Hærvejen Billedserie om strækningen fra Grænsen til Dannevirke 1
Hærvejen Fra Grænsen til Dannevirke Bilskov Kro Sankelmark Langdyssen i Arnkielpark Oversø Kirke Oversø Kro Siversted Dåbsstenen Isted Dannevirke 2
Hærvejen skifter navn til Ochsenweg Når vi passerer den dansktyske grænse, skifter Hærvejen navn til Ochsenweg. Det har man der besluttet sig for, og mange steder er der opstillet store kvæghorn som symbol på, at man befinder sig på den vej, som i århundreder blev brugt til at drive okser fra hele Jylland sydpå til kvægmarkederne i Nordtyskland og Flandern. 3
Under slaget ved Isted 24. - 25. juli 1850 blev Bilskov Kro benyttet af de danske generaler til krigsråd. 4
Der er både danske, østrigske og preussiske mindesmærker ved Sankelmark. Hvert år den 5. februar gennemføres den såkaldte Sankelmark-march fra Flensborg centrum til Sankelmark, hvor der nedlægges kranse ved mindesmærkerne efterfulgt af en frokost på Bilskov Kro. 5
Arnkielparken For ca. 5000 år siden opgav de første mennesker i Nordeuropa deres livsstil som et vandrende folk og begyndte at dyrke landbrug og holde husdyr. De store stengrave, der blev rejst dengang, vidner i dag stadig om kulturen fra dengang. I Arnkielparken får man et godt indtryk af disse bebyggelsers imponerende storhed, idet der her blev bygget den største rekonstruerede storstensgrav i Nordeuropa efter de originale udgravningsplaner. 6
7
8
Sankelmark Tysk gravsted Mindesmærke for faldende tyske soldater opstillet i Sankelmark. 1848-1850 9
10
11
Fællesgrav for østrigske soldater Efter at den danske hær den 5. februar om aftenen fik ordre til at trække sig tilbage fra Danevirke, gik der på grund af en forrygende snestorm ca. 8 timer inden den preussiske og østrigske hærledelse fik nys om tilbagetrækningen. Et østrigsk rytteri blev om formiddagen den 6. februar sendt efter den danske hær, hvis bagtrop forskansede sig i det smalle pas ved Sankelmark. Danske soldater kæmpede 6. februar 1864 ved Sankelmark mod preussiske og østrigske soldater for at give den danske hovedstyrke tid til at tage opstilling ved Dybbøl Banke. Her ses en fællesgrav for østrigske soldater. Monumentet er rejst på en bakketop, som tidligere var galgebakke. 12
13
14
15
Oversø Kirke Byens kirke ved passagen over Trene Å var et vigtigt pilgrimsmål, viet til Skt. Jørgen, som var de vejfarendes særlige beskytter. Kirken er speciel med et tårn bygget meget solidt af kampesten, åbenbart som en slags fæstning, der dels skulle beskytte vejen, dels beskytte beboerne mod fjenden men også mod danske soldater, for hærenes eneste mulighed for mad og foder til hestene var plyndringer. 16
17
18
19
Oversø Kro Den historiske Kro Oversø er en landsby cirka 15 kilometer syd for Flensborg. Hærvejskroen, Den historiske Kro, nævnes første gang i 1519. Under 2. slesvigske krig i 1864 var der dansk hovedkvarter på kroen. Senere blev kroen omdannet til lazaret og kroparret var med til at hjælpe sårede fra begge sider. 20
21
Her hviler 68 tapre østrigske og danske krigere 22
23
Døbestenen Ved Helligbækken ligger der en dysse med en overligger kaldet Døbestenen. Efter sagnet var det her, biskop Poppo af Slesvig omvendte Harald Blåtand og døbte ham i vand fra bækken. I Døbestenen er der 17 skåltegn, og det er tankevækkende, at denne første dåbshandling skete på en sten med huller fra bronzealderen. Stedet blev fredet af Frederik den 7. i 1859, og fredningsstenene bærer hans monogram. Fredningen indeholder bestemmelse om, at der skal være offentlig adgang til mindesmærket, og en smal sti fører gennem kornmarken hen til Døbestenen. 24
Helligbækken snor sig igennem det frodige slesvigske landskab 25
26
Tegning af døbestenen fra 1897 med skålformede huller: Bronzealder Bondestenalder og Kristendommens indførelse symboliseret i dette monument. 27
28
En af fredningsstenene med Frederik 7. monogram 29
