Regionplantillæg nr. 75 med VVM-redegørelse

Regionplantillæg nr. 75 med VVM-redegørelse Etablering af ny ovnlinie på I/S Reno Nord, Aalborg kommune TEKNIK OG MILJØ marts 2003

Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 75 med VVM-redegørelse Etablering af ny ovnlinie på I/S Reno Nord, Aalborg Kommune Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Journal nr. 8-50-12-21-851-0001-00 Dato: Marts 2003 2

Forord Nordjyllands Amt blev i foråret 2000 af I/S Reno Nord anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at etablere en ny ovn på det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg på Troensevej i Aalborg Øst. Amtet har vurderet, at etableringen af den nye ovn er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af regionplantillæg med ledsagende VVM-redegørelse (vurdering af anlæggets virkninger på miljøet). VVM-redegørelsen er udarbejdet i samarbejde med RAMBØLL. Amtet skal desuden godkende udvidelsen efter miljøbeskyttelseslovens 33. Foroffentlighedsfasen forløb i sensommeren 2000. Amtsrådet vedtog d. 8. oktober 2002 at offentliggøre forslag til regionplantillæg nr. 75 med VVM-redegørelse sammen med amtets forslag til miljøgodkendelse. Forslagene var herefter fremlagt til offentlig debat i 8 uger fra d. 19. oktober 2002. I perioden indkom der 1 indlæg, dette er vurderet i bilag 1 i tillægget. Amtsrådet vedtog d. 11. marts 2003 regionplantillæg nr. 75 endeligt. 3

4

Indholdsfortegnelse Regionplanlægning...................................... 7 Retningslinie........................................... 7 Redegørelse............................................ 7 Planloven.............................................. 8 Miljøbeskyttelsesloven.................................... 9 Foroffentlighedsfasen..................................... 9 VVM-redegørelse....................................... 11 5

6

Regionplanlægning Retningslinie På I/S Reno-Nords affaldsforbrændingsanlæg på Troensevej i Aalborg Øst kan der etableres en ny ovnlinie til affaldsforbrænding. Den ny ovnlinie - ovnlinie 4 - kan etableres med en termisk kapacitet på 66,7 MW. Redegørelse I/S Reno-Nord ejes i fællesskab af 7 nordjyske kommuner og selskabet har til formål at sikre, at det forbrændingsegnede affald fra disse kommuner kan forbrændes. Mængden af affald til forbrænding på anlægget fra de 7 kommuner er i årene 1995-99 steget fra ca. 110.000 tons/år til 135.000 tons/år og derefter faldet til 127.000 tons/år i 2001. Dertil kommer modtagelse af affald fra andre kommuner efter aftale. I 2001 var denne mængde på 12.000 tons. Det forventes, at affaldsmængden i de kommende år vil stige, og at affaldets brændværdi vil øges som følge af et større indhold af plastik, emballage og lign. samt en øget frasortering af organisk affald. Brændværdien er i foråret 2001 målt til 10,8 GJ/ton. Reno-Nord forventer, at brændværdien vil stige til omkring 12 GJ/ton. Når affaldets brændværdi stiger, mindskes kapaciteten mht. den mængde affald der kan forbrændes i forbrændingsanlægget. Med den forventede stigning i brændværdien vil det eksisterende anlæg have en kapacitet på 125.000 tons/år. De 2 af Reno-Nords i alt 3 ovnlinier er utidssvarende, de producerer kun varme, vil ikke kunne opfylde kommende emissionskrav og restlevetiden er begrænset. Ovnlinie 1 og 2 vil således i forbindelse med nyetableringen blive nedlagt og den eksisterende ovn 3 planlægges fremover primært at fungere som reservekapaciet i forbindelse med reparation/vedligeholdelse af den ny ovnlinie. Ovn 3 har en kapacitet på ca. 75.000 tons/år. På baggrund af en sammenskrivning af de 7 kommuners affaldsplaner ønsker Reno- Nord, at etablere en ny ovnlinie med en kapacitet på 160.000 tons/år svarende til en termisk kapacitet på 66,7 MW ved en brændværdi på 12 GJ/ton. Det samlede anlægs termiske kapacitet vil efter etableringen af det nye værk være på 66,7 MW. Hvis brændværdien ikke stiger så meget som forventet, vil anlægget kunne brænde mere end 160.000 ton om året. Det ny værk forventes sat i drift inden udgangen af 2005. 7

Planloven Efter planloven skal der for visse typer anlæg udarbejdes forslag til regionplanretningslinier med en redegørelse for anlæggets virkninger på miljøet - en VVMredegørelse. I samlebekendtgørelsens¹ bilag 1 er listet de anlægstyper, hvor der ved nyanlæg eller væsentlige ændringer i eksisterende anlæg altid er VVM-pligt. Det aktuelle anlæg er anført på bilag 1 under pkt. 10: Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. EF-domstolen har i sagen C-431/92 afgjort, at et kraftværk (i den konkrete sag én af flere kraftværks-blokke) med en termisk ydelse på mindst 300 MW altid skal VVM-behandles. (300 MW er grænsen for, om kraftværker er omfattet af bilag 1 til direktivet - svarende til grænsen på 100 tons/dag for forbrændingsanlæg.) Det er jævnfør dommen uden betydning, om der er tale om et selvstændigt anlæg, om anlægget skal knyttes til et allerede eksisterende anlæg, eller om anlægget funktionelt er tæt knyttet til et sådant anlæg. Den omstændighed, at der er en tilknytning til et eksisterende anlæg, medfører ikke, at det pågældende projekt ikke længere kan anses for omfattet af begrebet konventionelle kraftværker... med en termisk ydelse på mindst 300 MW således, at det i stedet er omfattet af begrebet ændring af projekter i bilag 1«jf. punkt 12 i bilag 2 (= punkt 13 i samlebekendtgørelsens bilag 2)«. Da der er tale om et nyanlæg, som anført i samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, og fordi det nye anlæg alene har en kapacitet på mere end 100 tons/dag samt med henvisning til EF-domstolens afgørelse i ovennævnte sag, har amtet vurderet, at etablering af den nye ovnlinie på I/S Reno-Nord kræver udarbejdelse af et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsens 3, stk.1. VVM-redegørelsen vil skulle omfatte hele anlægget og ikke kun det nye anlæg. I/S Reno-Nord har efter ovenstående vurdering anført, at der tillige påtænkes en afbrænding af farligt affald, der - uden en kapacitetsgrænse - alene betinger en VVM-redegørelse jf. bilag 1 under pkt. 10 i samlebekendtgørelsen: Anlæg til bortskaffelse af farligt affald (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF) ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/ EØF, afsnit D9) eller deponering. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i samlebekendtgørelsen. 1 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. 8

