Program: Første dag: 9.00 Velkomst og kaffe. 9.15 Modtagelse af billeder. Kassation. 10.15 Billedregistrering. Registreringsarbejde i grupper. 12.00 Frokost. 12.30 Fortsat registreringsarbejde. 13.30 Kaffepause. 15.00 Slut. Anden dag: 9.15 Fotografiets historie. 10.15 Bevaring af billeder. 11.15 Digitale billeder. 12.00 Frokost. 12.30 Ophavsret, persondataloven og etik. 13.30 Kaffepause. 13.45 Ophavsret, persondataloven og etik. Fortsat 14.30 Evaluering og afslutning.
Indsamling, bevaring og kassation 1) Tekniske kriterier a) Positivbilleder, der har synlige tegn på nedbrydning, kasseres. Såfremt et billede har særlig historisk værdi, scannes eller affotograferes billedet. b) Negativer, der har synlige tegn på nedbrydning, kasseres. Såfremt et billede har særlig historisk værdi, scannes eller affotograferes billedet. c) Negativer prioriteres frem for positiver. Foreligger der både et positiv og et negativ af et billede, kasseres positivbilledet. d) Negativer, der som følge af lang tids emballering i negativbeholdere ikke umiddelbart kan opbevares i negativlommer, gennemgås med henblik på en bevaring af billeder med høj historisk værdi, der let kan identificeres og registreres. Ca. 20% bevares, mens resten kasseres. Herefter behandles de bevaringsværdige negativer, så de kan emballeres forsvarligt i negativlommer og registreres.
Indsamling, bevaring og kassation e) Der foretages ikke kassation af digitale billeder. f) Udprintede billeder kasseres, idet den digitale udgave bevares. Der modtages ikke udprintede billeder uden den digitale kopi. g) Klicheer kasseres. h) Postkort bevares altid. i) Der kan bevares kopier af meget benyttede fotografier. j) I de tilfælde, hvor der foreligger mindre og teknisk bedre originaler, kasseres større formater. k) Kopier af fotografier fra samlingerne, der har været anvendt til udstillingsbrug, kasseres.
Indsamling, bevaring og kassation 2) Motiv a) Generelt 1) Fotografier, hvor om der ikke foreligger dokumentation om fotograf, tid, sted, personer eller emnet, og hvor der ikke er mulighed for at skaffe oplysningerne med en rimelig indsats, kasseres. b) Portrætbilleder 1) Med portrætbilleder menes her fotografier af personer i bred forstand og ikke alene fotografier taget af professionelle portrætfotografer. 2) For Aabenraa kommune tilstræbes der en bevaring af portrætbilleder af personer, der har haft deres virke i kommunen. Evt. kan der indføjes en klausul, hvorefter der bevares max. tre billeder pr. person så vidt muligt taget på tre forskellige stadier i livet, med mindre særlige forhold taler for en bevaring af flere portrætbilleder af samme person jævnfør nedenstående oversigt. F.eks. bør der være flere end tre billeder af borgmester Paul Thomsen.
Indsamling, bevaring og kassation 3) For Sønderjyllands Amt indsamles der portrætbilleder af personer, der har gjort sig offentlig bemærket. Politik: Personer der har siddet i folkevalgte forsamlinger (folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelser, menighedsråd) samt råd og nævn, eller som har opstillet til disse. Embedsmænd: Ledende embedsmænd ned til afdelingslederniveau inden for stat, amt og kommune. Erhvervslivet: Erhvervsledere, butiksejere og bestyrelsesmedlemmer i erhvervslivets foreninger og laug. Fagbevægelsen: fagforeningsformænd, bestyrelsesmedlemmer og andre ledende personer inden for fagbevægelsen.
