screeningen er udført i tre trin; en beregning af sandsynligheden for oversvømmelser, en vurdering og vægtning af værditab ved oversvømmelse i forskellige dele af kommunen, samt en samlet risikovurdering og prioritering af indsatsområder. Klimatilpasningsplanen indeholder en handlingsplan, hvor der i første omgang prioriteres 5 indsatsområder. I det følgende gives en kort gennemgang af de nye retningslinjer i kommuneplantillægget (kommuneplantillæg nr.1), af de 5 indsatsområder, og af de øvrige tiltag i handlingsplanen. 3.1.1 Retningslinjer Nye retningslinjer i kommuneplantillæg nr. 1 vedrørende klimaindsats fremgår af nedenstående: Belægninger i nye byområder skal i videst muligt omfang kunne gennemtrænges af vand, så regnvand nedsiver på egen grund og kun i mindre omfang løber af. Anlæg i bymæssig bebyggelse til klimatilpasning skal som udgangspunkt indgå i rekreative eller arkitektoniske løsninger som en integreret del af bybilledet. I det åbne land skal anlæg til klimatilpasning tilpasses det omkringliggende landskab. 9 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 De områder, hvor der kan ske oversvømmelse og 5 særlige risikoområder fremgår af kortet. Ny bolig- og erhvervsbebyggelse, tekniske anlæg o. lign. skal i de oversvømmelsestruede områder etableres, så de er sikrede mod oversvømmelse. Det vil sige placeres på højere beliggende arealer, på forhøjninger eller med høje sokler. 3.1.2 De 5 indsatsområder Odder Kommune har på baggrund af risikoscreeningen udvalgt 5 indsatsområder, som er de områder i kommunen der har højest sandsynlighed for oversvømmelse samtidig med højest potentielt værditab hvis de oversvømmes.. Fire af de fem indsatsområder er byområder, mens det sidste er en mindre bymæssig bebyggelse (Assedrup). I byområder handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede med oversvømmelse til følge. Derfor kan én tilgang være at udvide kloakkerne, en anden at etablere separatkloakering. Alternativt kan kloakkerne aflastes for nedbør ved at aflede regnvand lokalt. Lokal afledning af regnvand (LAR) kan ske som nedsivning til grundvandet, eller som nedsivning kombineret med tilbageholdelse i f.eks. faskiner, bassiner, vådområder, sænkede grønne områder, søer, kanaler og regnbede. Grønne tage kan også bidrage til at forsinke og fordampe regnvand. Derudover er der mulighed for, at udforme vej- og parkeringsanlæg så de kan tilbageholde og aflede regn i tilfælde af ekstrem regn. Eksempelvis kan der etableres riste eller grønne kanaler i forbindelse med vejene. Indsatsområderne fremgår af figur 3.1. 10 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Figur 3.1: 5 udvalgte indsatsområder til klimatilpasning Indsatsområde 1. Odder by: Odder Å v/ Østergade og Stampmøllebæk v/ Rådhusgade Indsatsområde 1 omfatter en længere strækning langs Stampemøllebæk (dele af Stampmøllevej, Torvald Køhls vej, Rådhusgade og Parkvej) og langs Odder Å (bl.a. Østergade, Parcelvej, Husmannsgade). Indsatsområdet omfatter bl.a. Handelsfagskolen og Spektrum. Omkring Stampmøllebæk opleves allerede oversvømmelser. Kilderne er skybrud, regnvand fra kloak, og vandløb. Stampmøllebæk blev genslynget opstrøms i 2012 bl.a. for at forsinke vandets strømning gennem byen. Det er dog ikke tilstrækkeligt i forhold til fremtidens skybrud. Ved Østergade er der fælleskloakering med risiko for oversvømmelser med spildevand. Der er behov for en hydraulisk beregning af vandspejlet i Odder Å og Stampmøllebæk ved skybrud. 11 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Indsatsområde 2. Odder by: Odder Å v/ Rosensgade, Nørregade og Frederikshaldvej Indsatsområde 2 omfatter en længere strækning langs Odder Å ved Rosensgade og Nørregade samt et område nord herfor inkluderende Frederikshaldvej, Solvangsallé og Bakkevej. Området har maksimal sandsynlighed for oversvømmelse og maksimalt beregnet værditab. Oversvømmelser forekommer allerede opstrøms Odder Museum, men beregningerne viser, at oversvømmelser fremover også vil kunne forekomme nedstrøms museet. Området langs Frederikshaldvej har et stejlt terrænfald, så vandet vil strømme ned mod den øvrige del af indsatsområdet. Alligevel er Frederikshaldvej medtaget, da det er et fælleskloakeret område, og dermed er der fare for spildevand på terræn. Der er behov for en mere præcis hydraulisk beregning af vandspejlet i Odder Å i skybrudssituationer. Indsatsområde 3. Odder by: Rævs Å v/ Skovly, Boulevarden og Engdalsvej Indsatsområde 3 udgøres af den sydlige del af Odder by omkring Rævs Å (Engdalsvej, Hagemannsgade, Bentzonsvej, Skovly) samt langs Boulevarden (bl.a. dele af Rodstensgade og Gersdorffsgade). I området er der sandsynlighed for oversvømmelse og konsekvensen heraf vil være maksimal. Kilderne er både vandløb (Rævs Å), spildevand, regnvand fra kloak og skybrud. Der er ikke hidtil registreret oversvømmelser i området, men ifølge beregningerne kan der forventes store vandløbsrelaterede oversvømmelser. Der er derfor behov for en beregning af vandspejlet i Rævs Å. Det skal i den forbindelse undersøges om et akut beredskab med f.eks. pumper kan bidrage til at mindske oversvømmelser i området. En anden mulig løsning kan være etablering af et vådområde opstrøms Rævs Å, som kan bidrage til at tilbageholde og forsinke noget af vandet, så det ikke løber til byen med oversvømmelser til følge. Indsatsområde 4. Hou Indsatsområde 4 omfatter et geografisk stort område som inkluderer både Hou Havn og størstedelen af Hou by syd for Egmonthøjskolen. I området er sandsynligheden for oversvømmelse beregnet som værende maksimal ligesom værditabet ved oversvømmelse også vil være maksimal. Bykernen i Hou ligger i et tidligere engstrøg, og der er allerede i dag problemer med afløb til havet. Kilderne til oversvømmelser