Miljøbeskyttelsesloven Anlægget skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens² kapitel 5 og det er amtet, der er godkendelsesmyndighed. Reno-Nord har søgt om miljøgodkendelse af den nye ovn. Det eksisterende anlæg er godkendt i marts 1995. Godkendelsen for den ny ovn udarbejdes som et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse, godkendelsen for den nye ovn indeholder endvidere en udledningstilladelse til Limfjorden. Tillægget til miljøgodkendelsen for ovn 4 forudsætter, at de eksisterende ovn 1 og 2 nedlægges ved ibrugtagning af ovn 4 og åbner mulighed for at ovn 4 i perioder kan være i drift samtidig med ovn 3, dog uden at anlæggets samlede kapacitet på 66,7 MW overskrides. I tillægget til miljøgodkendelsen fastsættes der vilkår for anlæggets drift og maksimale emissioner til omgivelserne. Samtidig med offentliggørelsen af forslaget til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal der offentliggøres et forslag til tillæg til miljøgodkendelse. Tillægget til miljøgodkendelsen kan ikke meddeles før regionplanretningslinierne er endelig vedtaget. Offentlighedsfaserne Foroffentlighedsfasen blev gennemført i perioden 5. august til 1. september 2000 med indkaldelse af ideer og forslag fra borgere, organisationer og myndigheder. Som oplæg til debatten forelå en folder med en kort beskrivelse af det ansøgte anlæg. I forhold til debatoplægget har I/S Reno-Nord efterfølgende valgt, at regionplantillægget ønskes udarbejdet for en samlet kapacitet på anlægget på 66,7 MW svarende til en affaldsmængde på 160.000 tons/år ved en brændværdi på 12 GJ/ton. I den oprindelige ansøgning - og i debatoplægget var der lagt op til en udvidelse med mulighed for at afbrænde 240.000 tons/år. I foroffentlighedsfasen indkom 2 indlæg. Der kom ikke forslag til alternative placeringer af anlægget, men der kom forslag vedrørende størrelsen af anlægget, vedrørende afbrændingen af farligt affald og vedrørende affaldsplanlægningen. Indlæggenes indhold findes, sammen med amtets kommentarer til dem, i bilag 1. Offentlighedsfasen forløb i perioden 19. oktober 13. december 2002, i perioden indkom der èt indlæg, som er refereret og vurderet i bilag 1. Indlægget har ikke givet anlæg til ændringer i regionplantillægget. 2 Lov om miljøbeskyttelse, lovbek. nr. 753 af 25/8 2001, Miljø- og Energiministeriet. 9

10

VVM-redegørelse VVM-redegørelse....................................... 13 1. Ikke-teknisk resumé.................................. 13 2. Planlægning og lovgivning............................. 15 2.1 Regionplanlægning................................... 15 2.2 Kommune- og lokalplanlægning......................... 15 2.3 Affaldsplanlægning................................... 15 2.4 Varmeforsyningsloven................................ 16 2.5 Elforsyningsloven.................................... 16 3. I/S Reno-Nord...................................... 17 3.1 Ejer- og selskabsforhold............................... 17 3.2 Anlægskapacitet og affaldsmængder..................... 17 3.3 Miljø- og driftsforhold................................ 21 3.4 El- og varmeproduktion............................... 22 4. Beskrivelse af anlægget............................... 25 4.1 Placering.......................................... 25 4.2 Bygninger.......................................... 25 4.3 Ressourceforbrug.................................... 27 4.4 Ovnlinie 4......................................... 29 4.5 Ovnlinie 3......................................... 35 4.6 Økonomi, erfaringer og levetid......................... 36 5. Vurdering af miljøpåvirkning........................... 39 5.1 Luft og støv........................................ 39 5.2 Lugt.............................................. 41 5.3 Støj............................................... 41 5.4 Affald og restprodukter............................... 42 5.5 Spildevand......................................... 43 5.6 Grundvand......................................... 45 5.7 Trafik............................................. 45 5.8 Landskab.......................................... 45 5.9 Socioøkonomiske forhold.............................. 47 6. Forebyggende foranstaltninger......................... 49 7. Alternative løsninger og 0-alternativer................... 51 7.1 Andre placeringer af anlægget.......................... 51 7.2 Andre størrelser af anlægget........................... 51 8. Evt. mangler i vurderingsgrundlaget..................... 53 Bilagsfortegnelse....................................... 55 11

12

VVM-redegørelse 1. Ikke-teknisk resumé I/S Reno-Nord ønsker at etablere en ny ovn til affaldsforbrænding. Ovnen ønskes på baggrund af en sammenskrivning af Reno-Nords interessentkommuners affaldsplaner etableret med en kapacitet på 160.000 ton affald pr. år. 2 ældre ovnlinier på forbrændingsanlægget nedlægges, mens den eksisterende ovn 3 bevares, som reservekapacitet i forbindelse med reparation mv. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen er det kommunernes kompetenceområde at udarbejde affaldsplaner, mens staten fastlægger de overordnede rammer via nationale affaldsplaner. Amtets opgave er at udarbejde retningslinier for beliggenheden og udformningen for affaldsbehandlingsanlæggene. I Regionplan 2001 er det amtsrådets holdning, at der skal planlægges for en affaldsbehandlingskapacitet, der svarer til affaldsproduktionen i Nordjylland og at energiproduktionen fra affaldsforbrænding skal udnyttes optimalt (retningslinie 3.7.15 og 3.7.16). Det vurderes, at etableringen af ovnlinie 4 med den ansøgte kapacitet vil være i overensstemmelse med målsætningerne i Regionplan 2001. Redegørelsen beskriver, hvilke påvirkninger anlægget vurderes at medføre for omgivelserne. Det vurderes at: Luft. Anlægget etableres med våd røggasrensning og forventes at have markant forbedrede (dvs. reducerede) emissioner for især saltsyre (HCl) og svovldioxid (SO 2 ) samt for støv og kviksølv. Det nye anlæg vil overholde kommende emissionsgrænseværdier - herunder dioxinkrav -, der vil være gældende senest med udgangen af 2005, som følge af et nyt EU-direktiv om affaldsforbrænding. Der forventes ikke forøget emission af lugt. Støj. Støjkilderne i forbindelse med den nye ovnlinie vil blive placeret indendørs, hvorfor de kun i begrænset omfang vil forårsage støjbidrag i omgivelserne. Det forventes at støjbidraget ikke vil blive forøget og at Reno-Nord derfor også efter udvidelsen af anlægget kunne overholde støjkravene i den eksisterende miljøgodkendelse af 21. marts 1995. Spildevand. Som følge af den metode, der er valgt til røggasrensningen vil spildevandet skulle udledes af spildevand til Limfjorden (det har ikke en sammensætning så det med fordel kan tilledes rensningsanlæg). I forslaget til miljøgodkendelse er der derfor indarbejdet en udledningstilladelse til Limfjorden. Spildevandet vil bla. indeholde ammoniak, rester af tungmetaller samt dioxin. Reno-Nord etablerer spildevandsrensning internt og har udbygget den oprindeligt planlagte rensemetode, således at dioxinudledningen reduceres yderligere. Det er vurderet, at Reno-Nord har taget den bedste tilgængelige teknik i anvendelse. Grænseværdien for dioxin i udledningstilladelsen er fastsat til 0,1 ng/l. Til sammenligning er der i EU-direktivet om forbrænding fastsat en grænseværdi på 0,3 ng/l. Udledningen vil kunne overholde krav i gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer. Det vurderes, at udledningen ikke vil give anledning til målbare lokale påvirkninger eller akkumulation af farlige stoffer og at den vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens målsætninger. 13

