Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014.

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj J. 896/2013 Stednr Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 26. februar Figur 1. Melby Kirke delvist dækket af presenninger, set fra sydøst Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Konklusion 4. Dokumentation: Udgravningsmetode og tekniske data Fotoliste, tegningsliste Plan 1

2 Resumé. Registrering af rester af vægbænke af natursten og mørtel i skibet og af tilhørende mørtelgulve. Registrering af dørtrin til tilmuret norddør. Endelig registreredes et yngre teglgulv af genanvendte røde munkesten ved kirkens syddør. I varmekanal i skibet blev fundet 13 gravsten fra 1800-tallet, hvoraf fire af dem også har en tekst på stenens bagside. I alt 16 gravsten fremkom. Figur 2. Janni Hansen, murermester Ole Jensen og tømrer ved skibets nordmur, set fra øst. 10. marts Baggrund. Melby Menighedsråd har af Helsingør Stift fået tilladelse til at restaurere Melby Kirke og foretage opgravninger på kirkegården i forbindelse med etablering af nyt varmesystem. Inde i kirken skal alle eksisterende gulve i kor, skib og tårn fornyes/ omlægges, og samtidig etableres et nyt vandbåret varmesystem med skjult rørføring under de nye gulve. Derfor skal der udgraves kanaler langs kirkens mure, og det kræver arkæologisk bistand. Arbejdet vil blive opdelt i mindre etaper, startende med etablering af føringskanaler til det nye varmesystem i kirkegulvet. Det vil også blive nødvendigt med arkæologisk overvågning i forbindelse med etablering af afløb fra sakristiet muligvis kan det laves samtidig med at der graves på kirkegården til fjernvarmerør. Efter aftale med Janni Hansen startede det arkæologiske arbejde 10. marts 2014 sammen med murermester Ole Jensen 2

3 Konklusion. Indvendig langs kirkens mure udgravedes en kanal ca. 60 cm bredde og en dybde på ca. 40 cm under overkant af fremtidig gulv. Ved denne udgravning til fremføring af varmerør registreredes løbene natursten og mørtel, som må stamme fra oprindelige vægbænke. Her inden for ses rester af et mørtelgulv, hvorunder flere steder ses mindre sten, som måske kunne repræsentere det oprindelige gulv af natursten. I nordsiden registreredes et dørtrin ved den tilmurede norddør. Figur 3. Stenrækker og mørtelgulv i skibets østligste fag, i skibets nordside, set fra vest. 14. marts 2014 Ved den søndre indgang ses rester efter et yngre teglgulv bestående af genanvendte, røde munkesten. I forbindelse med tømning af den eksisterende, støbte varmekanal registreredes et stort antal marmor gravsten, i alt 13 som tidligere måske havde været anvendt som lågsten i kanalen. Størstedelen stammede fra 1800-tallet og 4 af dem har bemærkelsesværdigt også en tekst på stenens bagside, hvor to af dem har teksten omvendt endda en med spids gavl. Ved døren ind til sakristiet var ved vestre vange udlagt to gravsten, hvoraf en var støbt af jern. Også disse tre blev optaget. I alt 16 gravsten fremkom. Store mængder sand og jord blev bortkørt efter soldning og heri blev fundet et stort antal genstande, primært metalgenstande. I alt 60 genstande, hvor af 55 mønter, som fordelte sig jævnt fra o og fremefter, hvoraf 16 stammer fra middelalderen. De øvrige genstande var et formodet vægtlod, fingerbøl af bronze, to bogbeslag og et hoved af en kridtpibe. 3

