KØRESPORTEN. Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte. 1 2010 Februar



Relaterede dokumenter
Invitation til Arden Super Cup 2017 Sjællandske Sportskuske

Invitation til Oktobershow

Generalforsamling 2014

Agility udvalget i kreds 6

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Denne dagbog tilhører Max

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Beretning fra turneringsudvalget:

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

REGLER FOR GLINKOWSKI DRESSUR CUP 2016

Invitation til Oktobershow

Billedet fortæller historier

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Dansk Sportsdykker Forbund

Invitation til Oktobershow

Fjordhesten Danmark - Sportsreglement

Hilsen fra redaktionen

NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

Championat for Fjordheste

Bestyrelsesmøde den 19. november 2017: Opsamling fra evalueringsmøde den 7. november 2017 mødeleder Gregers.

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Kåring Yderligere oplysninger vil løbende blive offentliggjort på foreningens hjemmeside

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

Rapport fra udvekslingsophold

Forældrebrev 15. marts 2013

DEBATKORT om det gode værtskab

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

BESTYRELSESMØDE. Anette, Uffe, Lars, Ulla og Steen (via Skype)

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Foråret Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen

Kåringsklasser lørdag d. 8. og søndag d. 9.august Søndag d. 9. August Hopper: 3- års 4- års 5- års samt ældre. Vallak

FjörðurNyt. Hvor skal I hen? Juni 2014

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Velkommen i Skørping Triatlon Klub

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

Dansk Morfologisk Championat DAMOCHA. for P.R.E. heste

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Vilhelmsborg d juni 2014

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

HYOR. Bestyrelsens beretning 2014

Tak for et godt år jeg ser frem til det næste.

sport.dk Ung handicapidræt

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Ebberup Idrætsforening

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

RØRPOSTEN HAVEPRÆMIER

Invitation til Oktobershow

Nr. 1 januar Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Formandens beretning 2017

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Månedsmagasinet Cross Court

Håndbold Foreningen MORS

HUSK TILMELDING TIL EFTERÅRSSTYKKET

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

2013 Året der gik. Den februar lagde klubben ud med et c-stævne i spring for heste og ponyer. Pigerne opnåede

Coach dig selv til topresultater

Forspil. Sofiero den første dag.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

Nyheder for håndboldafdelingens Spillere, Trænere og Ledere

Propositioner for Landsstævne i SKS 2019

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Søttrup Gymnastikforening

Tillykke. Meddelelse. 31. årgang Nr september Fødselsdage: Ingen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Deltagere: Inge Narvasete, Mette Christensen, Pia Hansen, Nina Sneholt og Ingeborg Pedersen.

Juniorudvalgsmøde 19/1 2015

Referent: Referat. Godkendelse af referat: Forrige referat blev godkendt. Fremover skal referatet godkendes inden for en uge, efter det er sendt ud.

Mit liv med heste af Stinna Foldberg Nielsen

POSTEN. Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 43. årgang nr. 3 Januar 2017

PG-Nord. Nyhedsbrev. Marts

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nr. 6: At involvere sine børn

Matchformen på den store bane er Greensome og der bliver spillet Texas scramble på par 3 banen.

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Gl. ager Kære Brevduevenner.

Nökkvi klubstævneregler


Klubnyt efterår 2014.

Kære medlemmer. 9. marts Tilbageblik på de seneste begivenheder!

Tillykke. Vil I sælge jeres hus i Bakken bofællesskab? 31. årgang Nr februar 2011

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Efterårsferie!

Velkommen til en ny sæson på tennisbanerne.

Transkript:

KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte 1 2010 Februar

Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund og udkommer medio februar, april, juni, september, november. Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. august og 15. oktober. Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncering Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf. 9814 7880, ole@karetmager.dk Meddelelser fra selskaber Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf. 9885 7035, fax 9885 7034, lhartmann@pc.dk Hanne Hedegaard, Københovedvej 51A, 6630 Rødding, tlf. 4015 8309, mail@barsoes-britter.dk Grafisk produktion Novagraf A/S, Lyngvej 3, 9000 Aalborg, tlf. 9635 7777, fax 9635 6797 Distribution Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf. 8698 1439, hgtang@privat.dk DKF s tilknyttede selskaber Bornholms Køre Selskab, BKS Dansk Køre Selskab, DKS Fyens Køre-Selskab, FKS Himmerlands Køre- og Rideforening, HKR Midtjysk Køre Selskab, MKS Sjællandske Sportskuske, SSK Slesvigske Køre Selskab, SKS Thy Køre Selskab, ThKS Trekantens Køre Selskab, TKS Vendsyssel Køreforening, VK Vestjysk Køre Selskab, VKS Østjysk Køre Selskab, ØKS DKF s ledelse Præsident: Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore, 4140 Borup Tlf. 5682 2052, fax 5616 8341, jens@bettegaarden.dk Formand: Per Ole Rothmann, Stendisvej 51, 7830 Vinderup Tel. 9695 4040, 5151 0239, per@rothmanns.dk Sekretær og kasserer: Anette Holst Irming, Nørrelyst 13, 7080 Børkop, tlf. 7586 2577, 2342 4475, holst.irming@mail.dk Brugskørselsudvalg Lis Laumann, Nr. Feldingvej 9, 7500 Holstebro tlf. 9748 5165, lis.niels@hotmail.com Juniorudvalg Ole Kristiansen, Vester Møllevej 3, 7326 Give tlf. 6161 0039, ok66@live.dk Kulturhistorisk udvalg Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf. 8655 8744, art@ib-moeller.dk Køreudvalg Kim Andreasen, Brændekildevej 6, 2770 Kastrup tlf. 4020 6898, kimandreasen@mail.dk Pløjeudvalg Erling Larsen, Brusenvej 5, Mejrup, 7500 Holstebro tlf. 9741 3256, e.larsen@dlgpost.dk Forside: Jørn Autrups ekvipage i vintervejr på vej mod Hald Hovedgård. Foto: Torben Petersen. Hjemmeside: www.koereforbund.dk Pris 47,- kr. inkl. moms Oplag 1.500 stk. ISSN 1600-261X Enhver gengivelse af Køresportens artikler, illustrationer og annoncer er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler eller afvise indlæg, ligesom redaktionen ikke påtager sig ansvar for artikler, fotos mv, der indsendes uopfordret. Køresporten forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer, der strider mod bladets eller DKF s interesser.

