Rapport fra udvekslingsophold



Relaterede dokumenter
Rejserapport. Navn: Katrine Winkler Sørensen. Rejsekammerat: Lone Kristensen. Hjem-institution: Viborg Sygeplejeskole

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Julies rejsebrev fra Thailand

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Norge Stavanger. Modul 6 forår Rikke Juul Olsen. Camilla le Févre Simonsen. UCC Nordsjælland - Sygeplejerskeuddannelsen

Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Rejsebrev fra udvekslingsophold

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Rapport fra udvekslingsophold

Hvorfor valgte du at tage på udveksling?

REJSEBREV FRA ENGLAND

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra Edinburgh

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Børnehave i Changzhou, Kina

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Camilla Wolf Olsen udveksling til Helsinki/Helsingfors i Finland i modul 11

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april Rejsebrev fra Malaga

Udveksling til: Málaga, Spanien Navn: Tine Hollendsted Hjem-institution: Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Holdnummer: Sep11B

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Rejsebrev fra udvekslingsophold. Udveksling til (land): Navn: Tlf. nr: Hjem-institution: Holdnummer: Værts-institution/Universitet:

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Rejsebrev fra Australien

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra udvekslingsophold. Hjem-institution: University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Holdnummer: SOA10

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af Styr Livet Kursus

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Hvorfor jeg valgte at tage på udveksling?

Med Pigegruppen i Sydafrika

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Rapport fra udvekslingsophold. Udveksling til Kina: SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK. Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl

Periode: 2 Nov - 31 Jan 2010 Modul 6: Primær sektor Hospital: Lira referal Hospital Skrevet af: Anika Dahl og Eva Galbiati Må gerne udleveres til

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

Rejsebrev fra Færøerne

beggeveje Læringen går

Rejsebrev fra Eastbourne, England.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Bilag 2: Interviewguide

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester til

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Rapport fra udvekslingsophold Namsos - Norge

Rejsebrev fra Australien

Rejsebrev Uganda modul 6

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Bangkok Sygeplejerske studerende

Rejsebrev fra Ålesund, Norge

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Selvevaluering

Rejsebrev. Et udvekslingsophold i Melbourne, Australien

Rapport fra Færøerne Camilla Andersen, febr. 02 B

Rejsebeskrivelse fra udvekslingsophold på Færøerne

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

3. oktober St. Elisabeth

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Transkript:

Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet: Agder Universitet Praktikplads/Hospital: Berge Gård Senter Speciale: Primærsektor Udvekslingsperiode: modul 6, 5.februar til 29.april 2011 Dette er Berge Gård Senter, hvor jeg var i praktik. Her bor ca. 70 borgere. Rejserapporten skal indeholde følgende punkter: Hvorfor valgte du at tage på udveksling?

Jeg valgte at tage på udveksling for at udvide min horisont inden for sygeplejen. Dette gøres, efter min mening, bedst ved at se det med helt andre øjne, hvorfor jeg synes det var helt oplagt at tage på udveksling, hvor der gælder andre regler og normer for sygeplejen. Jeg har arbejdet som afløser på plejecentre og i hjemmeplejen i 6 år, og kunne godt tænke mig at se, hvordan denne sektor fungerer andre steder. Der er med jævne mellemrum stor fokus på netop hjemmeplejen og kvaliteten af denne herhjemme, hvor mange mener der er faldende kvalitet og at borgerne ikke får tilstrækkelig hjælp. Er nedskæringerne i den danske primære sektor for beskærende eller er vi bare blevet fordringsfulde og forkælede? Derudover valgte jeg at gøre det for at udfordre mig selv lidt, ved at tage et helt nyt sted hen, hvor jeg virkelig måtte klare mig selv, og samtidig få en på opleveren. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Egentlig havde jeg søgt om at komme til Island, da det er et land jeg altid har haft lyst til at besøge, og fordi de nu står over for en økonomisk situation, der gør at der må spares formentligt også i velfærdsydelserne, derfor synes jeg, det kunne have været rigtig spændende at se, hvordan det påvirker den primære sektor. Som anden prioritet valgte jeg Norge, primært af den årsag at Norge ikke er medlem af EU, og jeg tænkte, at det kunne være spændende at se, om det har nogen indflydelse på deres primære sektor? Desuden er Norge et land fyldt med fantastisk natur, så hvorfor ikke kombinere studiet med gode oplevelser? Her ses min veninde foran Universitetet i Agder

