12.3.1999 L 64/1 II (Retsakter hvis offentliggùrelse ikke er obligatorisk) RŠDET RŠDETS BESLUTNING af 25. januar 1999 om et sñrprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for livskvalitet og forvaltning af bioressourcer (1998-2002) (1999/167/EF) RŠDET FOR DEN EUROPáISKE UNION HAR Ð under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europñiske Fñllesskab, sñrlig artikel 130 I, stk. 4, (2) ifùlge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet ivñrksñttes ved hjñlp af sñrprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktiviteter, som det består af; i hvert sñrprogram fastlñgges de nñrmere regler for programmets gennemfùrelse og varighed samt de midler, der skùnnes nùdvendige hertil; under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ), under henvisning til udtalelse fra Det ékonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og ud fra fùlgende betragtninger: (1) Europa-Parlamentet og Rådet vedtog ved afgùrelse nr. 182/1999/EF ( 4 ) femte rammeprogram for Det Europñiske Fñllesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det fùlgende benñvnt»ftu«) for perioden 1998-2002 (i det fùlgende benñvnt»femte rammeprogram«), som fastsñtter hovedlinjerne og de videnskabelige og teknologiske mål for de aktioner, der skal gennemfùres inden for livskvalitet og forvaltning af bioressourcer; ( 1 ) EFT C 260 af 18.8.1998, s. 1. ( 2 ) Udtalelse af 15.12.1998 (endnu ikke offentliggjort i EFT). ( 3 ) EFT C 407 af 28.12.1998, s. 123. ( 4 ) EFT L 26 af 1.2.1999, s. 1. (3) ifùlge artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets afgùrelse nr. 1110/94/EF af 26. april 1994 om fjerde rammeprogram for Det Europñiske Fñllesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1994-1998) ( 5 ) og artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutninger om sñrprogrammer til gennemfùrelse af fjerde rammeprogram har Kommissionen sùrget for en ekstern evaluering, som den sammen med konklusioner og bemñrkninger har fremsendt til Europa-Parlamentet, Rådet, Det ékonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget; (4) i overensstemmelse med traktatens artikel 130 J finder Rådets afgùrelse 1999/65/EF af 22. december 1998 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning samt regler for formidling af forskningsresultater med henblik på gennemfùrelse af Det Europñiske Fñllesskabs femte rammeprogram (1998-2002) ( 6 ) (i det fùlgende benñvnt»regler for deltagelse og formidling«) anvendelse på dette sñrprogram; ifùlge disse regler kan Det ( 5 ) EFT L 126 af 18.5.1994, s. 1. Afgùrelsen er senest ñndret ved afgùrelse nr. 2535/97/EF (EFT L 347 af 18.12.1997, s. 1). ( 6 ) EFT L 26 af 1.2.1999, s. 46.
L 64/2 12.3.1999 Fñlles Forskningscenter deltage i indirekte aktioner omfattet af dette program; VEDTAGET FéLGENDE BESLUTNING: (5) ved gennemfùrelsen af dette program kan internationalt samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer ud over det samarbejde, der er omfattet af aftalen om Det Europñiske ékonomiske Samarbejdsområde eller af en associeringsaftale, vise sig hensigtmñssigt, sñrlig på grundlag af traktatens artikel 130 M; Artikel 1 I medfùr af artikel 3, stk. 1, i femte rammeprogram vedtages et sñrprogram inden for livskvalitet og forvaltning af bioressourcer (i det fùlgende benñvnt»sñrprogram«) for perioden 25. januar 1999 til 31. december 2002. (6) gennemfùrelsen af dette program omfatter også aktiviteter og ordninger, som går ud på at stimulere, formidle og udnytte FTU-resultater, navnlig over for små og mellemstore virksomheder (SMV), samt tilskyndelse til forskeres uddannelse og mobilitet; (7) det er vigtigt, at forskersamfundet, industrien og brugerne yder et vñsentligt bidrag til at fastlñgge aktiviteter, der skal ivñrksñttes, og eventuelt inddrages i programmets gennemfùrelse; Artikel 2 1. I henhold til bilag III til femte rammeprogram belùber de midler, der skùnnes nùdvendige til gennemfùrelsen af sñrprogrammet, sig til 2 413 mio. EUR, heraf hùjst 6,5% til Kommissionens administrationsomkostninger. En vejledende fordeling af midlerne er anfùrt i bilag I. (8) forskningsaktiviteterne under femte rammeprogram bùr også rettes imod innovation for bl.a. at bidrage til målsñtningerne i fùrste handlingsplan for innovation; 2. Af belùbet i stk. 1 er Ð 553 mio. EUR bestemt til perioden 1998-1999 (9) der bùr lñgges sñrlig vñgt på at fremme SMV's deltagelse; Ð 1 860 mio. EUR bestemt til perioden 2000-2002. (10) der skal tages hensyn til Fñllesskabets ligestillingspolitik i forbindelse med gennemfùrelsen af dette program; (11) en effektiv og gennemsigtig forvaltning bidrager til et mere effektivt og brugervenligt program; (12) administrationsomkostningerne skal medregnes i fñllesskabsbudgettet på en gennemsigtig måde; (13) der bùr foretages en gennemgang af de fremskridt, som gùres inden for dette program, for om nùdvendigt at tilpasse det til den videnskabelige og teknologiske udvikling; desuden bùr uafhñngige eksperter til sin tid foretage en evaluering af programmets fremskridt; (14) Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning er blevet hùrt med hensyn til sñrprogrammernes videnskabelige og teknologiske indhold Ð I det tilfñlde, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i femte rammeprogram, tilpasser Rådet sidstnñvnte belùb efter artikel 2, stk. 1, litra c), andet led, i femte rammeprogram. Så lñnge Rådet ikke har truffet afgùrelse, må udgifterne til gennemfùrelse af sñrprogrammet ikke overstige det belùb, der er nñvnt i fùrste led. 3. Budgetmyndigheden fastsñtter, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske mål og prioriteter, der er fastlagt i denne beslutning, bevillingerne for hvert regnskabsår under hensyn til de midler, der er til rådighed inden for de flerårige finansielle overslag. Artikel 3 1. Sñrprogrammets hovedlinjer, videnskabelige og teknologiske mål samt prioriteter er anfùrt i bilag II. De er i overensstemmelse med de principper og de tre kategorier af udvñlgelseskriterier, der er anfùrt i bilag I til femte rammeprogram.