Indhold Per Rothmann ny formand for DKF............................................. 4 Sjællandske Sportskuske nyt medlem af DKF..................................... 6 Årets Hest 2009............................................................ 7 Årets DKF er 2009.......................................................... 7 Ib Møller er trådt tilbage som præsident.......................................... 8 Tak til Jens Svenningsen...................................................... 9 Krav om registrering og pas til alle heste......................................... 10 Misbrug af smertestillende medicin............................................. 13 Træning til sæsonen......................................................... 14 I kürning er alt tilladt........................................................ 16 Nye undersøgelser af vognhåndværket........................................... 18 Kongelig Køreglæde......................................................... 21 Fra formanden.............................................................. 22 Referat fra DKF s hovedbestyrelsesmøde 2009.................................... 24 Nyt fra Dansk Køre Forbund.................................................. 27 Aktivitetskalender 2010...................................................... 28 Kurser under Dansk Køre Forbund 2010......................................... 32 Instruktører godkendt af DKF................................................. 33 Nyt fra Brugskørselsudvalget.................................................. 34 Nyt fra Pløjeudvalget........................................................ 36 Køreselskaberne............................................................ 37 Køb-Salg-Bytte............................................................. 66 Hos familien Drewes i Laven blev juletræet hentet om eftermiddagen den 23. december 2009. Anne Drewes kører de to Welsh ponyer, som er forspændt en kane, der stammer fra Skive. Asbjørn Drewes er passager og iklædt en 100-år gammel kanefrakke med ulvepelskrave. Foto Karen Drewes. Køresporten 1 2010 3

Per Ole Rothmann ny formand for DKF Hvem er han - den nye formand? Af Per Ole Rothmann, formand Nogen har måske mødt mig på stævnepladserne, med eller uden heste - andre har måske sendt mig en mail i min funktion som webmaster for www. koereforbund.dk. I et forsøg på at svare på så mange spørgsmål som muligt, vil jeg med dette indlæg fortælle lidt om mig selv, men mest om hvad jeg forventer at få ud af min formandsperiode. Jeg er født og opvokset i egnen omkring Viborg, hvor min familie altid har haft en hest inden for rækkevidde, så interessen er ikke opstået fra fremmede. Jeg er uddannet som linieofficer i hæren, hvor det nærmeste jeg kom heste, var Dragonregimentet og kommandoen over ca. 10.000 heste. Disse sad dog som hestekræfter i forskellige kampkøretøjer. Omkring 1995 gik jeg ud i det civile og har prøvet kræfter med IT og automatiseringsvirksomheder, og jeg arbejder i dag som teknisk direktør i en mindre industrivirksomhed. Som nævnt er interessen for heste ikke kommet fra fremmede, og da min hustru også er bidt af en gal hest, så er køresporten jo ideel til at binde familien sammen med. I dag er hele familien aktiv inden for hestesporten, ikke mindst vor datter Sofie på ni år, som både rider og kører med sin shetlandspony Minnie. Vil lave om på Dansk Køre Forbund Lige efter valget til formand, blev jeg spurgt om, hvad jeg vil lave om ved Dansk Køre Forbund, og mit svar er Det vore medlemmer ønsker!" Jens Svenningsen sagde ved sin afgang, at vi alle er meget forskellige, og at vi skal huske at tilbyde til andre, hvad vi selv ønsker. Netop den meget store forskellighed, der er ved vore ca. 1.300 medlemmer (nok det dobbelte, når vi tæller familie og påhæng med), er både forbundets styrke, men også vor største udfordring. Per Ole Rothmann på kørekursus med svenske Christer Pålsson. Privatfoto 4 Køresporten 1 2010

Et typisk køreselskab/forening har måske omkring 80 medlemmer. Disse medlemmer har mange forskellige ønsker, og derfor udbyder selskaberne typisk en aktivitet pr. uge. Dette ambitionsniveau er meget svært at bære for 80 medlemmer. Derfor vil jeg opfordre alle selskaberne til at spørge deres medlemmer om, hvad de virkelig ønsker af aktiviteter i netop deres selskab, og hvad det enkelte medlem ønsker at bidrage med i den sammenhæng. Midtjysk Køre Selskab har netop meddelt, at de ikke magter at gennemføre et Landsstævne næste år - alene på grund af, at de også vil gennemføre et godt og velfungerende DM/NM i brugskørsel. Det er efter min mening en rigtig fornuftig beslutning. Dette fører mig over i den strukturdebat, som forbundet har forsøgt at sætte i gang i hele landet. Måske kan vi finde sammen på tværs af selskaberne og hjælpe hinanden med at gennemfører de forskellige aktiviteter. En anderledes struktur tanke Den nye formand i dressurkonkurrence. Privatfoto Hvis man fx i et område er super gode til at arrangere interessante udflugtsture, så kunne andre selskaber måske hægte sig på og netop dette år undlade at bruge energi på denne aktivitet. Således vil vi få en rigtig stor grad af integration mellem selskaberne, og det kunne måske skabe en synergieffekt på mange områder. Et super godt eksempel er Ullerup Køre- og Rideforening, der hvert år arrangerer en sommerferieuge, som er landsdækkende. Alle kan hægte sig på og stadig tilbyde sin medlemsskare en sommerferieudflugt. TopCup og DressurCup er andre gode eksempler på et samarbejde selskaberne imellem. Ligesom det er muligt at deltage i hinandens arrangementer, så er det jo selvfølgelig også tilladt at hjælpe på tværs af selskaberne. Vi har jo heldigvis nogle enkeltpersoner, som har specielle evner og interesser. Et godt eksempel er Stinne Houlberg, som er super dygtig til IT og derfor "anvendes" over hele landet til at få resultaterne frem i tide ved hjælp af edb. På den måde vil vi få nogle kraftcentre rundt om i landet, som har tiden, faciliteterne og overskuddet til at lave nogle kanon gode arrangementer. Dette bringer mig tilbage til Jens Svenningsens afskeds ord som formand - "tilbyde hinanden hvad vi selv ønsker". Hvordan kommer vi i gang? Disse ambitioner kræver faktisk kun kommunikation og forandringsvillighed - to ting, som er meget svære at få til at fungere - bare spørg erhvervslivet! Det første skridt i den retning kunne fx være, at en repræsentant fra alle bestyrelserne mødtes med en liste over, hvad man kunne tilbyde hinanden, inden man færdiggjorte sin aktivitetsliste - nyt men måske muligt? Ud af dette samarbejde kunne der måske også vokse nogle idéer op omkring en ny struktur. Der er ingen, der har sagt, at en struktur udelukkende drejer sig om at slå selskaber sammen eller lave store regioner. Der kunne måske også tænkes utraditionelt, og en struktur kunne vokse ud af aktiviteter, samtidig med at de eksisterende selskaber/ foreninger bevares. Dette er mange tanker fra en nytiltrådt formand og lur mig om ikke, der er en læser eller to som tænker, at han nok snart skal komme ned i kadence, men lige netop på dette område er jeg blevet meget inspireret af den netop afgåede præsident Ib Møller, som fortalte levende om hvilken oplevelse, (og slid) det var som bestyrelsesmedlem at ræse Danmark rundt lige så snart der var nogen, som gad at høre om det nye tiltag, der hed "Dansk Køre Forbund". Derudover satser vi i bestyrelsen på jer medlemmer - for hvis bestyrelsen kommer ned i kadence, så er det fordi, de ikke får nok med- eller modspil fra de enkelte selskaber/foreninger. Køresporten 1 2010 5

