VVM-redegørelse. For Kapacitetsudvidelse af I/S Reno-Nords Energianlæg Aalborg. Del 1 Ikke-teknisk resumé Del 2 VVM redegørelse

Transkript

1 VVM-redegørelse For Kapacitetsudvidelse af I/S Reno-Nords Energianlæg Aalborg Del 1 Ikke-teknisk resumé Del 2 VVM redegørelse 13. november 2017

2 Udgiver: Miljøstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg Kun internetudgave Baggrundskort: Hvis ikke andet er angiver: Vektor- og rastekort Copyright: Styrelsen for dataforsyning og effektivisering Må citeres med kildeangivelse. VVM-redegørelse 3

3 1. Ikke-teknisk resumé I/S Reno-Nord er en affalds- og energivirksomhed, der behandler affald fra borgere og virksomheder i Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner. I/S Reno-Nord ejer et forbrændingsanlæg på Troensevej i Aalborg Øst. Forbrændingsanlægget har to ovnlinjer (ovnlinje 3 og 4), og har miljøgodkendelse til at forbrænde tons forbrændingsegnet affald om året. Mens ovnlinje 4 er i drift det meste af året, er ovnlinje 3 i dag kun i drift, når ovnlinje 4 er lukket for at blive vedligeholdt mv. I/S Reno-Nord ønsker tilladelse til at ovnlinje 3 fremover også kan være i drift det meste af året, således at forbrændingsanlægget samlet set kan forbrænde op til tons forbrændingsegnet affald om året ved en brændværdi på 11,0 GJ/ton. Under hensyntagen til de nuværende muligheder for afsætning af fjernvarme i Aalborg, og med den nuværende affaldsbrændværdi, forventes anlæggets årlige affaldsforbrændingskapacitet imidlertid i praksis dog at være begrænset til ca ton om året. Begrænsningen i fjernvarmeafsætning betyder bl.a. at der ikke forventes fuld drift på begge ovnlinjer i hele sommerhalvåret. Behovet for den øgede kapacitet er opstået på grund af: øget affaldsopland i forbindelse med kommunalreformen; nedlæggelse af I/S Reno-Nords affaldsforbrændingsanlæg i Hobro med udgangen af 2017; ønske om at forbrænde frasorteret biomasseaffald, som ikke egner sig til kompostering. Kapacitetsudvidelsen kræver ikke nye bygninger eller anlæg, da der er tale om at øge anvendelsen af en eksisterende ovnlinje. For at ovnlinje 3 kan være i drift det meste af året, skal emissionsmålestationen opgraderes til at kunne måle kviksølv og ammoniak i røggassen ligesom, der skal etableres støttebrændere på ovnlinjen. Derudover kræver kapacitetsudvidelsen ingen anlægsarbejder. I driftsfasen vil kapacitetsudvidelsen medføre øget transport af affald til forbrændingsanlægget, og der vil ligeledes være øgede emissioner til luften fra den større mængde affald, der forbrændes. Miljøstyrelsen i Århus har afgjort, at udvidelsen af forbrændingskapaciteten på I/S Reno-Nords forbrændingsanlæg er VVM-pligtig, og der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse før projektet kan tillades gennemført. Udvidelsen kræver endvidere tillæg til anlæggets miljøgodkendelse og godkendelse af et varmeplanprojekt efter varmeforsyningsloven. Hvad er en VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure, som VVMmyndigheden skal følge for at kunne tillade anlægsprojekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. I selve VVM-redegørelsen er projektet beskrevet sammen med 0-alternativet, som er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Redegørelsen indeholder en vurdering af projektets påvirkning på f.eks. luft, transport og affald. Desuden indeholder redegørelsen en vurdering af projektet i forhold til fire nærliggende Natura 2000-områder en såkaldt VVM-redegørelse 4