Indsamling, bevaring og kassation Kulturlivet: Udøvende kunstnere, forfattere, forskere, ledere af kulturinstitutioner, markante græsrødder/ildsjæle. Kirken: Præster, biskopper og provster. Idræt: Portrætter af idrætsudøvere, der har vundet lokale- regionale- eller danske mesterskaber, folkevalgte idrætsledere og andre, som har ydet en særlig indsats. Foreningsliv i øvrigt: Medlemmer af bestyrelser og personer, der har ydet en særlig indsats inden for den pågældende forening. Skæve eksistenser. Kultur- og socialhistoriske portrætter.
Indsamling, bevaring og kassation c) Topografiske billeder 1) Som udgangspunkt bevares topografiske billeder, hvis de er tilstrækkeligt dokumenteret, hvad angår sted, tid og emne. 2) Såfremt dette ikke er tilfældet, foretages der en konkret vurdering af, hvorvidt der allerede ligger bedre dokumenterede billeder i samlingen. Hvis dette er tilfældet, kasseres billedet. 3) Landskabsbilleder uden historisk eller kulturhistorisk værdi kasseres f.eks. brede landskabsbilleder.
Indsamling, bevaring og kassation d) Tid i) Der foretages ikke kassation af dokumenterede billeder optaget før 1920. e) Emner i) Antallet af emner er i princippet uendelig, ligesom fremtidens behov for emnemæssig dækning inden for forskning og formidling er ukendt. At fastsætte principper for bevaring og kassation af emner eller grupper af emner er ikke muligt.
Indsamling, bevaring og kassation 3) Professionelle fotografarkiver a) Som udgangspunkt bevares fotografens samlede produktion, hvis der foreligger protokoller. Dette gælder også, hvis samlingen består af portrætfotografier. b) Fotografier, hvor kun fotografens navn kendes, kasseres. c) Fotografier, der har synlige tegn på nedbrydning kasseres. d) Fotografier, der ikke rummer historisk eller kulturhistorisk information som f.eks. trafikulykker, kasseres. Dog bevares fotografierne, hvis der er tale om fotokunst.
Indsamling, bevaring og kassation 4) Virksomheds- og Institutionsarkiver a) Fotografier, som dokumenterer virksomhedens og institutionens virke og arbejdsprocesser bevares. b) Der bevares et repræsentativ udsnit af fotografier med virksomhedens produkter og fotografier, som har indgået i markedsføringen.
Indsamling, bevaring og kassation 7) Familiesamlinger a) For at tilgodese både de historiske og kulturhistoriske interesser indsamles der familiersamlinger, der dækker bredt geografisk, socialt, kulturelt og i tid. Her arbejdes der med bevaringskriterier. 1. Samlingen skal have en god teknisk kvalitet og bevaringstilstand. 2. ii) Der skal være tale om en afrundet samling og ikke et tilfældigt udpluk af billeder 3. fra en større samling. 4. iii) Samlingen skal nå hele vejen rundt i familiens liv. Det er altså ikke nok, at 5. den rummer feriebilleder. b) Såfremt en familiesamling ikke bevares, kan der udtages enkelte fotografier ud fra andre bevaringskriterier.
Indsamling, bevaring og kassation 8) Fotokunst a) Bevares altid.
Håndtering af billeder 1. Billederne sorteres. 2. Glasplader renses på den side, hvor der ikke er emulsion. 3. Oplysninger skrives på bagsiden af billedet med en blød blyant (aldrig kuglepen). 4. Glasplader og positiver læggers i firflapkuverter. 5. Negativer lægges i polyetylenlommer. 6. Registreringsnr. Og andre nødvendige oplysninger skrives på firflapkurverterne og negativlommerne.
SLA s registreringssystem - oversigt Arkivfondsregistrering Billedregistrering Anden registrering Kortregistrering Sekvensregistrering (lydbånd, film, video m.m.