Trafi k. Trafikken til anlægget forventes at stige en lille smule, men det vurderes ikke at ville medføre væsentlige trafikale gener eller støj. Visuel påvirkning. Udvidelsen vil uden tvivl påvirke omgivelserne en del, men da anlægget ligger i et vidstrakt industriområde, hvor der kan opstå andre kraftige bygningsanlæg, anses det ikke at ville påvirke det tilstødende åbne land visuelt uacceptabelt. 14

2. Planlægning og lovgivning 2.1 Regionplanlægning Området hvor anlægget skal etableres er beliggende i byzone. I Regionplan 2001 er det amtsrådets holdning, at der skal planlægges for en affaldsbehandlingskapacitet, der svarer til affaldsproduktionen i Nordjylland og at energiproduktionen fra affaldsforbrænding skal udnyttes optimalt (retningslinie 3.7.15 og 3.7.16). Da det nye anlæg placeres ved - og i den daglige drift erstatter det bestående anlæg - og da der i Aalborg Kommune er et udstrakt fjernvarmenet, kan hele varmeproduktionen fortsat afsættes. Affaldsmængderne har gennem en årrække været støt stigende i Nordjylland, men er faldet på det allerseneste. På landsplan er der dog fortsat en stigende tendens (jf. 2.3). I 2001 var den affaldsmængde Reno-Nord modtog fra interessentkommunerne på 127.000 tons, derudover modtog Reno-Nord 12.000 tons affald fra andre nordjyske kommuner. På baggrund af usikkerheden om stigende eller faldende tendens, samt usikkerhed om andre nordjyske affaldsbehandlingsanlæg fremtidige forhold vurderes det, at etableringen af ovnlinie 4 med den ansøgte kapacitet vil være i overensstemmelse med målsætningerne i Regionplan 2001. 2.2 Kommune- og lokalplanlægning Anlægget er beliggende i et område, der i Aalborg Kommunes kommuneplan er udlagt til industriområde. I lokalplanen er området udlagt til offentlige formål (forbrændingsanlæg for dagrenovation mv.) I følge den gældende lokalplan må der ikke opføres bygninger med en højde på mere end 30 meter. Da de nye bygninger overstiger denne højde udarbejder Aalborg Kommune sideløbende med nærværende forslag til regionplantillæg et forslag til ny lokalplan for området. 2.3 Affaldsplanlægning Miljø- og Energiministeriet fastlægger den overordnede strategi for bortskaffelse af affald. Statens overordnede mål er, at affaldsmængderne skal begrænses, genanvendelsen skal øges, den del af affaldet - som er forbrændingsegnet og ikke kan genanvendes - skal anvises til forbrænding, og bortskaffelse af affald ved deponering på lossepladser skal reduceres. Siden 1. januar 1997 har det således ikke været tilladt at deponere forbrændingsegnet affald. På trods af statens klare mål om nedbringelse af affaldsmængderne og øget genanvendelse, deponeres stadig store mængder affald, samtidig med at stigende mængder tilføres forbrændingsanlæg. Fra 1999 til 2000 steg affaldsmængden i Danmark som helhed med 8 %³. I Nordjylland er der i øjeblikket balance mellem forbrændingskapacitet og forbrændingsegnet affald 4. I år 2000 var den samlede kapacitet på 349.000 tons og de samlede forventede affaldsmængder på 331.000 tons. 3 Miljøstyrelsens Affaldsstatistik, 2000. 4 Affald 21, Regeringens Affaldsplan 1998-2004, Miljø- og Energiministeriet. 15

I henhold til Affaldsbekendtgørelsen 5 skal kommunerne anvise bortskaffelsesmulighed for den mængde affald, der produceres i den aktuelle kommune. Kommunerne er forpligtiget til at sikre, at forbrændingsegnet affald, der ikke genanvendes, anvises til forbrænding på godkendte forbrændingsanlæg og til at sikre, at der er tilstrækkelig forbrændingskapacitet for affaldet. Kommunerne skal hvert 4. år udarbejde en affaldsplan med en tidshorisont på 12 år. Eksisterende er gældende fra den 1. januar 2001 og frem til og med 31. december 2004. Affaldsplanerne skal bla. indeholde et skøn over de fremtidige affaldsmængder i kommunen samt en redegørelse for forbrændingskapacitet, herunder behovet for etablering af yderligere kapacitet på baggrund af de forventede tilførte mængder af affald sammenholdt med de anvendte anlægs kapacitet og levetid. Reno-Nords interessentkommuners affaldsplaner blev vedtaget sidst i år 2000. På baggrund af disse er der foretaget en sammenskrivning af de forventede fremtidige affaldsmængder til forbrænding på Reno-Nord. Denne sammenskrivning er vist i afsnit 3.1. 2.4 Varmeforsyningsloven Anlægget skal godkendes efter varmeforsyningslovens regler 6. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for varmeplanlægningen i kommunen og skal godkende projektforslaget (se også afsnit 3.4.2). Desuden skal Energistyrelsen vurdere, om projektet kræver styrelsens forudgående samtykke. Reno-Nord har rettet henvendelse til Aalborg kommune og Energistyrelsen i juni 2000 med henblik på godkendelse af projektet efter varmeforsyningsloven. Da der skal udarbejdes regionplantillæg mv. forudsætter Energistyrelsen og kommunerne normalt, at der foreligger et endeligt vedtaget regionplantillæg samt godkendt lokalplan, inden de påbegynder den endelige behandling af projektforslaget efter varmeforsyningsloven. 2.5 Elforsyningsloven Anlægget skal godkendes efter elforsyningslovens 13. Reno-Nord har rettet henvendelse til Energistyrelsen i juni 2000 med henblik på godkendelse af projektet efter elforsyningsloven. 5 Bek. nr. 619 af 27. juni 2000 om affald fra Miljø- og Energiministeriet. 6 Bekendtgørelse nr. 582 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg af 2. juni 2000, Miljø- og Energiministeriet. 16