Siversted Kirke Om selve bækken beretter et sagn, at en ridder engang kom og spurgte, om det var bækken med det hellige vand. Da svaret var ja red han sin hest ud i bækken og lod den forrette sin nødtørft, men da var både hest og rytter som fastvoksede, og de slap først fri, da ridderen aflagde løfte om at bygge en kirke og på den måde fik Siversted sin kirke. 30
Siversted Kirke 31
Slaget på Isted Hede 25. juli 1850 Slaget på Isted Hede 25. juli 1850 er det største slag i danmarkshistorien. 40.000 danske soldater kæmpede mod 34.000 slesvig-holstenere ved Isted nordvest for Slesvig. Slesvig-holstenerne indtog en stærk forsvarsstilling ved Isted, hvor passagen omkring landevejen Flensborg-Slesvig indsnævres af moser og søer. Forsvaret havde dermed en stor fordel. 32
Kampene blev indledt kl. 1 om natten, og især de indledende angreb var kostbare for de danske styrker. Mange af hærens bedste officerer udviste stort mod, måske dumdristighed, og blev dræbt. Der stod hårde kampe ved landsbyerne Isted og Øvre Stolk, og ved 8- tiden om morgenen var situationen for danskerne kritisk. I løbet af de næste timer lysnede det dog, og ved middagstid gav general Willisen ordre til tysk tilbagetog. Men sejren var dyrekøbt. På dansk side faldt der 845 mand. Slesvig-holstenerne havde 534 faldne. Efter sejren ved Isted tog den danske hær stilling på Dannevirke. 33
Mindehal i landsbyen Isted for slaget den 25. juli 1850 34
H. W. Bissen 1798-1868 H. W. Bissen var dansksindet sydslesviger, og politisk var han nationalliberal. Uddannede sig ved Akademiet i København og arbejdede i en periode sammen med Thorvaldsen. Han blev kendt for især 3 af sine skulpturer: Den tapre Landsoldat i Fredericia Rytterstatuen af Frederik 7. foran Christiansborg Istedløven 35
Tidstavle for Istedløven 1862: Danskerne opstiller Istedløven på Flensborg Kirkegård som sejrsmonument og mindesmærke over faldne danske soldater 1864: Efter danskernes nederlag ved Dybbøl Banke flytter tyskerne statuen til Berlin som krigsbytte 1945: Amerikanske besættelsestropper nedtager løven i Berlin og transporterer den til København 1945: Istedløven placeres foran Tøjhusmuseet i København 2009: Et næsten enigt byråd i Flensborg, tysksindede og dansksindede, beslutter at rette henvendelse til Den danske Stat om flytning af Istedløven til Flensborg Kirkegaard 2010: Flytningen vil finde sted, når konservatorer fra Nationalmuseet har restaureret den. Derefter bliver den opsat på sin oprindelige plads på Flensborg Kirkegård som minde for de faldne, sejrssymbol og i dag symbol for det gode forhold, som i efterkrigstiden er opbygget mellem Danmark og Tyskland. 36
Løven blev afsløret på 12- årsdagen for Slaget ved Isted, den 25. juli 1862. Pengene dertil var indkommet ved en landsindsamling. Mindesmærket rejstes nord for den store gravhøj, der kort forinden var opkastet på det sted på kirkegården, hvor mange af de faldne krigere var stedt til hvile. Forsiden af den bar indskriften: Isted / Den 25. Juli 1850 / Det danske Folk rejste dette Minde. På bagsiden af fodstykket fandtes Carl Plougs vers: "Trofaste Kæmper i Farens Stund mandigt har værget vor Odelsgrund. Troskab skal Vagt ved Graven være, Manddom skal skærme Arv og Ære." 37
1862 Istedløven på Flensborg Kirkegård ved højen over de faldne. 38
1864 Tysk smædetegning 39
1864 Smædetegning med teksten: Kådhed gør sjældent godt! Fjernelse af Istedløven ved slesvig-holstenske patrioter den 28. februar 1864. 40
1945 Amerikanske tropper nedtager Istedløven i Berlin og transporterer den til København. 41
1945 Istedløven holder flyttedag for 2. gang fra Berlin til København. 42
1945 Ceremoni ved løvens ankomst til København. 43
1945-2010 Istedløven foran Tøjhusmuseet i København 1945-2010 44
2010 Istedløven genopstilles i Flensborg September 2010 vil Istedløven for 3. gang blive flyttet fra København og opstillet på Flensborg gl. Kirkegård, der hvor den stod i 1862. Soklen bliver rekonstrueret i lys sandsten med teksten: Rejst igen i 2010 som bevis på venskab og tillid mellem danskerne og tyskerne 45