Indkomstregistrering
Billedregistrering
Billedtyper Sort/hvid positiver 1839 -
Billedtyper Negativer 1847 (1879 køb af færdiglavede glasplader)
Billedtyper Farvefotografier (1896), 1907-
Billedtyper Dias 1935/36 -
Billedtyper Postkort 1883 -
Fotografiets historie Daguerreotypier 1839 slutningen af 1850 erne
Fotografiets historie 1 lags typer 1840-1865 1880-1920 1880-1930
Fotografiets historie 2 lags typer 1855-1920 1860-1940 1866-1900
Fotografiets historie Tre-lags typer 1885-1920 1885-1920 1894-1920 1885-
Fotografiets historie Visitkort ca. 1860 - ca. 1914 Mål: 82 x 55 mm
Fotografiets historie Visitkort
Fotografiets historie Kabinetkort Anvendt: ca. 1866 ca. 1918 Mål: 140 x 103 mm. På karton: 166 x 107 mm
Fotografiets historie Ferrotypi ca. 1880 ca. 1890
Fotografiets historie Andre formater anvendt i Danmark format foto opklæbet anvendt bemærkninge r Miniaturefotos 44 x 28 mm 49 x 31 mm 1863- Victoriaformat 107 x 75 mm 127 x 82 mm 1870 - især brugt i 1870 erne Promenadeformat 190 x 96 mm 200 x 102 mm 1875 - Boudoirformat 195 x 120 mm 220 x 135 mm 1875 - imperialformat 217 x 168 mm 250 x 175 mm 1875 - mignonformat 66 x 37 mm 80 x 40 mm 1890 -
Fotografiets historie Stereokopfotografiet 1849- begyndelsen af 1920 erne. Især udbredt omkring 1900. mål: 66 x 70 mm
Fotografiets historie
Bevaring af analoge billeder Opbevaringsforhold for forsk. fotografiske materialer materialetype opbevaringsforhold temperatur o C luftfugtighed % RH Sort/hvid negativer under 2 o 30-40% Sort/hvid papirkopier under 18 o 30-50% Sort/hvid dias under 2 o 20-50% farvenegativer under 2 o 30-40% farvedias ved - 10 o 20-50% farvekopier under 2 o 30-40%
Bevaring af analoge billeder Kritisk fase for nedbrydning af fotografisk materiale
Bevaring af analoge billeder Nedbrydning af dias
Bevaring af analoge billeder Beregnet levetid for billeder
Digitale billeder Billedets opbygning En pixel
Digitale billeder Bitdybde
Digitale billeder Billedformater Forkortelse Navn Fordele ulemper RAW Råt filformat Alle informationer til rådighed Ikke bevaringsformat Ingen standarter JPG Joint Photographic Experts Group Stor kompression. Fylder lidt Smider informationer væk. Ikke genskabes TIF Tagged Image File Bevaringsformat. Kan genskabes GIF Graphics Interchange Format Komprimeres. Kan gøres transparent Fylder meget Bruges ikke længere
Digitale billeder Adidative farver
Digitale billeder Subtraktive farver
Digitale arkivalier Problemer for eftertiden Hardware Software Modul 0
Digital bevaring 1) Udprint 2) Kopiering 1) Harddiske Sata og SSD. 2) Optisk lagringsmedier. (copy copy copy) Modul 0
Digitale billeder Opbygning af en Sata harddisk
Digitale billeder Opbygning af en SSD harddisk
Digitale billeder Optiske lagringsmedier. Opbygning
Digitale billeder Optiske lagringsmedier. Opbygning
Digitale billeder Optiske lagringsmedier. Opbygning
Digitale billeder Optiske lagringsmedier. Opbygning
Digital bevaring 1) Bit- og logisk bevaring (copy copy copy) København Århus Aabenraa Modul 0
Digitale billeder Printer Blæk Papir holdbarhed Epson Stylus 3000 Epson Standard blæk Epson Photo Quality paper 2-3 år Do Do Epson Photo Quality Glossy paper Lexmark Z51 Color Jetprinter Lexmark 12A 1990 Photo blæk Lexmark Photo Paper (1998) 2 år 2-3 år Do Do Lexmark (1999) < 1 år Do Do Kodak Inkjet Photo Paper < 6 måneder Canon BJC-8200 Photo Printer Canon blæk Canon Glossy Photo Paper < 6 måneder Do Do Canon High Gloss Photo < 6 måneder Do Do Canon Photo Paper < 1år Epson Stylus Photo 870 og 12270 Printer Epson blæk Epson Matte Paper 24-26 år Hewlett-Packard Photo S-mart P1000 og P1100 Do Epson Premium glossy Photo Paper 9-10 år Do Do HP Premium photo paper 6-7 år Hewlett-Packard DeskJet 970C og 1220C Printer Epson blæk HP Premium Plus Photo Paper, glossy 4-5 år Lexmark 5700 Lexmark Photo blæk Lexmark Photo Paper < 1 år Modul 0 Holdbarhed af udprint før udblegning