3. I/S Reno-Nord 3.1 Ejer- og selskabsforhold I/S Reno-Nord er et interessentskab oprettet med det formål at drive aktiviteter inden for affaldsbehandling, herunder energiproduktion som varme og el. Selskabets interessenter er kommunerne Arden, Dronninglund, Hals, Sejlflod, Skørping, Aabybro og Aalborg (i henhold til selskabets vedtægter fra 1998, vedtaget på bestyrelsesmødet d. 30. august 1995). De syv interessentkommuner er vist på kortet i bilag 2, hvorpå også Reno-Nords affalds forbrændingsanlægs placering i affaldsoplandet er indtegnet. Selskabet ledes af en bestyrelse, som udpeges af og blandt interessentkommunernes kommunalbestyrelsers medlemmer. Hver interessentkommune udpeger ét bestyrelsesmedlem pr. påbegyndt 25.000 indbyggere i kommunen i henhold til registerfolketallet pr. påbegyndel sesdato for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Dette indebærer, at bestyrelsen i den nuværende funktionsperiode består af syv medlemmer fra Aalborg Kommune og ét medlem fra hver af de øvrige kommuner. Bestyrelsen udpeges for de kommunale råds funktionstid. Formanden for bestyrelsen vælges af og blandt de af Aalborg Kommune udpegede medlem mer af bestyrelsen. Næstformanden vælges af og blandt de af de øvrige interessentkommuner udpegede medlemmer. Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden. Bestyrelsen ansætter en direktør for selskabet til at varetage den daglige ledelse. Direktøren ansætter og afskediger personale inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer. Selskabets to hovedaktiviteter er drift af affaldsforbrændingsanlægget i Aalborg Øst og af affaldsdeponeringsanlægget i Rærup. Desuden har selskabet som mindre aktiviteter på affaldsforbrændingsanlægget en modtagelse og adskillelse af køleskabe og frysere og elektronikaffald. Aftappet freon fra køleskabe og frysere sendes til destruktion på Kommunekemi, øvrige affaldsstrømme separeres til genanvendelse og forbrænding. På deponeringsanlægget sker der en mindre udsortering af modtaget, forbrændingsegnet affald til forbrænding på forbrændingsanlægget samt af modtaget jern i affaldet til genanvendelse. 3.2 Anlægskapacitet og affaldsmængder Reno-Nord modtager alt forbrændingsegnet affald fra de syv interessentkommuner til forbrænding og energiproduktion på anlægget. Desuden modtages mindre mængder efter nærmere aftale og afhængigt af behandlingskapacitet til forbrænding fra producenter uden for interessentkommunerne. Reno-Nords tre eksisterende affaldsforbrændingsovne er etableret dels i 1981, dels i 1991. Anlæggene er senest miljøgodkendt d. 21. marts 1995. De to ovne fra 1981 (ovn 1 og 2) er hver udlagt med en kapacitet på 8 tons affald pr. time ved en brændværdi på 9,2 GJ/ton, medens ovn 3 fra 1991 er udlagt med en kapacitet på 12,5tons/time, ligeledes ved en brændværdi på 9,2 GJ/ton. Ovn 1 og 2 har fælles røggasrensningsanlæg og kan derfor ikke umiddelbart være i drift samtidig. Det vil sige, at anlæggets maksimale kapacitet er (8 + 12,5 =) 20,5 tons affald pr. time ved en brænd værdi på 9,2 GJ/ton, eller en termisk kapacitet på (20,5 x 9,2 =) 188,6 GJ/time. Affaldets brændværdi er steget siden anlæggenes etablering og er for år 2001 blevet målt til ca. 10,8 GJ/ton. Det betyder, at anlæggets reelle kapacitet ved den aktuelle 17

brændværdi er (188,6/10,8 =) 17,5 tons affald pr. time. Med en årlig driftstid på omkring 7.500 timer giver det en forbrændingskapacitet på årsbasis på ca. 131.000 tons affald. Affaldsmængden til forbrænding fra interessentkommunerne steg fra ca. 110.000 tons/år i 1995 til 135.000 tons/år i 1999, svarende til en årlig stigning på 5,7 %. De seneste par år er affaldsmængden dog faldet til 132.500 i 2000 og 125.000 i 2001, svarende til et på fald på 3,6 % pr år. Hertil kommer modtagelse af affald fra andre kommuner efter aftale. I 2001 var denne mængde på 14.000 tons. Udviklingen i affaldsmængden fra interessentkommunerne er illustreret i omstående grafiske afbildning. Udvikling i affaldsmængde - Reno-Nord 140 135 130 [1000 tons/år] 125 120 115 110 105 100 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Figur 3.1. Affaldsmængden fra interessentkommunerne (1993-2001). Reno-Nord forventer for øjeblikket en reduktion i stigningstakten i de kommende år til 3-4 %/år i de nærmeste år og en stabilisering efter 2004. Dette skyldes forventninger om intensiverede tiltag for øget udsortering af papir, pap, plast og organisk affald fra affaldet. Herefter forventer man igen en forøgelse grundet generel økonomisk vækst. Man forventer en affaldsmængde på ca. 160.000 tons/år fra 2004 og fremefter. Den fremtidige affaldsmængde vil bl.a. afhænge af de tiltag, som iværksættes af interessentkommunerne i forbindelse med affaldsplanerne. Reno-Nords interessentkommuner har udarbejdet affaldsplaner for perioden 2001-2012. I planerne har hver enkelt kommune udarbejdet en prognose med forventningerne til de fremtidige affaldsmængder. Nogle kommuner har udarbejdet prognoser med såvel et optimistisk som et pessimistisk scenario, mens andre har lavet en prognose som udelukkende baserer sig på ét udviklingsscenario. Prognoserne i kommunernes affaldsplaner er baseret på en statusopgørelse for 1999. Der forventes i planerne en stigning på ca. 1,5% fra 1999 til 2000. De faktiske tal viste imidlertid et fald på ca. 1,5%. Kommunerne har endnu ikke udarbejdet revide- 18

rede prognoser, så det er valgt at basere den sammenfattende prognose på status for år 2000, men med de forudsætninger for udviklingen fremover, som hver enkelt kommune har beskrevet i affaldsplanen. Figur 3.2 viser en summering af kommunernes prognose. Figur 3.2 Brændbart affald fra interessentkommunerne. Optimistisk scenario tager udgangspunkt i, at væksten i affaldsmængderne kobles fra den almindelige økonomiske udvikling som følge af de Affald 21-initiativer, der sættes i værk på såvel nationalt som lokalt niveau. Det er forudsat, at der indføres kildesortering af den organiske fraktion i husholdningsaffald i Aalborg Kommune over en 4-årig periode fra år 2003 samt at der også udsorteres en større del af dette affald i de øvrige kommuner. Det pessimistiske scenario tager udgangspunkt i, at udviklingen i affaldsmængderne følger den økonomiske udvikling som beskrevet i Miljøstyrelsens Miljøprojekt 469 En Scenariemodel for produktionen af affald. Koblingen mellem affald og økonomisk udvikling er foretaget på et detaljeret niveau, der gør det muligt at fremskrive affaldsmængderne på fraktionsniveau. De initiativer, der er iværksættes som følge af affaldsplanerne, herunder kildesortering af organisk affald i Aalborg Kommune og øget fokus på hjemmekompostering i de øvrige kommuner samt en effektivisering af papirindsamlingen er medtaget i prognosen. Den forventede affaldsmængde fra Reno-Nord kommuner. Der er et meget stort spænd mellem de to scenarier hen mod slutningen af planperioden. Det antages som udgangspunkt, at den faktiske udvikling ligger midt mellem de to scenarier. Dette forløb er tegnet ind som den forventede affaldsmængde. Affald fra Reno-Vest. Der forhandles p.t. med Reno-Vest om levering af brændbart affald fra dette område under forudsætning af, at der i år 2006 er etableret en ny ovnlinie på Reno-Nord. Baggrunden herfor er, at en evt. ny ovnlinie i en periode vil have kapacitet til at behandle en større mængder affald end der leveres fra interessentkommunerne. Der vil i givet fald blive tale om affaldsmængder i 19

