Doping - Sanktionspåstande mv. i dopingsager-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: doping Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 3.1.2014 Status: Historisk Udskrevet: 25.9.2017
Indholdsfortegnelse Sanktionspåstande mv. i dopingsager 2 1. Indledning 2 2. Generelle retningslinjer for sanktionspåstande mv. 3 2.1. Nedsættelse af bøder 3 2.1.1. Indledning 3 2.1.2. Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt 4 2.2. Konfiskation 4 2.2.1. Indledning 4 2.2.2. Konfiskation af ulovlige dopingmidler 5 2.2.3. Konfiskation af udbytte 5 3. Retningslinjer for tiltalerejsning og strafpåstande ved overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler og straffelovens 191 a 6 3.1. Lov om forbud mod visse dopingmidler 6 3.2. Straffelovens 191 a 7 3.3. Sanktionspåstande ved overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler 8 3.3.1. Besiddelse af dopingmidler til eget forbrug 8 3.3.2. Overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler omfattet af lov om forbud mod visse doping midler 3.4. Overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler omfattet af straffelovens 191 a 9 12 4. Ikrafttræden 13-1 -
RIGSADVOKATENMeddelelse nr. 3/2007 Rettet januar 2014 J.nr. RA-2013-801-0105 Sanktionspåstande mv. i dopingsager Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelle retningslinjer for sanktionspåstande mv. 2.1. Nedsættelse af bøder 2.1.1. Indledning 2.1.2. Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt 2.2. Konfiskation 2.2.1. Indledning 2.2.2. Konfiskation af ulovlige dopingmidler 2.2.3. Konfiskation af udbytte 3. Retningslinjer for tiltalerejsning og strafpåstande ved overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler og straffelovens 191 a 3.1. Lov om forbud mod visse dopingmidler 3.2. Straffelovens 191 a 3.3. Sanktionspåstande ved overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler 3.3.1. Besiddelse af dopingmidler til eget forbrug 3.3.2. Overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler omfattet af lov om forbud mod visse doping midler 3.4. Overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler omfattet af straffelovens 191 a 4. Ikrafttræden 1. Indledning - 2 -
I denne meddelelse fastsættes retningslinjer for sanktionspåstande mv. i sager om overtrædelse af lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler med senere ændringer (dopingloven). Rigsadvokatmeddelelsen blev oprindeligt udsendt i 2007, men er ændret på baggrund af vedtagelsen af lov nr. 352 af 6. maj 2009 om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler (Skærpelse af straffen for forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler), der trådte i kraft den 1. juli 2009. Ved lovændringen blev der indsat en bestemmelse i lovens 4, stk. 2, hvorefter det ved straffens ud-måling skal betragtes som en skærpende omstændighed, hvis der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler. Afsnit 3.2.2. i meddelelsen er udarbejdet på grundlag af tilkendegivel-ser i forarbejderne til lovændringen. Afsnit 2 i meddelelsen indeholder generelle retningslinjer for sanktionspåstande mv., herunder ret-ningslinjer for nedsættelse af bøder. Endvidere indeholder dette afsnit retningslinjer vedrørende kon-fiskation af dopingmidler og udbytte fra dopingkriminalitet. Lov om forbud mod visse dopingmidler samt straffelovens 191 a er omtalt nærmere i afsnit 3, der indeholder retningslinjer for tiltalerejsning og strafpåstande i såvel sager om besiddelse af dopingmidler til eget forbrug som sager om overdragelse mv. Ikrafttræden omtales i afsnit 4. 2. Generelle retningslinjer for sanktionspåstande mv. 2.1. Nedsættelse af bøder 2.1.1. Indledning Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af straffe-rammer og bestemmelser om strafnedsættelse mv.) blev der gennemført en modernisering af straffe-lovens strafferammer mv. I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.9.1. er det nævnt, at Rigsadvokaten efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) foretog en forenkling af de vejledende retningslinjer for nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne på færdselslovens område. Der blev således indført en ordning med nedsættelse af bøder til det halve for personer mellem 15 og 18 år uden en konkret vurdering af indtægtsforholdene og til personer med en indtægt, der er mindre end tre fjerdedele af dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget. - 3 -
Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.9.3. om Justitsministeriets overvejelser vedrø-rende bøder bl.a. anført følgende: Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om udmåling af bøder til personer med særlig lav indtægt i lyset af den forenkling og ændring af bødepraksis efter færdselsloven, som er omtalt ovenfor under pkt. 3.9.1. Rigsadvokaten har oplyst, at han er ved at revidere det vejledende bø-dekatalog. Rigsadvokaten vil i den forbindelse foretage en tilsvarende forenkling mv. inden for hele det område, der er omfattet af det vejledende bødekatalog. På dette grundlag fastsættes retningslinjer for nedsættelse af bøder, der svarer til ordningen på færd-selslovens område, jf. nedenfor. 2.1.2. Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med ret-ningslinjerne i afsnit 2.2.2. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdsels-sager. Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsen-delse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde. Bøden til personer med særlig lav indtægt kan hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumen-tation for sine indtægtsforhold nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslin-jerne i afsnit 2.2.3. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager. Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen en gang om året i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager retter det indtægtsbeløb, der kan begrunde nedsæt-telse af bødestraffen. Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet. Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsæt-telse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indkomst. 2.2. Konfiskation 2.2.1. Indledning - 4 -
Straffelovens 75-77 a indeholder bestemmelser om konfiskation. De almindelige betingelser for konfiskation af udbytte og genstande fremgår af 75, mens 76 bestemmer, hos hvem konfiskation kan finde sted. 2.2.2. Konfiskation af ulovlige dopingmidler Findes nogen i besiddelse af ulovlige dopingmidler, skal midlerne søges beslaglagt og konfiskeret, jf. straffelovens 75, stk. 2. I medfør af 1, stk. 1, nr. 18, i bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993, som ændret ved bekendt-gørelse nr. 887 af 19. september 2000, kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af dopingmidler, som sigtede ikke lovligt er i besiddelse af. Efter straffelovens 76, stk. 1, kan konfiskation af bl.a. de i 75, stk. 2, nævnte genstande ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne vedkommende har handlet. 2.2.3. Konfiskation af udbytte Udbytte ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres i med-før af straffelovens 75, stk. 1. Dette indebærer, at der påstås konfiskation af salgssummen i medfør af 75, stk. 1, såfremt salgs-summen for midlet helt eller delvis er i behold. Hvis dette ikke er tilfældet, påstås konfiskation af et beløb, der svarer til udbyttet. Udgangspunktet for beregningen af udbyttet er det beløb, som er kommet ind ved salget, med fradrag af indkøbsprisen. Omkostninger forbundet med salget, herunder betaling af personer for medvirken ved salget, fradrages ikke. Det beløb, der påstås konfiskeret, anføres i anklageskriftet. Udenretlig konfiskation af pengeudbytte indvundet ved en strafbar handling kan ske i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 19. september 2000. Efter straffelovens 76, stk. 1, kan konfiskation efter 75, stk. 1, ske hos den, hvem udbyttet er til-faldet umiddelbart ved den strafbare handling. - 5 -
3. Retningslinjer for tiltalerejsning og strafpåstande ved overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler og straffelovens 191 a 3.1. Lov om forbud mod visse dopingmidler Efter lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler (dopingloven), som senest ænd-ret vedlov nr. 352 af 6. maj 2009, er bl.a. ind- og udførsel, salg og besiddelse af visse dopingmidler forbudt, medmindre der er tale om lægeordineret anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behand-ling eller til videnskabelige formål. Doping er en fællesbetegnelse for stoffer, herunder lægemidler og euforiserende stoffer, der er frem-mede for kroppen eller benyttes i store mængder eller på særlig måde med det formål at forøge idrætsudøveres