Cox MAZE III (operation for atrieflimren)
2 Sidst revideret d. 27. januar 2013
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. Det raske hjerte... 5 4. Hjertets elektriske ledningssystem... 6 4. Atrieflimren (forkammerflimmer)... 6 4.1 Baggrund... 6 4.2 Cox MAZE III operation... 8 4.3 Hvornår er der grund til at operere?... 9 4.4 Undersøgelser før operationen... 9 4.4 Cox MAZE III operation på HjerteCenter Varde... 9 5. Generel information... 10 5.1 Forberedelse... 10 5.2 Medbring... 10 5.3 Indlæggelse... 11 5.4 Hjemme igen... 11 5.5 Ambulant kontrol... 12 6. Indlæggelsen... 12 6.1 Forberedelse dagen før operationen... 12 6.2 Operationsdagen, forberedelse inden operationen... 13 6.3 Selve operationen... 14 6.5 Opvågning... 14 6.6 Dræn... 14 6.7 Blod... 15 7. Efter operationen... 15 7.1 Lungefunktion... 15 7.2 Brystbenet... 15 7.3 Smerter... 16 7.4 Rytmeforstyrrelser... 16 7.5 Genoptræning... 17 8. Efter udskrivelsen... 17 8.1 Hjertet... 17 8.2 Medicin... 17 8.3 Brystbenet... 18 8.4 Psykiske reaktioner... 18 8.5 Motion... 19 8.6 Seksuel aktivitet... 19 8.7 Bilkørsel... 19 8.9 Vær opmærksom på!... 19 8.10 Ambulant kontrol... 19 3
1. Indledning Med dette hæfte vil vi byde Dem velkommen til HjerteCenter Varde. Det er vores formål gennem dette hæfte at informere Dem om forholdene i forbindelse med en hjerteoperation. En hjerteoperation er for personalet på HjerteCenter Varde en daglig rutine, som vi føler os trygge ved. Vi ved, at De naturligvis er nervøs og usikker for det ukendte, og derfor vil hele HCV s personale gøre sit yderste for, at De føler Dem tryg og godt behandlet under indlæggelsen. Det er vores mål at kombinere en professionel behandling med en god menneskelig kontakt. 2. Introduktion til HjerteCenter Varde HjerteCenter Varde er et specialhospital, som foretager helbredsundersøgelser, hjerteundersøgelser og udfører hjertekirurgi, ballonudvidelser og arytmibehandling på voksne patienter. Såvel den lægefaglige, som den videnskabelige indsats er på højeste internationale niveau. Resultaterne siden etableringen i oktober 1997 viser, at vi lever op til vores målsætning om, at kvaliteten er på højde med de bedste centre i verden. 4
3. Det raske hjerte Hjertet er en hulmuskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet. Hjertet er af en skillevæg delt i højre og venstre halvdel. Hver hjertehalvdel er opdelt i et forkammer og et hjertekammer således, at der i alt er 4 kamre. Før hvert kammer sidder en hjerteklap, hvoraf de to mest betydningsfulde sidder i venstre halvdel og kaldes henholdsvis mitralklappen og aortaklappen. Fra højre hjertekammer afgår den store pulsåre til lungerne, hvor blodet optager ilt. Det iltede blod løber til hjertets venstre forkammer. Fra venstre hjertekammer afgår den store legemspulsåre, kaldet aorta. Gennem aorta pumpes blodet med livsnødvendig ilt og næringsstoffer rundt i kroppen. Fra kroppen løbet blodet tilbage til hjertets højre forkammer, og kredsløbet er herved sluttet. Fra aorta afgår de pulsårer, der skal forsyne hjertemusklen med blod. Disse kaldes hjertets kranspulsårer og koronararterier og fordeler sig til hjertet og forsyner dette med iltet blod. 5
4. Hjertets elektriske ledningssystem Hjertet har sit eget elektriske ledningssystem. De elektriske impulser dannes i højre forkammer (sinusknuden) og herfra foregår en hurtig spredning af den elektriske impuls til hjertets kamre (ventriklen), hvor ledningssystemet deles i 2 grensystemer som henholdsvis varetager aktiviteten for højre og venstre hjertekammer. Når ledningssystemet fungerer optimalt trækker atrierne ca. 1/6 sekund før ventriklen, hvilket sikrer en god fyldning af ventriklerne, så de pumper blodet til henholdsvis det store og det lille kredsløb. Ved atrieflimren kontraherer (trækker sammen) både atrier og ventrikler sig hurtigt og uregelmæssigt, og pumpeevnen aftager. De ineffektive atriekontraktioner reducerer pumpefunktionen. 4. Atrieflimren (forkammerflimmer) 4.1 Baggrund Atrieflimren medfører, at såvel højre som venstre forkammer (atrierne) slår hurtigt og uregelmæssigt i forhold til hjertets 2 6