i området er regnvand fra kloakker, skybrud og til dels havvand. Der er således tale om komplekse problemstillinger med behov, der bør undersøges nærmere. I den forbindelse skal også ses på effekten af at indføre et akut beredskab. Indsatsområde 5. Assedrup: Assedrup Bæk Indsatsområde 5 er Assedrup. Indsatsområdet dækker et boligområde langs Assedrupvej i Assedrup by langs Assedrup Bæk. I dette område er sandsynligheden for oversvømmelse maksimal, og værditabet er også beregnet til maksimal. Dette er et område, hvor der allerede opleves oversvømmelser. Kilden til oversvømmelser i området er vandløbene Assedrup Bæk og Rævs Å kombineret med skybrud. Der er kun spildevandskloakeret i Assedrup, mens regnvand løber i dræn til Assedrup Bæk. 12 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Der er behov for en hydraulisk beregning af vandspejlet i Assedrup Bæk og Rævs Å i skybrudssituationer. Målet er, at kunne beregne hvornår og i hvilken udstrækning, oversvømmelser fremover kan forventes i området. 3.1.3 Øvrige tiltag Informationsindsats Odder Kommune vil iværksætte en informationsindsats overfor grundejere i byområder, hvor oversvømmelse betyder strømmende overfladevand. Formålet er at gøre opmærksom på, at små indsatser, som f.eks. forhøjede kanter på kælderskakter, kan være med til at klimasikre bygninger ved skybrud. Desuden skal der oplyses om, at regnvand der strømmer til naboer eller andre grunde og forvolder skade, kan medføre et erstatningsansvar for ejeren af den grund, hvorfra vandet stammer. Fokus på kommunale arealer Som grundejer kan kommunen blive erstatningspligtig, såfremt der strømmer overfladevand fra kommunale arealer til andre arealer, og forvolder skade herved. Derfor skal der foretages en screening af kommunens arealer, herunder kommunale veje, med henblik på at indkredse områder, hvor der er risiko for, at dette kan gøre sig gældende. Herefter skal det vurderes, hvilke løsninger der evt. skal iværksættes. Fokus på kommunale bygninger Kommunen ejer en række bygninger i de udpegede risikoområder. Der skal foretages et klimatjek af disse bygninger med henblik på at få et overblik over, i hvilket omfang der er behov for en klimasikring af bygningerne. Såfremt klimatjekket viser et behov, kan der evt. udpeges én eller flere kommunale bygninger, som klimasikres og samtidig bruges som et kommunalt fyrtårn i forhold til formidling af, hvordan klimasikring af bygninger kan gribes an. 3.2. Lovgrundlag Forslaget til klimatilpasningsplan for Odder Kommune og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (BEK nr. 936 af 24/09/2009). Ifølge lovens 3, stk. 1, nr. 1 og 3 skal et planforslag miljøvurderes, såfremt planen indeholder rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der vurderes, at kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Odder Kommune har vurderet, at både klimatilpasningsplanen og det tilhørende kommuneplantillæg er omfattet af lovens 3, stk. 1 og 3, og de miljøvurderes samlet. Miljøvurderingen inddrager planforslagets principper, de anførte retningslinjer og mulige ændringer i arealudlæg. Derimod tager miljøvurderingen ikke stilling til de konkrete miljøvurderinger for udmøntning af planen i projekter, der eventuelt skal igennem en VVM-proces eller forhold, som reguleres i lokalplaner. 13 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Foto: Omløbsstryget i Odder Å ved Odder Museum 14 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 1. SCOPING Afgrænsning af miljøvurdering (scoping) i forhold til miljøpåvirkninger og anvendt metode. Berørte myndigheder kan afgive høringssvar med hensyn til indhold og metode. 2. MILJØRAPPORT Gennemførelse af miljøvurdering og udarbejdelse af rapport. Heri er beskrevet planens sandsynlige påvirkninger på de valgte miljøfaktorer samt om disse vurderes at være væsentlige. Eventuelt tilrettes planen eller der gennemføres afværgeforanstaltninger. 3. OFFENTLIG HØRING Udsendelse af plan og miljøvurdering i offentlig høring. Her har offentligheden og berørte parter mulighed for at udtale sig. 4. GODKENDELSE OG VEDTAGELSE Endelig godkendelse og/eller vedtagelse af planen og miljøvurderingen med eventuelle ændringer. 5. OVERVÅGNING.Overvågnings-programmet vedtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen. 3.3. Scoping Som en indledende del af miljøvurderingen gennemføres en afgrænsning af rammerne for miljøvurderingen - en såkaldt scoping. Denne omfatter en beskrivelse af de miljømæssige forhold der især forventes at blive påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere for enten at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Der tages udgangspunkt i et bredt miljøbegreb. Resultatet af scopingen er en præcisering af den forestående miljøvurderings nærmere indhold dvs. en disposition/indholdsfortegnelse til miljørapporten. I scopingen indkredses yderligere eventuelle alternativer, der skal indgå i den videre miljøvurdering. 15 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Samlet omfatter scopingen følgende: En generel kortlægning af forudsætningerne for tillægget og dermed for miljøvurderingen. Identifikation af de miljøvurderingstemaer, som ikke på forhånd kan udelukkes fra at ville kunne medføre konsekvenser for miljøet. Disse temaer er alle nærmere omtalte i kapitel 5. Identifikation af øvrige miljøbeskyttelsesmål af betydning for klimatilpasningsplanen, som kan være rammesættende for miljøvurderingen. Disse er nærmere omtalt i kapitel 5. I henhold til miljøvurderingsloven (LBK nr. 936 af 24/09/2009 med senere ændringer), skal de myndigheder, der berøres af tillæggets implementering, have mulighed for at udtale sig, inden der tages endeligt stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. De berørte myndigheder er identificeret med udgangspunkt i Bekendtgørelse om berørte myndigheder med senere ændringer (BEK 1102 af 20/11/2009). Odder Kommune har vurderet, at ingen andre myndigheder berøres af klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget på grund af deres overordnede karakter, og da påvirkningen af vandområder og arealer er afgrænset til Odder Kommunes geografiske område. 