Dannevirke Dannevirke er et stort kompleks bestående af mange dele og opbygget over meget lang tid. Bygningen af Forsvarsværket begyndte ca. 650 og forsatte frem til sidste halvdel af 1100-tallet. Valdemar den Store blev den sidste store bygherre. Han opførte en ca. 5 meter høj mur af munkesten Valdemarsmuren. I Hærvejssammenhæng er hovedvolden og Kalegat interessant. Al transport og færdsel på Hærvejen såvel nordfra som sydfra skulle passere igennem Kalegatåbningen. Den var smal og kunne let lukkes, når der var brug for det. Hære fra nord og syd skulle igennem her, og i fredstid har der til tider været et mylder af pilgrimme, handlende og de mange stude, der skulle passere igennem Kalegat. 46
Dannevirke - Kalegat og Valdemarsmuren Kalegat 47
annevirke Museet ligger ved Valdemarsmuren - Dannevirkes hovedattraktion 48
Valdemarsmuren dækket af et muldlag. 49
Restaureringen af Dannevirke Delstaten Slesvig-Holsten gennemfører et stort restaureringsarbejde af Valdemarsmuren med Nationalmuseet i København som rådgiver. Målet er at forsegle murkronen med et vandtæt lag af betonit, nedlægning af dræn ved muren og restaurering af løst murværk. Den oprindelige, næsten fem meter høje teglstensmur var 4.000 meter lang og er i dag skjult af hovedvoldens jordmasser. Muren er kun synlig her ved Dannevirke Museet, hvor man kan se godt og vel 50 meter af ruinen. Muren skulle forstærke den gamle jordvold. Foran muren har der været en 2,5 meter bred voldgrav. Antagelig var muren kronet af en vægtergang bygget af træ. 50
51
Først ser vi en rekonstruktion af, hvordan man mener, at Valdemarsmuren oprindeligt har set ud. Derefter hvordan muren ser ud i dag. 52
De synlige ca. 50 meter fra Valdemarsmuren blev udgravet, da danske ingeniørtropper i 1800-tallet byggede Skanse 14 ved Dannevirke. 53
54
Dannevirke - 1864 (1) Da den danske regering i 1863 vedtog den såkaldte novemberforfatning, en forfatning for Danmark og Sønderjylland, angreb Bismarck, for aftalen med Preussen var, at Slesvig ikke måtte knyttes tættere til Danmark end Holsten. Den aftale brød den danske regering med Novemberforfatningen. Bismarck indledte omgående et angreb på Danmark, og Preussen og Østrig erklærede, at de først ville forhandle med Danmark, når de havde besat både Sydslesvig og Nordslesvig ( Sønderjylland). I februar 1864 gik preussiske og østrigske tropper over Ejderen. 55
Dannevirke - 1864 (2) Den danske hær var opstillet ved Dannevirke. Stillingen var temmelig lang, og da det var streng frost, var det muligt for tyskerne at trænge over Slien eller moseområderne vestpå. Det kunne forudses, at de danske styrker ville blive omringet og tilintetgjort, og overgeneral de Meza gjorde da det eneste mulige; opgav stillingen, mens tid var. Tilbagetrækningen fra Dannevirke uden kamp, senere nederlaget ved Dybbøl Banke og ny grænse ved Kongeåen: En selvforskyldt tragedie, en national katastrofe, som nogle danskere endnu ikke er kommet sig over. 56
Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Danevirke Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Danevirke, hedder maleren Niels Simonsens patetiske maleri. Det blev stærkt kritiseret, men har alligevel præget eftertidens opfattelse af krigen 1864. Overkommandoen gav ikke ordre til at tage kanonerne med, og tilbagetoget blev planløst, fordi det blev sat i værk med få timers varsel og skulle holdes hemmeligt. Skønt flere landeveje førte nordpå, blev næsten hele hæren ført ad den samme isbelagte hovedvej i en 20 km lang kolonne. Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Kbh. 1991-2005 57
Kunstner: Niels Simonsen, 1864 Det nattionalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot 58
