Eksempler på nye lovende værdikæder 1



Relaterede dokumenter
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Proteinudnyttelse i græs

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Det Biobaserede Samfund

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

Biogas. Fælles mål. Strategi

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Bioprocessering af proteinafgrøder

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Afgrøder til bioethanol

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Robust og bæredygtig bioenergi

Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi

Biogasutvecklingen i Danmark

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Inbicon Demonstrationsanlæg

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Det danske biogassamfund anno 2015

REnescience et affaldsraffinaderi

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

STRATEGI Sektor for Økologi

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Grønne Industrisymbioser

Transkript:

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner Reststrømme fra industri hvor betydelige dele er miljø-certificeret (MSC) Discardforbud giver store mængder ny biomasse Fiskeolie-udvinding er kendt teknik, fiskehydrolysatproces under Forskning ( af enzymer etc.) Iværksætte forsøg i kommerciel skala Blå biomasse: makroalger Kosmetik, fødevareingredienser, fødevarer, sundhedsprodukter, polymerer Bruges kun sporadisk kystregioner Anlæg vil fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet, men bæredygtigheden vil afhænge af valg af lokalitet m.m. Udbredt kommerciel udnyttelse i Asien, på sstadiet i DK Forskning og Grøn biomasse: Græs, kløver og andre planter eller grønne plantedele Udvinding af protein (til foder) og evt. også af højværdiprodukter (som vitaminer og fødevareingredienser), udnyttelse af fiberrig rest Grovfoder, biogas eller gødning til økologisk jordbrug Potentielle jobs i raffinerings-sektoren og foder- og fødevareingredienssektoren Kan mindske afhængigheden af importeret sojaprotein Optimeret jordudnyttelse Øget af Dyrkning og logistik er velkendt, proteinudvinding foregår i pilotskala og enkelte fuldskalaanlæg. Der arbejdes på mere effektive raffineringsmetoder Forædling af nye sorter som bedre kan optage kvælstof og dermed har højere proteinindhold og kvalitet Flere typer biomasse skal inddrages for at 1 Kilde: Medlemmer af det nationale bioøkonomipanel 2 Bæredygtighed omfatter både miljømæssige-, klimamæssige-, økonomiske- og sociale aspekter. 1

flerårige afgrøder vil dels reducere tab af næringsstoffer og pesticider fra landbruget (mindre miljøbelastning) dels medvirke til opbygning af kulstof i jorden (mindre klimabelastning) og et nyt pilotanlæg vil blive etableret på AU Foulum inden udgangen af 2014. Der foregår allerede planteforædling for at øge biotilgængeligheden af fx protein, så fremskridt på dette område kan ske hurtigt Nye metoder til omdannelse af grøn biomasse til flydende brændstoffer er under udforskning. Et pilotanlæg er under etablering på AU Foulum. sikre stabil helårsforsyning Udvikling og opskalering af anlæg til produktion af foderprotein og højværdiprodukter Udvikling af konkurrencedygtige metoder til omdannelse af fiberdel til energi og/eller andre formål Svært af løfte for erhvervet alene, behov for samfundspartnerskab Grøn biomasse: Alternative proteinafgrøder Protein til bl.a. foder fra alternative proteinafgrøder som fx kløver, græs, hestebønner Foder Mulighed for at erstatte importeret protein med hjemlig produceret protein Der er en vis erfaring med dyrkning af disse afgrøder, hvilket vil kunne fremrykke en Der er behov for et offentligt-privat partnerskab, som kan understøtte den og dyrkning af alternative proteinafgrøder, som ikke kan finde sted på erhvervsøkonomiske vilkår 2

Gul biomasse: Halm og andre celluloseholdige bi-produkter Bioraffinering omdannelse til sukkerstoffer og lignin, der kan bruges som råmateriale til produktion af 2. generations biobrændstoffer og biomaterialer Forbrænding, dybstrøelse, nedmuldning Potentiel jobskabelse og teknologieksport Nyttiggørelse af dansk forskning og, muligheder for videre innovation Afprøves pt. på storskala- anlæg i Kalundborg. Industrielt anlæg under etablering i Maabjerg Skabelse af marked for 2. generations bioethanol. Opmærksomhedspunkter og r: - Der er behov for støtte til de første storskala anlæg til produktion af flydende brændstoffer ud fra halm -biobrændstoffer er fritaget for CO2 afgift, men der skelnes ikke mellem, hvor meget de bidrager i co2 reduktion og om de er baseret på bi- og restprodukter Brun biomasse: Træ, særligt sekundære kvaliteter Produktion af gas evt. med opgradering af gas til naturgas ved forgasning af træ på lokale anlæg. Biomassen bliver ikke produceret i fuldt omfang. Afbrændings som træflis Den større mængde træ forventes at skabe ca. 1.000 nye blivende jobs i og omkring den direkte forsyningskæde, yderligere jobs Afsætningen vil sikre bedre arealudnyttelse samt varig forøgelse af kulstoflagret. Lokalt anlæg kører i Harboøre. Gassen kan på sigt opgraderes til naturgas. Afsætning vil føre til -Udvikling af mere højværdiprodukter fra C5 og C6 sukker polymerer Der skal være afsætningsmuligheder for biomassen også på kort sigt, f.eks. til afbrænding (indtil det kan bruges 3

på anlæggene Mulig teknologi-eksport at biomasseproduktionen optimeres (i alt 5-15 år) højværdiprodukter) Restprodukter fra kødproduktion Opgradering af kødprotein samt energi Kød og benmel, foder Forventet årlig værdiforøgelse på 0,5 til mere end 1 milliard kr. fødevaresektoren en Ressource og logistik findes allerede, kødprotein-proces skal tilpasses og godkendes Ændret fødevareregulering er nødvendig Udvikling af processer og produkter samt regulatoriske undersøgelser og godkendelser Restprodukter fra mejeriproduktion Valleproteiner En del af vallen bruges til diverse fødevareprodukter Stor og stigende efterspørgsel efter animalske proteiner, herunder fra valle Fastholdelse af job og muligvis skabelse af nye. Ressource og logistik findes, igangværende processer skal udvikles yderligere Generisk forskning til at understøtte den kommercielle produkt, som virksomhederne selv foretager; suppleret af indsats inden for forskning og En af de hurtigst voksende sektorer i DK, teknologieksportpoten-tiale Usorteret husholdningsaffald Biogas og nye materialer fra husholdningsaffald: Via Renescience processen skabes Direkte forbrænding Potentiel jobskabelse pga. eksportpoten- 4, recirkulering af næringsstoffer (P), ReneScience biovæske afprøves pt. på storskalaanlæg Regulering forhindrer pt. recirkulering af næringsstoffer, fordi afgasset materiale ikke må udbringes på

biovæske der kan give basis for mikrobiel produktion af materialer eller biogas tialet produktion af lagerbar energi og nye mere højværdi produkter marker Forskning og vdr nye materialer fra renescience biovæsken Proteinholdigt foder Forbedret foder/proteinoptag hos husdyr ved at øge biotilgængelighed og specificitet af fx protein i foder Foder Anseelig jobskabelse i fødevaresektoren Betydelige muligheder for at optimere n af den dyrkbare jord til gavn for miljø og klima Mindske tab/affald Betydelige danske styrkepositioner indenfor plante- og dyreforædling samt indenfor ingrediensog fodersammensætning Erhvervet har svært ved selv at løfte sopgaven, der er behov for et samfundspartnerskab 5