Sjællandske Sportskuske nyt medlem af DKF På Dansk Køre Forbunds hovedbestyrelsesmøde 14. november 2009 blev Sjællandske Sportskuske (SSK) optaget som medlem af forbundet. Sjællandske Sportskuske blev stiftet i februar 2008 for at øge og udvikle aktiviteterne for bredden af køresport på Sjælland. Vi har nu pr. 1. januar 2010 70 aktive kuske som medlemmer. De fleste af vores kuske er nystartede eller kører på middelsvært niveau, men har alle et ønske om at blive bedre til at køre med heste. Vi afholder de fleste aktiviteter på Juellund, som er en gammel herregård, der ligger mellem Køge og Ringsted. Vores faciliteter er endnu ikke af så høj en standard, men det er dog lykkedes at gennemføre en del arrangementer uden de store klager. Faciliteterne består af et 90x120 meter plant græsstykke, hvor der endnu er lidt langt mellem rækkerne af græs, hvilket bevirker, at banen kan føles lidt ujævn. Så har vi en grusbane på 55x100 meter, som er lidt ujævn og tung at køre på. Ved stævner bruger vi de omkringliggende folde og små skove, hvor der er bygget enkle og simple forhindringer. I sommerhalvåret har vi undervisning i dressur og grundlæggende kørsel to gange om ugen, samt træning i forhindringskørsel, hvor der bliver sat en bane op en gang om ugen. I vinterhalvåret har vi undervisning i ridehus i Vemmelev og i Ringsted, samt træning i forhindringskørsel en gang om ugen, hvis vejret tillader det. Herudover har vi med succes afholdt forskellige temadage, som for eksempel har omhandlet; maraton, forspænding, seletøj og bid, præsentation og dressur. Så ofte det er muligt at finde en plads i kalenderen kører vi en skovtur, som vore medlemmer på skift står for. Vi afholder hvert år i pinsen et todages stævne lørdag og søndag samt en Concours de Tradition 2. Pinsedag. I 2009 startede vi Glinkowski Dressur Cup op, hvor vi kørte tre afdelinger, som havde noget større tilslutning, end vi havde forventet. I 2010 udvider vi Dressur Cup til fem afdelinger, hvor Ullerup Køre og Rideforening samt Slangerup og Omegns Køreforening hver vil stå for en afdeling. Vi afholder en afdeling af TopCup, og i år har vi et helt nyt tiltag, som vi forventer os meget af. Vi kalder det et Koldblodsstævne, men det er også for de tungere varmblodsheste og ponyer. Stævnet afholdes den 31. juli og 1. august, hvor kuske og heste som deltager, vil møde med vidt forskellige forudsætninger. Nogle kuske vil kende til konkurrencekørsel og andre vil aldrig have prøvet det før. Hestenes kondition og niveau vil selvfølgelig også være forskellig. Derudover vil nogle komme med udstyr, som passer til konkurrencekørsel, og andre vil komme med hjemmebyggede eller gamle originale vogne. Derfor bliver stævnet sat sådan sammen, at deltagerne kan vælge hvilke og hvor mange discipliner, de vil deltage i. De kan for eksempel vælge mellem: Forspænding, præsentation, dressur på forskellige niveauer, skridtetape, travetape, maratonforhindringer med ekstra god plads, forskellige prøver som bliver brugt ved Concours de Tradition og forhindringskørsel med ekstra god plads. Venlig hilsen Sjællandske Sportskuske Henrik Køier Andersen 6 Køresporten 1 2010

Årets hest 2009 Anders Hansens 16-årige vallak Buster blev kåret som Årets Hest 2009 ved DKF s hovedbestyrelsesmøde 14. november 2009. Buster er renstammet Oldenborger og har været med ved fire 2-spands VM i træk (Paris, Salzburg, Warka og Kecskemet). Han har været med ved VM for enspænder i Rom, hvor han blev bedste danske hest og opnåede en placering i maraton, selvom det var meget varmt og foregik på bjergsider. Buster har vundet både dressur og maraton til DM og internationale stævner. Ved det internationale stævne på Flyinge før VM i Rom opnåede han 42 strafpoint i dressur og kørte lige op med svenske Maria Kahrles hest, som hun vandt VM med. Og nu de sidste to sæsoner har Buster været en god lærehest for Monika Køier samtidig med, at han lige kørte med Anders til Polen og Ungarn, når der var brug for ham. Nu skal Buster pensioneres og fortjener hæderen at blive Årets Hest 2009. Buster fik et dækken sponseret af Klindt Rideudstyr samt en skål med gulerødder, mens Anders Hansen fik en buket blomster fra DKF. 16-årige Buster gumler på gulerødder efter kåringen som Årets Hest 2009. Fotos Ole Jespersen. Årets DKF`er 2009 Hvis man husker tilbage på hvilket tiltag i Dansk Køre Forbund, der gennem de seneste år har fået mest omtale og ros, er det indiskutabelt initiativet med at skabe en tilgang af nye kuske i form af grønblusede juniorer. Og dette initiativ skyldes en enkelt mand. En beskeden mand, der ikke sådan kæfter op, men som rejste sig på hovedbestyrelsesmødet i 2005, da også ikke-medlemmer af hovedbestyrelsen fik taleret efter frokosten og holdt en dundertale for at få gjort noget for de helt unge. Få dem ud at køre og fastholde deres interesse gennem konkurrence. Heldigvis var Hovedbestyrelsen så fremsynet, at man tog imod ideen med det resultat, vi alle kender. De grønblusede konkurrerer, skaber venskaber og triumferer ved at placere sig både nationalt og internationalt selv blandt voksne kuske. Den mand, der satte det hele i gang, er selvfølgelig Poul Bloch fra VKS. Og for det helt utrolige engagement, den ildhu og den stædige bliven ved med at tro på tanken, selv om han sommetider følte, at han manglede opbakning, blev Poul Bloch valgt som Årets DKF er 2009. Poul fik overrakt en glasvase med inskription samt en buket blomster fra DKF. Det var en tydeligt rørt Poul Bloch, der holdt en lille takketale efter udnævnelsen til Årets DKF er 2009. Køresporten 1 2010 7

Ib Møller er trådt tilbage som præsident Af Jens Svenningsen Ved hovedbestyrelsesmødet den 14. november 2009 trådte Ib Møller tilbage fra sit kæreste tillidshverv i Dansk Køre Forbund. Efter i nogle år at have leget med tanken, valgte Ib efter sin 80- års fødselsdag at trække sig fra tillidshvervet som præsident, efter 17 år på posten. Og det er slet ikke den eneste tillidspost, Ib har haft i dansk køresport. Han har i to år været formand for ØKS, 11 år været formand for DKF, syv år været redaktør af Køresporten og foreløbig syv år været formand for Kultur Historisk Udvalg under DKF. Da jeg tiltrådte som formand for fire år siden, spurgte jeg Ib til råds om, hvordan man kunne magte en så stor arbejdsbyrde, og det kunne Ib nemt svare mig på: Du skal læne dig tilbage i stolen og tænke de store tanker, mens du lader udvalgene gøre arbejdet. Og så skal du møde op, hver gang nogen beder dig om det. Disse erfaringer og gode råd har jeg ikke helt kunnet leve op til, måske fordi jeg ikke evner at tænke så store tanker som Ib Møller. Men Ib tænker store tanker har altid gjort det. Og derfor har han fået udrettet så meget i de mange år, han har været involveret i køresporten. Og han bliver ved med at tænke især er der to ting, han virkelig brænder for: En ordentlig struktur, så alle, der har noget med kørsel at gøre, kan blive samlet under samme hat. Alle de private vognsamlinger, der står rundt omkring også hos ham selv, skal fremtidssikres, fordi de repræsenterer så meget af vores kulturarv. Og lur mig, om han ikke bliver ved at arbejde så meget med problemerne, at de bliver løst inden for en overskuelig tidsperiode. Det er nu ikke bare de store tanker, der har præget Ibs liv i hestesporten. Han er jo arkitekt, og han er æstetiker. Derfor er han også en sand detaljens mester eller måske bedre en præsentationens mester. Han har utallige gange optrådt som præsentationsdommer, og han har skrevet et hæfte om de grundlæggende ting i en ekvipages fremtræden, som alle kuske har taget til sig med stor taknemmelighed. Uden dette skrift og uden Ibs vedholdende påpegning af rigtigt og forkert med hensyn til farve på seletøj og vogne og sammensætning af påklædning for kusk og groom, ville vi nok ligne en samling lazaroner, når vi stiller op til kørestævne. Når hertil kommer, at han er en hædersmand, der altid fører sig frem på en positiv, imødekommende og elegant måde med et usædvanligt stort oratorisk og selskabeligt talent, er der ikke noget at sige til, at han bliver svær at erstatte og ikke noget at sige til, at Dansk Køre Forbund sidste år valgte at gøre ham til æresmedlem af forbundet. Tak for dine mange år som præsident, Ib Møller! 8 Køresporten 1 2010

