Debat på Christiansborg, Fællessalen, tirsdag den 28. februar 2017

Debat på Christiansborg, Fællessalen, tirsdag den 28. februar 2017 8:00 Registrering med morgenmad 9:00 Velkomst v/mikkel Dencker (DF), energi- og klimaordfører 9:10 Hvilken rolle skal bygninger spille frem mod 2050? v/christian Ibsen, direktør, CONCITO 9:20 Status på energispareindsatsen i forhold til bygninger v/henrik Andersen, kontorchef, Energistyrelsen 9:40 Muligheder for energibesparelser i bygninger v/per Heiselberg, professor, Aalborg Universitet, medlem af Energikommissionen 10:00 Præsentation af Byggeriets Energianalyse 2017 v/michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri 10:30 Debat om bygningers rolle i den grønne omstilling v/mikkel Dencker (DF) Thomas Danielsen (V), Martin Lidegaard (RV), Jens Joel (S), Christian Poll (ALT) og Søren Egge Rasmussen (EL) 11:00 Tak for i dag

Bygningernes rolle i den grønne omstilling frem mod 2050 Dansk Byggeri, 28. februar 2017 Christian Ibsen, direktør

Det overordnede mål: Nul udledning inden 2050 Kilde: Global Carbon Project, 2017

Kilde: EEA, 2015 Reduktionstakten skal øges

Udfordringen er (stadig) enorm i EU - Energiproduktionen er IKKE grøn endnu Energiforbrug 1990-2014 VE Kilde: EUROSTAT

Udfordringen er (stadig) stor i DK - vi har også et stykke endnu Bruttoenergiforbrug 2015 Kilde: Energistatistikken 2015

Det globale energiforbrug skal halveres Energibesparelser er den vigtigste teknologi Vi skal frem mod 2100 spare mere energi end vi forbruger i verden i dag Det er både en nødvendighed og en mulighed for DK Kilde: Van Vurren et al; Climatic Change (2011)

I Danmark: Husholdningernes energibesparelser opvejes af nyt forbrug Husholdningernes energiforbrug 2015 Kilde: Energistatistikken 2015

Fokuspunkter for bygningers rolle i den grønne omstilling Bygninger er en integreret del af energisystemet Energibesparelser og udbygning af grøn energi er begge vigtige det er både og - ikke enten eller Prioritering af de energibesparelser i bygninger, der giver mest værdi og er mest omkostningseffektive Byggematerialerne har en væsentlig og stigende betydning for nye og renoverede bygningers samlede klimabelastning => materialevalget er vigtigt => prioritér når man har fat i bygningen

Vi skal tænke anderledes - behov for kloge klimamål - Retningen er vigtig! så hastigheden - Klimamål bør ikke stå alene - Lad os arbejde med en klog målpakke! Klima Elektrificering VE EE Fossilfri

Tak for ordet! www.concito.dk @concitoinfo

Status på energispareindsatsen for bygninger Bygningers rolle i den grønne omstilling, Dansk Byggeri, 28. februar 2017. Henrik Andersen Energistyrelsen

Indhold Status for ee i bygninger Den fremtidige indsats Energiforbrug og potentialer for besparelser Nye virkemidler efter 2020? Overordnede budskaber

Nuværende rammer og aktiviteter Den politiske aftale fra 2012-2020 Energiselskabernes spareforpligtelse, indsats i bygninger svarende til 350-400 mio. kr./år Den tidligere regerings energirenoveringsstrategi Forbud mod oliefyr Energireserven (60 mio./år) Videncenteret Alternativer til oliefyr/varmepumper-initiativ SparEnergi Intelligente bygninger mv Lokal rådgivning Bedre bolig Skærpelser af Bygningsreglement i 2010,2015 og 2020