12.3.1999 L 64/3 2. Efter disse principper og kriterier finder de udvñlgelseskriterier, der er omhandlet i artikel 10 i reglerne for deltagelse og formidling, anvendelse på udvñlgelsen af de FTU-aktioner, der skal gennemfùres. Endvidere bùr industrivirksomheders deltagelse i industriorienterede aktioner med omkostningsdeling generelt vñre relevant i forhold til aktivitetens art og formål. Ved gennemfùrelsen af programmet, herunder det arbejdsprogram, der er nñvnt i artikel 5, stk. 1, skal alle disse kriterier overholdes, om end de kan tildeles forskelligt vñgt. 3. Reglerne for deltagelse og formidling finder anvendelse på sñrprogrammet. 4. De nñrmere regler for Fñllesskabets finansielle deltagelse i sñrprogrammet er dem, der er omhandlet i artikel 4 i femte rammeprogram. Sñrprogrammets indirekte FTU-aktioner er fastlagt i bilag II og IV til femte rammeprogram. De sñrlige bestemmelser for sñrprogrammets gennemfùrelse er fastlagt i bilag III til denne beslutning. b) den vejledende tidsplan for gennemfùrelse af sñrprogrammet c) koordineringsreglerne, som anfùrt i bilag III, og ordninger til sikring af gennemfùrelse af målene vedrùrende innovation og SMV's deltagelse i tredje aktion under femte rammeprogram d) efter behov, udvñlgelseskriterierne samt reglerne for deres anvendelse for hver indirekte FTU-aktion. 2. Arbejdsprogrammet tager hensyn til de relevante interesser, isñr forskersamfundet, industrien og brugerne. Det bruges som grundlag for gennemfùrelsen af de indirekte FTU-aktioner efter procedurerne i reglerne for deltagelse og formidling. 3. Arbejdsprogrammer ajourfùres om nùdvendigt, og Kommissionen sùrger for at stille det til rådighed for alle berùrte parter i en brugervenlig form, herunder også i elektronisk form. Artikel 6 1. Kommissionen er ansvarlig for programmets gennemfùrelse. Artikel 4 På baggrund af de kriterier, der er omhandlet i artikel 3, og de videnskabelige og teknologiske mål samt de prioriteter, der er anfùrt i bilag II, skal Kommissionen: 2. Proceduren i artikel 7 anvendes ved vedtagelsen af fùlgende foranstaltninger: Ð udarbejdelsen og ajourfùringen af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, også med hensyn til indholdet af indkaldelser af forslag a) med passende bistand fra uafhñngige eksterne eksperter undersùge, hvor langt gennemfùrelse af sñrprogrammet er nået, og om nùdvendigt forelñgge forslag for Rådet om at tilpasse det i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i femte rammeprogram b) lade den eksterne evaluering foretage, der er nñvnt artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram, for så vidt angår de aktiviteter, der gennemfùres under sñrprogrammet. Artikel 5 Ð godkendelsen af FTU-aktioner, der foreslås finansieret, herunder også tredjelandsorganisationers deltagelse, hvis det skùnnede belùb for Fñllesskabets bidrag i henhold til dette program er på 0,8 mio. EUR eller derover Ð udarbejdelsen af mandatet for den eksterne evaluering, der er nñvnt i artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram Ð enhver justering af den vejledende fordeling af midlerne som angivet i bilag I. 1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram med: Artikel 7 a) en mere detaljeret beskrivelse af målene og FTUprioriteterne i bilag II 1. Kommissionen bistås af et programudvalg, i det fùlgende benñvnt»udvalget«, der består af reprñsen-
L 64/4 12.3.1999 tanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens reprñsentant som formand. 2. I de tilfñlde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, forelñgger Kommissionens reprñsentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal trñffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsñtte under hensyn til, hvor meget det pågñldende spùrgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgùrelser, som Rådet skal trñffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillñgges de stemmer, der afgives af reprñsentanterne for medlemsstaterne, den vñgt, der er fastlagt i nñvnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen. 3. a) Kommissionen vedtager de påtñnkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse. b) Er de påtñnkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelñgger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal trñffes. Rådet trñffer afgùrelse med kvalificeret flertal. Har Rådet ved udlùbet af en frist på ni uger ikke truffet nogen afgùrelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen. 4. Kommissionen underretter regelmñssigt udvalget om den generelle udvikling med hensyn til sñrsprogrammets gennemfùrelse, herunder navnlig oplysninger om fremskridtene med alle de FTU-aktioner, der finansieres under dette program. Artikel 8 I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i femte rammeprogram underretter Kommissionen med jñvne mellemrum Rådet og Europa-Parlamentet om, hvor langt man er kommet med den samlede gennemfùrelse af programmet, herunder med hensyn til SMV's deltagelse og forenklingen af de administrative procedurer. Artikel 9 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfñrdiget i Bruxelles, den 25. januar 1999. På Rådets vegne J. FISCHER Formand
12.3.1999 L 64/5 BILAG I VEJLEDENDE FORDELING AF DE MIDLER, DER SKéNNES NéDVENDIGE (mio. EUR) Aktionens form Belùb a) Nùgleaktioner i) Levnedsmidler, ernñring og sundhed 290 ii) Bekñmpelse af infektionssygdomme 300 iii)»cellefabrikken«400 iv) Miljù og sundhed 160 v) Bñredygtigt landbrug, fiskeri og skovbrug og integreret udvikling af landdistrikter, herunder bjergområder 520 vi) befolkningens stigende gennemsnitsalder og nedsat funktionsevne 190 b) Forskning og teknologisk udvikling af generisk karakter 483 c) Stùtte til forskningsinfrastruktur 70 I alt 2 413
L 64/6 12.3.1999 BILAG II HOVEDLINJER, VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MŠL SAMT PRIORITETER INDLEDNING Den ùkonomiske og politiske udvikling i Europa har globalt udmùntet sig i stùrre velstand, lñngere levetid og bedre arbejdsvilkår. Dette fremskridt ledsages imidlertid af nye problemer, som f.eks. stigningen i sundhedsomkostningerne, befolkningens stigende gennemsnitsalder, belastningen af miljùet og stadigt flere etiske betñnkeligheder. Der skabes en standig stùrre afstand mellem de menneskelige aktiviteter og naturressourcerne Ð det vñre sig fra landbrug og fiskeri, minedrift eller miljùet som helhed. Paradoksalt nok finder denne udvikling sted samtidig med, at vi er vidne til en veritabel»eksplosion«i vores indsigt i den levende verdens strukturer og funktioner Ð en indsigt, som peger frem mod en ny udvikling på de berùrte områder, bl.a. sundhedspleje, lñgemidler, landbrug og ernñring. Europa har en stñrk tradition og har opnået glimrende resultater inden for grundforskning og anvendt forskning i biovidenskab og bioteknologi. Europa udgùr endvidere et stort sammenhñngende marked, som traditionelt har gode afsñtningsmuligheder for bioprodukter. Europa sidder således inde med de aktiver, der krñves for at tage store udfordringer op, såsom tilvejebringelse af sikre og varierede levnedsmiddelforsyninger, et sundhedsvñsen til overkommelige