Din forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer) Allerede da jeg startede på studiet havde jeg lyst til at tage på udveksling i løbet af uddannelsen, så gennem et års tid har jeg sparet op til udvekslingen. Jeg har søgt et legat hos Nordplus, som jeg har fået tilsagn fra. Desuden har jeg undersøgt, hvilke kulturelle oplevelser som jeg har mulighed for at opleve mens jeg er i Norge. Da jeg havde fået at vide, hvor jeg skulle i praktik undersøgte jeg hvor det lå, i forhold til hvor jeg skulle bo. Ellers var det egentligt mere småting, som jeg undersøgte. Jeg kiggede på byens hjemmeside, så jeg vidste lidt om, hvad der skete i byen. Jeg printede et kort ud fra nettet, så jeg kunne finde rundt de første par dage. Fagligt udbytte o Hvordan arbejdede du med læringsmål? Som noget af det første efter jeg var startet i praktik, var jeg til en målsætningssamtale med mine kliniske og teoretiske vejledere. Hertil havde jeg opstillet nogle målsætninger omkring, hvad jeg gerne ville lære mens jeg var i praktik på Berge Gård. Jeg havde taget udgangspunkt i modulbeskrivelsen, som jeg så tilpassede mine egne ønsker og de muligheder, som jeg vidste, jeg havde mulighed for at komme til at arbejde med. Jeg havde også nedskrevet lidt forventninger til min praktikperiode. Min kliniske vejleder tog så udgangspunkt i disse og sørgede for at jeg kom til at prøve, stort set alt, hvad prøves kunne. Jeg havde til denne samtale også fortalt, at jeg godt kunne være lidt tilbageholdende, og nogle gange lidt skulle skubbes det sidste stykke over kanten. Jeg kunne også til enhver tid komme og spørge, hvis der var noget jeg godt kunne tænke mig at prøve, og så fik jeg lov til det, hvis det var muligt. Jeg nåede at prøve at arbejde på alle tider af døgnet. Da Berge Gård Senter alene har ca. 70 brugere, kom jeg aldrig ud at køre i området. Men jeg havde to nattevagter, hvor vi var rundt i området. Det var også rigtig spændende at arbejde om natten, for man vidste aldrig, hvad man kom ud til, når der var kald. o Hvordan var kontakten til vejledere? Jeg havde en super god kontakt til mine vejledere. Jeg havde dog ikke så meget kontakt med min teoretiske vejleder, men jeg vidste, at jeg til enhver tid kunne sende hende en mail, hvis der var noget, som jeg havde brug for. Min kliniske vejleder havde jeg en rigtig fin kontakt med. Hun var rigtig god til at forklare, hvordan jeg skulle gøre tingene. Hun var også rigtig god til at skubbe mig lidt ud i nogle opgaver, hvor jeg måske var noget tilbageholdende, men hun gjorde det på en sådan måde, at jeg var tryg ved situationen. Fx den første gang, hvor jeg skulle skylle et operationssår med et kvindekateter, fordi såret var ca. 20 cm dybt. Eller da hun første gang sendte mig alene ind til brugerne, da havde jeg kun været der i 2 uger, men det gik jo super, og på denne måde overlod hun mere ansvar til mig, det var en rigtig god oplevelse. Hun var også rigtig god til at komme med konstruktiv kritik, og diskutere fordele samt ulemper, når jeg måske udførte nogle handlinger på den danske måde, hvor de måske havde en anden måde at gøre det på i Norge. Flere gange spurgte hun også, hvordan vi gjorde visse ting i Danmark, og på denne måde kunne hun lære lidt af mig. Det var en rigtig god oplevelse at have denne sparringspartner. Endvidere var hun rigtig