Dannevirke under og efter 2. verdenskrig (1) Tyske soldater angriber Dannevirke i 1944 Selv efter de allieredes landgang i Normandiet i juli 1944, forberedte tyskerne sig på, at de allierede også kunne tænkes at gå i land på Vestkysten og angribe Tyskland via Jylland. Søren Telling I november 1944 besluttede tyske generaler sig for at omdanne Dannevirke til et panserforsvar ved at grave en dyb grøft ned i voldanlægget. Søren Telling, arkæolog og forfatter fik nys om planen og gjorde sit bedste for at få det stoppet. Han besluttede sig for at ringe til Reichsfürer-SS Heinrich Himmler. For ham var fortiden og fortidsminder vigtige i hans race-teorier. Søren Telling nåede telefonisk frem til Heinrich Himmlers forkontor, og han talte engageret og længe om vigtigheden af, at Dannevirke ikke måtte ødelægges. Han modtog derefter et telegram, hvori der stod, at Dannevirke skulle skånes mest muligt. Heinrich Himmler Og så gik gravearbejdet i gang. 59
Dannevirke under og efter 2. verdenskrig (2) Men en højtstående general inspicerede arbejdet og erklærede panservolden som nytteløs og beordrede tildækning af grøften, da han vidste, at danskere værdsætter fortidsmindet meget, og han så ikke nogen grund til at man unødigt skulle genere dem. I 1946 dækkede tyskerne pansergraven til igen. Tyske bønder angriber Dannevirke I efterkrigstiden var der mangel på alt i Tyskland, og bønder i Dannevirkes omegn var fristet af at hente sten fra Valdemarsmuren. De var gode som nye og kostede ikke noget. Søren Telling flyttede ind i en af de tyske soldaters barakker placeret på Dannevirke, og på sin motorcykel kontrollerede han området og skræmte bønderne væk. Indsatsen gav ham tilnavnet Jarlen fra Dannevirke. Sideløbende arbejdede Søren Telling på en fredning af Dannevirke. I 1950 blev fortidsmindet fredet. 60
Telegram fra Heinrich Himmlers kontor til Søren Telling om at Dannevirke ikke måtte ødelægges. 61
Pansergraven etableret i Dannevirke i 1944. 62
Søren Telling Jarlen fra Dannevirke 63
2001 - Skanse 14 Tyske og danske soldater har side om side ført skanse 14 nær Dannevirkegården tilbage til det udseende, skansen havde, da de danske soldater trak sig fra skansen i 1864. Det usædvanlige samarbejde mellem soldater fra Skive og deres tyske kolleger fra Husum i Sydslesvig er kommet i stand gennem et samarbejde mellem de lokale tyske myndigheder og muséet Dannevirkegården. 64
På forhøjningerne stod der i 1864 kanoner, der kunne skyde hen over Dannevirke volden mod fjenden. 65
66
UNESCO - verdenskulturarv Den tyske delstat Slesvig-Holsten søger i samarbejde med Danmark om anerkendelsen af Dannevirke og Hedeby som UNESCO-verdenskulturarv. 67
68
Afslutning Som 14 15 årig fattede jeg interesse for Hærvejen bl.a. ved at læse Huggo Matthiesens bog Hærvejen, og af og til har jeg besøgt nogle af de kendte Hærvejsseværdigheder. Nu har jeg haft lejlighed til at følge den fra Viborg til Dannevirke, og det har været spændende. Så jeg afslutter billedserierne med et citat fra bogens indledning: 69
Der gaar en gammel Vej ned gennem Jylland. Den hører hjemme inde på Halvøen, og som den færdes der, har den unægtelig selv ikke saa lidt af Befolkningens Sind i sig; thi sejgt og vedholdende som en Jyde slider den sig taalmodigt mod Vejsende. Men dens Stædighed grænser til Stivsind, den slipper ikke sit Maal af syne, hvor stærkt Forholdene end har forandret sig, og den lader sig ikke anfægte af, at man i vore dage paa lange Stræk, hvor det har været fordelagtigt, har rettet dens krogede Krop ud efter en Snor og stoppet dens Indre med Skærver og Grus. 70
Som et billede paa Trofasthed snegler den sig frem inde langs Vestranden af Jyllands Højderyg, hvor Vandskellet findes, hensunken i Drømme om en tusindaarig Fortid, da den som Storruten i Riget gik fra det mægtige Viborg, Landstingets By, til Danevirke og Slesvig, hvor Verdenshandelen kom den i møde. Hugo Matthiesen 71
Kirsten Lundsby Jensen, Ribe og Jørgen Drostrup Andersen, Odense fotograferet ved Hærvejsstenen ved Viborg Kirsten Lundsby Jensen, Ribe har givet mig nyttig feed-back på billedserierne om Hærvejen. Desuden har Kirsten kørt de fleste af de smukke og spændende Hærvejsture. Så ingen Hærvejsbilleder uden Kirstens parathed, udholdenhed og sans for at finde vej til de mange små og ydmyge historiske monumenter. Jeg takker meget derfor. Fotos: Jørgen Drostrup Andersen Odense, Danmark 2009 www.drostrup.dk 72