priser, bedre lñgemidler osv. De videnskabelige principper, der hidtil har ligget til grund for udnyttelsen af levende og naturlige materialer til disse formål, undergår nu en radikal ñndring som fùlge af afdñkningen af de forskellige livsformers og ùkosystemers funktionsmekanismer og indbyrdes samspil. Takket vñre de seneste årtiers videnskabelige fremskridt kan vi nu gùre os håb om at kunne uddybe spùrgsmålene omkring levnedsmiddelfremstilling, sygdomsbekñmpelse samt bñredygtig forvaltning og udnyttelse af de biologiske ressourcer. Vi kan også forvente at kunne belyse deres sammenhñng med menneskets adfñrd og behov, industriel praksis og forbrugernes ùnsker. Programmets strategiske mål er at forbinde evnen til at opdage med evnen til at producere, så forskningsresultaterne kan tjene til at dñkke samfundets behov og opfylde forbrugernes krav og dermed skabe velstand og beskñftigelse samt en bedre miljùtilstand. Programmets strategi består i at fokusere på specifikke områder, hvor fortsat ùget viden vil kunne give os tekniske svar på nogle af de presserende spùrgsmål, som borgerne stiller, og som skal tages op på EF-plan. De grundlñggende etiske vñrdier skal ligeledes respekteres. Det nye i denne fremgangsmåde består i, at en massiv videnproduktion knyttes til et lille antal områder, som forventes at kunne affùde de ùnskede resultater, samtidig med at der sùges ny viden med sigte på at styrke Europas aktiver på områder, der kan fremme vñkst og livskvalitet. De foreslåede videnskabelige og teknologiske lùsninger bùr betragtes som dele af en integrieretet tilgang, hvor mennesket sñttes i centrum for diskussionen om»livskvalitet«og»forvaltning af bioressourcerne«. Der er udpeget seks nùgleaktioner, hvorigennem den europñiske forskning skal bidrage med problemlùsninger i form af innovative produkter, metoder eller tjenesteydelser. Disse nùgleaktioner er rettet mod de socioùkonomiske behov og målene for Fñllesskabets politik, bl.a. inden for landbrug og fiskeri, industri og forbrugere og på miljù- og sundhedsområdet. Ligestillingsspùrgsmålet vil i nùdvendigt omfang udgùre en integrerende del af det samlede program. Disse aktioner suppleres med forskning og teknologisk udvikling af generisk art og gennem stùtte til forskningsinfrastrukturer, som på lang sigt skal skabe videngrundlaget for områder af strategisk betydning for fremtiden. Opfyldelse af de socioùkonomiske behov. På efterspùrgselssiden bùr der satses på forskning, der tager sigte på at forbedre befolkningens sundhed, forene ùkonomisk vñkst og hensynet til miljùet og opfylde forbrugernes behov bedre. Programmets resultater skal udnyttes under hensyn til den socioùkonomiske situation. På udbudssiden er der et betydeligt potentiale for ùkonomisk vñkst og jobskabelse på dette område, både i den traditionelle industri, navnlig inden for primñrproduktion, og i de nye hùjteknologiske industrigrene.
12.3.1999 L 64/7 Forùgelse af fordelene ved en europñisk indsats. De store grñnseoverskridende problemer skal behandles selektivt, bl.a. sundhedsspùrgsmålene (epidemiologi, ernñring, sikre levnedsmidler, aldring, herunder aldersbetinget nedsat funktionsevne og sjñldne sygdomme) og grñnseoverskridende forvaltning af ressourcerne (terrestriske og akvatiske bioressourcer). På andre områder, som f.eks. narkotikamisbrug, biosikkerhed og bioetik, vil en befñstelse af det videnskabelige grundlag kunne fremme Fñllesskabets politik på disse områder. Mange af aktiviteterne i dette program (f.eks. genomforskning, neurovidenskaber og teknologivurdering) vil som fùlge af deres omfang og kompleksitet kun kunne gennemfùres på europñisk plan. Forbedring af den europñiske konkurrenceevne. Programmet lñgger stor vñgt på visse videnskabeligt set stñrke punkter inden for de nye områder og i produktionssektorer, som har et stort vñkstpotentiale, som f.eks. bioteknologi og levnedsmiddelindustrien. Forbedring af livskvalitet, fremme af biovidenskaber og -teknologier og ùkonomisk vñkst, der ikke skader miljùet Ð alle aktiviteter, der har en central plads i programmet Ð vil på både kort og lñngere sigt bidrage til Europas konkurrenceevne og beskñftigelse. Europa bùr fremme skabelsen af virksomheder, bl.a. inden for bioteknologi og agroindustri, hvor man i nogen tid har observeret en stñrk vñkst. Fremme af biosikkerhed. Vurdering af rekombinante organismers adfñrd og virkninger på menneskers og dyrs sundhed (f.eks. transgene planter, mikroorganismer, vacciner) samt deres skñbne i miljùet indgår, hvor det er relevant, som en integrerende del i hver enkelt nùgleaktion. Opfyldelse af de etiske krav. Inden for alle sñrprogrammets aktiviteter vil menneskerettighederne og de grundlñggende etiske principper blive tilgodeset til fulde, i overensstemmelse med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets afgùrelse om femte rammeprogram. Disse principper omfatter krav til dyrs velfñrd i overensstemmelse med fñllesskabsretten. TILKNYTNING TIL OG KOMPLEMENTARITET MED DE ANDRE PROGRAMMER Sammenhñngen med de andre temaprogrammer sikres ved at fremme synergi og supplerende aktiviteter samt undgå unùdvendige overlapninger: Ð Samordningen med sñrprogrammet»et brugervenligt informationssamfund«hviler på fùlgende princip: aktiviteter, som vedrùrer de egentlige informationsteknologier (bl.a. udvikling, demonstration og assimilation af teknologi), koncentreres i programmet»et brugervenligt informationssamfund«, mens aktiviteter, der vedrùrer tilpasning og integrering af denne teknologi i anvendelser, der har betydning for livskvalitet og forvaltning af bioressourcerne, gennemfùres inden for rammerne af nñrvñrende program. Ð Samordningen med programmerne»konkurrence- og bñredygtig vñkst«og»energi, miljù og bñredygtig udvikling«hviler på et snñvert samspil mellem nùgleaktionen»levnedsmidler, ernñring og sundhed«i dette program og nùgleaktionen»innovative produkter, metoder og organisation«i programmet»konkurrence- og bñredygtig vñkst«og de tilsvarende aspekter i programmet»energi, miljù og bñredygtig udvikling«. Der vil blive skabt lignende samspil mellem på den ene side nùgleaktionerne»cellefabrikken«og»bñredygtigt landbrug, fiskeri og skovbrug, og integreret udvikling af landdistrikter, herunder bjergområder«, og på den anden side de relevante aktioner i programmerne»konkurrence- og bñredygtig vñkst«og»energi, miljù og bñredygtig udvikling«. Ð Der sikres snñver samordning med programmet»befñstelse af EF-forskningens internationale rolle«, navnlig når samarbejdet med internationale initiativer kan give Fñllesskabets FTU-indsats stùrre gennemslagskraft. Ð De muligheder, Cost og Eureka indebñrer, vil blive udnyttet fuldt ud, og de samme gñlder samarbejdet med internationale organisationer, så der kan skabes synergi mellem aktioner og projekter i dette program og forskningsaktiviteter, der finansieres på nationalt plan. Hvad angår samarbejdet med Eureka, vil der som led i nùgleaktionerne kunne udvikles projekter, der dñkker emner af fñlles interesse for Eureka og rammeprogrammet, i overensstemmelse med de udvñlgelseskriterier og -procedurer, der gñlder for rammeprogrammet.