god til at give ros, når der var grund til dette. Så en bedre vejleder kunne jeg ikke have fået, og takket være hende, har jeg udviklet nogle rigtig gode kompetencer. o Hvordan var kontakten til patienter? I starten var der en lille sprogbarriere, jeg forstod det meste af hvad de sagde, men de havde lige brug for lidt tid til at vænne sig til de danske ord. Men de var helt klart positive over, at jeg kom hos dem. De ville også rigtig gerne snakke om Danmark, for mange af dem, havde jo været på ferie i Danmark, eller havde måske familie der, så der var altid noget at snakke om. Mange af dem kunne også lige en sætning på dansk, som de sagde til mig, den første gang jeg hilste på dem. De led dog mere eller mindre af skifeber en overgang, mens jeg var i praktik, men jeg forsøgte at snakke med så godt jeg kunne, selvom jeg stort set ikke havde noget kendskab til deres norske VM-deltagere. Men jeg kunne sagtens forstå, at de var stolte af at være værtsnation. Især et par enkelte borgere fik jeg rigtig gode forhold til. Den ene var en kvinde og det var dejligt at se hendes ansigt lyse op i et stort smil, når jeg trådte ind af døren. Her var det dog mig, der måtte snakke, da hun havde mistet taleevnen, men hun lyttede og forstod, hvad jeg fortalte. En mandlig borger begyndte at spørge efter mig når jeg ikke var på arbejde, og han fortalte de ansatte, at han synes det var hyggeligt, når det var mig der kom, så det var bare super godt at komme rundt til borgerne. Kulturelt udbytte o Hvad lærte du om landets kultur Jeg lærte at den norske kultur på mange områder ligner den danske. De er utrolig behjælpelige med de informationer man måtte have. Er der noget man gerne vil vide er det bare at spørge. De kommer også gerne med forslag til, hvad jeg kunne se mens jeg var der. I påsken rejste min veninde og jeg lidt rundt i Norge, hvor vi var i Stavanger, Bergen og Oslo. Sådan de helt store forskelle synes jeg ikke at have oplevet, men det har været utrolig spændende og lærerigt at være i Norge. o Om kulturen i landets sundhedsvæsen Norge er selvfølgelig også ramt af den økonomiske krise, men er dog nok alligevel et par år eller tre efter danske forhold. Der er stadig god normering, og de har ikke været ramt af fyringsrunder. Den store forskel på den norske og danske kultur i sundhedsvæsnet er at der egentlig bare findes deltidsstillinger i det norske sundhedsvæsen. Nogle arbejder i bare 30 50 % stillinger, nogle vælger så at have to stillinger, mens andre nøjes med den ene. Det gør, at de ikke er på arbejde så ofte hvilket godt kan give problemer omkring behandling af brugerne, da de ansatte, der bare er der få timer om ugen, ikke nødvendigvis er opmærksomme på fx antibiotikabehandling. o Om sygeplejekulturen På nogle punkter er Norge er et par skridt foran Danmark, hvad teknologi og andre opgaver/hjælpemidler i sygeplejen angår, og på andre punkter er Danmark foran. Fx er de først i gang med at indføre brugen af chip/gps i forbindelse med demente, hvor vi i Danmark her større kendskab til dette. Ellers ligner den meget den danske sygeplejekultur, og de redskaber/hjælpemidler der anvendes, er de samme. Jeg

snakkede ofte med de andre ansatte om forskellige hjælpemidler, og hvordan procedurerne er på forskellige områder. Der var selvfølgelig små forskelligheder, som lagde om til en lille faglig diskussion, hvor fordele og ulemper blev vendt. Billeder fra Klinikk Lab (færdighedslaboratoriet) på Universitetet i Agder Social erfaring o Hvordan blev du modtaget af kolleger Jeg blev taget rigtig godt imod af mine kollegaer og jeg følte mig hurtigt som en del af arbejdsgruppen. En af mine kollegaer inviterede på aftensmad, så der var jeg ude en aften, sammen med min veninde og nogle af mine kollegaer fra Berge Gård. Min veninde og jeg var også med i teateret en aften, sammen med mine kollegaer fra Berge Gård. Hvor vi så Evig Ung, det var en rigtig sjovt teaterstykke og vi var ude at spise bagefter, og endte et smut i byen. Så jeg synes virkelig at de var gode til at tage sig lidt af mig, og de var altid søde til at spørge til mig. Der var også altid gang i lidt fis og ballade på arbejde, og det gjorde at det altid var fedt at komme på arbejde. Uanset om jeg skulle arbejde dag, aften, nat eller om det var weekend. o Havde du kontakt til lokalbefolkningen Jeg havde jo kontakt til de borgere som jeg kom til i hjemmeplejen, men ellers havde jeg ikke den store kontakt til lokalbefolkningen. Der var desværre ikke åbent i nogen fællesrum, hvor vi boede, så vi var meget bare os to, men det gik også rigtig fint, og vi hyggede os. Men selvfølgelig havde det været spændende at møde andre studerende.

Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Hvis man blot besidder den mindste lyst til at komme på udveksling skal man helt klart gøre det! Og ja, nok er Norge måske ikke særlig eksotisk, men man får så meget med i bagagen både personligt og fagligt! Og Norge er jo ikke ret langt væk, så hvis man har brug for det, kan man hurtigt (og billigt) komme hjem. Og de var rigtig søde til at hjælpe os med at finde bolig, praktikpladser, og vi blev hentet ved bussen, da vi ankom til Grimstad. Så det er bare at springe ud i det, og så selvfølgelig selv undersøge nogle praktiske ting, inden man tager hjemmefra. Fx få et overblik over, hvad byen kan byde på, og være åben for nyt. Sørg for at komme ud at opleve lidt, mens man er der. Vi var i Dyreparken ved Kristiansand, og på en lille rundrejse i påskeferien, og det er virkelig nemt og lige til at købe billetter til bus/tog i Norge, og Hotel.com gør det enkelt at booke overnatninger. Vi var også i biografen og se en film, det er egentlig bare at benytte sig af nogle af de mange muligheder, som der tilbydes. Vi var også på Bluebox et par gange, som er studenterbygningen til Universitet, så vi mødte da selvfølgelig et par studerende. Som sagt, det gælder bare om at være åben. Andet du synes andre bør vide om udveksling Det er da bare for FEDT! Gør det.