Falck Køreklar Kør årstiden sikkert i møde
Det danske vejr er lidt af hvert Det kræver sin mand eller kvinde at holde hovedet koldt i en varm bil og hjulene på vejen i glat føre. Og det kræver sin kølervæske at leve med minus 25 C i januar og plus 25 C i juli. Falck Køreklar ruster dig og din bil til al slags vejr og øger trygheden i trafikken ved at styrke dine evner som bilist. For nok er Falck kendt for at rykke ud, når noget går galt. Men vi vil meget hellere hjælpe dig til at sætte ind før, så du selv bestemmer, hvornår vi ses.
Falck Køreklar lever op til sit navn Falck Køreklar handler om at sikre dig og din bil, så du kan bevæge dig trygt rundt i trafikken og gå årstiden i møde uden ubehagelige overraskelser. Abonnementet inkluderer blandt andet to årlige hjulskift og grundige tjek af bilen. Skift af hjul Få klaret det halvårlige skift af vinter/ sommerhjul med Falck Køreklar. Vælg selv et Falck Bonusværksted og bestil tid, når vinterhjulene skal på eller omvendt. Mens hjulene skiftes, udfører vi et sæsontjek på din bil. Tjek på det hele Mekanikeren finkæmmer din bil med fokus på sikkerhed, komfort og funktion. Til slut får du en skriftlig rapport samt et uforpligtende tilbud på eventuelle udbedringer. Bedre bilist Test dine egne evner som sikker bilist eller lær at håndtere små og store udfordringer. Vælg mellem et glatbanekursus på et professionelt testanlæg eller bliv undervist i førstehjælp af Falcks erfarne reddere.
Der findes ikke dårligt vejr. Kun forkert fodtøj. Mere end 500.000 gange om året rykker Falck ud for at hjælpe danske bilejere i uføre. Vores reddere ser lidt af hvert, men én ting står klart: I glat føre bør ingen køre ud uden vinterdæk. Derfor er to årlige hjulskift en del af Falck Køreklar, der også sikrer, at bilens andre vitale dele bliver grundigt tjekket. Professionelle fagfolk undersøger bilen til bunds, så du er sikker på, at alt virker, som det skal. Fra sikkerhedsudstyr og styretøj til motor og lygter. Når alt er efterset, får du en rapport, som viser status på din bil. Er der noget galt, får du et tilbud om udbedring. Det er vejledende og helt uforpligtende. Nogle venter med at skifte hjul, til der er sne i vejrudsigten. Faktisk skal temperaturen ikke meget under 10 grader, før du får bedre vejgreb med vinterdæk. Og omvendt om foråret, selvfølgelig. Selv hvis man ser bort fra sikkerheden, er pengene givet godt ud. Du får ikke repareret mange buler for prisen på fire vinterdæk. Bare spørg dit forsikringsselskab. Niels Nielsen, Falck Bonusværksted
Et par gode råd på vejen Du skal kun gøre ganske lidt for at øge sikkerheden markant. Undersøg jævnligt sikkerhedsudstyret og udfør en række små tjek, så gør du din bil mere sikker og trafikken mindre lunefuld. Tjek mønsterdybden Dækkenes mønsterdybde sikrer, at din bil har godt vejgreb. Minimumskravet til personbiler er 1,6 mm, men en mønsterdybde på over 3,0 mm anbe fales, hvis du vil have et godt og sikkert vejgreb. Efterse dine viskerblade Slidte eller revnede visker blade trækker striber over forruden, som hindrer udsynet i både vådt og tørt føre. Personalet på tankstationen kan hjælpe dig med at finde den rigtige type til din bil. Korrekt sikkerhedsudstyr Selekniv og glashammer er livsvigtige redskaber, hvis en tilskadekommen er fastklemt, eller hvis du ikke selv kan komme ud. Placer det, så det er til at få fat i fra førersædet. Husk også at have en ildslukker i bilen. Tjek førstehjælpskassen Kig i den jævnligt og sørg for, at den altid er fyldt op. Placer den sammen med selekniv og glashammer, så den er let at komme til, hvis du får brug for den. Husk tæpper Med et par tæpper i bagagerummet kan eventuelle tilskadekomne holdes varme. Tæpperne kan også bruges som støtte og underlag, hvis det bliver nødvendigt.
Sikker bag rattet Med Falck Køreklar får du mulighed for at udvikle dig selv som tryg og ansvarlig bilist. Du kan vælge mellem to forskellige kurser. Glatbanekursus Test dig selv i glat føre i din egen bil. Vi gennemgår basal køreteknik som bremseog undvigeøvelser, kurvekørsel, parkering m.m. Kurset varer 2,5 time og kombinerer teori og praksis med et godt øje til den passive sikkerhed. Bl.a. hører du om værdien af at indstille nakkestøtter og sikkerhedsseler korrekt. Undervisningen foregår flere steder i landet. Førstehjælp Lær at reagere korrekt, hvis uheldet er ude, eller en livstruende situation opstår i trafikken. På kurset bliver du undervist af garvede Falck reddere, som ikke slipper dig, før du er fuldbefaren i hjertemassage og mund til mund.
Falck Køreklar med det hele Abonnementet omfatter to halvårlige hjulskift og tjek af bilen samt et valgfrit kursus hvert femte år. SÆSONTJEK Test og kontrol af bilens funktioner, sikkerhedsudstyr og forsyningsniveauer inkl. statusrapport og vejledende tilbud på evt. reparation. HJULSKIFTE Skift af egne hjul fra vinter til sommer og omvendt på valgfrit Falck Bonusværksted. kontrol af slidbaner og mønster dæktryk VALGFRIT KURSUS Adgang til køreteknisk kursus på glatbane eller undervisning i førstehjælp af erfarne Falck reddere. Yderligere kursuspladser kan købes efter aftale. Sikkerhed sikkerhedsseler børnesikring olieniveau glas viskerblade Komfort lygter sprinklervæske motorgang servicestatus kobling Kontrol bremser støddæmpere styretøj udstødning
105716 0888-P 05.2010 Falck Danmark A/S Du kan læse mere om Falck Køreklar på falck.dk, hvor du også kan bestille abonnementet direkte. Eller du kan ringe på 70 10 20 31.