Tak til Jens Svenningsen For 4½ år siden havde Dansk Køre Forbund behov for hjælp, og Jens trådte uden tøven ind i rollen som formand. Meget dedikeret bragte han hurtigt forbundet i den erklærede retning - ingen tvistigheder, flere medlemmer og en bedre økonomi. Jens har ved sin store faglige kompetence og opofrelse fået alle i forbundet til at trække på samme hammel, og vi har i dag et utroligt godt fundament til at arbejde videre med nye mål. Jens har, med sin store respekt i hesteverdenen og med kompetente svar til høringer og protester mod f.eks. urimelige dopingregler, formået at bringe køresporten ind i debatten om, hvorledes vi skal behandle vore dyr. Nu er Jens jo ikke typen, som blot sidder og venter på næste høringssvar, og han er med stort personligt engagement og store personlige ressourcer gået ind i et forbyggende projekt med undersøgelser af hestens træningstilstand igennem et stævne. Derigennem er han med til at sikre, at vi som køresportsudøvere er sikre på, at vi behandler vore heste korrekt og ikke kommer på forsiden. Vi vil gerne takke Jens for den store indsats, han har gjort for Forbundet i sin periode som formand og vi ser alle frem til et inspirerende samarbejde i årene fremover i hans nye rolle som præsident for Dansk Køre Forbund. Per O. Rothmann SLESVIGSKE VOGNSA MLING -hverdagsliv med hest og vogn vognsamlingen@museum-sonderjylland.dk www.museum-sonderjylland.dk Stort vognmuseum i den tidligere Schaumanns Klædefabrik i Haderslev. Udstillingen er opbygget i»levende«miljøer, der viser bredden i datidens hestetrukne køretøjer. MUSEUM SØNDER JYLLAND Åben: Juni-August: Tirsdag-Fredag 10-16 Lørdag-Søndag 13-16 September, Oktober, Marts-Maj: Tirsdag-Søndag 13-16 Mandage lukket Simmerstedvej 1 DK 6100 Haderslev Tel.(+45)73520707 Køresporten 1 2010 9

Krav om registrering og pas til alle heste Af Jens Svenningsen Alle heste i Danmark skal have et pas med medicinsider. Dette præciseres i bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2009, der er trådt i kraft 1. januar 2010. Bekendtgørelsen supplerer EU forordning 504/2008 af 6. juni 2008. Bekendtgørelsen medfører følgende: 1. Alle heste skal have et pas, der skal relatere til en mærkning af hesten 2. Alle pas skal indeholde sider til registrering af medicinering 3. Registrering af ejerskifte bliver lovpligtig 4. Registrering af afgange (døde heste) bliver lovpligtig 5. Ny pasfarve til hidtil uregistrerede heste samt heste i ikke EU-godkendte forbund. Pas på hidtil uregistrerede heste udstedes fra 1. januar 2010 af Landscentret, Heste. 1. Alle heste skal have et pas Kravet om pas gælder for alle heste, både i og udenfor den organiserede avl. Der er dog fastlagt en overgangsordning, med en række tidsfrister, der præciserer, hvornår den enkelte hest senest skal registreres og have et pas. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden (1. januar 2010) gælder kravet umiddelbart for heste til slagtning, heste til eksport og heste på markeder/ samlesteder. For øvrige heste er der følgende tidsfrister: 1) Senest den 31. december 2010 kræves registrering og pas på heste, der er født mellem den 31. december 2005 og den 31. december 2009. 2) Senest den 30. juni 2011 kræves registrering og pas på heste, der er født mellem den 31. december 2001 og den 31. december 2005. 3) Den 31. december 2011 afsluttes overgangsordningen, og der kræves registrering og pas for alle heste. Fra 1. januar 2010 skal desuden alle føl have udstedt pas inden 6 mdr. eller udgangen af fødselsåret, alt efter hvilken dato, der er senest. For at kunne få udstedt et pas, skal hesten være chipmærket. Heste i den organiserede avl, der allerede er brænde-/frysemærkede og hvor mærket indeholder cifre, kræves dog ikke chipmærket. Hesten skal mærkes og besigtiges af en autoriseret mærker fra Landscentret, Heste eller en dyrlæge. Ansøgningen findes på forsiden af www. landbrugsinfo.dk/heste. Formularen indsendes til Landscentret Heste. De gamle grønne ID-beviser er ikke gyldige pas; ej heller de blå/grønne stamtavler. 2. Alle pas skal indeholde sider til registrering af medicinering Pas udstedt hos Landscentret, Heste i perioden 1999 til 1. juli 2009 indeholder ikke sider til brug for registrering af medicinering, da der i denne periode ikke har været lovhjemmel til at inkludere disse. Det samme gælder mange udenlandske pas. Pas skal opdateres med medicinsider hos pasudstedende myndighed, dog opdateres alle pas pas på islændere hos Dansk Islandshesteforening. Udenlandske pas skal således til udlandet for opdatering. Tidsfristerne for opdatering af pas svarer til tidsfristerne for nyudstedelse af pas i punkt 1. Prisen for opdatering af pas udstedt af Landscentret, Heste er kr. 87,50 inkl. moms. På www.landbrugsinfo.dk/heste findes link til bestillingsformular og online betaling. 3. Obligatorisk registrering af ejerskifte Senest 30 dage efter, at en hest er handlet, skal den ejerskiftes ved indsendelse af originalt ejercertifikat eller, hvis ejercertifikat ikke er udstedt, hestepas. Relevante underskrifter fra sælger(-e) og køber(-e) skal forefindes ved anmodning om ejerskifte. Krav om registrering af ejerskifte træder umiddelbart i kraft 1. januar 2010. Der er ikke nogen overgangsordning på dette område. Pris for registrering af ejerskifte er kr. 95,- inkl. moms. 10 Køresporten 1 2010

4. Obligatorisk anmeldelse af døde dyr og destruktion af pas Senest 30 dage efter en hests død skal det anmeldes. For slagteheste sker anmeldelsen direkte fra slagteriet, mens den for aflivede og selvdøde heste skal foretages af ejeren. Hestens pas skal indsendes ved anmeldelse af død. 5. Ny pasfarve til hidtil uregistrerede heste samt heste i ikke-eu-godkendte forbund Fremover vil opdelingen på pasfarver være som følger: Røde/bordeaux pas: Heste i hovedafsnittet i EU anerkendte avlsforbund Blå pas: Heste i bilag i EU anerkendte avlsforbund eller krydsninger, hvor som minimum far er godkendt af EU anerkendt avlsforbund Sorte pas: Renracede heste i EU anerkendte avlsforbund, hvor far ikke er avlsgodkendt Lysegrønne pas: Alle andre heste. Vinterstemning i Karlebo. Privatfoto E. Palm Greisen Køresporten 1 2010 11