4 væsentlighedsvurdering. Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særlig værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. VVM-processens første høring blev gennemført af Miljøstyrelsen fra den 16. februar til den 7. marts Miljøstyrelsen modtog ingen høringssvar fra borgere, interesseorganisationer mv. i den forbindelse. Kapacitetsudvidelse af I/S Reno-Nords forbrændingsanlæg i Aalborg Begge ovnlinjer fungerer som kraftvarmeanlæg, der producerer både el og fjernvarme. Derudover kan ovnlinje 4 producere varme ved røggaskondensering i et røggaskondenseringsanlæg, hvilket bl.a. gør denne ovnlinje mere energieffektiv. Der er ikke røggaskondensering på ovnlinje 3. Den fremtidige drift af de to ovnlinjer vil være begrænset af mulighederne for varmeafsætning og af mængden af tilgængeligt affald til forbrænding. Disse to forhold behandles herunder. Muligheder for varmeafsætning: Ca % af varmeproduktionen til varmeforsyningen i Aalborg leveres af Nordjyllandsværket, hvor varmen primært produceres ved afbrænding af kul. Den forventede levetid for den kulfyrede del af Nordjyllandsværket er 30 år, og da værket blev idriftsat i 1998 vil der til og med 2028 fortsat være en stor andel af kul i varmeforsyningen i Aalborg. Nordjyllandsværket producerer hovedsagelig varme i spids- og mellemlastsituationer, mens varmeproduktionen fra I/S Reno-Nord indgår i grundlastforsyningen. En udvidelse af forbrændingskapaciteten på I/S Reno-Nords forbrændingsanlæg i Aalborg vil betyde, at I/S Reno-Nord kan øge sin andel af varmeproduktionen i Aalborg fra knap en fjerdedel i dag til en tredjedel fremover. Ved forøget varmeproduktion hos I/S Reno-Nord, vil den afsatte ekstra varmemængde derfor frem til 2028 i overvejende grad fortrænge fjernvarme produceret på det kulfyrede Nordjyllandsværket, og dermed fortrænge forbrug af kul på dette anlæg. Kapacitetsudvidelsen bidrager således til at omstille varmeproduktionen i Aalborg til at være mere fossilfri, som er Aalborg Kommunes mål. Affaldsprognoser: Der er i tæt samarbejde med I/S Reno-Nords interessentkommuner udarbejdet prognoser for mængden af forbrændingsegnet affald ved forskellige scenarier for den fremtidige affaldshåndtering. Affaldsprognoserne viser, at der i 2035 vil være mellem ca tons forbrændingsegnet affald i interessentkommunerne. Nedenfor gennemgås kort miljøvurderingerne af de forskellige fagområder samt for Natura 2000 væsentlighedsvurderingen. VVM-redegørelse 5

5 Figur 1-1. Placering af I/S Reno-Nords anlæg i Aalborg Øst. Anlægsfasen alle miljøforhold Anlægsfasen består udelukkende af, at emissionsmålesystemet på ovnlinje 3 skal opgraderes til at kunne måle kviksølv og ammoniak samt etablering af støttebrændere. For alle miljøområder er det derfor - på nær støj - vurderet, at anlægsfasen medfører ingen eller en ubetydelig påvirkning. For støj er der vurderet at være en ubetydelig eller lille påvirkning, da der i forbindelse med anlægsaktiviteterne vil være transport af materialer til anlægget (i størrelsesordenen maksimalt 100 biler inkl. håndværkernes transport over en måned eller mere) samt foregå montering og idriftsætning, hvilket kan støje. Luft i driftsfasen Luft: Der er estimeret fremtidige emissioner fra forbrændingsanlægget på baggrund af, at mængden af affald der behandles på anlægget øges med op til ca. 50 % fra ton/år til ton/år. Den forventede emission til luften pr. Nm 3 røggas (emissionskoncentration) vil ikke blive ændret som følge af projektet, da røggassen fra forbrændingsanlægget fortsat vil blive renset på samme måde og affaldssammensætningen ikke forventes at blive ændret. De forventede fremtidige grænseværdier forventes overholdt. Det skal bemærkes, at ved beregning af anlæggets deposition er det forudsat, at den årlige emission af bly er begrænset i forhold til grænseværdiens således, at der årligt maksimalt emitteres bly svarende til en årsmiddelkoncentration på 80 µg/nm3, ref. Således, at emissionen af bly ikke påvirker Natura 2000 områder. For tungmetaller (gruppesummer) skærpes emissionsgrænseværdierne. Den samlede emission i kg/år forventes øget med op til 50 % svarende til den øgede mængde affald, der forbrændes. Fordi affaldsforbrændingsbekendtgørelsens grænseværdier for forbrænding af affald også fremover skal overholdes, vurderes kapacitetsudvidelsen at udgøre en lille påvirkning af luften. Lugt og støv: Forebyggelsen af lugt og støv ved øget affaldsbehandling på I/S Reno-Nords forbrændingsanlæg, vil ikke adskille sig fra det, der allerede i dag foretages på driften af det VVM-redegørelse 6