størrelsesordenen 8.000-10.000 tons pr år. I diagrammet på foregående side er affaldsmængderne inklusiv bidraget fra Reno-Vest illustreret med den stiplede kurve. Der regnes som udgangspunkt med, at Reno-Vest leverer 8.000 tons årligt fra år 2006. Hvis der indgås en 10-årig aftale med Reno-Vest om levering af 8000 tons affald årligt, vil der i hele planperioden fra år 2006 være en samlet årlig affaldsmængde på 148.000-161.000 tons til rådighed. På bag grund af sammenskrivningen af interessentkommunernes affaldsplaner har Reno-Nord valg t at udlægge det nye anlæg til at kunne forbrænde en affaldsmængde på ca. 160.000 tons/år. Ovn 4 er således planlagt med udgangspunkt i hovedscenariet. Denne affaldsmængde kan ikke behandles på det eksisterende anlæg, som ved en affaldsbrændværdi på 12 GJ/ton (se nedenfor) kun vil have en kapacitet på (188,6/ 12 =) 15,7 tons/time eller 117.500 tons/år ved en driftstid på 7.500 timer/år. Affaldets brændværdi har været ret stabil i de seneste år, mellem 10 og 10,8 GJ/ton (MJ/kg). Dette er illustreret i figur 3.3. Udvikling i brændværdi 12 11 10 [MJ/kg] 9 8 7 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 År Figur 3.3. Udviklingen i brændværdi. Reno-Nord forventer, at affaldets brændværdi vil stige som følge af en større andel af storskrald og industriaffald med høj brændværdi i affaldet. Desuden er der forventning om, at der vil ske en øget udsortering af organisk affald med lav brændværdi i husholdningerne til anden behandling, såsom bioforgasning eller kompostering, hvilket også vil føre til en højere brændværdi af det affald, som forbrændes. Mængden forventes dog ikke reduceret væsentligt på grund af frasorteringen af organisk affald. Dette skyldes, at en betydelig del af det udsorterede organiske 20

affald alligevel vil komme til forbrændingsanlægget i form af sigterester fra forbehandling af affaldet. Udsorteringens væsentligste funktion er således at fjerne vådt, bioomsætteligt materiale fra husholdnings affaldet til en separat behandling af netop denne affaldsfraktion. Pt. har man dog i Aalborg Kommune skrinlagt de tidligere planer om at indføre frasortering af organisk affald. Reno-Nord har tilkendegivet, at såfremt de forventede 10.000 tons organisk affald tilføres Reno-Nord vil den gennemsnitlige teoretisk beregnede brændværdi reduceres fra de forventede 12 GJ/t til ca. 11,6 GJ/t svarende til ca. 3 % reduktion. Bestemmelsen af den fremtidige brændværdi er behæftet med nogen usikkerhed og afhænger af flere faktorer, herunder den økonomiske udvikling og generelle politiske tiltag. På baggrund af ovenstående forventer Reno-Nord en fremtidig brændværdi af den samlede affaldsmængde på ca. 12 GJ/ton. Den nye ovn vil blive udlagt til at brænde en affaldsmængde på 160.000 tons/år. Med en forventet årlig driftstid på 8.000 timer svarer dette til en ovnkapacitet på 20 tons/time ved en brændværdi på 12 GJ/tons, eller en termisk kapacitet på 240 GJ/time = 66,7 MW. Det er den termiske kapacitet, der er dimensionsgivende for anlægget. Det vil sige, hvis brændværdien ikke stiger som forventet, vil anlægget kunne brænde en større mængde affald. Hvis brandværdien eksempelvis kun stiger til 11 GJ/ton vil anlægget kunne brænde ca. 175.000 tons affald pr år. Det skal bemærkes, at den kommende ovn 4 udlægges til at kunne behandle hele den genere rede affaldsmængde fra interessentkommunerne. Ovn 3 forventes derfor kun at være i drift i forbindelse med revision/ reparation/vedligeholdelse af ovn 4. Reno-Nord har dog ønsket mulighed for til tider at have ovn 3 og 4 i drift samtidig. Det kan være situationer, hvor ovn 4 har været ude af drift i en periode og den ophobede affaldsmængde skal væk eller at der ønskes mulighed for at afbrænde mere i vinterperioden, hvor varmebehovet er større. Reno-Nord ønsker udover de almindelige affaldstyper (dagrenovation, industriaffald og storskrald) også at afbrænde mindre mængder klinisk risikoaffald (sygehusaffald), klorfrit olieaffald, neddelte jernbanesveller og brugte malerbøtter, mængden af det sidste er anslået til ca. 1.000 tons/år. 3.3 Miljø- og driftsforhold De tre eksisterende ovne har alle semitør røggasrensning. Ovn 1 og 2 har efterfølgende elektrofilter, medens ovn 3 har efterfølgende posefilter. Det er usikkert, om røggasrensningsanlægget for ovn 1 og 2 vil kunne overholde de forventede fremtidige krav til luftemissioner fra affaldsforbrændingsanlæg. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at foretage en betydelig investering i forbedret røggasrens ning, hvis forbrændingen af affald på Reno-Nord fortsat skal ske i disse ovne. Røggasrensningsanlægget for ovn 3 vil sandsynligvis kunne bringes til at overholde kravene, men med væsentligt større restproduktmængder fra røgrensningen og med større driftsomkostninger end et nyt, vådt anlæg. Desuden medfører en effektiv røggasrensning i tørre og semitørre anlæg, at alle de udskilte stoffer findes i de røggasrensningsprodukter, som må deponeres, medens man ved den valgte våde proces udskiller dioxiner separat og destruerer dem ved tilbageførsel til ovnen, jf. afsnit 4.4.5. Et alternativ til udbygning med en ny forbrændingsenhed kunne være at etablere 21