L 64/8 12.3.1999 Ð Der vil blive gennemfùrt aktiviteter med sñrlig sigte på yderligere at inddrag deltagere fra tredjelande og bevare forbindelserne med specialister fra tredjelande, der er uddannet i Europa. Også dette vil bidrage til at ùge programmets internationale dimension. Ð Hvad innovation og de små og mellemstore virksomheders deltagelse angår, må forskningssamarbejdet vñre fleksibelt og åbent, da de nye kundskaber inden for biovidenskaberne er en stadig kilde til innovation. Til et konkurrencedygtigt partnerskab krñves der et betydeligt samspil mellem biologi, ingeniùrvidenskab, informationsforvaltning, standardisering, kapitalinvesteringer, intellektuel ejendomsret osv.; et sådant samspil er garant for succes, forudsat at disse funktioner samles inden for eât og samme projekt. Det er vigtigt, at programforvaltningen inden for rammerne af hver enkelt aktion ledsages af foranstaltninger til at stimulere f.eks. SMV og de finansielle partnere. En»innovationsenhed«skal sikre, at resultaterne af dette program videreformidles og udnyttes. Den skal også bidrage til, at aktiviteterne i programmet supplerer og samordnes med de innovationsaktiviteter, der ivñrksñttes som led i programmet»innovation og SMV-deltagelse«. Ð Det er vigtigt at forbedre europñiske forskeres knowhow, fñrdigheder og kvalifikationer og deres forståelse for forskningens samfundsùkonomiske indvirkning på de områder, som dette program dñkker, for at sikre, at der er tilstrñkkelig relevant sagkundskab til rådighed og for at skabe mñrkbar og varig påvirkning. Uddannelse og samfundsùkonomisk forskning kommer derfor til at udgùre en integrerende del af dette program, suppleret med en passende tilkytning til det horisontale program»udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsùkonomiske vidensbase«. Uddannelsesaktiviteter vil omfatte stùtte til stipendier i form af Marie Curie-stipendier og fùlge de definitioner og regler, der er fastsat i det horisontale program. a) NéGLEAKTIONER i) Levnedsmidler, ernñring og sundhed F T U - m å l o g - p r i o r i t e t e r Formålet med denne nùgleaktion er at udvikle viden, teknologier og metoder, herunder prñnormative aspekter, baseret på en tvñrfaglig tilgang til fremstilling af risikofri, sunde, afbalancerede og varierede levnedsmidler til forbrugerne, der omfatter hele fùdekñden, for derved at fremme forbrugerbeskyttelse og bidrage til bekñmpelse af miljù- og ernñringsbetingede sygdomme og de dermed forbundne enorme omkostninger for sundhedssystemerne. I dette ùjemed satses der på fùlgende videnskabelige og teknologiske mål. Ð Udvikling af nye og/eller forbedrede, sikre og fleksible fremstillingsteknikker Formålet hermed er at forbedre levnedsmidlernes kvalitet og styrke forbrugernes tiltro hertil, samtidig med at det sikres, at råvarer og slutprodukter til stadighed kan spores. FTU-prioriteter: Bedre udnyttelse af råvarerne og fremstillings-, forarbejdnings- og konserveringssystemerne; udvikling af levnedsmiddelafgrùder samt funktionelle og sikre levnedsmidler; udnyttelse af biprodukter fra fiskeri og akvakultur og underudnyttede arter; råvarernes og levnedsmidlernes kvalitet og sporbarhed gennem hele levnedsmiddelkñden;»blùd«teknologi og proceskontrol; avanceret levnedsmiddelteknologi og avancerede emballagesystemer; kvalitetskontrol og -sikring, herunder udvikling af metoder til kvalitetsmåling. Ð Udvikling af detektionstester og metoder til fjernelse af smitstoffer og giftige stoffer gennem hele fùdekñden Forskningen skal koncentreres om den risiko, der er forbundet med kontaminationer, den nùjagtige oprindelse hertil og stategier for sikrere levnedsmidler. FTU-prioriteter: Bedre indsigt i og kontrol med kontamineringsbetingelserne; test til hurtig detektion af patogener, xenobiotiske stoffer og hormoner; nye og sikrere metoder til levnedsmiddelfremstilling; nye metoder til vurdering af risikoen ved mikrober, kemikalier og allergifremkaldende stoffer.
12.3.1999 L 64/9 Ð Undersùgelse af levnedsmidlernes rolle for sundheden, navnlig med hensyn til kost og ernñring, toksikologi, epidemiologi, samspil med miljùet, forbrugernes valg og folkesundhed Målet er at mindske de kostrelaterede risikofaktorer, der bidrager til kroniske sygdomme, og at skabe nye muligheder for en bedre og mere afbalanceret kost. FTU-prioriteter: Kostens rolle og indflydelse på de fysiologiske funktioner og fysiske og intellektuelle prñstationer. Bestemte befolkningsgruppers sñrlige kostbehov. Forholdet mellem kosten og kroniske sygdomme og lidelser, herunder genetiske faktorer; forbrugernes holdning til og reaktioner over for levnedsmidler, forarbejdningsmetoder og mñrkning. ii) Bekñmpelse af smitsomme sygdomme F T U - m å l o g - p r i o r i t e t e r Det overordnede mål med denne nùgleaktion er at bekñmpe etablerede, nye eller genopdukkende smitsomme sygdomme, herunder zoonoser, der skyldes gamle, nye eller muterede mikrober hos mennesker eller dyr. Komplementñre fagkundskaber bùr forenes inden for rammerne af tvñrfaglige projekter, ved at koble disse aktiviteter til aktiviteterne i nationale eller internationale organisationer og ved at fremme samspillet mellem de akademiske forskerverden, de politiske beslutningstagere, sundhedsprofessionerne, herunder grñnsefladen mellem prñklinisk og klinisk forskning, og sundhedsindustrien, med henblik på fùlgende videnskabelige og teknologiske mål: Ð Udvikling af forbedrede eller nye monokomponentvacciner, multivalente og kombinerede vacciner, navnlig mod virussygdomme, herunder som stùtte til klinisk afprùvninger i flere centre ad gangen FTU-prioriteter: Vacciner mod nye eller genopdykkende smitsomme sygdomme og mod andre sygdomme, hvor smitstoffer spiller en rolle (f.eks. visse krñftformer), der er i overensstemmelse med den relevante fñllesskabspolitik, med henblik på at mindske eller