Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget efter hvert folketingsvalg. Ombudsmanden skal kontrollere, at de forskellige myndigheders sagsbehandlinger og afgørelser er lovlige. Ombudsmanden kan selv tage sager op, eller kan undersøge sager, som borgene har klaget over. Han tager altså ikke stilling til det faktuelle i en sag som Det Sociale Nævn gør f.eks. om en borger er berettiget til førtidspension. Det er ikke alt, man kan klage over til ombudsmanden. En klage skal omhandle en forvaltningsmyndighed, fx en kommune. Man kan klage, hvis man mener, at denne myndighed har tilsidesat lovgivningen eller har begået andre forsømmelser i behandlingen af en sag. Man kan fx klage over et afslag på en ansøgning, sagsbehandlingstiden, eller den måde kommunens ansatte har håndteret sagen. Folketingets Ombudsmand beskæftiger sig dog ikke med alle dele af den offentlige forvaltning, fx ikke Folketinget, regeringen, kommunalbestyrelser og domstole. Desuden er der en række nævn, som man ikke kan klage til ombudsmanden over, fx Flygtningenævnet. Man kan heller ikke klage over private selskaber og personer. Hvis man ønsker at klage til ombudsmanden, skal det ske inden et år efter, at det man vil klage over, er sket. Desuden skal man, inden man henvender sig til ombudsmanden, have brugt de muligheder, der er for at klage til andre myndigheder, fx et klagenævn eller til chefen for en sagsbehandler. Man kan både klage til ombudsmanden mundtligt og skriftligt og det er gratis at klage. Ombudsmanden gennemgår de indsendte klager, og vil herefter enten svare 81
at klagen undersøges nærmere at klagen ikke kan undersøges, fx fordi andre klagemuligheder ikke er udnyttet at klagen afvises. Hvis man får medhold i en klage, og ombudsmanden mener, at der er sket en fejl, kan han vælge at kritisere den pågældende myndighed. Han kan også opfordre myndigheden til at tage sagen op igen. Myndighederne har dog ikke pligt til at følge ombudsmandens opfordring. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ombudsmanden ikke selv kan træffe en ny afgørelse i en sag. Det kan kun myndigheden gøre. Ombudsmandens opgave er altså at forklare myndigheden, at den efter hans opfattelse har taget fejl. Retshjælp Gratis advokathjælp Advokatvagten Juridisk skadestue Advokaternes retshjælp Familieforsikring I det danske retssystem findes en række ordninger, hvorefter man kan få gratis advokathjælp eller tilskud til advokatbistand. I nogle tilfælde kræver det, at man har en indtægt under en vis grænse. Hos advokatvagten kan alle, uanset indtægt, få en mundtlig rådgivning og vejledning om juridiske opgaver. Det kan f.eks. være spørgsmål om skilsmisse, arveregler, køb og salg af fast ejendom mm. Rådgivningen er anonym, og alle kan bruge den. Man kan ikke få direkte sagsbehandling i forbindelse med sine spørgsmål, da hjælpen kun omfatter råd og vejledning. Der er altså tale om en hurtig og helt grundlæggende rådgivning. Man kan betegne det som en slags juridisk skadestue, hvor man hurtigt forsøger at afdække problemets karakter og de muligheder, der er for at få det løst. Advokaternes retshjælp giver mulighed for at få én konsultation, hvor man kan få rådgivning om dagligdagens juridiske spørgsmål. Ved juridisk hjælp, som indebærer konkret juridisk sagsbehandling, er prisen afhængig af den enkelte sags karakter. Mange har i forbindelse med en familieforsikring mulighed for gratis hjælp eller tilskud til advokatbistand. Opgave Du yder både personlig og praktisk hjælp til en ældre borger. Borgeren er meget utilfreds med hjælpens omfang og ønsker at klage. Hvordan vil du vejlede denne borger, og hvilke andre opgaver har du i denne forbindelse? 82
106 Alvorligt syge Pasning af nærtstående i eget hjem For en borger, der bliver alvorligt syg, får et indgribende handicap, eller som er døende, kan det virke nærliggende at blive
Pleje i eget hjem Nærtstående Orlovsordning Hospice indlagt på et sygehus for at kunne modtage den helt rigtige pleje eller behandling. Indlæggelse på et hospital er dog ikke den eneste mulighed. Såfremt borgeren ønsker det, kan han også vælge at blive plejet i eget hjem af en nærtstående person. En nærtstående i denne sammenhæng kan f.eks. være en ægtefælle, en datter eller en god ven, som han har en særlig relation til. Betingelserne og reglerne er forskellige afhængig af, om det handler om pasning af en person med et handicap eller om pleje af nærtstående, som er døende, men i begge situationer er der mulighed for at søge om en orlovsordning. For døende er der også mulighed for at tilbringe den sidste del af livet på et hospice. Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Kronisk eller langvarig lidelse Orlov Løn En person med tilknytning til arbejdsmarkedet kan ansættes af kommunen med løn i op til seks måneder til at passe en nærtstående i hjemmet. Det er en betingelse, at personen har behov for pasning, har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Alternativet til pasning i eget hjem skal være døgnophold uden for hjemmet eller et plejeforhold, som svarer til et fuldtidsarbejde. I forbindelse med ansættelsen udarbejder kommunen en aftale om de konkrete pasningsforhold. Ordningen giver ret til orlov fra personens sædvanlige arbejde, og kommunen udbetaler løn til den ansatte. Formålet med ordningen er at give familien de bedste betingelser for i en begrænset periode at kunne varetage pasning og omsorgsopgaver for en svært syg slægtning, samtidig med at man kan bevare tilknytningen til sit arbejde. En person kan for eksempel passe sin slægtning, mens det vurderes, om døgnophold uden for hjemmet er den bedste løsning fremover. På den måde kan den syge få ro til alle de overvejelser, de praktiske opgaver og den følelsesmæssige belastning, der er i sådan en situation. Pasning af døende i eget hjem (plejevederlag) For en person, der er døende, og som ønsker at tilbringe den sidste tid i eget hjem, er der en mulighed for at blive passet af en nærtstående. Formålet med ordningen er udelukkende at forbedre den døendes livskvalitet i form af omsorg, pleje og lindring i den sidste levetid. 107
Plejevederlag Betingelser Det er uden betydning, om personen, der påtager sig plejeopgaven, er i arbejde, arbejdsledig, studerende, folkepensionist, førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager. Plejevederlaget, som udbetales til den nærtstående, skal ses som godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som hun ville have ret til i tilfælde af egen sygdom, dog med et beløbsmaksimum. Ordningen skal sikre, at alle, der måtte ønske at passe en nærtstående døende, kan sige ja til opgaven, uden at det har alt for store økonomiske konsekvenser, og at det af den årsag skulle afholde nogen fra at påtage sig opgaven. Det er en betingelse for hjælpen, at: en læge har fastslået, at yderligere behandling er udsigtsløs levetiden er kort (skønnet at vare 2-6 måneder) det ikke er nødvendigt med sygehusophold eller lign. 108 Frivillighed Grundig information Hjælp til medicin mm. Desuden kræves det, at den døende og personen, der påtager sig plejearbejdet, er enige om ordningen, således at plejeforholdet baseres på frivillighed. At pleje et døende menneske kræver en stor mental forberedelse, da hjælpen kan være en både fysisk og psykisk belastende opgave. Derfor er det også vigtigt, at den nærtstående får en grundig information om den døendes sygdom, det forventede forløb og om hvilke muligheder, der er for hjælp undervejs. Da døende personer, som ønsker at blive plejet i eget hjem, ikke skal påføres udgifter, som de ikke ville have haft underindlæggelse på et sygehus, yder kommunen hjælp til sygeplejeartikler og lignende uden hensyntagen til den døendes og familiens økonomiske forhold. Hvis den døende under indlæggelse kunne antages at have fået brug for fysioterapi eller psykologisk bistand, kan også denne hjælp ydes i eget hjem. Det samme gælder for personer, der plejes på hospice. Desuden kan den døende i henhold til sundhedsloven få dækket hele udgiften til lægeordineret medicin, hvilket både omfatter håndkøbs- og receptpligtig medicin. Tilskuddet skal søges i Lægemiddelstyrelsen og det er den behandlende læge, der står for ansøgningen. Det har ingen betydning om medicinen er tilskudsberettiget eller ej. Foruden den hjælp, som den nærtstående påtager sig, kan det være nødvendigt, at den døende også får hjælp til f.eks. personlig pleje eller praktisk hjælp, hjemmesygepleje, smertebehandling, døgnpleje, hjælpemidler, herunder boligindretning, eller aflastningsophold. Derfor er det vigtigt, at der fra plejeordningens begyndelse etableres et tæt samarbejde med blandt andet hjem-
meplejen i kommunen. Da en døende ofte kan have behov for lægelig bistand eller korterevarende hospitalsophold, skal også den praktiserende læge og hospital inddrages i samarbejdet. Plejevederlagsordningen bortfalder ikke på grund af en evt. hospitalsindlæggelse under forløbet. Ved den plejekrævendes død ophører retten til plejevederlag. Da det ikke kan forventes, at den pårørende kan påbegynde sit arbejde umiddelbart efter dødsfaldet, har hun ret til plejevederlaget i op til 14 dage efter dødsfaldet. Hospice Gratis tilbud Visitationskriterier Hospice er et sted, hvor alvorligt syge og døende mennesker kan opholde sig og få en omsorgsfuld pleje og lindrende behandling i den sidste tid af livet. På hospice arbejder der læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, præster, psykologer og flere steder også diætister, socialrådgivere og musikterapeuter. Foruden lønnet personale har hospice tilknyttet frivillige medarbejdere, der kan udføre arbejde af såvel omsorgsmæssig som praktisk karakter. Målet for opholdet på hospice er at give de døende og deres pårørende en så meningsfuld oplevelse af den sidste tid af livet som overhovedet muligt. Hospice er for alle uanset alder og religioner, og det er et gratis tilbud. For at komme på hospice, skal man opfylde visitationskriterierne, som er fastlagt af det enkelte hospice. Det kræver sædvanligvis en henvisning fra en læge. Opgave Hvor findes der hospice i Danmark? Find det nærmeste hospice på nettet og diskuter værdigrundlaget. Diskuter med dine holdkammerater, om hjemmeplejen kan yde en tilsvarende pleje og omsorg. 109