6 eksisterende anlæg. Affaldsmodtagelse og opbevaring vil fortsat ske i en lukket bygning (affaldssilo og aflæssehal), mens støvgener desuden forhindres ved renholdelse af køreveje og evt. sprinkling af disse. Kapacitetsudvidelsen vurderes derfor at medføre en ubetydelig påvirkning ift. lugt- og støvgener. Støj i driftsfasen Der er lavet støjberegninger for anlæggets eksisterende støjpåvirkning og for den forventede fremtidige støjpåvirkning efter kapacitetsudvidelsen. I støjberegningerne er der både medtaget støj fra selve forbrændingsanlægget, støj fra transportaktiviteter (lastbiler med affald og slaggebiler) og transportstøj fra de lastbiler, der kører affald mellem sorteringsanlægget og forbrændingsanlægget. Driftsfasen medfører en stigning i støjniveauet i forhold til eksisterende forhold på 0-2 db(a) i de omkringliggende områder i dagtimerne. I aften- og nattetimerne vil der være en stigning på mellem 1 og 6 db(a). Beregningerne viser dog, at forbrændingsanlægget både under de eksisterende forhold og i driftsfasen overholder de gældende støjgrænser. På den baggrund er det vurderet, at den overordnede påvirkning fra støj i driftsfasen er lille. Transport i driftsfasen Der forventes at ske en stigning i omfanget af transport på op til 50 % ved fuld udnyttelse af kapacitetsudvidelsen. Den helt overvejende del af denne transport, vil, som i dag, finde sted i dagtimerne på alle ugens dage mellem kl og Det forventes, at den øgede transportmængde primært vil ske med lastbiler, der skal til eller fra Nordjyske Motorvej. Motorvejen ligger ca. 1,5-2 km fra forbrændingsanlægget. Lastbilerne forventes at køre til og fra Nordjyske Motorvej via afkørsel 26, Universitetsboulevarden, Tranholmvej og Humlebakken. Der vil være tale om en stigning i antallet af lastbiler på ca. 6 % på Tranholmvej og Universitetsboulevarden, mens stigningen er ca. 15 % på Humlebakken. Ift. hverdagsdøgntrafikken det vil sige den samlede mængde trafik på en gennemsnitlig hverdag - er der tale om en stigning på under 1 % på Tranholmvej og Universitetsboulevarden, mens stigningen på Humlebakken er ca. 1,5 %. Kapacitetsudvidelsen vurderes at udgøre en lille påvirkning af trafikken. Klimatiske forhold i driftsfasen Der er gennemført en beregning af anlæggets påvirkning med CO2-ækvivalenter, således at methan (CH4) og lattergas (N2O) også er regnet med i udledningen af drivhusgas. I beregningen er der både taget højde for anlæggets direkte påvirkninger gennem udledning af CO2-ækvivalenter fra selve forbrændingsprocesserne, og for at kapacitetsudvidelsen medfører reduceret drift på Nordjyllandsværket og dermed et mindre CO2-udslip på dette anlæg. Endvidere inkluderes også effekten af den øgede el-produktion i beregningerne. Ved fuld udnyttelse af kapacitetsudvidelsen øges den direkte udledning fra forbrændingsanlægget fra ca ton CO2-ækvivalenter pr. år i dag til ca ton CO2-ækvivalenter pr. år, som følge af at der forbrændes mere affald. Dette medfører en CO2- reduktion på Nordjyllandsværket, idet der her fortrænges fossile brændsler til varmeproduktion, svarende til ca ton CO2-ækvivalenter pr. år. Samtidig produceres der mere el på forbrændingsanlægget, og den reduktion i CO2-udledningen, der følger heraf, hvilket svarer til ca ton CO2-ækvivalenter pr. år. Samlet set medfører kapacitetsudvidelsen, at CO2-udledningen reduceres lokalt fra ca ton CO2- ækvivalenter pr. år i dag til ca ton CO2-ækvivalenter pr. år i driftsfasen. Påvirkningen VVM-redegørelse 7