Lovgivning Ophavsretsloven Persondataloven Modul 0
Ophavsretsloven Ophavsret Ejendomsret Modul 0
Modul 0 Ophavsretsloven Ophavsretsloven af 6. juli 2005 med senere ændringer (udvalgte bestemmelser) 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Ophavsretsloven Fotografisk billedoptagelse 1. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke gøres tilgængelig før 50 år efter, regnet fra udgangen af det år billedet blev optaget ( 67). 2. Den som fremstiller et fotografisk billede har eneret til at råde over billedet. Denne vare indtil 50 år efter det billedet blev fremstillet ( 70). Modul 0
Ophavsretsloven Fotografiske værker Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår. For værker, som ikke er offentliggjort og hvor ophavsmanden ikke er kendt, varer ophavsretten 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt ( 63). Modul 0
Ophavsretsloven Eksemplarfremstilling Alle former for midlertidig og permanent fremstilling uanset dens form som bog, udstilling, powerpoint, hjemmeside m.v., der spredes offentligt til almenheden ( 2). Modul 0
Ophavsretsloven Offentliggørelse og udgivelse Et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden. Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden ( 8). Modul 0
Modul 0 Ophavsretsloven Ophavsmandens krav og rettigheder Ophavsretsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med god skik ( 3). Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.
Ophavsretsloven Offentliggørelse og udgivelse Ophavsmanden kan helt eller delvis overdrage sine rettigheder. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten. Overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler end det, som er aftalt med ophavsretshaveren. Modul 0
Ophavsretsloven Videreoverdragelse Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt. Modul 0
Modul 0 Persondataloven Elektronisk databehandling. Ikke elektronisk behandling, der indeholder et registre. Ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for og af private. Oplysninger der med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden.
Persondataloven Omfatter ikke rent private aktiviteter, som f.eks. Slægtsforskning eller lokalhistorie Men: Gælder når dataerne formidles til en større kreds via f.eks. Internettet. Modul 0
Persondataloven Betingelser: Der er givet samtykke. De lokalhistoriske interesse vejer tungere end hensyn til den registrerede. Ikke gør identifikation mulig i længere tid end nødvendigt. Modul 0
Persondataloven Skal anvendes til det aftalte og saglige mål. Oplysningerne skal være relevante og tilstrækkelige. Må ikke omfatte mere end der er nødvendigt til formålet. Oplysninger skal være korrekte. Der skal være mulighed løbende for at rette fejlagtige oplysninger. Modul 0
Persondataloven Strengt forbud at offentliggøre: Racemæssige overbevisning Etniske overbevisning Religiøse overbevisning Filosofiske overbevisning Fagforeningsmæssige tilhørsforhold Helbredsmæssige oplysninger Seksuelle forhold Straffemæssige forhold Personnummer Med mindre der er givet samtykke! Modul 0
Persondataloven Hvad er relevant at offentliggøre? Hvad er unødigt snageri? Hvor gammelt skal materialet være for at blive offentliggjort? Hvad er god databehandlingsskik? Hvor går mine grænser? Hvor går andres oplysninger? Modul 0