erstatte dyreforsùg; vacciner mod patogener hos dyr; skabelse af europñiske net for kliniske undersùgelser og undersùgelser i praksis af vacciner og lñgemidler, herunder ùget indsigt i immunsystemet. Ð Nye og forbedrede strategier til identifikation og bekñmpelse af infektionssygdomme, som tager sigte på behandling og forebyggelse, og som er baseret på undersùgelser af patogenese, resistensudvikling og immunologisk kontrol FTU-prioriteter: éget indsigt i mekanismerne for beskyttelse mod smitstoffer, lñgemiddelresistens og styring af immunrespons; metoder til fremstilling af mere effektive og sikre vacciner og immunterapi; specifikke risikofaktorer, herunder menneskelige adfñrd og nye teknologier som f.eks. xenotransplantationer, der kan fremme spredning af smitsomme sygdomme og fremkomsten af nye og resistente mikrobestammer; forskning med henblik på at fremme udvikling og validering af diagnosetester; udvikling af et alarmsystem og et overvågningsnet for smitsomme sygdomme; forbedrede metoder til tidlig og nùjagtig påvisning af bivirkninger ved lñgemidler og vacciner. Ð Aspekter i tilknytning til folkesundheden, sundhedsvñsenet og behandlingssystemet, bl.a. forvaltning, forebyggelse og overvågning, adfñrdsmñssige aspekter og reaktioner på infektionssygdomme (herunder modellering af sygdomme hos mennesker) FTU-prioriteter: Det offentlige sundhedsvñsens og behandlingssystemernes organisation og ùkonomi; metoder til overvågning, opfùlgning og vurdering med henblik på forebyggelse og behandling; metoder til overvågning af produktsikkerhed på markedet. iii) Cellefabrikken F T U - m å l o g - p r i o r i t e t e r Formålet med denne nùgleaktion er at hjñlpe allerede etablerede eller nye virksomheder i Fñllesskabet med at udnytte fremskridtene inden for biovidenskab og bioteknologi, navnlig i forbindelse med sundhed, miljù, landbrug, agroindustri og stñrkt forñdlede produkter som f.eks. kemikalier. Den tager sigte
L 64/10 12.3.1999 på at udvikle tvñrfaglig teknologi baseret på udnyttelse af mikroorganismers, planters og dyrs egenskaber, navnlig på cellulñrt og subcellulñrt plan. Målet er at få kendskab til cellernes funktion med henblik på at udvikle biomolekyler og bioprocesser med stñrkt forbedrede egenskaber, som vil kunne bidrage til stùrre livskvalitet og ùget sundhed. En betingelse for, at cellerne kan fungere som miniaturefabrikker, er, at der opnås tilstrñkkelig indsigt i deres mekanismer på celleniveau på grundlag af bidrag fra strukturbiologi, fysiologi, nanobioteknologi og genom- og proteomanalyser, bl.a. med stùtte fra fysisk-kemiske undersùgelser, bioinformatik og biokemisk teknik. For at skabe sikkerhed for, at nye biomolekyler og bioprocesser er sikre, vil der blive udarbejdet metoder til at overvåge deres potentielle indvirkning på mennskers og dyrs sundhed og deres bidrag til en forbedring af normerne for miljùpleje. Med denne nùgleaktion skulle man ligeledes kunne udnytte FTU til at fremme prñnormativ forskning med henblik på at erstatte dyreforsùg ved at udvikle modeller på grundlag af cellekulturer, der kan anvendes inden for medicin, farmakologi, toksikologi og miljùovervågning. Vñgten vil blive lagt på fùlgende videnskabelige og teknologiske mål: Ð Nye og innovative sundhedsprodukter og -prñparater isñr baseret på molekylñr teknik (f.eks. diagnostik, antibiotika, krñftbekñmpende stoffer, herunder terapeutiske stoffer fremstillet af planter) Forskningen skal isñr koncentreres om bioprodukter til forebyggelse, påvisning og behandling af sygdomme hos mennesker og dyr og til forbedring af livskvaliteten. FTU-prioriteter: éget forståelse af cellen, genernes funktion og metoder til geninsertion, der kan anvendes til udvikling af nye stoffer og strategier til behandling og diagnose; krñftbekñmpende lñgemidler, antibiotika, antistoffer og terapeutiske stoffer; vacciner, nye in vitro-tester og -screeningmetoder til erstatning af dyreforsùg; anvendelse af celler som produktionsenheder og som diagnose- og detektionsvñrktùjer. Ð Energieffektiv bioremediering og metoder til biologisk affaldsbehandling Målet er at forebygge, påvise, overvåge, behandle og bekñmpe forurening og ùge affaldets ùkonomiske vñrdi mest muligt. FTU-prioriteter: Nye bioprocesser med henblik på at forebygge industriforurening, behandle og genanvende og/eller genvinde bioakkumulerbart affald og biprodukter fra industrien; biologiske tester og biosensorer; biologisk nedbrydning af persistente kemikalier med mikrobielle katalysatorer alene eller kombineret med plantesystemer og kemiske katalysatorer; naturligt forekommende eller indfùrte populationers biodiversitet og ùkologiske dynamik. Ð Nye biologiske og bioteknologiske processer og produkter og nye forarbejdningsteknologier baseret på mikroorganismer, planter og dyr til brug inden for levnedsmiddelindustri og landbrugsindustri og kemikalier med hùj vñrditilvñkst Vñgten skal lñgges på vñrdifulde biomolekyler og bioprocesser, hvorved de vedvarende ressourcer kan udnyttes bedre, og som kan fremme ekspressionen af de ùnskede egenskaber hos mikroorganismer, planter og dyr. Disse aktiviteter er rettet mod bñredygtig og industriel udnyttelse og tager hensyn til de socioùkonomiske, agroùkonomiske og ùkologiske aspekter og/eller forbrugernes perspektiv. FTU-prioriteter: Udnyttelse af de cellulñre og subcellulñre egenskaber hos forbedrede mikroorganismer, planter og dyr, herunder via metoder på genomplan; udvikling af metoder og strategier til at påvise rekombinante organismer og eventuelle rester heraf i miljùet samt vurdering af deres potentielle indvirkning på menneskers og dyrs sundhed eller på miljùet; nye biokatalysatorer; anvendelse af terrestriske og marine organismer som kilde til nye vñrdifulde produkter; identifikationen og bñredygtig udnyttelse af den metaboliske og genetiske diversitet.