Salgsdag for Køreheste ved Henrik Høper Søndag d. 21. marts 2010, kl. 10.00 KOM OG KIG Kom og få nogle hyggelige timer sammen med andre hestefolk. Opvisning med Lars Dau og Henrik Høper. Fremvisning af vogne og udstyr fra A/S Net-op Fremvisning og besigtigelse af køreheste til alle formål. Fra fornøjelses- og skovtursheste til konkurrenceheste og ponyer af forskellige typer og racer. Eventuelt handel foregår i dialog med de tilmeldte hestes ejere. Cafeteriet holder åbent med forfriskninger. Henvendelse omkring tilmelding af heste til Henrik på tlf. 61 75 87 29 eller mail hoper@privat.dk Tilmelding af heste senest d. 1. marts Salgsliste tilgængelig på www.hoeper.dk fra d.7. marts Af hensyn til planlægningen vil vi gerne bede om tilmelding pr. mail senest d. 14. marts Hammelev Ridecenter, Kirkestræde 6, st. tv., Hammelev, 6500 Vojens 12 Køresporten 1 2010

Misbrug af smertestillende medicin i hestesporten Hestesporten er på katastrofal kurs overfor misbrug af smertestillende medicin i hestesporten. Af Jens Svenningsen, præsident for DKF På FEI`s generalforsamling 15.-20. november i København vedtog generalforsamlingen med et meget snævert flertal et forslag om brug af smertestillende midler under konkurrencer. FEI var ellers inde på en fornuftig kurs med hensyn til dopingkontrollen, så det for nogle stoffers vedkommende har været muligt at bruge dem til behandling af akutte skader med stævnedyrlægens og overdommerens tilladelse, og for andre stoffers vedkommende har der været ført en nultolerance. Nul-tolerancen har omfattet alle de stoffer, der ikke normalt bruges til behandling af sygdomme samt de smertestillende midler, der har tilhørt NSAID-gruppen som f.eks. Phenylbutazone (Buta) og Finadyne. Med den nye vedtagelse tillades disse midler nu i hestene op til en vis grænseværdi. Oven i købet meget høje grænseværdier, der muliggør, at man kan starte heste, der er behandler fx med Buta mod en halthed. Hvis man gør det, fordi det altid er så vigtigt at starte lige netop den førstkommende konkurrence, risikerer man at invalidere hesten. Dette er lige nøjagtigt det modsatte af dopingreglementets oprindelige mening, nemlig at hensynet til hesten går forud for alt andet. Beslutningen på FEI s generalforsamling blev vedtaget med et meget lille flertal, nemlig 53 mod 48, og lykkeligvis var det alle de gamle lande med hestetradition, der stemte imod, mens asiatiske og mere eksotiske lande stemte for. Det er glædeligt, at Dansk Ride Forbunds formand allerede har udtalt, at ved danske stævner bliver det nye dopingreglement ikke implementeret, og Dansk Køre Forbund er af samme mening. Det er ligeledes glædeligt, at foreløbig det tyske rideforbund har meddelt, at man ikke stiller op ved WEG i Kentucky til sommer, hvis de nye regler skal gælde der. Mange af de førende FEI-dyrlæger har besluttet at sende et protestbrev til prinsesse Haya, der er præsident for FEI. Det samme har en lang række af verdens største dyrevelfærdsorganisationer, heriblandt Dyrenes Beskyttelse i Danmark. For der er ingen tvivl om, at dette er et af de alvorligste anslag mod hestevelfærden, der nogensinde er sket. Det kan ikke være hensynet til hestene, der har været i de delegeredes tanker ved afstemningen, men snarere et ønske om, at der fremover ikke skal blive så mange dopingskandaler i pressen, så det bliver svært at skaffe sponsorer. Det tror da pokker, når regulativet slappes så meget, at stort set intet mere skal være doping. Selv om Dansk Køre Forbund i denne forbindelse er et lille forbund, vil vi også skrive til FEI for at beklage generalforsamlingens beslutning og kræve, at den ikke implementeres i praksis. Det hjælper at protestere Som en glædelig julenyhed meddelte FEI efterfølgende, at man har taget de mange protester mod tilladelsen af smertestillende midler til heste i konkurrence til efterretning. FEI har besluttet at dele beslutningen op i to, således at implementeringen af de helt forbudte stoffer planmæssigt træder i kraft 5. april 2010, mens tilladelsen til at anvende smertestillende midler som "Buta og "Finadyne" skal afvente en ny afstemning blandt medlemslandene på generalforsamlingen i Kina til november 2010. Vi må så håbe, at medlemslandene til den tid har tænkt sig rigtig godt om og gør sig klart, hvad afstemningen drejer sig om. Det er formentlig ikke klagen fra Dansk Køre Forbund, der har været afgørende for denne beslutning, men det giver alligevel en god mavefornemmelse at vide, at vi var blandt dem, der protesterede på vore hestes vegne. Køresporten 1 2010 13

Træning til sæsonen Nu kan vi efterhånden se alle aktiviteterne i hele landet, og der er et sandt festfyrværkeri af muligheder med skovture/orienteringskørsler, TopCup, Dressur Cup og et væld af 1-, 2- og 3 dages stævner på forskelligt niveau. Mangler du inspiration til, hvordan du kan træne dit spand for at være på forkant, når sæsonen for alvor går i gang, har vi fået nogle af vore dygtige og erfarne kuske til at fortælle, hvordan de træner deres heste/ponyer. Træning en normal uge med Peter Koux (1-spand pony) Sådan kunne træning af Taffi se ud på en almindelig uge: Tre gange kørsel i skoven kombineret med lidt dressur på bane ca. 1-1½ time (evt. lidt keglekørsel). Én gang ridning (skovtur eller bane). Kørsel for lange liner på bane (efter behov) for smidig- og løsgørelse. Taffi bliver holdt i gang hele året med to ugers pause vinter og sommer Én gang om måneden er vi til træning i en weekend (2 x 45 min). Derudover er Taffi på fold hver dag! Han står på spåner og får wrap. Træning en normal uge med Niels Schelde Petersen (2-spand pony) Ponyerne har normalt to sammenhængende fridage hver uge. Kun enkeltfridage, hvis weekenden ellers ikke kan komme til at passe. Fire dage om ugen kører vi 10-12 km på landevej og skovvej, hovedsagelig i arbejdstrav med lidt samlet trav ind imellem. Når vi kører volter, er det udelukkende 40 m volter, aldrig mindre hvis ikke vi træner program. Der trænes en del skridt op og ned af bakke, for at sikre energien og fremaddriften i skridten. Konditionstræningen foregår på en sandbane med intervaller af 5-10 min. I den daglige træning benyttes tykke muffebid eventuelt tapet postkandar. Til konkurrence benyttes 4-ringbid i sølv, det tygger de meget på. Den ene af mine ponyer har en meget følsom mund. Vi har fundet et Auganbid (metallet augan), det giver en stor spytproduktion, og er specielt udviklet til heste med en følsom mund, så det er en stor succes. Biddet er købt hos Henrik Køier Andersen. Træning med Finn Qvist (2-spand hest) Et lille bidrag til, hvordan vi træner vore konkurrenceheste gennem hele året, op til konkurrencer og under konkurrencer. Vi kører hver dag i terrænet, hvor vi skridter meget og træner mange overgange. Her lægger vi meget vægt på, at hestene er ligeudrettede, da det er meget vigtigt. Efter terrænturen træner vi dressur ca. 15-20 min. med volter, hvor vi er meget opmærksomme på, at hestene stiller korrekt og at yderhesten er i træk. Pas på med for meget banekørsel med ungheste, så hellere terræn. Et godt råd: Få hestenes tænder tjekket mindst én gang årligt, da det er meget vigtigt, at de er i orden. Find en god træner (instruktør), ellers kommer man ikke videre. Toppekørsel træner vi en gang imellem. (Skulle nok træne det noget mere). En gang imellem tager vi på Holtegård (kørecenter) og kører de nye heste stille og roligt i forhindringerne, ellers træner vi aldrig maraton. Op til stævner laver vi ikke en hel masse om på træningen, dog træner vi lidt mere dressur (ligeudretning, bøjninger, overgange, parader). Vi kører også hestene fra jorden for at styrke overlinien. Når vi kommer til en stævneplads, kører vi gerne en tur i terrænet og lader hestene slappe lidt af og vænner dem til omgivelserne. Dressur træner vi først lige inden opvisningen. Træning en normal uge med Henrik Høper (1-spand hest og pony) Mandag: Lange liner, cavalettisarbejde, lydighed Tirsdag: Let dressur, ridning, alternativt kørsel 14 Køresporten 1 2010