3.3.1 Alternativer Der er ikke beskrevet alternativer i klimatilpasningsplanen. 3.3.2 Tilgang og metode Klimatilpasningsplanen gælder for Odder Kommune og fastsætter 5 indsatsområder som der arbejdes videre med i første omgang. Udover de 5 indsatsområder er der øvrige tiltag, der lokalt skal sikre private og offentlige bygninger mod oversvømmelse. Desuden er der nye retningslinjer i kommuneplantillægget, der gælder for hele Odder Kommune, og som skal bidrag til den samlede indsats. Det er det samlede potentiale for klimatilpasning, som reguleres gennem klimatilpasningsplanen, og som indgår i nærværende miljøvurdering. Odder Kommune har valgt, at miljøvurderingen som hovedregel forholder sig til arealet inden for kommunens geografiske afgrænsning, der således udgør rammen for miljøvurderingens geografiske afgrænsning. Hvis det viser sig relevant i forhold til særlige miljøemner vil betragtninger for et større område blive inddraget. I forbindelse med at finde frem til konkrete løsninger, skal berørte borgere, virksomheder og andre relevante interessenter involveres. Ved realisering af de konkrete projekter vil det igen blive vurderet, om andre myndigheder skal høres, inden der meddeles eventuelle tilladelser og dispensationer. 16 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Karakteren af den konkrete indsats fastlægges i forbindelse med de enkelte projekter på baggrund af nærmere analyse, som iværksættes fra og med år 2014. Da det ikke er muligt at vurdere miljøpåvirkningerne af konkrete tiltag på nuværende tidspunkt, tages der udgangspunkt i forskellige mulige tiltag på baggrund af den samlede klimatilpasningsplan for de 5 indsatsområder, informationsindsatsen, og fokusindsatsen for offentlige bygninger, samt de nye retningslinjer. Miljøvurderingen er derfor meget overordnet og kvalitativ. 3.3.3 Vurderingstemaer I tabel 3.1 er der oplistet de miljøtemaer, som ifølge miljøvurderingsloven skal behandles i miljørapporten, såfremt de vurderes relevante på baggrund af scopingen. På grund af klimatilpasningsplanens overordnede karakter og de mulige aktiviteter, som planen og kommuneplantillægget kan medføre jf. kapitel 3.1 vil følgende emner blive behandlet i denne miljørapport: Vand Arealanvendelse Befolkningen og materielle goder Natur og biologisk mangfoldighed Menneskers sundhed Det har ikke været muligt at kvantificere påvirkningerne af miljøet, da der ikke er truffet beslutninger om omfanget af indsatser, f.eks. antal bassiner, areal vådområder m.m. Miljøvurderingen er derfor alene vurderet kvalitativt ud fra potentialet for påvirkninger. 17 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Miljøemner Vurderingskriterier Indikatorer Databehov Vand Påvirkning på vandområder og grundvand, herunder i forbindelse med nyudlagte lavbundsområder, bassiner og ændret afledning af vand Hvordan og i hvilket omfang eksisterende vand-, våd- og lavbundsområder påvirkes af planens tiltag Kvalitativt Arealanvendelse og kulturarv Påvirkning af muligheder for at udnytte arealer til nærmere bestemte formål gennem etablering af fysiske anlæg og gennem arealreservation. Påvirkning af kulturarv i form af fortidsminder, fredede bygninger m.m. Omfanget af udelukkelse af alternative arealanvendelsesmuligheder Kvalitativt Befolkningen og materielle goder Påvirkning af forskellige befolkningsgrupper og materielle goder i form af bygninger, veje m.m. ved etablering af fysiske anlæg, arealreservation og forebyggelse af oversvømmelse. Kvalitativt Natur og biologisk mangfoldighed Påvirkning på særlige beskyttede arter eller beskyttede områder, samt naturområder i øvrigt Udlægning af nye mulige naturområder Hvordan og i hvilket omfang påvirker planen arter samt natur- og vandområder Kvalitativt Menneskers sundhed Påvirkning af menneskers sundhed ved separatkloakering og forebyggelse af opspædet spildevand på terræn Colibakterier, miljøfarlige stoffer m.m Kvalitativt Jordbund Ikke relevant i miljøvurderingen Luft Ikke relevant i miljøvurderingen Kulturarv, arkæologisk arv m.m. Ikke relevant i miljøvurderingen. Undersøges nærmere i forbindelse med konkrete projekter Midlertidige og kumulative effekter Samlet påvirkning af arealændringerne ved planforslaget Midlertidige påvirkninger ved realisering af de tiltag som handleplanforslaget muliggør Planens samlede miljøpåvirkninger - både i ændret arealanvendelse og tværgående virkninger Kvalitativt Tabel 3.1: Miljøemner og vurdering af relevans i forhold til klimatilpasningsplanen samt indikatorer til beskrivelse af påvirkninger 18 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 4. MILJØSTATUS 4.1. Andre planer, programmer og lovgivning En række øvrige planer udstikker rammer og retningslinjer for kommunen, og flere af disse planer er til en vis grad medvirkende til at forme klimatilpasningsplanen. Disse planer kan derfor også få indflydelse på miljøvurderingen og resultatet heraf. Plangrundlaget udgøres væsentligst af følgende plantyper: Bindende statslige planer og direktiver, bindende kommunale planer for arealanvendelsen, bindende kommunale sektorplaner/temaplaner (spildevand, drikkevand, affald, klima mv.). Dertil kommer en række andre planer/programmer/visioner mv. som ikke er bindende og derfor har karakter af hensigtserklæringer. De overordnede mål og rammer for klimatilpasning er fastlagt i kommuneplanen, mens klimatilpasningsplanen beskriver de konkrete indsatser, som Odder Kommune har prioriteret at tage fat på i de kommende år. I den gældende Kommuneplan 2013-2025 er de mål, der blev opstillet for klimatilpasning i Kommuneplan 2007-2021, præciseret og beskrevet yderligere. Derimod indeholder den gældende kommuneplan (Kommuneplan 2013-2025) hverken selvstændige retningslinjer eller bestemmelser for rammeområder om klimatilpasning. Klimahensyn er dog indskrevet i kommuneplanens retningslinjer for byvækst og lavbundsarealer. Klimatilpasningsplanen lægger først og fremmest op til yderligere analyser af risikobilledet i de 5 udpegede indsatsområder. Målet hermed er, at finde konkrete løsninger. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke er et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at optage evt. detaljerede bestemmelser til sikring af disse løsninger i kommuneplanen. Det vil først være relevant, når analyserne er gennemført i løbet af 2014. I kommuneplantillægget for klimatilpasning er fokus derfor rettet mod at få optaget retningslinjer for klimatilpasning i kommuneplanen, mens optagelse af evt. bestemmelser om klimahensyn for relevante rammeområder afventer analysearbejdet, jf. ovenfor. Rammebestemmelser vil i givet fald blive optaget i kommuneplanen i forbindelse med næste kommuneplanrevision, der skal være tilendebragt inden udgangen af 2017. De statslige vandplaner og Natura-2000 planer opstiller mål for vandområdernes og Natura-2000 områdernes tilstand. Målene og retningslinjerne er bindende for kommunerne og har dermed direkte indflydelse på klimatilpasningsplanen. De statslige vandplaner er frem til 22. december 2013 i offentlig høring og forventes først vedtaget i 2014. De bindende kommunale planer udgøres blandt andet af kommuneplanen, som opstiller rammer for arealanvendelsen og tværgående retningslinjer for en række øvrige områder af betydning for klimatilpasningsplanen. Dertil kommer den kommunale hand- 19 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 leplan for implementeringen af de statslige vandplaner. Denne er endnu ikke endeligt vedtaget, fordi de statslige vandplaner ikke er vedtaget. I forhold til målsætninger og retningslinjer for overfladevand og grundvand gælder regionplanen 2005 for Aarhus Amt (ophøjet til landsplandirektiv) indtil vandplanerne er vedtaget. Da udmøntningen af klimatilpasningsplanen forventes at ske efter den endelige vedtagelse af de statslige vandplaner og Odder Kommunes vandhandleplan er der i denne miljøvurdering taget udgangspunkt i mål og relevante retningslinjer i høringsforslagene til vandplanerne (Naturstyrelsen, 2013). I forbindelse med realiseringen af de klimatilpassende tiltag, som klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget sætter rammer for, skal der meddeles diverse tilladelser afhængigt af de faktiske forhold, herunder naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven og planloven. I forbindelse med disse tilladelser vil der blive foretaget mere specifikke miljøvurderinger og opstillet vilkår for tilladelserne. 4.2. 0-alternativet 0-alternativet fastlægges sædvanligvis som den udvikling, der kan forventes, hvis de planmæssige initiativer beskrevet i planforslaget ikke gennemføres. Klimatilpasningsplanen beskriver den forventede udvikling på klimatilpasningsområdet. 0-alternativet vil således udgøre situationen uden klimatilpasningsinitiativer med den forventede stigning i nedbøren og havvandet, der følger af A1B klimascenariet i 2050. Odder Kommune har udarbejdet et oversvømmelseskort, der viser at store dele af kommunen ikke er truet af klimabetingede oversvømmelser. Men det fremgår også, at de vandløbsnære arealer i Odder by har stor sandsynlighed for at blive oversvømmet. Det samme gælder de inddæmmede arealer, som tidligere var havbund. Det drejer sig om den tidligere Kysing Sø ved Norsminde, Kalsmade og Splidholm på Gylling Næs samt Holterenden på Alrø. Langs kysten er især Hou udsat. Den sydlige del af byen ligger lavt i et gammelt engstrøg og er samtidig påvirket af havvandsstigninger. Sommerhusområdet ved Dyngby Strand ligger ligeledes med fare for oversvømmelser fra havet og Spongs Å. Generelt er de inddæmmede arealer, som tidligere var havbund, udsatte, jf. oversvømmelseskortet, figur 4.1. Det drejer sig om den tidligere Kysing Sø ved Norsminde, Kalsmade og Splidholm på Gylling Næs samt Holterenden på Alrø. Beregningen tager dog ikke hensyn til de eksisterende dæmninger I 0-alternativet er der risiko for store tab af materielle goder og økonomiske skader for befolkningen i tæt byggede områder, hvor der er store bygningsmæssige værdier i form af boliger, offentlige bygninger og erhvervsområder. Det drejer sig primært om Odder By, havnebyer, sommerhusområderne og en del lavtliggende landsbyer. Også lavtliggende landbrugsarealer vil kunne oversvømmes med risiko for tab af afgrøder. Endelig er der risiko for opfyldning af kloaknettet i fælles kloakerede områder, hvorved urenset spildevand kan løbe ud på arealer og i vandløbene. Det kan medføre sundhedsmæssige problemer for befolkningen og forurening af overfladevand. 