hjertekamre. Atrierne bidrager derfor ikke optimalt til hjertets pumpefunktion (fyldning af hjertekamre). Dette medfører at: hjertets pumpefunktion (evne) sænkes med 25 %. risikoen for slagtilfælde (blodprop i hjernen) stiger med en faktor 10. på lang sigt medfører atrieflimren total svigt i pumpeevnen. subjektive gener som åndenød, angst, træthed og alment ubehag. Atrieflimren rammer ca. 0,5-1,0 % af befolkningen. Det er den hyppigste form for uregelmæssig hjerterytme. I aldersgruppen over 70 år er hyppigheden ca. 10 %. Dvs. at det hovedsageligt er en aldersrelateret sygdom, men den kan også ramme patienter helt ned til 20 års alderen. Sygdommen debuterer oftest med korte tilfælde af atrieflimren, der med tiden bliver hyppigere og af længere varighed for til sidst at blive af kronisk karakter. Den medicinske behandling er langvarig og da følgerne af atrieflimren jævnfør ovenstående kan ramme både hjerte og hjerne er patienternes gener og lidelser store. Den sammenlagte økonomiske og menneskelige omkostning er derfor på lidt længere sigt høj. Desuden er risikoen for tidlig død øget med ca. 25 %. De nuværende behandlingsmetoder sigter kun imod 2 af 4 ovennævnte problemstillinger: At nedsætte risikoen for et slagtilfælde. 7
At bremse den uregelmæssig hjerterytme. Chancen for et slagtilfælde kan mindskes ved hjælp af blodfortyndende medicin (antikoagulation). Det kræver kontrol hos den praktiserende læge hver 4-6 uge resten af livet. Hjerterytmen kan ligeledes dæmpes, men uden indvirkning på uregelmæssigheden. Dvs. at den nuværende behandling på bekostning af livslang medicinering og kontrol, kan reducere hyppigheden af komplikationer ved atrieflimren, men ikke helbrede sygdommen. 4.2 Cox MAZE III operation I midten af 1980 erne udviklede man i USA en kirurgisk metode til behandling af kronisk atrieflimren. Metoden kaldes MAZE. Det engelske ord for labyrint. Det betyder at man med kirurgisk teknik danner en labyrint i begge forkamre. Det normaliserer hjerterytmen, så den bliver regelmæssig og forkamre og hjertekamre følges ad. Hermed undgås samtlige 4 førnævnte følgevirkninger af atrieflimren. Patienterne bliver principielt medicinfrie og der kræves ikke længere regelmæssige kontroller. De første patienter, der gennemgik operationen har stadig efter 15 år normal hjerterytme. Hidtidige resultater har dokumenteret at operationerne har været vellykket i 97 99 % af tilfældene. Risikoen for at afgå ved døden i tilslutning til operationen er ca. 1 %. 8
4.3 Hvornår er der grund til at operere? Når der er symptomer som medfører permanent sygemelding/førtidspension på trods af maksimal/optimal medicinsk behandling Når patienten er under 40 år og normalt ville kræve livslang medikamentel behandling og kontrol (jf. ovenstående). Når patienten har haft blodpropper/stroke (slagtilfælde) med påvist baggrund i atrieflimren. Ved kronisk AF i forbindelse med anden hjertekirurgi (klap/by-pass). 4.4 Undersøgelser før operationen Før en evt. operation skal der foreligge almindeligt hjertekardiogram (i såvel hvile, som ved belastning). Desuden skal der foretages en røntgenundersøgelse af hjertets kransårer. Disse undersøgelser gennemføres også i forbindelse med hjerteklap- og by-pass kirurgi. 4.4 Cox MAZE III operation på HjerteCenter Varde Som det første sted i Skandinavien blev operationen indført på Huddinge Sygehus i Stockholm af de svenske hjertekirurger Sten Oxelbark og Lars Bengtsson, som nu er ansat ved HjerteCenter Varde. Sammenlagt har de to svenske kirurger opereret ca. 100 patienter. 98 % af disse er helbredt. 1 patient er afgået ved døden i forbindelse med operationen. 1 patient forblev i forkammerflimmer. 9
