Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev Kirke. Ankomst til Frejlev (foto OFN) Kirkens skib og kor, der blev opført i Danmarks store kirkebygningsperiode i 1100-årene og begyndelsen af 1200-årene, er opført i granitkvadre, tildannet af omegnens marksten. Som alle kirker fra denne periode er murene såkaldte kassemure. (foto PH)
Kirken havde oprindeligt to indgange, kvindedøren mod nord og mandsdøren mod syd. Sidstnævnte er nu tilmuret og delvis ødelagt af et nyere vindue, mens den nordlige indgang i dag findes i våbenhuset og således stadig er i brug. Af de oprindelige fem vinduer er kun de to på nordsiden bevaret, idet man på et tidspunkt gennembrød to nye og større vinduesåbninger i skibets sydmur. De bevarede vinduer er i typisk romansk stil, små og tragtformede. Vinduerne har været tilmurede engang, men de er blevet genåbnet, det ene omkring 1850, det andet først ved restaureringen i 1990-erne. Kirkebys glasmaleri i vindue i korets nordvæg (foto PH) Loftet i kirken har fra begyndelsen været et fladt bræddeloft og er i dag af omtrent samme type som det oprindelige. Eneste ændring i kirkens middelalderlige bygningskrop blev foretaget i midten af 1400-tallet, hvor tårnet mod vest blev rejst. Tårnet er gotisk, med ansatser til hvælvinger inde i tårnrummet. På tårnets sydside ses årstallet 1797 og initialerne af den tids kirkeejer, baron Raben-Leventzau fra herregården Store Restrup. Tårnet rummer i dag tre klokker, den gamle, der er støbt af Meilstrup i Randers i 1858, og to nye, støbt af Pierre Paccard i Annecy i Frankrig i 1999. Kirken er i forbindelse med restaurering i årene 1995 2002 blevet rigt udsmykket med kunst af Per Kirkeby. Han har således farvesat og udsmykket kirkens loft, stolestader, prædikestol, pulpitur og kor.
(foto PH) (foto PH) Koret blev genskabt som et fint lille rum med et nyt alter udført i gyldenpatineret bronze (1999) og et nyt knæfald. Meget alternativt er kirkens krucifiks, der tidligere hang over korbuen, anbragt på korets østvæg over alterbordet. Kirkeby har lavet i alt seks stykker inventar i kobber, i skibet ophænget til modelskib, beklædning til døbefondens sokkel og en piedestal til den syvarmede lysestage, og i koret - foruden knæfaldet og alterbordet - præstens bedeskammel.
(foto IB) Fraværet af altertavle i koret opvejes af den skulptur, der er placeret øst for kirken på den nye kirkegård. Den tre meter høj bronzeskulptur, som blev indviet i 1999, har Kirkeby selv givet titlen "Opstandelse". Opstandelse (foto PH)
På turen videre fra Frejlev passeredes langdyssen "Troldkirken", en af Danmarks smukkeste dysser, ikke mindst i kraft af sin høje beliggenhed i landskabet. Den er ca. 50 m lang og omgivet af 47 randsten. Troldkirken var et af de første oldtidsminder, der blev fredet. Det skete i 1809, men fredningen blev først tinglyst i 1850. Næste mål var Vokslev Kalkgrav og Binderup Å med Huul Mølle. Vokslev kalkgrav er i lighed med de fleste andre nordjyske kalkgrave udgravet, hvor naturens kræfter har blotlagt Himmerlands kalkundergrund og gjort den tilgængelig. Ved Vokslev er det Binderup å, der siden istiden har skåret sig ned i en smal dal. Ved Vokslev har der været gravet kalk gennem mere end 100 år. I de gamle og nyere profiler, der kan studeres i graven, ses både Kridttidens bløde skrivekridt, der overvejende har været anvendt til bygningskalk og Tertiærtidens hårde bryozokalk, som også kunne saves ud som bygningssten. (Foto PH)
Det er selve grænsen mellem Kridttidens og den yngre Tertiærtids aflejringer, der gør kalkgraven i Vokslev til noget enestående. Grænsen er markeret af et 2-8 cm lerlag, og et lignende lag findes overalt i verden, hvor grænselagene er komplet bevaret. Det er aflejret i havet for 65 mill. år siden. Livet i kridttiden var på landjorden helt domineret af dinosaurerne. Fossilerne viser, at på grænsen mellem kridt og tertiær forsvinder 2/3 af alle jordens dyre- og plantearter i løbet af meget kort tid og dinosaurerne uddøde. Undersøgelser viser at lerlaget overalt i verden indeholder sjældne grundstoffer og mineraler, der normalt ikke findes på jordens overflade, men derimod kendes fra nogle meteorer. Måske blev jorden for 65 mill. år siden ramt af et kolossalt meteor, der hvirvlede støv og jord op i atmosfæren. Solen formørkedes, måske gennem årtier, og de fleste dyr og planter uddøde. En lignende effekt kan opstå ved store vulkanudbrud, men fundet af et 300 km stort, formodet nedslagskrater i Mexico - alder 65 mill. år - synes at forstærke meteorteorien. Et lille museum på stedet fortæller om kalkbrudets historie og om Vokslev kalkværk. Huul Mølle er den eneste bevarede af de 6-7 vandmøller, der gennem århundreder har udnyttet vandkraften i Binderup Å. Binderup Å med mølledammen ved Huul Mølle til venstre i billedet (foto IB) I Huul Mølle er dele af det gamle kværnværk bevaret, ligesom der findes en jævnstrømsdynamo, der engang leverede strøm til møllegården og de nærliggende huse. Møllehjulet er i tidens løb blevet erstattet med en vandret liggende vandturbine, der drev kværn og dynamo. Af den oprindelige store mølledam er kun lidt tilbage.