20 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Figur 4.1: Oversvømmelseskort, der viser risikoen for oversvømmelser i 2050 5. MILJØVURDERING I miljøvurderingen indgår det som en væsentlig forudsætning, at der er foretaget en prioritering af indsatsdelen i klimatilpasningsplanen. Byrådet i Odder Kommune har drøftet de fire temaer og besluttet nedenstående vægtning: TEMA Mennesker Samfund Miljø Økonomi VÆGTNING 50 % 20 % 10 % 20 % 21 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Byrådet har med denne vægtning prioriteret, at indsatser for klimatilpasning først og fremmest skal ske i områder, hvor oversvømmelser har konsekvenser for mennesker, hvilket konkret vil sige i større boligområder. Der er udpeget særlige risikoområder på baggrund af følgende kriterier: Området har enten stor sandsynlighed, stor konsekvens eller stor risiko for oversvømmelser. Området er et større sammenhængende område. Områder er blevet underlagt en geografisk afgrænsning. Her er der udover sandsynligheder for oversvømmelse set på højdekurver, vandløbssammenhænge, og kloakeringstyper. Der er især lagt vægt på at inkludere områder med fælleskloakker. På baggrund af risikokortlægning er der defineret 27 risikoområder, som kan ses på figur 5.1. Listen over de 27 risikoområder fremgår af klimatilpasningsplanen. Område 1, 5, 6, 8, 10, 17, 21 vurderes at have maksimalt værditab ved oversvømmelse. På baggrund af afgrænsningen er der udpeget de 5 indsatsområder, som er omtalt i kapitel 3 og vist tidligere på figur 3.1. 22 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Figur 5.1. Kort med angivelse af de 27 risikoområder i Odder Kommune 5.1. Vurdering af den overordnede prioritering De 5 indsatsområder dækker de områder, som vurderes at have maksimalt værditab ved oversvømmelse og maksimal sandsynlighed for oversvømmelse. Prioriteringen tager særligt hensyn til befolkningen og materielle værdier ved at fokusere en fremtidig indsats på at beskytte tæt bebyggede områder i Odder, Hou samt boliger ved Assedrup. En stor del af områderne er fælleskloakeret, hvorved der er betydelig risiko for aflastning af spildevand fra kloaknettet til omgivelserne i forbindelse med skybryd, hvor regnvand opblandet med spildevand overstiger kloaknettets hydrauliske kapacitet. Spildevandet vil kunne nå ud i Odder Å/Rævs Å og dermed forringe vandkvaliteten og de fysiske forhold både i vandløbene og Norsminde Fjord med øget risiko for, at målsætningerne i vandplanen ikke kan opfyldes. I indsatsområde 4 ved Hou er situationen med lavtliggende terræn med bebyggelse og den kystnære beliggenhed særlig 23 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 problematisk i forhold til befolkningen og materielle goder. Kombinationen af højere vandstand i havet og mere nedbør og flere skybrud i A1B klimascenariet øger risikoen betydeligt for oversvømmelser. Derfor vil en høj prioritering af en indsats i klimatilpasningsplanen, herunder muligheden for at indføre et akut beredskab, bidrage positivt i forhold til befolkningen og materielle goder, men ikke have nogen væsentlig påvirkning i forhold til vand, da der ikke er målsatte vandløb eller særlige drikkevandsområder (OSD) i indsatsområde 4. Prioriteringen og afgrænsningen af risikoområderne i klimatilpasningsplanen medfører, at områder med stor sandsynlighed for oversvømmelse ikke nødvendigvis prioriteres højt i forhold til en fremtidig indsats. Et eksempel er risikoområde nr. 25, som dækker over flere landbrugsområder/moser, og har stor sandsynlighed for oversvømmelse, men til gengæld et ringe værditab, set i forhold til f.eks. et oversvømmet boligområde. Derfor scorer området højt på sandsynlighed men lavt på værditab, og indgår derfor ikke som et særligt indsatsområde. En del af disse områder er i landbrugsmæssig omdrift. Stigningen i normal nedbør og øget hyppighed af skybrud kan medføre, at disse arealer ikke kan dyrkes som i dag i A1B scenariet. Det vil medføre et økonomisk tab for jordejerne men nedprioriteringen af en indsats i landbrugs- og naturområder medfører ikke en væsentlig negativ påvirkning af befolkningen som helhed. Det bemærkes, at oversvømmelser af lavtliggende landbrugs- og naturområder vil kunne ske, uanset om klimatilpasningsplanen gennemføres eller ej (svarende til 0-alternativet). Formentlig vil oversvømmelser af lavtliggende landbrugs- og naturområder langs vandløbene kunne forebygge oversvømmelser nedstrøms i vandløbene, da vandafstrømningen fra oplandet dermed forsinkes. Det gælder f.eks. i Ørting og Randlev Mose, hvor en forsinkelse af vandafstrømningen til Odder Å ved stor nedbør kan forebygge oversvømmelser i Odder. Mindre bysamfund som Neder Randlev, Gylling v. Malskær Bæk og sommerhusområder ved Saksild/Dyngby Strand er vurderet til, at have stor risiko for oversvømmelse og værditabet er middelstort eller maksimalt. Disse områder er ikke prioriteret højt i forhold til en fremtidig indsats, men det vil have en væsentlig negativ påvirkning af befolkningen i disse områder. Det bemærkes dog, at oversvømmelser vil kunne ske, uanset om klimatilpasningsplanen gennemføres eller ej (svarende til 0-alternativet). Klimatilpasningsplanen vil fremover blive revideret i forbindelse med revisioner af kommuneplanen, hvor ny viden og nye indsatsområder i kommunen vil blive inddraget i fremtidige planer. 24 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 5.2. Vand Allerede i dag er der problemer med oversvømmelser. Ved at udvide kapaciteten i eksisterende kloakrør eller ved at forøge separatkloakeringen, kan man aflede tag- og overfladevand til et særskilt system i byerne, og dermed afhjælpe problemerne med spildevand og hydraulisk overbelastning af vandløbene ved skybrud. Forsinkelse af regnvand, håndtering af tag- og overfladevand og anlæg til separatkloakering vurderes alle at være tiltag, der kan have positiv effekt for vandmiljøet. Etablering af vådområder til forsinkelse af regnvand kan ydermere medvirke til, at dele af de nærringstoffer, som findes i regnvandet, omsættes inden det ledes videre ud til recipienten. Endelig kan tiltagene sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig opblanding af spildevand og regnvand, der kan forringe renseeffektiviteten på Odder renseanlæg Det er væsentligt, at være opmærksom på kvaliteten af tag- og overfladevand, der udledes til eksisterende recipienter, men også til