yderligere et røggasrensningsanlæg til ovn 1 og 2, så disse to ovne kunne være i drift samtidig. Dette ville imidlertid sandsynligvis, jf. ovenfor, medføre, at det eksisterende røggasrensningsanlæg for ovn 1 og 2 skulle ombygges til at overholde fremtidige krav. Desuden vurderes ovnene 1 og 2, som er fra 1981, kun at have en restlevetid på 8 år. Ud fra en samlet teknisk/økonomisk betragtning vurderer Reno-Nord derfor, at bygning af en ny kraftvarmeproducerende ovn med et fuldt moderne røggas rensningsanlæg er den teknisk og økonomisk optimale løsning. 3.4 El- og varmeproduktion De eksisterende ovne 1 og 2 er varmeproducerende og leverer varme til Aalborg Kommunes fjernvarmenet, medens ovn 3 er såvel elektricitets- som varmeproducerende og leverer elektricitet til Aalborg Kommunes elforsyning og varme til fjernvarmenettet. Det er en del af regeringens energi- og miljøpolitiske målsætning, at energianlæg så vidt muligt skal være både elektricitets- og varmeproducerende. Reno-Nord imødekommer således den energipolitiske målsætning ved at erstatte de eksisterende varmeproducerende ovne med en kraftvarmeproducerende ovn. Den nuværende systemopbygning samt den tilsvarende efter ombygningen, hvor ovn 1 og 2 forudsættes nedlagt, fremgår af nedenstående illustrationer. Nuværende opbygning Ovn 1 Varme Ovn 2 Varme Ovn 3 El Varme Fremtidig opbygning Ovn 3 El Varme Ovn 4 Ombygningen af anlægget som nævnt er desuden økonomisk fordelagtig for forbrugerne (affaldsleverandørerne) af yderligere to grunde: Dels kan Reno-Nord med sikkerhed fastholde sin nuværende status som kraftvarmeproducerende enhed med den dertil svarende lave affaldsafgiftssats, dels er salgsprisen for elektricitet højere end salgsprisen for varme. El Varme 22

3.4.1 Elektricitet Den årlige elproduktion udgjorde i 1999 47.687 MWh, hvilket er ca. 15% af den samlede energiproduktion på anlægget. Denne elproduktion modsvares af et egetforbrug på anlægget på 14.335 MWh. Med den nye ovn forventes produktionen at stige til ca. 127.000 MWh/år, hvilket vil svare til ca. 28% af den totale producerede energimængde. Egetforbruget skønnes at blive omkring 20.000 MWh/år. Den nye ovnline vil således medføre, at produktionen af højværdi energi (elektricitet) stiger i forhold til produktionen af energi af lavere værdi (varme). Dette skyldes, at der nye anlæg vil være fuldt kraftvarmeproducerende, medens det eksisterende anlæg kun er delvist kraftvarmeproducerende. Det skal bemærkes, at den forventede stigning i såvel el- som varmeproduktionen dels skyldes en omlægning til at producere elektricitet i højere grad end varme, men også skyldes en stigning i energiproduktionen generelt. Det sidste skyldes en forventet stigning i energi virkningsgraden fra 80% på de eksisterende ovne til 85% på den nye samt en stigning i såvel indfyret affaldsmængde som i affaldets brændværdi, jf. afsnit 3.2. Den producerede elektricitet afsættes til elnettet gennem Aalborg Kommune, Elforsyningen. 3.4.2 Varme Den årlige varmeproduktion udgjorde i 1999 985.239 GJ. Med den nye ovn forventes varmeproduktionen at stige til 1.150.000 GJ svarende til 40 MJ/s ved 8000 driftstimer. Egetforbruget var i 1999 5746 GJ svarende til ca. 2 MJ/s. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, har i skrivelse fra september 2000 oplyst, at fjernvarmeforsyningens produktionsanlæg i prioriteret rækkefølge er: Reno-Nord - max. 38 MJ/s Dansk Eternit Fabrik - max. 1,7 MJ/s Renseanlæg Vest - max. 0,65 MJ/s Aalborg Portland - max. 70 MJ/s Renseanlæg Øst - max. 1,65 MJ/s Kraftvarme fra Nordjyllandsværket NVV 422 MJ/s (NVV B3 skal samtidig dække Gandrup-Vester Hassing og NVV B2 er langtidskonserveret) NVA 330 MJ/s (reserve indtil 1. april 2001) Reservevarmecentraler Fjernvarmeforsyningens reservecentraler i alt 388 MJ/s Nørresundby - max. 25 MJ/s Nordjyllandsværket - max. 50 MJ/s. Anlæggenes placering fremgår på bilag 3. Forsyningsvirksomhederne anfører i skrivelsen desuden følgende: I forbindelse med overvejelser vedrørende placering af et nyt affaldsforbrændingsanlæg ved Vendsysselværket, vurderede Fjernvarmeforsyningen konsekvenserne heraf. En fl ytning til Vendsysselværket ville i givet fald betyde, at varmebehovet i Aalborg Øst m.v., der i dag produceres af Reno-Nord, fremover skulle produceres ved Vendsysselværket. Det ville medføre forøgede pumpeudgifter som følge af den længere transportvej. Endvidere ville varmetabet fra ledningerne blive øget som 23

følge af, at den periode hvor det var planlagt, at Limfjordsforbindelsen (Sydstrengen) skulle afl ukkes, blev reduceret. Samlet blev resultatet af vurderingerne, at det vil være forbundet med væsentlige udgifter for Fjernvarmeforsyningen, hvis Reno-Nord s varmeproduktion fl yttes fra det nuværende centrale sted i forsyningsområdet til et mindre centralt sted ved Vendsysselværket. 24

4. Beskrivelse af anlægget 4.1 Placering Reno-Nords eksisterende anlæg ligger i Aalborg Øst, arealet afgrænses af Humlebakken mod syd, Troensevej mod vest og jernbanelinien ud til Grønlandshavnen mod øst. Anlægget er beliggende i Aalborg Øst Industriområde. Limfjorden ligger ca. 4 km nord for anlægget, se bilag 2. Vest for anlægget er der et stort boligområde - der er ca. 500 m til de nærmeste boligbebyggelser på Hvidkildevej og Fyrkildevej. Mod nord/nordøst er der industriområde. Mod syd og øst er der åbent land, oplandsbyerne Klarup og Gistrup er beliggende indenfor en afstand af 2-4 km fra anlægget. Anlægget set fra vest. 4.2 Bygninger Den nye ovnlinie vil blive etableret i en ny bygning, som bygges øst for og sammenbygges med de eksisterende bygninger på Reno-Nord. Den nye ovnlinie vil blive betjent gennem den eksisterende aflæssehal. Den eksisterende silo vil ligeledes blive benyttet, men vil blive forlænget, så den dækker den nye bygning i dennes fulde bredde. Den nye bygning forventes at blive ca. 106 m lang, 25 m bred og op til 45 m høj. Bygningens placering og omfang samt maskinellets placering i bygningen er vist på bilag 4. Bygningens dimensioner bestemmes af maskinanlæggets størrelse. Højden - hvor den nye bygning bliver ca. 15 m højere end de eksisterende - er betinget af det teknisk fordelagtige i at få en meget høj kedel. Dette gælder specielt for aftrækket umiddelbart over ovnristen - teknisk betegnet det første lodrette strålingstræk - hvor røggasserne udbrænder efter at være tilsat sekundær luft over risten. Det tilstræbes, at røggastemperaturen i toppen af det første lodrette træk falder til under 900º C, idet dette erfaringsmæssigt reducerer risikoen for fastbrænding af partikler på overfladen og for korrosion væsentligt. For at opnå dette, er den høje kedel og dermed bygning nødvendig. 25