Onsdag: Let dressur, ridning, alternativt kørsel Torsdag: Kørsel, let dressur, evt. kegler Fredag : Kørsel, vi går til den med dressuren Lørdag: Køre intervaltræning eller skovtur Søndag: Køre dressur, evt. fridag. Til daglig træning benyttes et blødt bid, stangbid benyttes kun én gang om ugen. Vinteren benyttes til at træne og indøve nye ting. Hvis tingene ikke er lært senest to uger før et stævne, så accepter det. Det er for sent at lære det op til det pågældende stævne. Det er vigtigt at planlægge lang tid før, hvad det er for ting, der skal læres inden en stævnesæson. Intervaltræning med Henrik Høper Intervaltræning er en træningsmetode, der kan benyttes for at forbedre hestens/ponyens kondition med henblik på at køre maraton, hvor det drejer sig om efter en anstrengelse hurtigt at få puls og åndedræt tilbage igen og samtidig udskyde (forsinke), at der kommer mælkesyre i musklerne. Udgangspunktet er en veltrænet hest/pony. Intervaltræningen startes i februar måned og laves hver 14. dag. 10 min skridt 10 min almindelig trav 5 min skridt 2 min galop (kontrolleret og til biddet) 5 min skridt 2 min galop (kontrolleret og til biddet) 5 min skridt 2 min galop (kontrolleret og til biddet) 5 min skridt 10 min trav (løsgørende) 20 min afskridtning Det er vigtigt, at der er tre galopintervaller. Sidst i marts (kort før stævnesæsonen) laves intervaltræning hver uge, og de sidste 30-60 sekunder i den sidste galop kan der galopperes for full power og til biddet (det sidste er meget vigtigt). Det er altafgørende at få åndedrættet tilbage til normal, pulsen er mindre vigtig, dvs., at efter hvert galopinterval skal åndedræt og puls kontrolleres (tag et stetoskop med og lyt), og næste galop må ikke påbegyndes, før det er sket. Skridtintervallerne kan sættes ned efterhånden som åndedrættet kommer ned (jo hurtigere åndedrættet er nede, jo kortere kan skridtreprisen være). Hvis man går i gang med den næste galopreprise for tidligt, får hesten/ponyen mælkesyre i musklerne og det kan ende med at give bagslag med meget ømme muskler og uvillighed til at arbejde op til flere dage. Det er meget vigtigt, at hesten/ponyen hele tiden kan styres (kontrolleret og til biddet), man skal tænke på, at målet er en maratonforhindring. Afhængig af terrænet (bakket/fladt) kan galopintervallerne sættes op til max 4 min i løbet af foråret. Ugen før et stævne laves ikke intervaltræning, og er der tre uger mellem stævnerne, laves intervaltræningen i den anden uge. Pipe opener eller åbne lungerne. For de lidt tungere typer heste/ponyer kan man efter en almindelig træning (ridning) tage en galop på ca. 1 min for full power for at åbne lungerne. Vi håber, at I har fået en appetitvækker til træningen, også selvom alt er hvidt derude. Køreudvalget Henrik Høper ved DM 2008. Groom er Isla Høper. Foto: Ole Jespersen Køresporten 1 2010 15

I Kürning er alt tilladt Af Gyda Andersen, DKS Kür, ved alle dressurinteresserede hestefolk, hvad er. Men hvis man nu skal køre en Kür, så må det jo blive en Kürning. Og hvis man er generøs med reglerne, så bestemmer man ganske enkelt, at alt er tilladt. Det eneste krav er en hest/pony, en vogn og gerne en god portion fantasi. Inspireret af Arnild Arp-Hansen og Peter Koux fantastiske kür-debut hinsidan på Flyinge i 2008 besluttede Faxe Køre- og Rideforening sig for at prøve kræfter med kür og koblede derfor Kürning på det sædvanlige Nytårskegle-stævne. Charlotte Olsen, der normalt er B-dommer i ridedressur, havde påtaget sig opgaven at dømme den første kürning i Danmark, hvor der var i alt fire bedømmelseskriterier: 1. Teknisk udførelse 2. Harmoni mellem kusk og hest(-e). 3. Koreografi, udnyttelse af banen, iderigdom, kunstnerisk udtryk. 4. Valg af musik og helhedsindtryk. Der kunne opnås max 40 point. Vi fik seks tilmeldinger, som blev til fire konkurrerende ekvipager, da vi nåede til søndag den 3. januar: Pernille Bjerre med Welsh Cob en Synod Rigsby, Arnild Arp-Hansen med den tyske sportspony Dancer Hit, Niels Arp-Hansen med haflingeren Whisky og Lotte Støvlbæk med Fjordhesten Hera. Det blev tæt løb, og der var naturligvis præmie til alle fire kuske. Og ikke mindst fik de stor opmærksomhed og applaus fra tilskuerne på langsiden. Pernille Bjerre og groom Krestine Krogh alias djævlen og englen. Niels Arp-Hansen og groom Lars Nielsen med haflingeren Whisky. Hera med "Narrehat". 16 Køresporten 1 2010

Konklusion: Festligt og inspirerende - vi gør det igen i 2011, hvor vi håber på endnu flere deltagere! Derfor holder vi i efteråret en inspirationsdag, hvor interesserede kuske kan få hjælp til at komme i gang med kür fx omkring valg af program, tema, musik, påklædning osv. Regler for Kürning 1. Alt er tilladt. 2. Konkurrencen/klassen er åben for alle, der gælder altså ingen opklassificering eller tilsvarende. 3. Musik skal leveres på én CD, mixet og klar til brug. På omslaget skrives information til speakeren, dvs. oplysning om kusk, groom, hest/pony, medhjælpere og andet, som det kan være sjovt for publikum at vide. 4. Tanken bagved Kürning er frem for alt, at det skal være sjovt. Naturligvis belønner dommeren sværhedsgraden og gangarterne, men koreografi, ide og show er lige så vigtigt. Varighed max. 6 minutter. 5. Dommeren må ikke bestikkes, så de andre deltagere opdager det. 6. Førstepræmien er en overraskelse. 7. Ved evt. uklarhed om reglerne, se punkt.1. 8. Hvis der stadig er uklarheder, som ikke kan henføres til pkt. 1, så ring til arrangøren. Pernille Bjerre og groom Krestine Krog med Synob Rigsby, en 8-årrig Welsh Cob Arnild Arp-Hansen og groom Amanda Justesen og den tyske sportspony Dancer Hit. Lotte Stølvbæk og groom Sia Støvlbæk med fjordhesten Hera. Køresporten 1 2010 17