12.3.1999 L 64/11 iv) Miljù og sundhed F T U - m å l o g - p r i o r i t e t e r Formålet med denne nùgleaktion er at få en bedre forståelse af samspillet mellem de genetiske, fysiologiske, miljùmñssige og sociale faktorer, der spiller en rolle for bevarelsen af et godt helbred, og derigennem bidrage til at mindske de negative helbredsmñssige konsekvenser af ñndringer i miljùet og på arbejdspladsen og de dermed forbundne enorme omkostninger for sundhedssystemerne. Den omfatter navnlig emner som forebyggelse og sundhedsmñssige virkninger af luftforurening, tungmetaller, giftige stoffer, stùj, klimañndringer og elektromagnetisk stråling samt virkningerne af forurening på arbejdspladsen. Der satses på fùlgende videnskabelige og teknologiske mål: Ð Undersùgelse af miljùbetingede sygdomme og allergier og forskning i behandling og forebyggelse heraf Forskningen skal koncentreres om miljùrelaterede sundhedsproblemer og om behandlings- og forebyggelsesmetoder, baseret på pålidelige epidemiologiske data og indsigt i de sygdomsfremkaldende mekanismer. Der bùr endvidere forskes i virkningerne af miljùforurenende stoffer på arbejdspladsen. FTU-prioriteter: Analyse og måling af miljùfaktorernes indvirkning på menneskers sundhed; vurdering af de sundhedsskadelige faktorers relative betydning og vekselvirkningerne mellem disse faktorer; ùget indsigt i sammenhñngen mellem miljùindikatorer og folkesundhedsindikatorer med henblik på mere effektiv behandling og forebyggelse; udvikling af en helhedsorienteret tilgang til risikovurdering under hensyntagen til epidemiologiske aspekter og miljù- og folkesundhedsaspekterne; biomarkùrer for miljùpåvirkning og eventuelt erstatning af dyreforsùg. Ð Udvikling af nye diagnose- og risikovurderingsmetoder og af foranstaltninger til at mindske årsagerne til og fùlgerne af sundhedsskadelige miljùfaktorer Målet er at anvende en tvñrfaglig tilgang til at få bedre indsigt i samspillet mellem det sociale og fysiske miljù, genetiske faktorer og sundheden; samt bedre at kunne indkredse de befolkningsgrupper, der er sårbare for eksponering for miljùfaktorer og finde frem til forebyggende foranstaltninger til at mindske de sundhedsfarlige miljùfaktorer. FTU-prioriteter: Biologiske markùrer, herunder biomarkùrer, for eksponering for miljùfaktorer, for virkningerne heraf og/eller fùlsomhed over for disse faktorer, navnlig efter blandet eksponering og i tilfñlde af kumulative effekter; forbedring af toksicitetsundersùgelser og af risikovurdering baseret på en undersùgelse af de tilgrundliggende mekanismer, som er forenelige med de generelle mål om at mindske, forfine og i sidste ende erstatte dyreforsùg; forbedrede metoder til vurdering og eksponering og virkningerne heraf på kort og lang sigt; epidemiologiske og biomedicinske undersùgelser af de mulige virkninger af ikke-ioniserende stråling, navnlig fra mobiltelefoner. v) Bñredygtigte landbrug, fiskeri og skovbrug og integreret udvikling af landdistrikterne, herunder bjergområder F T U - m å l o g - p r i o r i t e t e r Formålet er at udvikle viden og teknologi til produktion og udnyttelse af bioressourcer, herunder skove, som dñkker hele produktionskñden og er afpasset efter de seneste justeringer af den fñlles landbrugs- og fiskeripolitik, samt tilvejebringe det videnskabelige grundlag for Fñllesskabets bestemmelser og standarder på disse områder; endvidere at fremme skovenes polyvalente rolle og den bñredygtige forvaltning og anvendelse af skovressourcerne som en integrerende faktor i udviklingen af landdistrikterne. Af hùjt prioriterede områder skal navnlig nñvnes: Ð Nye og bñredygtige produktionssystemer, herunder avlsmetoder og driftssystemer inden for landbrug, fiskeri og akvakultur under hensyntagen til rentabilitet, bñredygtig ressourceforvaltning, produktkvalitet og beskñftigelse samt dyrs sundhed og velfñrd
L 64/12 12.3.1999 FTU-prioriteter: Ð Ð Ð Landbrug: bñredygtige drifts- og produktionsmetoder og forudgående og efterfùlgende kontrol og analyse; differentiering af produktion og erhvervsaktiviteter; stùtte til Fñllesskabets politik på områderne plantesundhed (forebyggelse og prognosticering af og beskyttelse mod plantesygdomme og skadegùrere), dyresundhed (forebyggelse, kontrol, udryddelse af alvorlige sygdomme og af zoonoser) og dyrevelfñrd; identifikation og karakterisering af kvaliteten af agrolevnedsmidler og produkter, der forarbejdes på landbrugsbedriften, samt den hertil anvendte teknologi; definition af parametre, specifikationer, metoder, organisationsformer og teknologier, der kan sikre»total kvalitet«; ùkologisk landbrug; plante- og husdyravl, herunder relevant anvendelsesorienteret genomforskning og genetiske ressourcers mangfoldighed. Fiskeri: Stùtte til integreret forvaltning af fiskeriet under hensyntagen til ressourcernes bevaring, fangstmetoder, samspillet med ùkosystemerne, markedsbehovene og de socioùkonomiske aspekter; identifikation og karakterisering af kvaliteten ved marine produkter og teknologier; udvikling af nye koncepter for bñredygtig udnyttelse af marine og akvatiske biologiske ressourcer. Akvakultur: Bñredygtige produktionssystemer, der belaster ùkosystemerne mindre, og diversificering af avlen (planter og dyr); forbedring af produktionsteknikkerne; genetisk forñdling og sygdomsresistens og -bekñmpelse. Ð Integreret produktion og udnyttelse af biologisk materiale til nonfoodanvendelser Forskningen omfatter integrerede produktions- og forarbejdningskñder, idet vñgten lñgges på slutanvendelserne og markedsbehovene. FTU-prioriteter: Industriprodukter fra integrerede produktionskñder (»grùn«kemi, biopolymerer og bioenergi). Ð Bñredygtig og polyvalent anvendelse af skovressourcerne; den integrerede kñde skovbrug-trñ Dette indebñrer bñredygtig forvaltning og polyvalant anvendelse af europñiske skovressourcer i overensstemmelse med politiske, miljùbestemte og sociale behov, som giver ùkonomisk vñkst og beskñftigelse i landdistrikter og kystområder. FTU-prioriteter: stùtte vedrùrende politikken på området; bñredygtig og multifunktionel skovforvaltning, som kombineret kvalitetsproduktion og nye og forbedrede teknologier med bevaring og miljùbeskyttelse, herunder beskyttelse af skovbunden og beskyttelse mod naturskabte risici (f.eks. skovbrande); diversificering (udnyttelse af skovprodukter, der ikke består af trñ, herunder anvendelse til rekreative formål, jordbrugs-/skovbrugs-/grñsningssystemer). Skovùkosystemernes biodiversitet og genetisk forñdling. Strategier for bñredygtig forvaltning og polyvalent anvendelse af skovressourcerne; kñden skovbrug-trñ; effektive og miljùvenlige processer og genanvendelsesteknologier; diversificerede produkter med hùj vñrditilvñkst, der opfylder markedets og forbrugernes behov. Ð Udvikling af metoder til kontrol, overvågning og beskyttelse, herunder beskyttelse af arealer og forebyggelse af jorderosion Målet er at stùtte gennemfùrelsen af den fñlles landbrugs- og fiskeripolitik og de hermed beslñgtede aktiviteter. Denne forskning kan også vñre til gavn for Fñllesskabet ved internationale handelsforhandlinger og ved bilñggelse af tvister i WTO-regi i forbindelse med landbrugsspùrgsmål. FTU-prioriteter: Pålidelige, gennemsigtige og effektive metoder til overvågning, vurdering og kontrol. Ð Prñnormativ forskning, der skal skabe det videnskabelige grundlag for EF's forskrifter Formålet er at stùtte fñllesskabsbestemmelser gennem prñnormative forskningsaktiviteter.