4 Dokumentation. Udgravningsmetode og tekniske data Melby Kirke 10. marts 2014 Murermester Ole Jensen er i kirken kl. 7, sammen med et medlem af byggeudvalget. Aftaler: Ole Jensen opgraver en kanal langs kirkens nordmur. Kanalen skal graves i ca. 60 cm bredde og en dybde på ca. 40 cm under overkant af fremtidig gulv. Kanalen starter i øst ved den murede kanal, som bryder gennem nordmuren umiddelbart vest for hvælvpillen i 1. fag vest for koret. Herefter skal kanalen følge nordmuren og hvælvpillerne indtil fundamentet under skibets vestmur. Her skal grøften føres gennem fundamentet ud i tårnet. En tilsvarende kanal skal graves langs kirkens sydmur. Kanalen langs nordmuren graves i denne uge, marts, og der startes også på kanalen langs sydmur. Når kanalen langs nordmuren er gravet, kan bundstenene lægges og mur ind mod kirkens midte kan opmures. Nationalmuseet skal undersøge fundamentet under kirkens skib. Ligeså skal fundamentet under skibets vestmur undersøges inden det gennembrydes. Varmerørene føres i eksisterende kanal ind i koret til sakristi, hvor rørene kan placeres på eksisterende betongulv, under fremtidig trægulv. Gulvet i koret skal sænkes ca. 10 cm, og det sker uden tilsyn. Det samme gælder opgravningen i tårngulvet. I sakristiet ligger kanalen delvis under dørens vestre vange, delvis under døråbningen. Som dæksten er her valgt en gravsten, og den understøttes og bæres af en gravsten i jern!! Denne jerngravsten har lige akkurat kontakt med det støbte gulv i sakristiet, og gravstenen bærer på dette spinkle grundlag dørens vestre vange. Disse to gravsten skal fjernes og erstattes med regulære bærsten/overliggere. Melby 14. marts Grøften langs nordmuren er nu gravet. Der er fundet konstruktioner i skibets østligste fag, hvor der ligger to stenrækker parallel med muren, og med et mørtelgulv inden for. Desuden mangler afgravning af ca. 10 cm i skibets næste fag, da Ole Jensen bedømt ud fra sandets farve og renhed mente, at der er tale om ældre sand. Aftalen er at dette sand også soldes. Afgravningen på ca. 40 cm når ned til underkant af den granitsokkel, som ses i hele nordmuren dog er granitsoklen afløst af munkesten umiddelbart vest for den tilmurede norddør. Generelt ses øverst cm meget løst og tørt sand heri opsamles langt de fleste af de fremsoldede fund. Herunder et lidt tykkere lag cm med mange teglbrokker heri er nærmest intet fundet. Mange steder ligger der stort set kun disse to lag. Hvorfra stammer brokkelaget? Det største indendørs arbejde med tegl er hvælvslagningen, og brokkelaget kunne stamme derfra. Da næppe alle de mange mønter er yngre end ca. år 1500 kan det øverste lag ikke udelukkende være dannet oven på brokkelaget en del af laget (og mønterne) må være ført til fra dybereliggende/ældre lag. 4

5 Figur 4. Mørtelgulv i skibets næst østligste fag, i skibets nordside, set fra syd. 14. marts Figur 5. Mørtelgulv og dørtrin ved tilmuret norddør, i skibets nordside, set fra syd. 14. marts

6 I skibets næstøstligste fag ligger et mørtelgulv. Det er tilsyneladende fjernet af de tidligere varmerør umiddelbart vest for hvælvpillen. Dermed ses et snit i gulvlaget, at det fortsætter ind mod midten af kirken. Gulvet ligger i stort set samme niveau som gulvet i faget øst herfor, så det antages at være samme gulv. Mht. gulv og sten i skibets østligste fag, kan det ses at gulv og sten længst mod øst ligger i stort set samme niveau, mens gulvet synker mod vest og stenene der ligger i et højere vandret niveau. Det er ikke urealistisk at forestille sig, at stenene oprindelig delvist har været dækket af mørtelgulvet ligesom det ses i faget ved siden af. I så fald har vi et gulv, som består af en stenbro (det oprindelige gulv?) og et 3-4 cm tyk mørtellag ovenpå. Ved den tilmurede norddør er bevaret (dele af?) dørtrinet, og her nedenfor ca. 20 cm lavere ligger et gulv tilsvarende det der allerede er set i nordsiden. Gulvet går ikke helt ind til dørtrinet, så meget taler for, at trinet er sat ind senere end gulvet måske i forbindelse med at gulvniveauet blev hævet. Figur 6. Tegl gulv umiddelbart vest for dør ud til våbenhus, i skibets sydside, set fra nord. 14. marts