Rammer for fremtidige indsats Nationale politiske målsætninger Uafhængighed af fossile brændsler i 2050 50% VE i 2030. EU- Direktiver under forhandling EED, 30% øget energieffektivitet i 2030 ift 2007 og 1,5% effektivitetsforbedring per år. EPBD, fokus på bygningsautomation, obligatoriske eftersyn af varme- og køleanlæg, energikrav til nye bygninger, VE på eller ved bygninger. Regeringsudspil til ny aftale for perioden efter 2030 i efteråret

Energiforbrug Pris for besparelser kr/kwh Hovedspørgsmål Hvor meget ee er der behov for at nå målsætninger mest omkostningseffektivt? Kommer energibesparelser af sig selv? Besparelsesniveau Besparelser Omkostning til besparelser Marginal omkostning til forsyning Og hvis ikke hvilke virkemidler skal anvendes? Behov for virkemidler Energiforbrug uden nye virkemidler Nye virkemidler År

Varmeforbrug Index 1975 = 100 Energiforbrug og potentialer Der er opnået store besparelser 160 140 120 100 80 60 40 Opvarmet areal 20 Endeligt opvarmning per m2 Nettovarme per m2 0 1975 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 Potentialer for varmebesparelser Men der er stadig store potentialer ca. 35% (Ifølge Strategi for Energirenovering fra 2014) Erhverv mv. Etageboliger Enfamiliehuse 2014 2050

Virkemidler Normative virkemidler, fx Krav til fremtidens bygninger både eksisterende og nybyggeri Krav til nye smarte teknologier i BR Krav til drift/commissioning/performancetest Økonomiske virkemidler Højere/lavere afgifter? Nye rammer for energiselskabernes indsats, 350-400 mio.kr/år - evt. en ny ordning? Nye tilskud? Information Energimærkning Rådgivning/Bedre Bolig Partnerskaber om information

Virkemidler Forskning, udvikling, demonstration En mere målrettet indsats Nye puljer Indsats for smarte, datadrevne løsninger EU-fonde Kompetenceudvikling Uddannelser Certificeringer/krav

Sparepotentialer i boliger PJ 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Stuehus Række/kædehus Etagebolig Parcelhus Opførselsår

Besparelsespotentiale i enfamiliehuse kwh/m2 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 før 1960 1960-78 1979-06 Opførselsår Potentiale 2050 Forbrug i 2050 Enhedsforbrug i dag

Enhedsforbrug for varme i eksisterende boliger i dag sammenlignet med BR15 kwh/m2 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 før 1960 1960-78 1979-06 BR15 Opførselsår En familiehuse Flerfamiliehuse

Enhedsforbrug for varme i eksisterende boliger sammenlignet med BR15 160 140 120 100 kwh/m2 80 60 40 20 0 Enhedsforbrug i eksisterende boliger i gennemsnit Varmeforbrug ifølge BR15

Overordnede budskaber Balancen mellem EE og VE Eksisterende bygninger Nye virkemidler hvad kommer af sig selv og hvad kræver politisk handling Virkemidler skal være effektive, mulige at håndhæve og politisk realistiske

MULIGHEDER FOR ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER Per Heiselberg, Professor Institut for Byggeri og Anlæg I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

RELEVANTE SPØRGSMÅL AT FÅ BESVARET ER DER ET BETYDELIGT ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE? ER DET TEKNISK MULIGT AT ENERGIEFFEKTIVISERE? GIVER DET MENING PÅ LANGT SIGT (2050 - ) AT REDUCERE ENERGIFORBRUGET I DET EKSISTERENDE BYGGERI OG I GIVET FALD, HVOR LANGT BØR VI GÅ? HVORDAN GØRES DET MEST OMKOSTNINGSEFFEKTIVT? ER VI PÅ RETTE VEJ / KAN VI BARE FORTSÆTTE I SAMME TAKT SOM NU? I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