Nye undersøgelser af vognhåndværket 2009-2010 Af Per Ole Schovsbo I begyndelsen af 2010 udkommer to hæfter om de hestetrukne stive landbrugsvognes fremstilling, udgivet af Museum Sønderjylland Slesvigske Vognsamling: Søren og Peter Buchholt/Hjulere og savskærere i Sillerup og Almers Tranberg/Smed i Holsted. De kan erhverves ved henvendelse til Slesvigske Vognsamling i Haderslev. Det ene hæfte beskriver hjulmagerens arbejde med den samme type vogn, som smeden i det andet hæfte forsyner med jernbeslag. Udgivelserne følges måske op af Ole Jespersens genudgivelse af vogntegninger, der blev udsendt i 1941 af vognfabrikant Hans Rasmussen, faglærer på Frederiksberg Tekniske Skole. Han er i øvrigt omtalt i Kristen Nielsens bog: Fra karetmager til karosseribygger, der også kan erhverves på Slesvigske Vognsamling. Sommeren eller efteråret 2010 udkommer der en bog om landbrugsvognenes lange og spændende historie, som tidligere har været omtalt i Køresporten med opfordring til bladets læsere om at værne om de sidste rester af vogntypens lokale udgaver. Undersøgelsen, der indtil nu er finansieret af Museum Sønderjylland og Konsul Georg Jorcks Fond, bringer mange nye resultater. Vi vidste godt, at vogntypen kan følges langt tilbage i tiden, og at den havde udviklet sig til en østdansk og vestdansk type, hver med en række lokale udgaver, der adskiller sig fra hinanden hovedsageligt i forvognens konstruktion. Men alligevel blev det længere og mere indviklet end vi havde forestillet os som et par eksempler viser: Den vestlige forvognstype har forvogne med stangarme (kinninger). Den er udviklet på grundlag af forvogne med trækarme, som kelterne og romerne brugte i ældre jernalder på hestetrukne køretøjer som fx Dejbjergvognene. I århundrederne efter Kristi fødsel spredtes forvognstypen til hestetrukne arbejdsvogne i Nordtyskland, Hertug- Hans Rasmussens forlægstegning til arbejdsvogne af fynsk og jysk model. Tegning dateret 1941. 18 Køresporten 1 2010

Landmand Jens Kristian Nielsens tegning af landbrugsvogn fra Aars til Dansk Folkemål i 1929. Vognen har elementer fra 1860-70. dømmerne og Sydskandinavien, dengang beboet af germanske stammefolk, der levede af landbrug. Bønderne fremstillede selv vognene af grønt løvtræ og samlede delene med nagler (og eger) af udkløvet tørt træ helt uden søm og jernbeslag. Sådanne vogne med hjul uden styrt og beslag blev fremstillet helt frem til 1800 i bl.a. Midtjylland af de såkaldte Skovlovringer, der i vore dage er husket for deres seneste produkter, nemlig træsko, der også blev fremstillet af grønt og friskt træ. Men allerede i slutningen af 1600-tallet kommer der egentlige håndværkere på landet og de fremstiller finere vogne til bønderne (stadsvogn, færdesvogne) med styrthjul og tremmesider, som mindede meget om de såkaldte stolsvogne, der blev brugt af det finere borgerskab i byerne. De havde bemalede og svungne udskårne tremmefjæle der var højest bagtil som kastellet på et 1600-talsskib. De havde ophængte stole til kusk og passagerer og blev brugt til stadskørsel til byen, markedet eller kirken. Bagest i vognen stod den såkaldte pavestol, hvor husherren havde sæde som i den gamle kuskevogn (eller Koldingvogn), der blev anvendt af kongerne på kongevejene i 1580 erne. Baggrunden for professionaliseringen af vognhåndværket i slutningen af 1600-tallet på landet er formentlig det stigende behov for at få repareret rejsevogne på rigets hovedveje, der netop gik igennem landsbyerne. De store veje skulle forbedres og blev i den anledning opmålt af Ole Rømer 1697-99, men projektet blev ikke til noget, fordi man valgte at bruge ingeniørtropperne til at styrke fæstningerne omkring København og Fredericia. Den svenske besættelse af kongeriget nogle år forinden havde lært, at gode veje også kunne bruges af fjenden. Den østdanske type, der har forvogn med blokkinning (tyve), er faktisk en klassisk tømmersamling (lige overskramning). Den er formentlig udviklet langs den sydlige østersøkyst indenfor Den tyske Ordens eller Hansestædernes område og nåede til det sydlige Danmark, Hertugdømmerne og sydlige Sverige i ældre middelalder. Måske har den især været knyttet til overklassens og byernes finere vogne og brugt på adelsfruernes hængende karme (fruervogne), kendt fra folkeviserne. Yngre udgaver af denne vogntype, der har tilhørt en dansk prinsesse, er bevaret på Coburg i Bayern, og tidligere omtalt i Køresporten. Forvognen med blokkinning fortrænges efterhånden fra Jylland og det meste af Hertugdømmerne af den vestlige (med kinninger), men holder stand på landbrugsvognene på Sjælland, Øerne og Bornholm samt i det sydlige Sverige. I byerne og på herregårdene indføres den vestlige forvogn senest i form af de såkaldte holstenervogne (Hamburgervogne), der afløste de gamle færdesvogne i slutningen af 1700-tallet og brugt som person- og postvogne frem til ca. 1860-70, hvor de stort set overalt afløstes af fjedervogne med stålaksler og elliptiske trykfjedre, der netop har kinninger i fortøjet. De yngste udgaver af den østlige forvogn med blokkinning er i øvrigt tegnet af vognfabrikant Hans Rasmussen i den omtalte tegningssamling fra 1941, men allerede omkring 1950 var stort set alle de gamle trævogne afløst af fladvogne af stål med luftgummihjul. Køresporten 1 2010 19

KLINDT seletøj Vi har designet vores egen serie af seletøj. Der er 5 forskellige pris og kvalitetsgru p- per fra 1.900 kr. til 14.800 kr. Altid over 100 seler på lager. Se mere i forretningen eller på www.klindt.net KØREDÆKKEN Køredækkener i lækker sort uld med gråt kantebånd. Vores eget design med karabinhager til fastgørelse i rygnøglerne, samt velco til fastgørelse i gjorden og hintertøj/skagler. 4 størrelser. Model START SHETLAND (60 cm*) PONY (80 cm*) 259,- Andet tilbehør til kørsel: Nummer til seletøj i læder 99,- Nummer til vogne i læder 250,- Stopur til maraton 599,- Sikkerhedsvest 799,- Supergrip handsker i kunststof fra 99,- Kørehandsker i læder fra 259,- Køreforklæde i uld fra 199,- Køreforklæde i kunstlæder fra 299,- Bogart hat i blå, brun eller sort 349,- Australsk hat i læder 499,- Tophat, grå 1.399,- Hatte taske, beskytter den fine hat 199,- Jodphurs støvler fra 299,- Kørepiske fra 119,- Kørekegler: 1 sæt (2 kegler + 2 bolde) 599,- 5 sæt 2.500,- Beskyttere til ryg og bringe fra 199,- Liner i kunststof eller læder fra 299,- Seletøjstaske 360,- COB (100 cm*) FULL (120 cm*) 299,- *- målt fra rygstykke til hale. KLINDT RIDEUDSTYR Stevns Landevej 85 4660 St. Heddinge 56 50 41 08 www.klindt.net Hverdage 12-18 Lørdag 10-13