7 Figur 7. Opgravninger langs murene i Melby Kirke i skib og kor, set fra vest. 14. marts marts 2014 Tæt ved syddør ligger en sten samling, og små dele af et mørtelgulv. Dette ses også i resten af faget, indtil cm fra hvælvpillen. I hjørnet ved pille og sydmur ses en del småsten, ellers ligger rundt om pillen et næsten intakt mørtelgulv. Ligesom ved nordsiden er der i mørtelgulvet et stort islag af små natursten. Gulvlaget fortsætter rundt om hvælvpillen, indtil en afstand af ca. 50 cm til sydmuren. I næste fag findes en koncentration af større sten, som alle har en max. afstand til sydmuren på ca. 50 cm. Opbygningen og størrelsen af de største sten taler for, at det er rester af en vægbænk. De to største sten, som ses længst mod øst i grøften, har ligget 5-10 under overflade af det nu fjernede gulv. ALT i disse to fag fjernes, da det ligger for højt i forhold til den planlagte kanal. Mønterne og de øvrige genstande er fremkommet ved udgravning til de to kanaler langs henholdsvis nord- og sydmur i dagene , og marts

8 Figur 8. Gulv ved pille, i skibets sydside, set fra nord. 20. marts 2014 Figur fag under prædikestol i syd, med store sten fra vægbænk, set fra nordvest. 20. marts

9 Melby Kirke 28. maj 2014 Ved udgravning på kirkens nordside mellem brønddæksel og kirkens nordmur stødte man på fjernvarmerørene, som passerede igennem en muret betonvæg. Væggen stammer antagelig fra den omtalte, formodede kælder, som har været her i hjørnet mellem skib og vestside af sakristi. Kælderen har antagelig været i brug, da kirken blev opvarmet med varmluft, som blev fordelt ved hjælp af varmekanalerne i kirken. Grunden til fugten i sakristiets vestmur og korets nordmur skal antagelig forklares med, at tagvandet løber ned i dette hjørne, og på sakristiets vestside bliver fastholdt af kælderens østmur. Det afklares forhåbentlig, når Martin Sandholt skal grave ud til pumpebrønd ved sakristiets vestside, og samtidig antagelig udgrave til dræn langs sakristiets vestside. På grund af kældermuren skal der ikke graves ind til kirken, men kun til kældermuren, hvorefter fjernvarmerørene skæres over. Figur 10. Udgravning starter mellem brønddæksel og nordmur. Set fra nord. 28. maj 2014 Figur 11. Hul i nordmur i varmekælder hul efter gamle fjernvarmerør. Set fra nord. 28. maj Da murermester Ole Jensen fjernede betonstenene over den støbte kanal i koret viste det sig, at der stod et antal marmorsten i kanalen, i alt 13. Antagelig har disse sten en gang været benyttet som låg over kanalen. Teksten er fortsat læselig, og det drejer sig primært om gravsten fra 1800-tallet. Bemærkelsesværdigt har fire af dem også en tekst på stenens bagside, hvor to af dem har teksten omvendt endda en med spids gavl. Desuden er de to gravsten fra vestre vange i sakristi døren også frigravet, sammen med gravstenen af støbt jern. Etablering af pumpebrønd Det skønnedes ikke nødvendigt at Nationalmuseet overvågede udgravning i forbindelse med etablering af pumpebrønd ved vestsiden af sakristiet. Derfor fremsendte Janni Hansen en lille tekst og 8 fotos fra kloakmester Martin Sandholdts begge er vedhæftet rapporten. 9

10 Figur 12. Øverst. I alt 16 gravsten blev fundet ved undersøgelsen. Her er de opstillet ved tårnets vestmur, set fra sydvest. Figur 13. Nederst Gravsten af jern, som understøttede vestre vange i dør til sakristi. 28. maj

11 Figur 14. Tegningen viser, hvor der skulle graves langs murene i henholdsvis skib og kor. Melby Kirke, tegningsliste T. Nr. Motiv, 1:20 Tegner 1 Nordside, 1. fag i skib fra øst vægbænk og yngre lergulv HMI 2 Nordside, 2. fag i skib fra øst lergulv HMI 3 Nordside, 3. fag i skib fra øst lergulv og dørtrin til tilmuret norddør HMI 4 Sydside, 1. fag øst for syddør vægbænk og yngre lergulv HMI 5 Sydside, 2. fag øst for syddør natursten og rester af vægbænk HMI 11