12.3.1999 L 64/13 FTU-prioriteter: Prñnormativ forskning som videnskabeligt grundlag for udarbejdelse af forskrifter i tilknytning til den fñlles landbrugs- og fiskeripolitik. Ð Nye vñrktùjer og modeller for integreret og bñredygtig udvikling af landbrugsområder og andre relevante områder De tages udgangspunkt i den bedst mulige udnyttelse af hvert områdes sñrlige potentiale, også på regionalt plan, diversifikation af aktiviteter og arealanvendelse og inddragelse af den berùrte befolkning. FTU-prioriteter: Analyse af situation og de igangvñrende forandringer under hensyntagen til relationerne mellem alle de implicerede parter og de faktorer, der har indflydelse på de teknologiske og socioùkonomiske forandringer; polyvalent arealudnyttelse og landskabsforvaltning i tilknytning til vigtige ùkosystemer og levesteder, som også tager hensyn til aspekter vedrùrende kulturarven; diversifikation og beskñftigelse; udvikling af konceptet»integreret udvikling i landbrugs- og kystområder«, med en analyse af muligheder og hindringer, udvikling af nye modeller og vñrktùjer, bl.a. til fysisk planlñgning og forbedret organisation på lokalt plan; stùtte til opfùlgning og vurdering af programmer og politikker for udvikling i landbrugs- og kystområder ved hjñlp af vñrktùjer til kontrol, vurdering og beregning af de socioùkonomiske og miljùmñssige fordele. vi) Befolkningens stigende gennemsnitsalder og nedsat funktionsevne F T U - m å l o g - p r i o r i t e t e r Formålet med denne nùgleaktion er at bidrage til, at Europa kan klare den udfordring, som befolkningens stadig stigende gennemsnitsalder udgùr, ved at lade FTU understùtte udviklingen af politikker og indgreb, der skal ùge ñldres livskvalitet og uafhñngighed og mindske behovet for langvarig pleje og de deraf fùlgende omkostninger. Den lñgger isñr vñgt på tvñrfaglig FTU inden for metoder, der kan fùre til en sund alderdom, og som også omfatter demografiske, sociale og ùkonomiske aspekter, og på indgreb, der fùrer til, at nedsat funktionsevne opstår senere og forvaltes bedre. Den sigter mod at tilvejebringe konkurrencefordele for en lang rñkke sundhedsrelateret industrier og sektorer. De prioriterede områder omfatter: Ð FTU inden for sygdomme, nedsat funktionsevne og helbredsproblemer med hùj aldersrelateret sygelighed, hvor der er reel mulighed for at forebygge og behandle sygdomme eller udsñtte en sygdoms begyndelse betydeligt FTU-prioriteter: Undersùgelser af aldersbetingede sygdomme og lidelser i den ñldre del af befolkningen (f.eks. Parkinsons og Alzheimers sygdom); fysiologiske og patofysiologiske undersùgelser af aldring og nedsat funktionsevne; undersùgelser af kombinerede sygdomme. Ð FTU inden for biologiske, psykologiske, sociale og ùkonomiske faktorer, der er afgùrende for en sund alderdom og for de mekanismer, der fùrer til nedsat funktionsevne og til udsñttelse af nedsat funktionsevne FTU-prioriteter: De cellulñre og molekulñre årsager til aldring, genetisk disposition, aldringens immunologi; de grundlñggende biologiske og psykologiske mekanismer for de aldersbetingede ñndringer (herunder erhvervsrelaterede og genetiske faktorer) modelundersùgelser og modelsygdomme for de specifikke aldringsprocesser; biomarkùrer; endokrine, neurokrine og metaboliske faktorer i forbindelse med aldring; de psykologiske fùlger af aldring. Ð Demografisk og epidemiologisk FTU vedrùrende aldersfñnomener og mùnstre for nedsat funktionsevne for at gùre det muligt at forudse den ñldre befolknings stùrrelse og karakteristika som grundlag for politik og planlñgning FTU-prioriteter: Kliniske undersùgelser; analyse og målsñtning af de demografiske, medicinske, sociologiske, levevis-relaterede (herunder fysisk aktivitet, mobilitet og kost) og miljùmñssige faktorer; forebyggelse; dataindsamlingsmetodologi. Ð FTU med henblik på at skabe grundlag for nye metoder, der kan udsñtte, at der opstår nedsat funktionsevne, begrñnse den udfordring, som det sociale og fysiske miljù udgùr for ñldre, hvilket
L 64/14 12.3.1999 omfatter udformning og udvikling af produkter og tjenesteydelser, der er tilpasset deres behov (f.eks. hvad angår bolig, transport og fritidsaktiviteter), og stùtte de mentale og fysiske funktioner FTU-prioriteter: Metodologi vedrùrende livskvalitet, social integration og tilpasning; teknologi, der kan mindske de ñldres afhñngighed; forskning i sensorisk degeneration; psykomotoriske, sensoriske og kognitive problemer; genoptrñning og rehabilitering; bedùmmelse af behandling; vurdering af behovene og udformning/udvikling af konkurrencedygtige og specielt tilpassede produkter og tjenesteydelser. Ð FTU med henblik på virkningsfulde og effektive ydelser fra sundheds- og socialvñsenet til ñldre, herunder sammenlignende forskning i finansieringen af langvarig pleje og pensioner FTU-prioriteter: Forskning i resultaterne af sygeplejen af ñldre og handicappede og i sñrlige sundheds- og socialhjñlpsydelser samt i sundhedstjenestens organisation; ñldresygeplejens effektivitet og kvalitet; den ùgede gennemsnitsalders indvirkning på udviklingen i og finansieringen af sundhedssystemerne, bl.a. langvarig sygepleje og pensioner. b) FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING AF GENERISK KARAKTER Virkningerne af disse aktiviteter vil fùrst gùre sig gñldende på lñngere sigt. Nogle af de behov, borgerne har givet udtryk for, vil derfor nñppe kunne opfyldes, fùr den endnu fragmenterede viden samles til at hele. De forskellige fagområder skal til stadighed optage ny viden. Det er derfor vigtigt, at industrien, servicesektoren og beslutningstagerne i Europa sùger at bevare eller styrke deres kapacitet til at reagere i en verden i hurtig forandring. Forskningen skal fremme et effektivt samspil mellem forskningslaboratorierne og industrien. Der vil blive lagt vñgt på projekter, der involverer anerkendte forskningscentre og associerede laboratorier. Målet hermed er at skabe en kritisk masse, fremme samspillet mellem grundforskning og anvendt forskning og ùge teknologioverfùrslen til og fra industri og virksomheder. Der vil blive indfùrt stùtteordninger lige fra uddannelse af unge forskere til ydelse af stipendier til erfarne forskere. Ð Kroniske og