Kongelig køreglæde Pris 398,- kr. Af Ole Jespersen Kongelig køreglæde - med benzin og blåt blod i årene Af Martin Lund, udgivet af Nautilus Forlag 168 sider, indbundet, smudsomslag, format 24x30 cm, rigt illustreret i sort/hvid og farve. Det er ikke ofte, at vi omtaler nye bøger om bilhistorie i Køresporten, men vi gør gerne undtagelser, når der er tale om bilernes barndom og overgangen fra hestevogne. Journalist og automobilentusiast Martin Lund har lavet en umiddelbart indbydende bog om kongehusets biler gennem mere end 100 år. Historien begynder med den farverige franskfødte prinsesse Marie, der ud over at ride rundt på en tyr i Bernstorffsparken og køre i gig som Københavns æresbrandmajor også kørte den første kongelige bil over brostenene på Amalienborg Slotsplads. Allerede i 1902 fik hun på en automobiludstilling i København charmeret sig til en tur som passager i en bil, og i 1907 indkøbte hun kongehusets tidligste bil, en fransk Delaunay-Belleville, der i dag kan ses på Teknisk Museum i Helsingør som én af museets perler. Siden prinsesse Maries indkøb har medlemmer af den kongelige familie siddet bag rattet og på bagsæderne i en lang række af interessante og nøje udvalgte biler. Mere end 50 bilmærker har gennem tiderne stået for transporten af de danske kongelige, fastslår Martin Lund. I bogen følger vi de kongelige både som chauffører og som passagerer. Der omtales en lang række biler, herunder både den stadig anvendte Rolls Royce Silver Wraith Limousine Store Krone, dronning Ingrids elskede Jaguar og Tronfølgerens private Volvo Amazon. I et eksklusivt interview beretter prins Joachim om biler, racerløb og køreglæde, og bogen afsluttes med omtale af kronprins Frederiks Maserati 2008 og dronning Margrethes prøvetur i en Lexus hybridbil. Martin Lund fortæller om vognmesterens daglige arbejde, chaufførerne og den kongeblå lakering, og chauffør Flemming Buhl beretter om chaufføruddannelse, etikette og livet som kongelig chauffør. Disse beretninger vil ganske givet gå over i historien som dokumentation. De første automobiler var bygget op over hestevogne, og derfor var det naturligt, at det var karetmagerne, der dannede grundlag for det håndværksfag, der opstod med den begyndende automobilfabrikation i Danmark umiddelbart efter første verdenskrig. En af disse karetmagere var Hans Jensen fra Højer. Han havde overtaget virksomheden efter sin far J. H. Jensen i 1918. Hans Jensen ændrede karetmagervirksomheden til en blomstrende karosserifabrik, og Martin Lund fortæller om Jensens leverancer til både Christian X og ikke mindst Dronning Alexandrine, der selv var rutineret bilist (og kusk, red.). Martin Lund har tydeligvis lagt et virkeligt stort arbejde i at få styr på de mange biler, der har været i kongehusets eje, og entusiastisk fortæller han om de forskellige fabrikaters historie. Man kunne godt ønske sig, at forfatteren havde gennemgået manuskriptet en ekstra gang, for der er en del unødige stavefejl og meningsforstyrrende formuleringer i teksten. Jeg skal ikke gøre mig klog på det tekniske omkring bilfabrikaterne, modelbetegnelserne og forhandlerne, for det har jeg ikke forstand på, men Dansk Veteranbil Klubs medlemsblad har mildest talt ikke været begejstret for bogens biltekniske indhold, der åbenbart flere steder er direkte forkert. Det er uheldigt, for Kongelig køreglæde er ellers en flot bog, der måske endda vil blive brugt som reference fremover. Læs mere på www. forlagetnautilus.dk. Køresporten 1 2010 21

Dansk Køre Forbund www.koereforbund.dk Formand: Per Ole Rothmann, Stendisvej 51, 7830 Vinderup, Tel. 9695 4040, 5151 0239, per@rothmanns.dk Sekretær og kasserer: Anette Holst Irming, Nørrelyst 13, 7080 Børkop, tlf. 7586 2577, holst.irming@mail.dk Fra formanden forene kræfterne. Specielt for i år er der dog sket en usædvanlig ændring, idet Ib Møller har valgt at stoppe som præsident. Ib står for mig som indbegrebet af Dansk Køre Forbund og det er selvfølgelig med vemod at tage afsked med Ib på præsidentposten - Tak for indsatsen! Det eneste der kan vende vemod til glæde er, at Jens Svenningsen er blevet valgt som ny præsident i forbundet - og med en sådan kapacitet i spidsen er jeg personligt meget glad for at overtage posten som formand. Hvad kan vi forvente af det nye år? Så skriver vi 2010, og det nye år er allerede godt i gang. Specielt indendørs stævnerne nyder god tilslutning, men også de mere vinterlige sysler, med klargøring af udstyr og planlægning af stævner, er i fuld gang landet over. Det forgangne år Jeg vil ikke dvæle ved aktiviteterne, som blev gennemført landet over i 2009, men blot konstatere, at vi er meget privilegerede med gode landsdækkende arrangementer. Mere end ét arrangement i gennemsnit pr. dag blev der afholdt i 2009, så der har været noget for alle. Som altid ved hovedbestyrelsesmødet er der nogle kræfter, som trækker sig lidt tilbage for at lade andre komme til, og i år er ingen undtagelse. Besætningerne er i nogle udvalg blevet ændret, og et par udvalg er blevet slået sammen for at Ud fra aktivitetskalenderen kan jeg se, at alle igen i år har lagt sig i selen for at tilbyde alle medlemmerne et uforglemmeligt år i hestenes tegn. Som ny formand stiller jeg selvfølgelig mig selv spørgsmålet: Tilbyder selskaberner/foreningerne nu også aktiviteter for alle? Hvis man kigger kalenderen grundig igennem, kan man se, at der tilbydes alle former for aktiviteter. Det er med stor glæde, at jeg kan konstatere, at over halvdelen af de tilbudte aktiviteter er for bredden af medlemmerne, nemlig træning og andet (andet dækker over alt fra medlemsmøder til seletøjssyning). Turkørsel har også en meget høj andel af aktiviteterne med over 40 tilbud på landsplan. Det mindste udbud finder vi ved den nyeste gruppe, nemlig junioraktiviteter. Her kan jeg kun komme med en opfordring til alle selskaberne, om at hjælpe de fremtidige kuske på vej og skabe flere aktiviteter på området - Juniorudvalget står altid klar til at hjælpe. Hvad kan I forvente af den nye formand? Medlemsskaren i Dansk Køre Forbund er utrolig forskellige, og min hovedopgave bliver derfor at 22 Køresporten 1 2010