12 Figur 15. Tegning 1-5. T1, 2 og 3 sættes i forlængelse af hinanden og viser udgravning langs kirkens nordside. Tilsvarende viser T4 og 5 udgravning langs kirkens sydside. Fotos Melby Kirke 10., 14., 20. marts maj 2014 Nr. Beskrivelse Set fra 10. marts 5451 To gravsten under vestre vange mellem kor og sakristi 5456 To gravsten under vestre vange mellem kor og sakristi S 5464 To gravsten under vestre vange mellem kor og sakristi N 5469 Janni Hansen, murermester Ole Jensen og tømrer ved skibets nordmur Ø 5472 Fyld ved skibets nordmur, inden opgravning Ø 14. marts 5579 Stenrækker og mørtelgulv i skibets østligste fag Ø 5591 Stenrækker og mørtelgulv i skibets østligste fag V 5594 Stenrækker og mørtelgulv i skibets østligste fag S 5603 Mørtelgulv i skibets næst østligste fag Ø 5616 Mørtelgulv i skibets næst østligste fag V 5622 Mørtelgulv i skibets næst østligste fag S 5630 Mørtelgulv og dørtrin ved tilmuret norddør S 5634 Spande opstillet i våbenhus, fyldt med teglbrokker fra soldning N 5636 Opgravninger langs murene i Melby Kirke V 5640 Opgravning langs nordmur V 12

13 5643 Opgravning langs sydmur V 5646 Opgravninger langs murene i Melby Kirke Ø 5648 Opgravet grøft langs kirkens nordmur Ø 5652 Tegl gulv umiddelbart vest for dør ud til våbenhus N 5653 Tegl gulv umiddelbart vest for dør ud til våbenhus Ø 20. marts 5791 Gulv mv i 1. fag øst for døren, sydside NV 5792 Gulv mv i de 2. fag øst for døren, sydside NV 5793 Gulv ved pille, sydside N 5805 Gulv ved pille, sydside Ø 5809 Gulv ved pille, sydside V 5822 Sten i 2. fag under prædikestol, rester af vægbænk? Ø 5839 Sten i 2. fag under prædikestol, rester af vægbænk? VNV 28. maj 6444 Udgravning starter mellem brønddæksel og nordmur NV 6446 Udgravning starter mellem brønddæksel og nordmur N 6447 Gamle fjernvarmerør skæres over N 6448 Hul i nordmur i varmekælder hul efter gamle fjernvarmerør N 6450 Gravsten opstillet ved tårnets vestmur NV 6453 Gravsten opstillet ved tårnets vestmur SV 6455 Snedker, Hanehoved 6456 Parsellist, Hanehoved 6459 Husejer, Hanehoved 6460 Enken Cathrine 6463 Gravsten af jern, understøttede vestre vange i dør til sakristi 6465 Gravsten af jern, understøttede vestre vange i dør til sakristi 6467 Gavlsten med spidsgavl med skrift på begge sider Gravsten med spidsgavl, aftryk af jern gravsten fra dør til sakristi 6471 Melby Kirke, med stillads og tagkonstruktion dækket af presenninger SØ 13