degenerative sygdomme (isñr krñft og diabetes), hjerte-kar-sygdomme og sjñldne sygdomme En af de stùrste udfordringer inden for biomedicinsk forskning er at klarlñgge ñtiologi og patogenese ved sygdomme, der skyldes et samspil mellem flere årsager (f.eks. genetisk, miljùbetinget, livsstilsbetinget), og hvor sygeligheden er enten hùj (f.eks. hjerte-kar-sygdomme, krñft, diabetes) eller lav (f.eks. sjñldne sygdomme). Der er et udtalt behov for at forbedre diagnose, behandling, forebyggelse og kontrol ved hjñlp af epidemiologi og moderne teknologi, hvilket krñver en multinational strategi. Målet er at ùge kundskaberne med hensyn til de genetiske grundlag, epidemiologi, patogenese og diagnostik, på grundlag af grundforskning og klinisk forskning, og anvende den moderne teknologi til behandling af alvorlige sygdomme, herunder sjñldne sygdomme (f.eks. Creutzfeld-Jakobs sygdom) og»negligerede«sygdomme (f.eks. sygdomme, som er fremherskende i de industrialiserede lande eller i udviklingslandene, men som forskerne i industrilandene yder mindre opmñrksomhed). FTU-prioriteter: Betydningen af molekylñrbiologiske, genetiske, miljùmñssige og livsstilsbetingede faktorer og samspillet mellem disse faktorer for sygdommenes ñtiologi, patofysiologi, udvikling og fùlger. Denne forskning skal fùre til nye forebyggelses-, diagnose- og behandlingsmetoder, herunder udvikling af lñgemidler til behandling af sjñldne sygdomme. Vurdering af nye behandlingsformer, der krñver undersùgelser og forsùg i stor international målestok og optimal udnyttelse af databaser og registre samt banker for reagenser og materialeprùver. Ð Forskning i genomer og genetisk betingede sygdomme Formålet med denne aktivitet er at identificere geners fysiologiske funktioner og at forbedre forståelsen af betydningen af sekvensinformation. Den nye viden og teknologi, der bliver resultatet af denne generiske aktivitet, bùr fremme udnyttelsen af information om genomer til gavn for sundhe-
12.3.1999 L 64/15 den, landbruget, industrien og miljùet i Europa. Et samarbejde på dette område vil stùtte udviklingen af ekspressionssystemer, der kan lette undersùgelsen af gener af interesse for industrien og landbruget samt udformningen af effektive molekylñre og genbaserede prñventive og terapeutiske strategier for sygdomme hos mennesker og dyr. Der vil blive udfoldet bestrñbelser på at sikre, at klùften mellem diagnostiske og behandlingsmñssige muligheder ikke udvides. FTU-prioriteter: Denne forskning skal vedrùre betydningen af genomets information og tilvejebringelse af ùget viden om og indsigt i det genetiske grundlag for sygdomme, herunder kroniske og degenerative sygdomme. Hertil krñves der: strukturundersùgelser; sammenlignende genom- og proteomanalyser; udvikling af nye, brugervenlige databehandlingsmetoder til indsamling af, sùgning efter og fortolkning af genomiske og funktionelle data; udvikling af ekspressionssystemer, modelorganismer og mutante, transgene og hybride organismer under nùje iagtagelse af de etiske principper og principperne for biosikkerhed; udvikling og anvendelse af beslñgtede metoder inden for biokemi, biofysik, statistik og databehandling. Ð Neurovidenskaber Denne aktivitet skal give ny indsigt i og en bedre forståelse af de mekanismer, der styrer det indbyrdes forhold mellem de biologiske og de psykologiske processer med henblik på at fremme nye diagnostiske (f.eks. billeddannelse) og terapeutiske metoder til behandling af neurologiske og psykiatriske lidelser og stùtte mulighederne for uddannelse, innovation inden for sundhedsindustrien og dataindustrien. I den forbindelse vil der blive lagt vñgt på synergi og informationsudveksling med forskningsprogrammet»human Frontier«. FTU-prioriteter: Integrering af forskellige discipliner, teknologier og niveauer inden for biologisk organisation på fùlgende områder: cellekommunikation, indlñrings- og hukommelsesmekanismerne; mekanismerne for hjernens udvikling, for forstyrrelser i hjernens funktioner og for reparationen heraf samt de kliniske, epidemiologiske og sociale fùlger heraf. Hjerneteori, datamatiseret neurovidenskab, neuroinformatik; menneskets adfñrd, kognitiv og funktionel kortlñgning af hjernen. Integrering af teoretiske og eksperimentelle metoder; integrering af grundforskning og klinisk forskning i udviklingen af innovative strategier for diagnose, forebyggelse og behandling, baseret på nye gentekniske, cellebiologiske, non-invasive, farmakologiske og psykologiske metoder. Ð Forskning i folkesundheden og sundhedsvñsenet Forbedring af sundhedssystemerne: Forbedring af de europñiske borgeres sundhed og af effektiviteten og omkostningseffektiviteten inden for sundhedsfremme og sundhedsplejeteknologier og -foranstaltninger, forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, evaluering af modeller for sundhedspleje, udvikling af det nùdvendige belñg for klinisk praksis og sundhedspolitik samt undersùgelse af variationerne i sundhedssituationen i Europa. FTU-prioriteter: Forbedring af epidemiologisk metodologi; indkredsning af nye sundhedsfaktorer (herunder faktorer, der medfùrer uligheder på sundhedsområdet) og af de ñtiologiske sygdomsfaktorer på grundlag af fñlles metoder og sammenlignende forskning. De socioùkonomiske og organisatoriske aspekter ved forebyggelse og sundhedspleje; udsñtning for biologiske, kemiske og fysiske faktorer og for fysisk og mentalt stress på arbejdspladsen og i hjemmet. Bekñmpelse af narkotikarelaterede problemer: Forebyggelse af og om fornùdent kontrol med sundhedsproblemer forårsaget af narkotika gennem fastlñggelse af de psykologiske og socioùkonomiske faktorer i forbindelse med stofindtagelse og stofmisbrug, udvikling af en bedre forståelse af de langsigtede sundhedsmñssige og sociale konsekvenser af misbrug og udvikling af mere effektive behandlingsstrategier. FTU-prioriteter: Sammenlignende og analytisk forskning i de biologiske og sociale årsager til, i risikofaktorerne for og i virkningerne af narkotikaafhñngighed og -misbrug; psykologiske og socioùkonomiske aspekter ved narkotikamisbrug; sundhedsvirkningerne på lang sigt af anvendelsen af narkotika; fysisk påvisning og profilering af og biologisk kontrol med narkotika.