Huul Mølle (foto IB) Turen gik videre til Halkær ådal med den gendannede Halkær sø. Hvor søen ligger, var der i stenalderen en fjordarm. Gennem hele det 20ende århundrede blev engene på den gamle fjordbund drænet og dyrket i Halkær-Ejdrup pumpelag. Få måneder efter at pumperne blev fjernet i efteråret 2005 var søen fyldt. et areal på 100 ha. Lige nord for søen ligger Halkær Volsted. Halkær Mølle fungerer som naturskole for skoleelever, og den store ladebygning indeholder en udstilling om landbrugets historie og en spændende samling af gamle landbrugsredskaber. I møllehuset er der en udstilling om møllernes historie. Møllehjulet/mølleværket er rekonstrueret. Frokosten blev indtaget i Restaurant Gilleleje i Aars. Herefter var det tid at se på byen Aars. Museumscenter Aars indeholder det kulturhistoriske Vesthimmerlands Museum og det kunsthistoriske Himmerlands Kunstmuseum. Her findes permanent såvel som skiftende udstillinger. Man kan bl.a. se en kopi af Gundestrupkarret, der blev fundet i Rævemosen ved Landsbyen Gundestrup tæt ved Aars. Museets oprindelige udstillingsbygninger stammer fra 1935, mens de nyere bygninger er tegnet af Per Kirkeby og opført i 1999. Siden Per Kirkeby i 1980 fik en udsmykningsopgave på Vesthimmerlands Gymnasium har Per Kirkeby haft en tæt tilknytning til Aars. I 1985 tegner han en korsformet murstensskulptur til opstilling foran skolen. I de følgende seks år opføres der en skulpturpark bag gymnasiet, bestående af fem murstensskulpturer med et astronomisk observatorium som det bærende element i helheden. I 1992 opstilles en fire meter høj bronzeskulptur foran gymnasiet. Året efter opføres et indgangsparti foran skolen.
Skulpturparken ved Vesthimmerlands Gymnasium (foto IB) Inden døre i gymnasiet ses en stort vægmaleri af Per Kirkeby (foto PH)
Et andet medlem af 1960-ernes Den eksperimenterende Kunstskole, Poul Gernes, har forestået udsmykningen af gymnasiets sal. (fotoph) Byen Års er præget af et antal af Per Kirkebys murstensskulpturer. I 1995 blev der indviet en 34 meter lang og 5 meter høj murstensskulptur på Kimbrertorvet i Aars. I 2006 ved byens fire indfaldsveje er der rundkørsler, alle med 6 meter høje murede skulpturer, tegnet af Per Kirkeby Per Kirkeby er ligeledes ophavsmand bag tegningerne til det nye Musikhus i Vesthimmerland/Aars. Et stort Kirkeby-maleri, som ses i udsnit nedenfor, pryder væggen i foyeren. (foto PH)
Efter at have nyt eftermiddagskaffen blev Gundestrupkarrets findested, Rævemosen, det sidste stop på turen inden tilbageturen til Århus. Nedenfor ses deltagere på vej til mosen med den mindesten, der i 1935 blev rejst over fundet. (Foto PH) Tekst: Ole Frederik Nielsen Foto: Poul Hornshøj (PH), Inger Bjørndal (IB) og Ole Frederik Nielsen (OFN)