RELEVANTE SPØRGSMÅL AT FÅ BESVARET ER DER ET BETYDELIGT ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE? ER DET TEKNISK MULIGT AT ENERGIEFFEKTIVISERE? GIVER DET MENING PÅ LANGT SIGT (2050 - ) AT REDUCERE ENERGIFORBRUGET I DET EKSISTERENDE BYGGERI OG I GIVET FALD, HVOR LANGT BØR VI GÅ? HVORDAN GØRES DET MEST OMKOSTNINGSEFFEKTIVT? ER VI PÅ RETTE VEJ / KAN VI BARE FORTSÆTTE I SAMME TAKT SOM NU? I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

UDVIKLING I KRAV TIL ENERGIFORBRUG I NYE BYGNINGER 1961-2020 Reference: SBI 2016 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

TOTALT VARMEBEHOV FOR FORSKELLIGE BYGNINGSTYPER EFTER OPFØRELSESPERIODE Reference: Future Green Buildings, AAU 2016 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Energiforbrug i danske enfamiliehuse i forhold til opførelsesår Reference: SBI/Erhvervs- og Byggestyrelsen I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

ANTALLET AF BOLIGER OG ERHVERVS- BYGNINGER FORDELT PÅ ENERGIMÆRKER, 2016 Reference: Byggeriets Energianalyse 2017, Dansk Byggeri I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

ANTALLET AF BOLIGER OG ERHVERVS- BYGNINGER FORDELT PÅ ENERGIMÆRKER, 2016 ~40% Reference: Byggeriets Energianalyse 2017, Dansk Byggeri I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

EKSEMPEL PÅ EFFEKT AF FORSKELLIGE RENOVERINGSTILTAG L E J L I GHEDSBYGGERI FRA 1930 E N E R GIMÆRKE F Reference: SBi 2013:03 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

EKSEMPEL PÅ EFFEKT AF FORSKELLIGE RENOVERINGSTILTAG (ONE-AT-A-TIME) Renoveringstiltag Besparelsespotentiale (%) Isolering af ydervægge (150 mm) 37 Isolering af tag/loft (300 mm) 13 Lufttætning (BR 10 krav) 9 Vinduer (U= 0,8) + forbedret lufttæthed 17 Ventilation (85% VGV, SEL 0,6 kj/m 3 14 Solfanger (50 m 2, 2m 2 /lejlighed) 4 Udskiftning af pumper 2 Isolering af varmerør (75mm) 2 Reference: SBi-AAU 2013:03 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

BEREGNET TOTAL TEKNISK MULIG BESPARELSE I DAG Building Type Present Energy Use Total Saving (kwh) Total Saving (%) Single Family 30 ties 439 362 82 Single Family 60 ties 244 175 72 Multifamily 30 ties 212 156 73 Multifamily 60 ties 153 120 79 Reference: SBi 2013:03 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

RELEVANTE SPØRGSMÅL AT FÅ BESVARET ER DER ET BETYDELIGT ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE? ER DET TEKNISK MULIGT AT ENERGIEFFEKTIVISERE? GIVER DET MENING PÅ LANGT SIGT (2050 - ) AT REDUCERE ENERGIFORBRUGET I DET EKSISTERENDE BYGGERI OG I GIVET FALD, HVOR LANGT BØR VI GÅ? HVORDAN GØRES DET MEST OMKOSTNINGSEFFEKTIVT? ER VI PÅ RETTE VEJ / KAN VI BARE FORTSÆTTE I SAMME TAKT SOM NU? I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

ENERGIRENOVERING AF BYGNINGER I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

ESTIMERET FORLØB FOR UDSKIFTNING AF TAGBEKLÆDNING Baseret på BBR oplysninger om type og opførelsesår samt estimeret levetid Reference: SBi 2016:04 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

ESTIMERET FORLØB FOR UDSKIFTNING AF YDERVÆGSBEKLÆDNING Baseret på BBR oplysninger om type og opførelsesår samt estimeret levetid Reference: SBi 2016:04 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