evt. nyetablerede nedsivningsområder, der kun sjældent vil være våde. Det gælder eksempelvis ift. V1, V2 og områdeklassificerede områder (potentiel jordforurening) samt arealer, hvor overfladevandet kan medtage forurening fra f.eks. kørebaner. Det bør ved detailplanlægningen af områderne sikres, at udledningen ikke medfører, at recipientens målsætning i vandplanerne ikke kan nås eller fastholdes. Ved kraftige regnskyl må det også forventes, at en del vand løber fra de befæstede veje og direkte til omgivelserne, mens det under normale forhold vil ledes i kloakkerne. Udledning af overfladevand fra tage og befæstede arealer til recipienter accepteres normalt, hvis der ikke foregår væsentlig motortrafik, industri eller andre forurenende aktiviteter. Det skal samtidig sikres, at vandet ikke ledes gennem forurenede områder og dermed kan medføre forurening af slutrecipienten. Afledning af rent tag- og overfladevand vurderes normalt ikke, at påvirke vandkvaliteten negativt, men det bør sikres, at vejledende kravværdier for vandløbsvand i vandplanen, jf. tabel 5.1 samt kravene i Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (LBK 1022 af 25/08/2010) overholdes. 25 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Tabel 5.1: Vejledende kravværdier for vandløbsvand i vandplanerne. (Kilde www.naturstyrelsen.dk). Desuden bør vandplanens retningslinjer 8-10 iagttages i forbindelse med udledning af separat regnvand til vandløb: 8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separatoverfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. 9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. Målsætningen i vandplanen for Odder Å, Stampmøllebæk, Assedrup Bæk er opfyldt på hovedparten af strækningerne, herunder fra Odder midtby og nedstrøms til Norsminde Fjord, idet der er høj økologisk tilstand eller god økologisk tilstand. Der er dog en strækning af Odder Å med manglende målopfyldelse i den sydvestlige del af byen, idet den økologiske tilstand er moderat. Det samme gælder Houedparten af strækningerne i Rævs Å fra Odder og nedstrøms. Ifølge vandplanens retningslinje 4 må der ikke ske en øget påvirkning af vandområder: 26 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Dette indebærer i relation til næringsstoffer, - at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og -at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. Med øget påvirkning forstås en øget påvirkning af vandmiljøet i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen. Ved fornyelse af tilladelser er vandplanen ikke i sig selv til hinder for videreførelse af den hidtidigt tilladte ramme for udledning af næringsstoffer. Det vurderes samlet set, at der ikke vil være væsentlige konsekvenser for vandmiljøet, såfremt de ovenfor skitserede forhold omkring vandkvalitet og hydraulisk påvirkning overholdes. Forøget kapacitet i kloakrørene eller separatkloakering medfører, at overløb af opblandet spildevand til henholdsvis Odder Å og andre bynære vandløb kan undgås. Herudover vil vådområderne omsætte/optage store dele af de eventuelle nærringstoffer som findes i regnvandet, inden det ledes videre ud i vandløbene. Tilsammen vil dette bidrage til et bedre vandmiljø i de berørte vandløb og til opfyldelse af målsætningen om en høj eller god økologisk tilstand i vandløbene som forudsat i vandplanerne. Der er inden for de udlagte områder V1, V2 og områdeklassificerede områder i de 3 indsatsområder i Odder og i havneområdet omkring Hou i indsatsområde 4. Det skal ved detailplanlægningen af områderne sikres, at vandet ikke forurenes af muligt forurenet jord i området. Samtidig kan der ved overvågning sikres, at der ikke sker uhensigtsmæssige afløb af vej- og tagvand, der kan indeholde tungmetaller, olie mv. Dette kan afhjælpes ved at lede vandet til regnvandsbassiner, hvor det tungmetalholdige sediment kan opgraves og fjernes og vandet ledes gennem olieudskiller, inden det udledes til nærmeste vandløb. Det vurderes, at separatkloakeringen og anlæg af bassiner, vil bidrage positivt til vandmiljøet uden væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Også lokal afledning af regnvand (LAR), kanaler, sænkede grønne områder, regnbede, grønne tage m.m. vil kunne bidrage til en mindsket hydraulisk belastning af vandløbene og nogle tilfælde en bedre vandkvalitet. Den største miljøgevinst for vandmiljøet vil være tiltag, der reducerer udledningen af spildevand fra fælles kloakerede områder, der i 0-alternativet måske vil hindre målopfyldelse i vandløbene og yderligere belaste Norsminde Fjord med næringsstoffer. 27 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Grundvand Ingen af indsatsområderne ligger i områder, hvor der er udpeget særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Naturstyrelsen har i en statslig udmelding vurderet, at nedsivning af tagvand til grundvandet (LAR) generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Imidlertid kan overfladevand fra veje og andre befæstede arealer påvirke jordbund og grundvand i sårbare områder. Det bør klarlægges i forbindelse med forundersøgelser af konkrete tiltag i indsatsområderne, om LAR fra veje og andre befæstede arealer er hensigtsmæssigt af hensyn til den almindelige beskyttelse af grundvandet (ODområder) og om der eventuelt skal være rensning i grøfter eller bassiner inden nedsivning. 