Bygningens arkitektoniske kvalitet er søgt sikret ved at knytte et arkitektfirma til projektet. Reno-Nord har i sensommeren 2002 afholdt en mindre arkitektkonkurrence. Den arkitektoniske løsning Reno-Nords bestyrelse har peget på, er illustreret i udkast i bilag 5. Udover den nye bygning vil der ske et par mindre ændringer på området. Det eksisterende slaggesorteringsanlæg øst for det nuværende anlæg, som ligger, hvor den nye bygning skal placeres, vil blive flyttet til pladsen syd for anlægget i grundens sydvestlige hjørne. Der vil blive etableret en ny, 75 m høj skorsten til betjening af den nye ovn 4 og den eksisterende ovn 3, og den nuværende skorsten, som betjener ovnene 1-3, vil blive fjernet, når ovn 1 og 2 tages ud af drift. 26

4.3 Ressourceforbrug 4.3.1 Råvarer Den eneste egentlige råvare er affaldet til forbrænding. Mængden af affald, der forventes modtaget til anlægget, er som beskrevet i afsnit 3.2. på op til 160.000 tons pr. år. Affaldet, der modtages til forbrænding på Reno-Nord, er kategoriseret som dagrenovation (fra husholdninger og tilsvarende fra erhverv), industriaffald og storskrald. I 2001 var det modtagne affalds fordeling på disse tre kategorier 54 % dagrenovation, 29 % industriaffald og 17 % storskrald. Affaldsmængden er som anført i afsnit 3.2 steget støt i en årrække, men faldet gennem de seneste par år. Affaldets brænd værdi har været nogenlunde konstant i de senere år, men der ventes en vis stigning som følge af de igangværende initiativer med hensyn til frasortering af organisk affald fra husholdning erne til biologisk behandling og andet affald til genanvendelse. Over en årrække har der været et lille fald i dagrenovationsmængdens andel af det modtagne affald, medens andelen af industriaffald og storskrald er steget lidt. Dette er illustreret grafisk i figur 4.1. Udvikling i affaldets sammensætning - Reno-Nord 100% 90% 80% Storskrald 70% 60% 50% Industriaffald 40% 30% 20% 10% Dagrenovation 0% 1996 1997 1998 1999 2000 Figur 4.1. Udvikling i affaldets sammensætning på Reno-Nord. Denne udvikling er i overensstemmelse med forventningerne i regeringens affaldspolitiske målsætning, Affald 21. Udover ovennævnte affaldstyper forventes der som tidligere nævnt at blive afbrændt mindre mængder farligt affald (klinisk risikoaffald, klorfrit olieaffald, neddelte jernbanesveller og brugte malerbøtter). 4.3.2 Vand- og kemikalieforbrug Værket vil skulle anvende vand til fremstilling af kedelvand, til slaggekøling, til røggasrensning samt til sanitære formål. 27

Vandet til fremstilling af kedelvand og til sanitære formål vil skulle være af drikkevands-kvalitet. Det leveres af Aalborg Kommune. Vandet til slaggekøling og røggasrensning kan være opsamlet regnvand og andet overfladevand eller kondensat fra den i afsnit 4.4.5 omtalte kondenseringsscrubber (SO 2 -scrubber). Der forventes følgende vand- og kemikalieforbrug: Stof Forbrug pr. time Forbrug pr. år Vand til kedel 1 m 3 8.000 m 3 til slaggekøling 2 m 3 16.000 m 3 til røggasrens 6-8 m 3 56.000 m 3 til sanitære formål 1.500 m 3 Vand i alt ca. 10 m 3 81.500 m 3 NH 3 (100%) til kedel NH 3 (25%) til SNCR NaOH (100%) til kedel vandrensning 1 ) NaOH i alt 0,1 kg 65 kg 0,8 t 520 t 0,5 kg 4 t 3,5 kg 28 t 4,0 kg 32 t HCl (100%) til kedel 0,8 kg 6,4 t CaCO 3 (100%) til SO 2 -scrubber til vandrens CaCO 3 i alt 50 kg 400 t 100 kg 800 t 150 kg 1200 t HOK 6 kg 48 t FeCl 3 (100%) 0,2 kg 1,6 t TMT 15 (15%) 2-3 kg 20 t Polymer 10-20 g 120 kg 1) Alternativt anvendes ca. 15 kg/h = 120 t/år Ca(OH) 2 (100%) Tabel 1. Vand- og kemikalieforbrug. Endvidere anvendes en adsorbent (aktivt kul eller koks) til dioxinfjernelse, se afsnit 4.5.5 4.3.3 Energiforbrug Det nye værk forventes at få et el-forbrug på 2,5-3 MW. Det vil tillige i den daglige drift være selvforsynende med varme. I forbrændingsovnens efterforbrændingszone vil der blive installeret 3 oliefyrede opstarts- og støttebrændere. Forbruget kan ikke forudsiges eksakt, men da værket kun vil have ganske få opstarter pr. år, og da affaldet har en så høj brændværdi, at der ikke vil være behov for at have støttebrænderne i drift hele tiden, vil forbruget være beskedent. 28

4.4 Ovnlinie 4 I beskrivelsen er anlægget opdelt i følgende hoveddele/funktioner: Affald - modtagelse, blanding, indfyring Ovn og kedel Affaldets forbrænding Røggasser og energiudnyttelse Røggasrensning Spildevandsrensning Opstart og nedlukning. 4.4.1 Affald - modtagelse, blanding, indfyring Affaldet modtages som hidtil i affaldssiloen. I siloen blandes det modtagne affald ved hjælp af affaldsgrabben. Dette gøres for at få så ensartet affald til indfyring som muligt. Efter blanding fyldes affaldet med en grab ned i ovnliniens påfyldningstragt. Denne går forneden over i indfødningsskakten. Skakten vil under drift være delvis fyldt op med affald, hvilket skaber tæthed mellem ovnen og tragtdækket, så røgudslip og indtag af falsk luft denne vej undgås. Affaldet skubbes ind i ovnen ved hjælp af en hydraulisk skubber eller en bevægelig indfødningsrist. 4.4.2 Ovn og kedel Ovn 4 består af et udmuret forbrændingskammer med vandkølede vægge. Væggene er beklædt med kakler for at forebygge korrosion og sikre en passende langsom afkøling af røggassen. Herved opnås bl.a., at askepartikler ikke så let brænder fast på væggene, som er vanskelige at komme til at rense under drift. I bunden findes en skrå- eller vandretstillet, bevægelig rist, som transporterer affaldet fremad i ovnen. Kedlen ligger i umiddelbar forlængelse af ovnen og over denne. Den første del af kedlen er udmuret og vandkølet på samme måde som ovnen, men er i øvrigt ikke forsynet med installa tioner til varmeoptagelse. Dette kaldes de lodrette tomme strålingstræk. Der er tre lodrette strålingstræk, hvor røggasserne ved overgangen mellem hvert træk tvinges til at vende 180º. Den bagerste del af kedlen er vandret og forsynet med vand/dampfyldte rør, som optager varmen fra røggassen. Dette kaldes det vandrette konvektionstræk. 4.4.3 Affaldets forbrænding Efter at affaldet er skubbet ind på forbrændingsristen, sker der først en udtørring. Derefter sker der en pyrolyse af affaldet, det vil sige, at der uddrives brændbare og ikke brændbare gasser af affaldet. Endelig udbrændes gasserne, hvilket vil sige, at alt omsætteligt organisk stof omdannes til kuldioxyd og vanddamp. Den faste forbrændingsrest kaldes slagge. Der tilføres luft til forbrændingen dels som primærluft op gennem risten, dels som sekundærluft over risten. Primærluften suges ind over affaldslaget i siloen og bidrager dermed til at forhindre, at affaldet medfører lugtgener i omgivelserne. Luften forvarmes efter behov i en luftforvarmer, afhængigt af den aktuelle brændværdi af affaldet. 29