OPTIMAL EFFEKTIVISERING AF VARME- FORBRUG I BYGGESEKTOREN INDTIL 2050 Nuværende gennemsnitligt energiforbrug Gennemsnitligt mål for renovering Mål for nye bygninger Reference: Future Green Buildings, AAU 2016 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

RELEVANTE SPØRGSMÅL AT FÅ BESVARET ER DER ET BETYDELIGT ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE? ER DET TEKNISK MULIGT AT ENERGIEFFEKTIVISERE? GIVER DET MENING PÅ LANGT SIGT (2050 - ) AT REDUCERE ENERGIFORBRUGET I DET EKSISTERENDE BYGGERI OG I GIVET FALD, HVOR LANGT BØR VI GÅ? HVORDAN GØRES DET MEST OMKOSTNINGSEFFEKTIVT? ER VI PÅ RETTE VEJ / KAN VI BARE FORTSÆTTE I SAMME TAKT SOM NU? I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

EKSEMPLER PÅ TYPISKE OMKOSTNINGS- EFFEKTIVE RENOVERINGSTILTAG IFØLGE BR10 Kilde SBI2013-08 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

EKSEMPLER PÅ TYPISKE OMKOSTNINGS- EFFEKTIVE RENOVERINGSTILTAG IFØLGE BR10 Kilde SBI2013-08 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

HUSEJERES EGEN VURDERING AF ENERGI- BESPARELSESPOTENTIALE E N E R GIBESPARELSESPOTENTIALE V U R D E R ET AF HUSEJERE OG E N E R GIKONSULENTER Husejer Energikonsulent Reference: Energieffektive 50+ere, ELFORSK 347-009 I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

RELEVANTE SPØRGSMÅL AT FÅ BESVARET ER DER ET BETYDELIGT ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE? ER DET TEKNISK MULIGT AT ENERGIEFFEKTIVISERE? ISÆR I BYGNINGER FRA FØR 1980 ER DER ET HØJT ENERGIFORBRUG OG TILSVARENDE STORT ENERGIBESPARELSESPOTENTIALE. DER ER DOG ET STORT GAB MELLEM TEKNISK (CA. 80%) OG ØKONOMISK POTENTIALE (CA. 40%) DER BØR FOKUSERES PÅ UDVIKLING AF MERE OMKOSTNINGSEFFEKTIVE RENOVERINGSLØSNINGER, INKL. VURDERING AF NEDRIVNING SOM ALTERNATIV I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

RELEVANTE SPØRGSMÅL AT FÅ BESVARET GIVER DET MENING PÅ LANGT SIGT (2050 - ) AT REDUCERE ENERGIFORBRUGET I DET EKSISTERENDE BYGGERI OG I GIVET FALD, HVOR LANGT BØR VI GÅ? HVORDAN GØRES DET MEST OMKOSTNINGSEFFEKTIVT? DE SAMLEDE OMKOSTNINGER TIL OMSTILLING AF ENERGISYSTEMET VIL BLIVE REDUCERET VED BETYDELIG ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGGESEKTOREN (CA. 40% REDUKTION) RENOVERINGSTILTAG ER MEST OMKOSTNINGS -EFFEKTIVE, HVIS DE GENNEMFØRES I FORBINDELSE MED GENEREL RENOVERING TILTAGENE HAR EN LEVETID PÅ 20-40 ÅR, SÅ DET ER VIGTIGT MED FOKUS PÅ LANG SIGT (2050) OG PÅ AT HØSTE BESPARELSERNE ALLEREDE NU OG I DEN TAKT MULIGHEDERNE OPSTÅR!! I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

