Erfarne bilisters gode vaner

Transkript

1 Erfarne bilisters gode vaner 25 3 Erfarne bilisters gode vaner De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister. De mange års erfaring med at køre i trafik ken har givet dem indblik i, hvordan man skal løse de forskellige situationer, som op står i trafikken. Det giver et overblik og et overskud i trafikken, som gør ældre bilister sikre. Erfaring er dog ikke det samme som rutine. Rutinen kommer, når man øver sig og holder sine erfaringer ved lige. Det kræver regelmæssighed. Det at køre bil er konstant en træningssag. Du bliver kun en god bilist, hvis du øver dig i at køre bil. Gode bilister er ikke fødte til det; de øver sig hele tiden og holder sig i form ved at træne deres opmærksomhed og rutiner. Hvis du synes, din rutine er rustet lidt, kan du altid købe et par køretimer hos en kørelærer uden, at dit kørekort er i fare for at blive inddraget.

2 26 Erfarne bilisters gode vaner Der findes et utal af måder, man vælger at køre bil på. De fleste mennesker benytter sig bevidst eller ubevidst af én eller flere kompensationsstrategier. En kompensationsstrategi er en vane eller et princip, som du vælger at køre bil efter. Nogle bilister vælger at tage forholdsregler, som hjælper dem til at fokusere på deres kørsel, andre vælger at køre sikre omveje til deres bestemmelsessted for at undgå komplekse kryds, rundkørsler eller motorvej. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilke strategier man bruger, fordi vi ved, at nogle ulykker sker, fordi man ikke holder kørefærdighederne ved lige. Den trafiksikre rute Flere ældre bilister vælger at køre en lille omvej, således at de kører på en rute, hvor der er færre udkørsler, mindre trafik, eller hvor der i stedet for er signalregulerede kryds eller bedre oversigtsforhold. Det giver på sigt en længere køretur, men det kan give bilisten en oplevelse af mere tryghed under kørslen ved at fravælge de stressende situationer. En trafiksikker rute kan også være at køre i velkendte områder og lade være med at køre steder, man ikke kender. Vær bevidst om, hvad der virker for dig, så du bedre kan sige fra, hvis du kommer i en situation, du ikke føler dig tryg ved. Det kan også være en god ide at træne nogle af de situationer, du er utryg ved, men uden andet pres. Hold pauser Når man kører langt, skal man mærke efter og holde pauser. Det er en krævende opgave at køre bil; man bruger mange kræfter både i hovedet og i kroppen. Kroppen har brug for at blive ladt op og strakt igennem. Kør ind til siden. Nyd udsigten og gå en lille tur rundt om bilen. Tag gerne termokanden med og nyd en kop kaffe eller te, mens du holder pause. Fokus på kørslen Nogle bilister øger deres fokus på selve køreopgaven ved at fjerne eller undgå forstyrrende elementer. Et eksempel kan være kvinden, der slukker for radio og mobiltelefon, når hun kører, eller manden, der ikke vil samtale under kørslen; begge dele fordi de ikke vil forstyrres under kørslen. Begge vaner eller strategier er gode, fordi de sikrer bilistens fulde opmærksomhed på kørslen.

3 27

4 28 Erfarne bilisters gode vaner Kørsel i mørke, dårligt vejr eller føre Det kræver mere energi og opmærksomhed at køre bil, når det er mørkt og glat eller vådt. Nogle bilister vælger at undlade at køre bilen i mørke. De lægger deres aftaler i dagslys og mødes til aktiviteter og besøg i de timer, hvor det er lyst. Andre bilister kører helst ikke bil, når vejret er dårligt. Det betyder, at nogle bilister ikke kører bil i vinterperioden, eller når der er sne eller slud på vejen. Andre bilister kører kun bil på oplyste veje og ad kendte ruter, når mørket falder på. Husk, med alderen bliver vores evne til at skelne kontraster ringere, og det kan også give problemer med blænding i dagslys og mørke. Læs mere om synet i kapitel 8. Hvor hurtigt skal man køre? Når man bliver utryg eller distraheret, reducerer man ofte sin hastighed. Det kan være en god idé at sætte farten lidt ned, hvis der sker noget uventet, eller man skal køre forbi en cyklist eller en skole. Det er dog ikke tilrådeligt at køre meget langsommere end hastighedsgrænsen, da store forskelle i hastigheder kan være med til at skabe farlige situationer. Det er vigtigt at følge både trafikken og (over)holde hastighedsgrænsen.