5. Generel information 5.1 Forberedelse De bedes være opmærksom på om De indtager følgende blodfortyndende medicin, som De i så fald skal ophøre med, som det fremgår af nedenstående: Magnyl, Albyl, Idotyl, Aspirin, Kodimagnyl eller lignende (acetylsalisylsyrepræparater) skal De ophøre med 8 dage inden indlæggelsen. Plavix (clopidogrel) skal du ophøre med 8 dage inden indlæggelsen. Brilique (Ticagrelor) skal ophøre 7 dage inden indlæggelsen. Pradaxa (Dabigatranetexilat) skal ophøre 2 dage før indlæggelsen og 4 dage før indlæggelsen hvis de har påvirket nyrefunktion. Marevan skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen Marcoumar skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen Såfremt du får Fragmin eller Klexane, skal du have den sidste injektion dagen før indlæggelsen. Såfremt De bliver informeret om indlæggelsen mindre end det antal dage, der er nævnt her, bedes De ophøre med medicinen fra den dag De bliver informeret. 5.2 Medbring Toiletsager, morgenkåbe, åbne hjemmesko og behageligt tøj til dagene efter operationen. 10
Det er en god idé at tage overtøj og sko med, da der er mulighed for spadsereture i området omkring sygehuset sidst i indlæggelsesforløbet. Medbring desuden Deres vanlige medicin samt sygesikringsbevis. 5.3 Indlæggelse De bliver indlagt dagen før operationen. Indlæggelsen varer normalt 4-6 dage, hvorefter De bliver udskrevet til hjemmet. På indlæggelsesdagen modtages De af en sygeplejerske, som hjælper Dem til rette og giver Dem information. Narkoselægen og kirurgen vil derefter hilse på Dem og informere Dem om operationen. Operationen varer ca. 3-4 timer. Efter operationen vil De være på opvågningsstuen til næste dag. Her vil der konstant være en sygeplejerske omkring Dem. Deres nærmeste familie kan kortvarigt besøge Dem her. Deres pårørende er desuden velkommen til at besøge Dem i besøgstiden fra kl. 14.30. 5.4 Hjemme igen Skulle der efter udskrivelsen være spørgsmål eller problemer, som De ønsker at tale med en læge om, er De altid velkommen til at rette henvendelse til HjerteCenter Varde. 11
5.5 Ambulant kontrol Ca. 5 uger efter operationen møder De til en afsluttende ambulant kontrol på HCV, hvor lægen kontrollerer hjertets funktion og evt. justerer den medicinske behandling. Desuden planlægges, hvornår De kan genoptage Deres arbejde. 6. Indlæggelsen 6.1 Forberedelse dagen før operationen På indlæggelsesdagen modtages De af en sygeplejerske, som vil hjælpe dem til rette og give information. Herefter lægges en tynd plastikkanyle i en blodåre i armen og de nødvendige blodprøver tages. Narkoselægen og kirurgen vil derefter hilse på Dem og informere om operationen. Narkoselægen gennemgår Deres journal og tager stilling til bedøvelsen. Rutinemæssigt anlægges et tyndt plastikrør i ryggen (smertekateter). Gennem dette plastikrør gives jævnligt smertestillende medicin under operationen samt i de første 3-5 dage efter operationen, således at Deres bryst og krop ikke registrerer smerter. Det er formålet at holde Dem smertefri, således at De hurtigere kan bevæge Dem frit. Ligeledes kan De dermed bedre forbedre åndedrættet og hoste frit op og dermed rense lungerne. Dagen afsluttes med et bad, hvor De skal bruge en specialsæbe. Det er for at forebygge infektion. 12
De skal være fastende fra midnat. (dvs. spise, drikke, ryge). Hvis De ønsker det, må De gerne få sovemedicin natten før operationen. De skal blot gøre sygeplejersken opmærksom på dette. 6.2 Operationsdagen, forberedelse inden operationen Om morgenen skal De igen bade på samme vis som om aftenen før operationensdagen. Der vil herefter blive givet et penicillinlignende præparat, som har til formål at forebygge infektion. Desuden vil sygeplejersken indsprøjte lokalbedøvelse i smertekateteret for at teste, at det er korrekt placeret. Narkoselægen og narkosesygeplejersken vil hente Dem og køre Dem til operationsgangen. Sengen må ikke komme ind på operationsstuen, hvorfor De sammen med narkosepersonalet selv skal gå ind på stuen. På operationsstuen vil De blive modtaget af en operationssygeplejerske. Når De ligger godt på operationsbordet indsprøjter narkoselægen bedøvelses-midlerne. Når De sover anlægges et plastikrør gennem munden til luftvejene. Denne tilsluttes en maskine (respirator), som overtager Deres vejrtrækning. Narkoselægen vil herefter lægge nogle plastikrør (katetre) i en blodåre under kravebenet eller på halsen, som fører til hjertet, således at man kan måle, hvordan hjertet arbejder og samtidig give den nødvendige medicin. Derudover lægges i urinblæren en gummislange (blærekateter) tilsluttet en opsamlingspose. 13