RELEVANTE SPØRGSMÅL AT FÅ BESVARET ER VI PÅ RETTE VEJ / KAN VI BARE FORTSÆTTE I SAMME TAKT SOM NU? JA, I FORHOLD TIL KRAV TIL NYBYGGERI VI ER TÆT PÅ MÅLET NEJ, I FORHOLD TIL AT KNÆKKE FORBRUGSKURVEN! BRUG FOR TILTAG PÅ FLERE OMRÅDER, SOM FOR EKSEMPEL: ENERGIEFFEKTIVISERING SKAL SES I EN STØRRE (TOTALØKONOMISK ) SAMMENHÆNG BEHOV FOR ET EFFEKTIVT RENOVERINGSMARKED OG MERE OMKOSTNINGSEFFEKTIVE LØSNINGER EVT. SKÆRPELSE AF BR-KRAV OG ISÆR TIL DERES OPFYLDELSE VED VEDLIGEHOLDELSE OG RENOVERING SKÆRP BRUGERNES VIDEN OM EGET ENERGIFORBRUG OG EGEN PRAKSIS I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Per Heiselberg Aalborg Universitet E-mail: ph@civil.aau.dk www.civil.aau.dk Tak for opmærksomheden

Byggeriets Energianalyse 2017 Michael H. Nielsen Den 28. februar 2017

Byggeriets Energianalyse Samler data om byggeri og energi Adresserer bygninger som en del af energipolitikken Underbygger konkrete energi- og byggepolitiske anbefalinger: Vækst og beskæftigelse Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler til energirenoveríng Vedvarende energi og bygninger Tema: Energieffektivisering i en ny energiaftale

2050 mål om fossil uafhængighed Kræver fokus på energibesparelser i bygninger Bygninger står for knap 40 % af energiforbruget Knap 65 % af bygningsmassen er fra før 1980 Der skal energiforbedres, når vi alligevel renoverer og fornyer Fremskrivning af behovet for renovering af bygningsmassen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2017 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Anm.: Figuren er en illustration af udviklingen i behovet for renovering frem mod 2050 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Nedrevet Renoveret Ikke renoveret

Der er store potentialer for energibesparelser i bygningerne I dag har knap 200.000 bygninger et energimærke E eller dårligere Mere end 1 mio. opvarmede boliger er endnu ikke energimærket Antallet af boliger og erhvervsbygninger fordelt på energimærker 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 A B C D E F G Boliger Erhverv Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri, 2016

Private boliger er et vigtigt fokusområde Knap 35 % af hele Danmarks bygningsareal består af bygninger til helårsbeboelse fra før 1980 Der er stor men vigende - interesse for energiforbedringer 85% Boligejernes interesse for energiforbedringer i boligen 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 2012 2013 2014 2015 2016 Kilde: Bolius Boligejeranalyser, 2012-2016

men interessen modsvares ikke helt af aktivitet Godt hver tiende boligejer udførte eller påtænkte at udføre energirenovering af bygningens rammer i 2016 svarende til 150.000 boliger på landsbasis 70% 60% Udført og påtænkt håndværksarbejde i 2016 og forventninger til 2017 58% 50% 43% 40% 30% 20% 10% 0% 11% 10% Energirenovering bygningens rammer 5% 3% Energirenovering tekniske installationer 24% 29% Anden vedligeholdelse Intet arbejde 19% 7% Ved ikke 2016 2017 Anm.: Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2016. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri

Mange kender ikke bygningens energimæssige stand Andel boligejere, som vurderer deres bolig som energimæssig dårlig og "andel dårlige" energimærker (E, F, og G) 40% 35% 30% 25% 20% 37% 15% 10% 13% 5% 0% Boligejernes vurdering Dårlige energimærker Anm.: E, F og G klassificeres som dårlige energimærker. Boligejere som vurderer, at deres bolig er i dårlig eller meget dårlig energimæssig stand, er medtaget. Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2016. Kilde: Energistyrelsen, YouGov, og Dansk Byggeri, 2016