5 Erfarne bilisters gode vaner 29 Hvem skal køre bilen? De fleste mænd er mere rutinerede bilister end kvinder. Det er der en god grund til, for de øver sig nemlig. Mange ægtepar vælger en kørselsstrategi, der sætter manden bag rattet og kvinden på passagersædet. Det kan der være mange grunde til, men som oftest er det en indgroet vane, fordi bilen typisk opfattes som mandens domæne. Det betyder også, at mænd har bedre mulighed for at kunne vedligeholde deres kørefærdigheder, men det giver også mænd et meget stort ansvar for parrets kørsel og mulighed for at komme ud. Ældre kvinder undlader oftere og tidligere end mænd at forny deres kørekort. Det er en dårlig idé, fordi mange kvinder lever sammen med en ældre mand, og mændene derfor rammes først af aldersbetingede sygdomme og skavanker. Så står kvinden måske med en bil, som hun ikke tør eller kan køre, hvis manden ikke længere kan. Derudover har mange mænd svært ved at bede om hjælp, når køreopgaven vokser dem over hovedet. Det kan være svært at mærke en aldersbetinget sygdom tage fat og vide, at man er den eneste i husstanden, der kan køre bilen. Det er bedre at være to, også til at dele bilkørslen.

6 30 Erfarne bilisters gode vaner Det kan være en god ide at tale åbent om, hvem der skal køre bilen, og hvem der trænger til at vedligeholde sine kørefærdigheder. Man kan også lave aftaler om at skiftes til at køre på dagsbasis, eller at den ene kører bilen på ulige datoer og den anden på lige datoer. Det er en dårlig ide, hvis den eneste køreerfaring, man får, er ved at køre bilen hjem om aftenen fra festen, når manden har drukket et par genstande. Snak om erfaringer Hvis man med årene bliver utryg ved bestemte former for kørsel, er det godt at turde tale om det. Der er f.eks. en del bilister, som ikke kan lide at køre bil, når det er mørkt. Det kan der være gode grunde til; hvis man f.eks. har fået tunnelsyn, så ser man ikke så godt i mørke, og så er det bedre at overlade mørkekørsel til andre. Men utryghed kommer også, når man ikke vedligeholder sine færdigheder, og det kan begrænse ens muligheder, hvis man pludselig ikke længere tør køre på motorvej, ad nye ruter, i mørke eller dårligt vejr. Så er der måske kun den korte tur til indkøb i lokalområdet tilbage. Tal også om, hvordan I bedst deles om kørslen, også de lidt længere ture. Det er rigtig godt at køre nye ruter og tage andre veje, end dem man normalt kører. Det skærper sanserne og køreevnerne. Hvis I f.eks. bliver usikre på indfletning på motorveje, så kør en tur på tidspunkter og dage, hvor I ved, at der ikke er så meget trafik, så er det tryggere at prøve det i et roligt tempo. Er der nogle kørevaner, du burde ændre, og andre du gerne vil slippe helt af med? Kender du nogen i din omgangskreds, der har en kørevane, som du synes er god?

7 31 Erfarne bilisters gode råd Vi skiftes til at køre bil, jeg kører på de lige datoer. Jeg kører aldrig bil, når det er myldretid Hold en pause og stræk benene, når du skal køre langt Jeg tager en årlig køretime hos en kørelærer, det er julegaven til mig selv Jeg føler mig utryg ved de store nye rundkørsler, så jeg øver mig i dagtimerne. Når jeg får ny bil, tager jeg altid et genopfriskningskursus på et køreteknisk anlæg, så jeg kender den nye bil. Jeg kan ikke lide at køre, når det er mørkt eller regner, så det gør jeg ikke. Jeg hader at flette ind på motorvejen, så jeg kører kun på landevej.

8 32 Interviews med ældre bilister har vist, at visse manøvrer i trafikken volder større udfordringer end andre. Nogle af disse manøvrer vil kort blive gennemgået i dette kapitel.