præstationer. Dopingloven regulerer salg og besiddelse mv. af lægemidler, der anven-des til doping, mens indog udførsel, salg og besiddelse af euforiserende stoffer er reguleret i lov om euforiserende stoffer, jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2006 om sanktionspåstande mv. i narkotikasa-ger. Hvis dopingmidler anvendes uden medicinsk begrundelse eller i doser, der langt overstiger anbefalin-gen, eller over længere tidsrum end sædvanligt, kan brugen indebære store helbredsmæssige risici for idrætsudøveren. Formålet med loven er at begrænse raske menneskers brug af dopingmidler, og et væsentligt element i den forbindelse er forbuddet mod, at private indfører, overdrager og forhandler midlerne, samt mod at private besidder midlerne til andet end de udtrykkeligt nævnte formål. Inden for det idrætsretlige system sanktioneres idrætsudøveres brug af dopingmidler, og det er i forar-bejderne til loven anført, at det fortsat skal være idrætsorganisationerne, der har ansvaret for bekæm-pelsen af doping i den organiserede idrætsverden. Uanset at det idrætsretlige system kan fastsætte f.eks. karantæne over for en idrætsudøver, der har anvendt doping, finder dopingloven dog også an-vendelse ved ulovlig besiddelse mv. af dopingmidler hos en idrætsudøver, der er undergivet de idræts-retlige regler. Dopinglovens 1-3 har følgende ordlyd: 1. Loven finder anvendelse på følgende grupper af dopingmidler: 1. Anabole steroider. 2. Testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning. 3. Væksthormon. 4. Erytropoietin og midler, som har lignende virkning ved at øge mængden af røde blodlege-mer i blodet til over normale værdier for alder og køn. - 6 -
5. Midler, som øger produktion og frigørelse af a. væksthormon, b. testosteron og derivater heraf eller af tilsvarende stoffer med androgen virkning el-ler c. naturligt erytropoietin. 2. Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke andre grupper af dopingmidler denne lov gælder for. 3. De i 1 og 2 omhandlede dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyg-gelse eller behandling eller til videnskabeligt formål. [ ] Der er udarbejdet en vejledende liste over stoffer, der falder ind under lovens 1. Listen, der ikke er udtømmende, ajourføres med jævne mellemrum og findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sundhedsstyrelsen.dk). Såfremt der er tvivl om, hvorvidt et bestemt middel falder ind under lovens 1, kan spørgsmålet fo-relægges for Sundhedsstyrelsen. 3.2. Straffelovens 191 a Straffelovens 191 a er indsat i straffeloven ved lov nr. 1620 af 26. december 2013. Bestemmelsen indeholder ikke nogen selvstændig kriminalisering, men en skærpet strafferamme på 6 års fængsel for visse kvalificerede overtrædelser af lov om forbud mod visse dopingmidler. Bestemmelsen finder anvendelse, når der er tale om overdragelse af dopingmidler til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder. Bestemmelsen omfatter ikke alene salg, men også vederlagsfri uddeling af dopingmidler, f.eks. med henblik på oparbejdelse af et marked. Bestemmelsen tager særligt sigte på organiseret og omfattende dopinghandel, herunder med internationale forgreninger, og på enkeltstående særligt grove tilfælde. Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne særligt skærpende omstændigheder, at bestemmelsen kan finde anvendelse, kan der bl.a. lægges vægt på, om der er tale om en mere systematisk overtrædelse af dopinglovgivningen, herunder om forholdet har karakter af et illegalt erhverv, f.eks. hvor den kriminelle fungerer som fast leverandør af ikke ubetydelige mængder af dopingmidler til aftagere i et større antal motions- - 7 -
og fitnesscentre (grossistlignende virksomhed). Der henvises til forarbejderne til straffelovens 191 a (L 8 af 2. oktober 2013, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.). Efter Rigsadvokatens opfattelse vil eksempelvis salg af større mængder dopingmidler på internettet gennem webshops eller lignende efter omstændighederne udgøre en systematisk overtrædelse af dopinglovgivningen. Ved vurderingen af, hvorvidt et forhold skal henføres under straffelovens 191 a, kan der bl.a. lægges vægt på, om der er tale om et betydeligt antal dopingenheder. Herudover kan der i det omfang der foreligger oplysninger herom lægges vægt på, om de dopingmidler, som eksempelvis er produceret eller distribueret, har en betydelig værdi. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at komme med nærmere angivelser af, hvilket antal eller hvilken værdi af dopingenheder, der kan føre til, at forholdet er omfattet af straffelovens 191 a. Dette må afklares nærmere i praksis, og disse forhold må indgå i en samlet vurdering af, om der i en sag er tale om f.eks. organiseret og omfattende dopinghandel, jf. ovenfor. Der kan desuden lægges vægt på, om der er indikation for, at der har fundet produktion eller distribution i stor skala sted. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet ved fund af udstyr til fremstilling og distribution af dopingmidler, herunder pillepressere og et større antal ampulglas og pillehylstre, herunder ubrugte. Andre særligt skærpende omstændigheder i straffelovens 191 a omfatter bl.a. tilfælde, hvor der er sket udbredelse af særligt farlige dopingmidler, selv om der kun er tale om små mængder. Der sigtes her til situationer, hvor dopingmidlets kemiske sammensætning eksempelvis har eller kunne have frembragt en overhængende fare for menneskers liv eller helbred. 3.3. Sanktionspåstande ved overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler Straffebestemmelsen for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler findes i lovens 4: 4. Overtrædelse af 3, stk. 1, eller vilkår som nævnt i 3, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel. 3.3.1. Besiddelse af dopingmidler til eget forbrug Anklagemyndigheden skal anvende nedenstående bødepåstande i sager om overtrædelse af lov om visse dopingmidler, når der er tale om besiddelse til eget forbrug. Det bemærkes i den forbindelse, at mængden af dopingmidler i praksis som udgangspunkt opgøres i antal enheder uafhængigt af stofkon-centrationen, og uafhængigt af om midlerne er i pille- eller ampulform. - 8 -
Antal enhederbødepåstand 1-49 1.000 50-99 1.500 100-199 2.500 200-299 3.500 300-399 5.000 400-499 6.500 500-599 8.000 600-699 9.000 700-799 10.500 800-899 12.000 900-999 13.000 Bødepåstandene finder anvendelse i sager om besiddelse af dopingmidler til eget forbrug, idet der ved besiddelse af større mængder end 999enheder som udgangspunkt nedlægges påstand om frihedsstraf. Ved besiddelse af dopingmidler til eget forbrug i fængsler bør der nedlægges påstand om frihedsstraf også ved mængder under 1.000 enheder. Det gælder, uanset om den pågældende er tidligere straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, jf. TfK 2002.615/1Ø og TfK 2004.227V nedenfor. 3.3.2. Overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler omfattet af lov om forbud mod visse doping midler Som anført under afsnit 1 blev bestemmelsen i dopinglovens 4, stk. 2, indsat ved lov nr. 352 af 6. maj 2009 om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler (Skærpelse af straffen for forhand-ling, udlevering eller fordeling af dopingmidler). Formålet med lovforslaget var at skærpe straffen for udbredelse af dopingmidler, og bestemmelsen omfatter efter lovforslagets bemærkninger både overdragelse mod vederlag og vederlagsfri overdra-gelse, der sker med henblik på f.eks. at oparbejde et marked for salg af dopingmidler. Rigsadvokaturen foretog til brug for overvejelserne om en skærpelse af straffen for udbredelse af do-pingmidler en gennemgang af domstolspraksis på området siden 2002. Med det forbehold, at gen-nemgangen af domstolspraksis omfatter forholdsvis få domme, anføres i lovforslagets bemærkninger følgende om det dagældende strafniveau: Når gerningsmanden ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, synes der i dag som ho-vedregel at blive udmålt en betinget straf i niveauet 20-60 dages fængsel ved salg eller besid-delse med henblik på videreoverdragelse af op til 15.000 enheder. Når der er tale om betydelige mængder dopingmidler, fastsættes straffen i måneder. - 9 -