5.3. Arealanvendelse Det er endnu ikke specificeret hvor og hvor store arealer, der vil blive inddraget til forsinkelsesforanstaltninger som bassiner, kanaler, regnbede, grønne tage, vådområder, sænkede grønne områder m.m. Hvor et fast anlæg til klimatilpasning placeres hindrer det opførelse af andre byggerier og anlæg. Det bør derfor sikres, at arealinddragelsen er i overensstemmelse med områdets planlagte anvendelse og så vidt muligt opnår at opfylde såvel rekreative som klimatilpasningsformål. Det vil være i overensstemmelse med retningslinjen om, at anlæg i bymæssig bebyggelse til klimatilpasning som udgangspunkt skal indgå i rekreative eller arkitektoniske løsninger som en integreret del af bybilledet. Tiltagene i de 5 indsatsområder vil hovedsageligt foregå inden for bymæssig bebyggelse, og vil ikke kunne ses i det omgivende landskab. Etablering af grøfter og diger vil kunne ændre karakteren af eksisterende grønne områder, hvor den hovedsagelige anvendelse består af rekreative interesser med et stisystem mv. Bassiner til forsinkelse af regnvand vil kunne anlægges som små naturligt udseende søer, der kan indgå som en del af en grøn strukturplan i kommunen med rekreative muligheder tilknyttet. Også lavtliggende grønne områder til opstuvning af vand i forbindelse med skybrud kan under normale forhold anvendes til rekreative formål, koncerter, boldbaner m.m. Ifølge kommuneplantillæggets retningslinje under kommuneplanens afsnit Lavbundsarealer skal anlæg til klimatilpasning i det åbne land tilpasses det omkringliggende landskab. Anlæg kan være vådområder og vandløbsnære arealer, der er udtaget af landbrugsdrift og anvendes til forsinkelse af vandet opstrøms bysamfund og sårbare områder med væsentlige samfundsinteresser. I forbindelse med implementeringen af indsatsprogrammerne i vandplanerne skal der under alle omstændigheder etableres vådområder f.eks. ved Rævs Å, og det må også forventes, at der bliver etableret andre større eller mindre vådområder langs vandløbene, der kan forsinke vandet. I de fleste tilfælde vil vådområderne både bidrage til en miljøeffekt og samtidig have en klimatilpassende effekt, ligesom natur og landskab generelt vil blive beriget. 28 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Placering af evt. overskudsjord skal gøres med omhu, så det ikke skæmmer flade landskaber i området. Det skal være tydeligt, at evt. jordvolde eller anden terrænbearbejdning er i umiddelbar tilknytning til f.eks. et lavtliggende grønt område, hvis jorden ikke kan jævnes ud, eller der er brug for diger/volde. Afhængig af, om tiltagene udformes i umiddelbar nærhed til byen eller i det åbne land, bør anlæggene udformes, så de er tilpasset omgivelserne. Dette kan eksempelvis komme til udtryk ved anlæggelse af en grøft, der både kan være naturlig med græsbevoksning eller have støbte eller stenbelagte sider og bund, afhængig af udtrykket i det omgivende landskabsrum. Det stemmer godt overens med retningslinjen; i det åbne land skal anlæg til klimatilpasning tilpasses det omkringliggende landskab. Afhængigt af omfanget af klimatilpasningstiltagene, vil større eller mindre områder blive inddraget. Arealerne vil fremover ikke kunne bebygges og overgår i stedet til at være tekniske anlæg, med rekreative og naturmæssige potentialer. Det bør indtænkes, at områdernes funktion skal kunne rumme både de anvendelser, hvor der vil være tørt, og når der er vand i området som følge af markante eller ekstreme regnhændelser. Hvor der planlægges grøfter eller vandveje, vil indgrebene være af mindre karakter og foregå i områder der allerede har rekreativ karakter, eller som vil blive tilført rekreativ værdi i kraft af anlæggene. Etablering af klimatilpasningstiltagene vil inddrage nye arealer, men funktionen af de rekreative områder og naturområder vil fortsat kunne opretholdes. Det vurderes, at klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget ikke vil have væsentlig indvirkning på arealanvendelsen. Der er ikke registreret fortidsminder inden for de 5 indsatsområder, men der kan være fredede bygninger, som skal bevares. Ved anlæg af vådområder i det åbne land bør Moesgård Museum inddrages således, at eventuelle fortidsminder og fredede jorddiger sikres og bevares. Det samme gælder, hvis der i forbindelse med anlæg i indsatsområderne findes fortidsminder, hvor der er pligt om inddragelse af Moesgård Museum. 5.4. Befolkningen og materielle goder I de senere år har der været flere eksempler på store oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Det gælder f.eks. oversvømmelserne i København i forbindelse med skybruddet i juli 2011, der ødelagde værdier for flere milliarder kr., og generelt havde store omkostninger og tab for befolkningen. Klimaændringerne er muligvis allerede ved at slå igennem, og derfor er der brug for tiltag, der kan forebygge fremtidige skader i et stadigt mere nedbørsrigt klima som følge af klimaforandringerne. 29 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Etablering af separatkloakering vil mindske risikoen for oversvømmelser af eksisterende bebyggelser, veje og andre tekniske anlæg ved kraftige regnskyl i Odder Kommune. Herudover vil arealerne omkring vådområderne kunne udbygges, så de store regnmængder kan ophobes på arealer, hvor vandmængderne gør mindst skade på befolkningen og de materielle værdier. Håndtering af tag- og overfladevand på anden vis (grønne tage, LAR m.m.), vil også medføre, at risikoen for oversvømmelse ved ekstreme og kraftige nedbørshændelser kan begrænses. Her vil retningslinjen om, at Belægninger i nye byområder skal i videst muligt omfang kunne gennemtrænges af vand, så regnvand nedsiver på egen grund og kun i mindre omfang løber af også bidrage positivt. På den måde kan det undgås, at materielle goder her forstået som f.eks. bygninger og tekniske anlæg påvirkes og beskadiges af de store vandmængder. Vådområder i det åbne land vil umiddelbart kunne påvirke landbruget negativt på kort sigt, idet landbrugsjord derved kan udgå af omdrift. Ved realisering af indsatsprogrammerne i vandplanerne er det imidlertid muligt, at opnå økonomisk kompensation for indtægtstab i forbindelse med etablering af vådområder og formentlig andre tiltag til forsinkelse af vandafstrømningen fra landbrugsområder i 2. og 3. generations vandplaner. Retningslinjen i kommuneplantillægget om, at Ny bolig- og erhvervsbebyggelse, tekniske anlæg o. lign. skal i de oversvømmelsestruede områder etableres, så de er sikrede mod oversvømmelse. Det vil sige placeres på højere beliggende arealer, på forhøjninger eller med høje sokler. vil bidrage til en fremtidig sikring af befolkning og materielle goder. Det vurderes, at alle de potentielle tiltag som følge af klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget overordnet set vil have en positiv indvirkning på befolkningen og materielle goder. 