7 på klima vurderes således at være positiv så længe affaldsforbrændingen fortrænger varme på Nordjyllandsværket, hvilket vil sige indtil Affald og restprodukter i driftsfasen Kapacitetsudvidelsen giver anledning til en lille påvirkning pga. op til 50 % mere jern og metal, plast, pap og papir til genanvendelse. Mængden af affald til specialdeponi stiger samlet set med 77 % på grund af en forøgelse af restprodukt fra semitør rensning på ovnlinje 3. Denne påvirkning vurderes at være moderat. Flora og fauna i driftsfasen I forbindelse med kapacitetsudvidelsen på I/S Reno Nord kan den omkringliggende natur potentielt blive påvirket i forbindelse med deposition af forurenende stoffer, der udledes med røggassen. Der udledes bl.a. kvælstofforbindelser, tungmetaller samt NOx og SO2, hvoraf de to sidstnævnte giver anledning til forsuring. Det er undersøgt hvordan naturområder beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 og arter beskyttet i henhold til habitatdirektivet, såkaldt bilag IV-arter, påvirkes af deposition. Der er udført beregninger af merdepositionen i driftsfasen for både kvælstof, tungmetaller samt NOx og SO2. Konklusionen heraf er, at der ikke er en påvirkning af hverken de beskyttede naturområder eller de beskyttede bilag IV-arter. Øvrige miljøforhold i driftsfasen Øvrige miljøforhold omfatter: - Overfladevand, spildevand, grundvand og jord - Lys, landskab og offentlighedens adgang til det - Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv - Befolkning og socioøkonomi Med undtagelse af befolkning er det vurderet, at kapacitetsudvidelsen ikke ændrer på forbrændingsanlæggets eksisterende påvirkning af miljøforholdene. Kapacitetsudvidelsens påvirkning af befolkningen er vurderet. Mængden af emissioner (totalmængde), der sendes ud i luften via skorstenen øges med op til ca. 50 % i driftsfasen, men Miljøstyrelsens grænseværdier for de forskellige stoffer i luften vil fortsat være overholdt også efter kapacitetsudvidelsen. Det samme gælder for de såkaldte B-værdier. B-værdier er en grænseværdi for, hvor meget af de forskellige stoffer, Reno-Nord må bidrage med i omgivelserne. Da begge disse typer af grænseværdier overholdes efter kapacitetsudvidelsen, vurderes påvirkningen af befolkningen at være ubetydelig. Natura 2000-væsentlighedsvurdering Habitatbekendtgørelsen stiller krav om, at der bl.a. før der gives en miljøgodkendelse skal foretages en vurdering af, om et projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. En væsentlighedsvurdering foretages i efter habitatbekendtgørelsens 6, stk. 1. Følgende fire Natura 2000-områder indgår i væsentlighedsvurderingen: - Natura 2000-område N218 Hammer Bakker, østlig del (ca. 10 km nord for I/S Reno-Nord) - Natura 2000-område N215 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (ca. 11 km vest for I/S Reno-Nord) VVM-redegørelse 8

8 - Natura 2000-område N17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov (ca. 12 km sydøst for I/S Reno-Nord) - Natura 2000-område N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø (ca. 12 km syd for I/S Reno-Nord) Udgangspunktet for væsentlighedsvurderingen er, at kapacitetsudvidelsen af forbrændingsanlægget potentielt kan påvirke Natura 2000-områderne i driftsfasen pga. øget deposition af forurenende stoffer fra røggassen. Der er foretaget beregninger og vurdering af påvirkningen fra øget emission og deposition fra kvælstof, svovl, forsurende stoffer og tungmetaller. Væsentlighedsvurderingen viser, at kapacitetsudvidelsen af I/S Reno-Nords forbrændingsanlæg i Aalborg ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturtyper, arter og fugle på udpegningsgrundlaget for de fire vurderede Natura 2000-områder. Sammenfattende vurdering Tabellen nedenfor viser en sammenfatning af de vurderinger, der er foretaget i VVMredegørelsen. Tabel 1-1. Vurdering af overordnede påvirkninger fra støj i anlægs- og driftsfasen. Miljøfaktor Overordnet påvirkning Bemærkning 8.1 Luft Anlægsfase Driftsfase Luft Ingen Lille - Støv Ingen Ubetydelig - Lugt Ingen Ubetydelig Støj Støj Lille Lille Kumulativ støj 8.3 Transport Lastbiltransport Ubetydelig Lille 8.4 Klimatiske forhold vurderes også at udgøre en lille påvirkning. CO2-udledning Ubetydelig Positiv Nordjyllandsværkets blok 3 er kulfyret og har en levetid til Ved forøget varmeproduktion hos I/S Reno-Nord, vil den ekstra varmemængde derfor indtil 2028 fortrænge fjernvarme produceret på kul, og dermed reducere den samlede VVM-redegørelse 9

9 Klimatilpasning Ingen Ingen Ingen 8.5 Affald og restprodukter udledning af CO2. Affald og restprodukter Ubetydelige Lille til moderat Lille påvirkning pga. op til 50 % mere jern og metal, plast, pap og papir til genanvendelse, og en moderat påvirkning pga % forøgelse af restprodukt fra semitør røggasrensning på ovnlinje 3 til specialdeponi samt forøgelse af slagge. 8.6 Flora og fauna 3 områder Ingen Ingen Bilag IV-arter Ingen Ingen 8.7 Øvrige miljøforhold Overfladevand Ingen Ingen Spildevand Ingen Ingen Grundvand og jord Ingen Ingen Lys Ingen Ingen Landskab Ingen Ingen Offentlighedens adgang hertil Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv Ingen Ingen Ingen Ingen Befolkning Ingen Ubetydelig Socioøkonomi Ingen Ingen 9. Natura 2000-væsentlighedsvurdering Natura 2000-område N218, N15, N17 og N18 Ingen Ingen Vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder følger habitatbekendtgørelsen og skelner mellem ingen eller negativ påvirkning af økologisk funktionalitet af raste- og ynglesteder. En påvirkning kan i det regi ikke vurderes at være positiv. VVM-redegørelse 10

10

11 Strandgade 29 DK København K Tlf.: (+45) www. mst.dk