14 Foreløbige bestemmelser vedr. møntfund fra Melby Kirke NM II 896/2013 X1 Christian X, 2 øre, , Hede X2 Svensk, Carl XVI, 1 krone, 1980 X3 Kraftigt korroderet småmønt, moderne? Konservering, bronzepest, korrosion X4 Svensk, Magnus Eriksson, , hulpenning, Konservering bronzepest Lagerqvist XXV-III A1 a, lille perforering? X5 Muligvis dansk penning, ca Konservering, bronzepest X6 Christian VII, 1 skilling, 1782, Hede 34 X7 Frederik VI, 4 rigsbankskilling, 1815, Hede 21 X8 Muligvis dansk penning, ca Konservering, bronzepest X9 Christian IX, 10 øre, 1884?, Hede 16 X10 Hulpenning, muligvis Frederik I, , Gottorp, Galster 129 X11 Christian III, , blaffert lybsk, Hede 23, kantskade X12 Hulpenning, formentlig Nordtysk, muligvis oksehovedbrakteat, årh. X13 Christian X, 10 øre, 1921, Hede 13 X14 Formentlig Christian IX, 2 øre, Kraftigt korroderet X15 Christian IX, 2 øre, 1821 el. 1822, Hede 18 X16 hulpenning Konservering, Kraftigt korroderet X17 Tysk, Rostock, skilling lybsk, /63, Kunzel 12 X18 Christian X, 2 øre, X19 Christian IX, 2 øre, , Hede 18 korroderet X20 Kraftigt korroderet mønt, muligvis moderne Konservering X21 Kraftigt korroderet mønt, muligvis moderne Konservering X22 Frederik VII, 4 skilling rigsmønt, 1854, Hede 11 X23 Frederik VI, 1 rigsbankskilling 1813, Hede 17 X24 Frederik III, 2 skilling, 1662, Hede 132 X25 Christian IV, 1 skilling, årstal? Hede 119 Konservering, bronzepest X26 Ubestemmelig mønt Konservering, Kraftigt korroderet X27 2 skilling Konservering, bronzepest X28 Skilling? Præget næsten slidt af X29 Erik Klipping, , Roskilde, MB X30 Knap? Konservering X31 Erik af Pommern, hulpenning, ca , Konservering, bronzepest Galster 5 X32 Frederik IV, ½ skilling, 1719, Hede 55 X33 Christian I, , hvid, Malmø, Galster 23 X34 Frederik III, 1 skilling, 1665, Hede 141 X35 Christian V, 2 skilling, 1677, Hede 74 14

15 X36 Frederik III, 2 skilling, 1662, Hede 132 X37 Ubestemmelig mønt Konservering, Kraftigt korroderet X38 Kraftigt korroderet småmønt, moderne? Konservering, bronzepest, korrosion X39 Frederik IV, 1 skilling, årstal? Hede 45 Konservering, bronzepest X40 Ubestemmelig mønt Konservering, Kraftigt korroderet X41 Oksehovedbrakteat, Mecklenburg, anden halvdel kantskade 13oo-tallet X42 Formentlig 2 skillingsmønt Konservering, Kraftigt korroderet X43 Magnus Smek, , Lund, MB 650 korroderet X44 Christian IV, 1 skilling dansk, , Hede 119 X45 Tysk, Rostock, skilling lybsk, /63, Kunzel 12 X46 Tysk, Rostock, skilling lybsk, 1531/ /37, Kunzel 9 X47 Nordtysk hulpenning, anden halvdel 1300-tallet til første halvdel 1400-tallet. X48 Muligvis Oksehovedbrakteat, Mecklenburg, anden Konservering, korroderet halvdel 13oo-tallet X49 Frederik IV, 8 skilling, 1701, Hede 42 Meget velbevaret X50 Kraftigt korroderet småmønt, moderne? Konservering, bronzepest, korrosion X51 hulpenning Konservering, korroderet, meget slidt X52 Magnus Smek, , Lund, MB 650 korroderet X53 Hulpenning, halv X54 Frederik IV, 8 skilling, 1702, Hede 42 Meget velbevaret X55 Christian IV, 1 skilling dansk, 1621, Hede 119 Med venlig hilsen Line Bjerg Museumsinspektør, ph.d./curator, Ph.D. Nationalmuseet Genstandsliste uden mønter - Melby Kirke 896/2013 Nr. Beskrivelse Fundet X56 Vægtlod?, soldefund fra skibets nordside Fundet i 3. fag X57 Fingerbøl, soldefund fra skibets sydside Fundet i 3. fag X58 Bogbeslag, soldefund fra skibets sydside Fundet i 3. fag X59 Bogbeslag med menneskefigur, soldefund fra skibets sydside Fundet i 3. fag X60 Hoved af kridtpibe, soldefund fra skibets nordside Fundet i 3. fag 15

16 Figur 16. Tegningen viser udgravnings trace fra henholdsvis skibets nordside og sakristiets vestside til bygning nordvest for kirken. 16