5.5. Natur og biologisk mangfoldighed Med klimatilpasningsplanens foreslåede initiativer og med kommuneplantillægget gives generelt gode muligheder for lokalt at forbedre vilkårene for flora og fauna i kommunen. Tiltagene vil potentielt give mulighed for at flere dyre- og plantearter end der allerede findes i dag kan indfinde sig, og dermed vil tiltagene kunne medvirke til at øge biologiske mangfoldighed lokalt. Det gælder etablering af lavvandede vådområder eller våde enge, som vil skabe nye levesteder for dyre og plantearter. Det bemærkes i den forbindelse, at denne type natur på nuværende tidspunkt slet ikke eller kun i meget begrænset omfang tilstede i de 5 udpegede indsatsområdet. I de 5 indsatsområder er der på nuværende tidspunkt en række små søer og vandhuller. Ved etablering af bassiner, vådområder m.m. som vil modtage regnvand, skal det 30 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 sikres, at de eksisterende vandhuller og søer ikke påvirkes ved vandstandsændring eller ved tilløb fra oversvømmelsesområderne. Det vurderes, at etableringen af områderne til forsinkelse af regnvand, jf. beskrivelserne ovenfor, ikke vil påvirke den biologiske mangfoldighed, flora og fauna negativt, men potentielt vil have en positiv indvirkning på arterne. 5.5.1 Natura 2000 Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Målet med Natura 2000 udpegninger er, at skabe gunstig bevaringsstatus for de udpegede arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For hvert Natura 2000-område er der udarbejdet en Natura 2000-plan, der sætter rammerne for, hvordan man her skal behandle naturen, for at den kan udvikle sig positivt. Jævnfør habitatbekendtgørelsens principper er der krav om, at såfremt en foreløbig vurdering af en plan eller et projekt vurderes, at kunne påvirke et Natura 2000 område væsentligt, så skal planen eller projektet konsekvensvurderes herfor. Det gælder således også klimatilpasningsplanen. I nedenstående beskrives den foreløbige vurdering af klimatilpasningsplanens og kommuneplantillæggets påvirkning af henholdsvis Natura 2000 område nr. 59 Kysing Fjord og Natura 2000 område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Natura 2000 område nr. 59 Kysing Fjord Natura 2000 området er et fuglebeskyttelses område udpeget som raste og fourageringssted for sangsvane. Sangsvanen opholder sig i området fra november til april, hvor den finder føde på lavt vand og på nærliggende strandenge og vintergrønne marker. Antallet af sangsvaner er stigende i området, og sangsvanen er vurderet til at have gunstig bevaringsstatus. De primære trusler for sangsvanen er eutrofiering, der bevirker at bundvegetation skygges væk i de lavt bundede vandområder. Afstrømning af nærringsstoffer fra landbrugsarealer og effekten af tidligere tiders udledning af urenset spildevand beskrives i Natura 2000 planen for området, som den væsentligste årsag til eutrofieringen. Sikring af fortsat gunstig bevaringsstatus skal ske ved, at der er tilstrækkeligt med fødegrundlag i form af vintergrønne arealer. Her er der i Natura 2000 planen særlig fokus på at forhindre tilgroning af strandengsarealer ved hjælp af græsning. Klimatilpasningsplanens indsatser for område 1,2,3 og 5 vil alt andet lige sikre, at risikoen for udslip af nærringsstoffer fra blandt andet kloakoverløb og spildevand mindskes i forbindelse med ekstreme nedbørssituationer. Lavere risiko for udledning af nærringsstoffer til Kysing Fjord via Rævså bidrager dermed indirekte med en marginal positiv forbedring af prognosen for den gunstige bevaringstilstand af sangsvane i forhold til 0-alternativet. 31 / 38
Miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg nr. 1 Den samlede vurdering af klimatilpasningstiltag for de mulige indsatsområder og kommuneplantillægget er, at de ikke i væsentlig grad vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 59 Kysing Fjord. Der skal således ikke foretages en fuld Natura 2000 konsekvensvurdering af klimatilpasningsplanen for Odder Kommune (2013) og kommuneplantillæg nr.1. i forhold til Natura 2000 område nr. 59 Kysing Fjord. Natura 2000 område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Natura 2000 området er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Området er udpeget for en lang række naturtyper og arter (se nedenstående oversigt) Figur 5.2: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 56 Horsens Ford, og øst for og Endelave (Kilde: Natura 2000-plan 2010-2015. Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Natura 2000-område nr. 56. www.naturstyrelsen.dk) I forhold til indsatsområder i klimatilpasningsplanen er det alene indsatsområde 4: Hou som ligger inden for de teoretiske grænser for, hvad der kan påvirke Natura 2000 området. Klimatilpasning i Hou by, der vedrører håndtering af regnvand fra kloaker og indtrængning af havvand vil ikke kunne påvirke hverken naturtyper eller udpegede pattedyr (gråsæl og spættet sæl). I forhold til yngle- og trækfugle vurderes mulige indsatser heller ikke at kunne påvirke deres bevaringsstatus væsentligt. 32 / 38