De er nu klar til operation. 6.3 Selve operationen Ved en mazeoperation skal hjertet ligger stille. Derfor er det nødvendigt, at blodet under operationen ledes uden om hjertet, iltes og pumpes rundt i kroppen ved hjælp af en hjertelungemaskine. Kirurgen lægger forskellige snit, som danner en labyrint i begge forkamre. Således kan de uregelmæssige impulser ikke gendannes. 6.5 Opvågning Når operationen er færdig vil De blive vækket på operationsstuen og overflyttet til opvågningsstuen på sengeafdelingen. På opvågningsstuen vil man fortsat kontrollere Deres hjertefunktion og der vil være en sygeplejerske tilknyttet Dem resten af dagen. Hvis De efter operationen ikke selv er i stand til at trække vejret optimalt, vil De ved operationens afslutning beholde plastikslangen i munden og respiratoren vil varetage Deres lungefunktion. Dette kan være ubehageligt, men personalet kender situationen og hjælper Dem med at kommunikere ved hjælp af tegn eller skrift og De vil så hurtigt som muligt blive koblet fra respiratoren. 6.6 Dræn Det bløder altid lidt efter operationen. Derfor vil der ved operationens afslutning blive placeret 2-4 plastikslanger (dræn) i brysthulen. De fører blodet bort til et 14
plastikopsamligskammer. Dagen efter operationen kan drænet som regel fjernes. 6.7 Blod I forbindelse med en hjerteoperation vil der altid være blødning, men blodet bliver som anført opsamlet og kan genanvendes, således at man oftest kan undgå blod fra blodbanken. 7. Efter operationen 7.1 Lungefunktion Efter operationen er lungefunktionen væsentligt nedsat. Dette skyldes, at lungerne under operationen bliver klappet sammen og lungefunktionen bliver koblet fra. Lungefunktionen er noget af det sværeste, men også det vigtigste at få normaliseret igen. I de følgende døgn vil der som regel være behov for et ilttilskud. Det får man gennem en plastikslange i næsen. For at styrke lungefunktionen bliver De undervist i brugen af en fløjte (PEEP fløjte). De må selv hver time bruge fløjten. Jo hurtigere De er ude af sengen og jo flittigere De bruger PEEP fløjten desto hurtigere genvinder De lungefunktionen. 7.2 Brystbenet Under operationen bliver brystbenet spaltet og senere syet sammen med metaltråde, som holder knoglen solidt sammen. I løbet af 6-8 uger heler knoglen og bliver mere solid end før operationen. I helingsperioden skal brystbenet og dermed 15
brystkassen ikke belastes for meget. De vil blive informeret om forholdsreglerne i forbindelse med dette. Alle kvinder skal bruge/medbringe en god støttende BH for at beskytte operationssåret. 7.3 Smerter Efter operationen er der overraskende få smerter fra operationssåret. Styrken af smerterne er dog meget individuel. Både for Deres velbefindendes skyld og for at De hurtigere skal kunne komme i gang, er det vigtigt, at eventuelle smerter behandles med smertestillende medicin. De må derfor ikke tøve med at fortælle, hvis De har smerter. Standhaftighed overfor smerter gavner ikke forløbet. 7.4 Rytmeforstyrrelser Efter en mazeoperation kan hjerterytmen være langsom, hvorfor det i langt de fleste tilfælde er nødvendigt sikre hjerterytmen med en ekstern pacemaker i nogle dage. I forbindelse med operationen indsyes 2 eller 4 tynde metaltråde (elektroder) på hjertet. Elektroderne kan i dagene efter operationen tilsluttes en pacemaker, som sikrer hjertet de nødvendige elektriske impulser, så det trækker sig sammen med en passende hyppighed. Elektroderne fjernes ca. 5 dage senere. I få tilfælde kan man have perioder med atrieflimren efter operationen. Disse perioder kan reguleres med beskeden medicin for i løbet af nogle få måneder at normalisere sig igen. 16