Der foreligger to domme, der vedrører salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse foretaget af personer, der tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.[..] På baggrund af disse domme må det antages, at udgangspunktet, når tiltalte tidligere er dømt for ligeartet kriminali-tet, er en ubetinget frihedsstraf. Når der er tale om indsatte i fængsler, synes straffen for salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af selv helt små mængder (f.eks. 26 enheder) at blive fastsat som en kortere ubetinget frihedsstraf. I lovforslagets bemærkninger anføres herefter følgende om det forudsatte strafniveau ved overdra-gelse eller besiddelse af dopingmidler med henblik på videreoverdragelse: Med forslaget forudsættes det, at der fremover, når der er tale om salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler, som udgangspunkt skal fastsættes en kortere frihedsstraf i de tilfælde, hvor der i dag vil blive idømt en bødestraf. Når der er tale om salg el-ler besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 1.000 enheder, bør der således frem-over som udgangspunkt fastsættes en frihedsstraf på 7 dages fængsel. For så vidt angår de tilfælde, hvor der allerede i dag idømmes en frihedsstraf, dvs. ved salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 1.000 enheder eller derover, forudsættes det, at der sker en skærpelse af straffen. Da strafniveauet i disse sager imidlertid allerede i dag forekommer relativt højt sammenlignet med f.eks. narkotikakriminalitet, bør der som udgangspunkt ikke udmåles længere straffe end i dag. I stedet bør den straf, der i dag udmåles i sådanne sager, fremover som udgangspunkt fast-sættes som en ubetinget frihedsstraf frem for betinget frihedsstraf. Delvis ubetinget frihedsstraf (en såkaldt kombinationsdom) vil også kunne anvendes, hvis f.eks. tiltaltes personlige forhold eller lignede taler for det. Dette vil indebære en væsentlig skærpelse af straffen i forhold til i dag, hvor der som hovedregel idømmes en betinget straf, medmindre gerningsmanden er indsat i fængsel eller tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet. For så vidt angår personer, der tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, må det nuværende strafniveau på som udgangspunkt 60 dages ubetinget fængsel for salg og besiddelse med hen-blik på videresalg af mængder under 5.000 enheder anses for passende, og der tilsigtes ikke no-gen ændring heraf. Straffen ved disse personers salg eller besiddelse med henblik på salg af mængder, der overstiger 5.000 enheder, bør som hidtil som udgangspunkt fastsættes i måneder. For så vidt angår indsatte i fængsler lægges der ikke op til at skærpe strafniveauet, idet de til-talte i sådanne sager allerede i dag idømmes ubetinget frihedsstraf for salg og besiddelse med henblik på videresalg af selv små mængder dopingmidler. Den konkrete straffastsættelse i hver enkelt sag vil fortsat bero på domstolenes vurdering i hvert enkelt tilfælde af sagens samlede omstændigheder, idet der i forbindelse med strafudmålingen eksempelvis vil kunne lægges vægt på, om der er tale om udbredelse af en betydelig mængde dopingmidler eller af dopingmidler af en betydelig værdi, om der er tale om udbredelse af do-pingmidler i motions- og - 10 -
idrætsmiljøer, som f.eks. motions- og fitnesscentre samt idrætsfor-eninger eller om der er tale om udbredelse af dopingmidler til unge, herunder i miljøer, hvor unge almindeligvis færdes. Endvidere vil det ved udmålingen af straffen kunne tillægges betyd-ning, såfremt der eksempelvis er tale om gentagen, systematiseret eller organiseret udbredelse af dopingmidler. Herudover vil der i forbindelse med strafudmålingen bl.a. kunne lægges vægt på, at der alene er tale om overdragelse af en ganske ubetydelig mængde af dopingmidler eller overdragelsen har en lejlighedspræget karakter og er sket uden vederlag. Der kan på baggrund af bemærkningerne i lovforslaget fastsættes følgende retningslinjer for anklage-myndighedens strafpåstande ved overdragelse eller besiddelse af dopingmidler med henblik på vide-reoverdragelse: Når gerningsmanden ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, og der er tale om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 1.000 enheder, bør anklagemyndighedens strafpåstand fremover som udgangspunkt være en frihedsstraf på 7 dages fængsel. Ved mængder fra 1.000 til omkring 15.000 enheder bør anklagemyndighedens strafpåstand som ud-gangspunkt være en ubetinget fængselsstraf i niveauet 20-60 dage afhængigt af mængden af enheder og de øvrige omstændigheder ved lovovertrædelsen, jf. det ovenfor anførte i lovforslagets bemærk-ninger. Når der er tale om betydelige mængder dopingmidler, bør udgangspunktet for anklagemyn-dighedens strafpåstand være en ubetinget fængselsstraf fastsat i måneder. Hvis tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet, bør anklagemyndighedens påstand i sager om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 5.000 enheder som ud-gangspunkt være 60 dages ubetinget fængsel. Hvis der er tale om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af en mængde på 5.000 enheder eller derover, bør udgangspunktet for anklagemyndighedens strafpåstand være en ube-tinget fængselsstraf fastsat i måneder. Ved overdragelse eller besiddelse af dopingmidler med henblik på videreoverdragelse i fængsler bør der, selv ved helt små mængder, nedlægges påstand om en ubetinget frihedsstraf. Som eksempler på landsretspraksis forud for strafskærpelsen kan nævnes følgende domme, hvor der er idømt frihedsstraf, idet det bemærkes, at der stort set ikke findes trykt praksis på området. Vestre Landsrets dom af 25. oktober 1995 Tiltalte havde over en periode på ca. et halvt år besiddet dopingmidler til en værdi af ca. 128.000 kr. med henblik på fordeling mellem 2 forhandlere. Retten idømte tiltalte 60 dages fængsel og lagde vægt på forholdets grovhed, herunder den betydelige mængde og værdien heraf, at det er forbundet med betydelig helbredsrisiko at indtage pågældende midler, og at tiltalte havde samarbejdet med politiet. - 11 -
Østre Landsrets dom af 25. maj 1998 Tiltalte havde i to tilfælde modtaget, besiddet og videreleveret en postpakke indeholdende en ikke ubetydelig mængde doping og i et tilfælde medvirket til modtagelse af en postpakke indeholdende 16.180 enheder dopingmidler med henblik på besiddelse og viderelevering samt besiddet yderligere 1.441 enheder. Tiltalte blev straffet med 4 måneders fængsel, der i landsretten blev gjort betinget med vilkår om 60 timers samfundstjeneste. U 2002.1311V Tiltalte blev dømt for over en periode på 3 år at have indført dopingmidler til en samlet værdi af 500.000 kr. samt videresolgt dopingmidler til en værdi af 400.000 kr. Retten lagde vægt på, at der var blevet indført og videresolgt en betydelig mængde over et længere tidsrum og idømte ham 4 måneders fængsel. TfK 2002.555V Tiltale, der tidligere var straffet to gange for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, blev for besiddelse delvis med henblik på videresalg af 786 enheder straffet med fængsel i 60 dage. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på den mængde, som tiltalte fandtes i besiddelse af, og på, at tiltalte flere gange tidligere var straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse doping-midler. TfK 2002.615/1Ø Tiltalte, der ikke tidligere var straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, blev for besiddelse i alt 586 enheder under afsoning i Statsfængslet i Horserød straffet med fængsel i 7 dage. TfK 2004.227V Tiltalte, der tidligere var straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, blev for besiddelse af 20 ampuller med anabolske steroider i Statsfængslet ved Nørre Snede straffet med fæng-sel i 7 dage. 3.4. Overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler omfattet af straffelovens 191 a Efter straffelovens 191 a er der mulighed for at idømme straffe på indtil 6 års fængsel ved grove overtrædelser af dopinglovgivningen. Bestemmelsen skal ikke udelukkende anvendes, hvor strafferammen i dopingloven ikke er tilstrækkelig. Det er således i forarbejderne til straffelovens 191 a forudsat, at bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for dopingloven. Dette gælder, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end fængsel i 2 år. Der kan henvises til lovforslag nr. L 8 af 2. oktober 2013, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2. - 12 -
Der er i øvrigt ikke med loven tilsigtet ændringer i de straffe, der hidtil har været udmålt for dopingkriminalitet. Der henvises i den forbindelse til lovforslag nr. L 8 af 2. oktober 2013, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1. 4. Ikrafttræden Retningslinjerne vedrørende skærpede strafpåstande i visse sager om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler, jf. 4, stk. 2, i lov om forbud mod visse doping-midler, gælder for overtrædelser, der er begået den 1. juli 2009 eller senere, jf. nærmere afsnit 3.2.2. ovenfor. Retningslinjerne vedrørende overtrædelser omfattet af straffelovens 191 a finder anvendelse på forhold, der er begået den 1. januar 2014 eller senere. Ole Hasselgaard - 13 -