Der er direkte gevinst ved at energirenovere Den gennemsnitlige stigning i salgsprisen ved at forbedre boligen bare én energiklasse er ca. 50.000 kr. Økonomisk gevinst ved at forbedre energimærket på et gennemsnitshus på 100 m 2, 2016 350.000 297.000 300.000 249.000 250.000 207.000 200.000 161.000 150.000 113.000 100.000 60.000 50.000 0 F E D C B A Anm.: Alle tal er omregnet, så de svarer til et 100 m 2 og skal ses i forhold til et G-mærket hus. Tal over søjlerne viser totaler. Kilde: Copenhagen Economics, 2015

Økonomi og bedre komfort motiverer boligejerne mest Forhold der motiverer til igangsættelse af energirenovering Økonomi 58% Bedre komfort og indeklima 50% Fremtidssikre boligen Miljømæssige overvejelser 32% 30% Tilfredsstillelse ved at man ikke taber penge Positivt i forbindelse med fremtidigt salg Uafhængighed af store energiselskaber og fossile brændstofspriser Andet Intet 3% 10% 10% 21% 21% Anm.: Mulighed for flere svar Kilde: Bolius Boligejeranalyser, 2016 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Den offentlige sektor spiller også en vigtig rolle Mål om 14 % reduktion i ministeriernes energiforbrug i 2020 i forhold til 2006 Staten godt på vej med 10,6 % reduktion fra 2006 til 2015 Udvikling i statens energiforbrug 2006-2015, GWh 2.400 2.343 2.300 2.200 2.230 2.100 2.000 2.095 2.015 Statens energiforbrug 1.900 Målsætningen for 2020 1.800 Anm.: Den grå kurve viser statens beregnede energiforbrug for at nå målet om en reduktion i energiforbruget på 14 % fra 2006 til 2020. Kilde: Energistyrelsen, oktober 2016

Kommuner og regioner skal endnu mere på banen Kommuner og regioner ejer 87 % af bygningerne i den offentlige sektor Mange kommuner og regioner gør det godt - men de bør også have mål Ingen ny aftale om energieffektivisering siden 2012 Den offentlige sektors bygningsareal i 2016 fordelt på opførselsår, mio. m 2 140 120 100 80 60 40 2006-2015 1980-2005 Før 1980 20 0 Kommune Region Stat Anm.: Arealet tæller både opvarmet og uopvarmet areal. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Energiselskabernes indsats er ikke det rette instrument til at få gang i energirenoveringer 2015: 25 % af indsatsen gik til støtte af produktionsteknologier og forsyningsleddet Færre og færre energibesparelser hentes i bygningers klimaskærm Udvikling i klimaskærm og vinduers samlede andel af realiserede energibesparelser 25% 20% 15% 22% 20% 14% 16% 10% 5% 0% 2012 2013 2014 2015 Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri, 2016

Energipolitikken i Danmark skal stå på to ben! AAU-analyse: omk. effektivt potentiale for 40 % varmebesparelser i bygninger sammenholdt med den tilsvarende udbygning med VE Energieffektivisering Vedvarende energi Vi kæmper ikke mod vindmøller, når bare der bliver sparet på energien!

Mange instrumenter skal i spil for at få aktiveret potentialerne for energibesparelser i bygninger Fastsæt mål og delmål for reduktion af energiforbruget til varme i bygninger frem mod 2050 Juster energiselskabernes energispareindsats så energirenovering i højere grad fremmes Målret informationsaktiviteter til boligejere Understøt lokale aktiviteter til at skabe engagement, som fx Gate 21, Sønderborg, Frederikshavn. Udvikling af nye grønne forretningsmodeller til finansiering Styrk kompetencer hos rådgivere og udførende Energikonsulenter, Energivejleder, Energi på tværs OG MEGET, MEGET MERE..

Energibesparelser i bygninger kræver, at der anvendes forskellige værktøjer Byggeriets aktører udviklede et initiativkatalog i 2013 Der skal udarbejdes en handlingsplan for energieffektivisering af bygninger Politisk forståelse: Der skal arbejdes med en række forskellige initiativer