7.5 Genoptræning Så snart som muligt efter operationen starter genoptræningen så småt, og den fortsætter i princippet, til De er fuldstændig rask. Selv om De føler Dem træt og afkræftet efter operationen, er det vigtigt, at De så hurtigt som muligt kommer i gang igen. Deres egen indsats og aktive medvirken er af største betydning og afgørende for, hvor hurtigt Deres videre helbredelse sker. Allerede på operationsdagen vil De sidde på sengekanten med hjælp af personalet. 1-2 dage efter operationen kan De sandsynligvis gå omkring i afdelingen samt tage brusebad i starten med hjælp af sygeplejersken. Hver aften er der et let gymnastikprogram i opholdsstuen. 8. Efter udskrivelsen 8.1 Hjertet Efter en hjerteoperation er hjertet stærkere end før operationen, og hjertet tager ikke skade af at blive belastet. Det er kun en naturlig del af genoptræningen. Imidlertid kan også et opereret hjertet overbelastes, og sker det, giver det symptomer i form af træthed og alment ubehag. De fornemmer selv grænsen for Deres ydeevne, og ved træning kan De rykke denne mod det bedre. 8.2 Medicin Efter en hjerteoperation vil De få en del medicin. Efterhånden som tilstanden bedres vil mængden af medicin blive reduceret væsentligt. Medicinen gennemgåes 17
omhyggeligt ved udskrivelsen og drøftes igen ved den ambulante kontrol ca. 5 uger efter operationen. 8.3 Brystbenet Hvis brystbenet overbelastes, giver det selv signal ved at udsende smerter. De største belastninger fremkommer ved tunge løft (indkøbsposer, børn og bagage). Yderligere belastes brystbenet ved skæve træk så som gravearbejde, støvsugning og bilkørsel. Disse aktiviteter bør de derfor kun gradvist gå i gang med. 8.4 Psykiske reaktioner Efter en stor operation er det almindeligt, at man får nogle psykiske reaktioner. Det kan skyldes, at man har været urolig og bange for indlæggelsen og operationen. Enhver indlæggelse betyder fremmede omgivelser, utallige nye indtryk, periodevis nervøsitet, ændret døgnrytme og megen uro. Måske har De været lidt urolig for at komme hjem igen. Når De atter er tilbage i vante omgivelser, arbejder hjernen videre med alle de nye indtryk. Det er derfor helt naturligt, hvis De i denne periode føler Dem deprimeret, uligevægtig og opfarende. Det er vigtigt, at De og Deres omgivelser er klar over, at dette er en normal reaktion samt, at det er et forbigående fænomen, der dog i enkelte tilfælde kan vare i op til nogle måneder. Det er ligeledes almindeligt, at hukommelsen og koncentrationsevnen er svækket i en kortere periode efter operationen. 18
8.5 Motion Det er tilrådeligt at fortsætte genoptræningen ved at motionere. I begyndelsen kan De bruge stående øvelser eller jogging på stedet, men enhver form for fysisk aktivitet vil være gavnlig. Hurtigst muligt efter udskrivelsen skal De ud at gå tur. Det skal helst være flere gange dagligt og lidt længere for hver dag. Tilrettelæg ruten, således at De i begyndelsen har mulighed for at skyde genvej hjem. 8.6 Seksuel aktivitet De skal ikke være ængstelig for at genoptage seksuelt samvær, når De har kræfter og lyst dertil. Det kan ikke skade hjertet. 8.7 Bilkørsel På grund af Deres brystben og den nedsatte reaktionsevne, må De ikke selv køre bil den første tid efter hjemkomsten. Når De føler, De er i stand til at køre bil på fuld forsvarlig vis, kan dette genoptages, sædvanligvis efter 4 uger. De skal bruge sikkerhedssele som alle andre. 8.9 Vær opmærksom på! Ved tiltagende smerter, ved feber eller siven af væske fra sårene, eller vedvarende eller tiltagende gener bør De kontakte HCV eller egen læge. 8.10 Ambulant kontrol Ca. 5 uger efter operationen møder De til en afsluttende ambulant kontrol på HCV, hvor lægen kontrollerer hjertets 19
funktion og evt. justerer den medicinske behandling. Desuden planlægges, hvornår De kan genoptage Deres arbejde. 20
Med dette hæfte håber vi at have besvaret nogle af de spørgsmål, som De eller Deres pårørende måtte have om en hjerteoperation ved HjerteCenter Varde. Hæftet skal ikke træde i stedet for mundtlig information, De er altid velkommen til at stille spørgsmål, også efter udskrivelsen herfra. 21