Sekundærluften tages fra luftrummet over kedlen, hvor der erfaringsmæssigt er ret varmt. Den blæses ind gennem dyser placeret i toppen af ovnen eller i den nederste del af kedlens første lodrette strålingstræk. Sekundærluften skal dels skabe turbulens og dels sikre en fuldstændig udbrænding af røggassen. En lille del af det affald, som forbrændes i ovnen, vil mere eller mindre forbrændt falde gennem de smalle mellemrum mellem ristene i ovnens bund. Dette finkornede materiale kaldes ristegennemfald og fjernes fra ovnen sammen med forbrændingsslaggen. Slaggen falder ud over kanten af risten og ned i en slaggerende, hvori der er vand. Her afkøles slaggen og transporteres bort. På grund af slaggens temperatur vil en del af kølevandet fordampe. Der forventes et vandforbrug på ca. 2 m³/time, men intet spildevand. Slaggen og ristegennemfaldet samt bundasken (se afsnit 4.4.5) udgør tilsammen erfarings mæssigt 20-25% (vægt) af den indfyrede affaldsmængde. Det vil sige, at der forventes op til 5 tons i timen eller 40.000 tons om året fra den nye ovnlinie. 4.4.4 Røggasser og energiudnyttelse Røggasserne dannes, som nævnt ovenfor, ved affaldets pyrolyse og udbrænding på ovnens rist. Røggassernes fuldstændige udbrænding sikres ved at regulere lufttilførslen til ovnen. Efterforbrændingszonen begynder efter den sidste indblæsning af sekundærluft og ligger i det første lodrette strålingstræk. Efterforbrændingszonen vil blive udformet og dimensioneret, så røggassernes opholdstid er mindst 2 sekunder ved en temperatur på mindst 850ºC og et iltindhold på mindst 6%. Endvidere sikres det, at røggassens indhold af kulilte, CO, og totalt organisk kulstof, TOC, holdes under herfor gældende grænseværdier. Dette er et almindeligt krav til udbrænding af røggasserne i et affaldsforbrændingsanlæg. Opfyldelsen af disse krav vil blive kontrolleret med måleinstrumenter, som løbende måler de fire parametre. Efterforbrændingskammeret er udstyret med 3 oliefyrede brændere. Disse bruges til opvarmning af anlægget under opstart og opretholdelse af temperaturen under nedlukning, jf. afsnit 4.4.7, og tjener desuden til - om nødvendigt - at sikre, at det ovenfor nævnte temperaturkrav i efterforbrændingszonen overholdes. Den samlede opholdstid i de lodrette strålingstræk bør være mindst 12 sekunder. Det medfører, at de samlede strålingstræk bliver ret lange. Desuden bør temperaturen i toppen af første lodrette strålingstræk være under 900ºC af hensyn til korrosionsrisikoen og risikoen for fastbrænding af partikler på kedlens vægge. Disse to forhold tilsammen er grunden til, at ovn/kedel bliver så høj, hvilket også fører til en stor bygningshøjde. Hele ovnen er som nævnt udmuret med kakler og væggene er vandkølede. Herved afgiver røggassen sin varme. Den bliver yderligere afkølet af de vandfyldte rør i det vandrette konvektionstræk, så røggassens temperatur efter kedlen er 180-200ºC. Kølevandet i ovnens og kedlens vægge og rør opvarmes og fordamper under højt tryk og anvendes til energifremstilling i forbrændingsanlæggets turbine, generator og fjernvarmeanlæg. 30

4.4.5 Røggasrensning Røggassens rensning begynder allerede i kedlen, hvor der udfældes partikler, som falder til bunds i kedlens lodrette konvektionstræk og fjernes med et dertil indrettet transportsystem. Denne restproduktfraktion kaldes bundaske. Bundasken blandes med de øvrige askefraktioner. I det vandrette konvektionstræk vil asken udfældes på de vandfyldte rør, som sidder i kedlen. For at holde dem rene forsynes denne del af kedlen med et bankeværk. Bankeværket slår med regelmæssige mellemrum på rørene og løsner herved asken, som falder til bunds og sluses ud. Denne restproduktfraktion kaldes kedelaske. Mængden heraf fra den nye ovnlinie forventes at blive omkring 400 kg/time eller ca. 3.000 tons/år. NO x -dannelse er et fælles kendetegn for alle forbrændingsprocesser. Dannelse af NO x skyldes, hvor forbrændingstemperaturen er høj (> ca. 1.200ºC, f.eks. kraftværker), hovedsageligt en reaktion mellem atmosfærisk lufts indhold af ilt (ca. 21%) og kvælstof (ca. 79%). På affaldsforbrændingsanlæg, hvor forbrændingstemperaturen er lavere, træder denne mekanisme i baggrunden, og NO x -dannelsen skyldes her hovedsageligt en reaktion mellem kvælstof i affaldet og luftens ilt. Til reduktion af NO x udsendelsen vil ovnlinie 4 blive forsynet med et SNCRanlæg (selektiv non-katalytisk reduktion), hvor der doseres ammoniak i ovnens efterbrændingszone. Den egentlige røggasrensning sker i en række behandlingsenheder efter ovn og kedel. For NO x -rensningens (SNCR-anlæg) vedkommende dog i selve efterforbrændingskammeret. Rensningen optræder i følgende rækkefølge i røggassens strømningsretning: SNCR-anlæg til udskillelse af NO x (kvælstofoxider). Elektrofilter til udskillelse af partikler (flyveaske). Sur scrubber til udskillelse af HCl (saltsyre), HF (flourbrinte) og Hg (kviksølv). SO 2 scrubber til udskillelse af SO 2 (svovldioxid). Kondenserings-/dioxinscrubber til udskillelse af dioxin og evt. restmængder af Hg. Venturifilter til finrensning for støv. Scrubber er den tekniske betegnelse for en luftrenser, som også kaldes en røggasvasker. Ordet scrubber bruges i det følgende. De enkelte rensningskomponenters funktion beskrives i det følgende. De forventes at have en virkning på stofkoncentrationerne i røggasserne som anført i tabel 4.1. 31