Newsletter Nr. 14, 25.09.2012



Relaterede dokumenter
Principperne i den europæiske sociallovgivning. Die Prinzipien des Europäischen Sozialrechts. Emneblad nr. 5 / Themenblatt Nr. 5. Padborg,

Newsletter Nr. 12,

Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04. Bilag til forordning (EF) nr. 883/04. Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr Danske og tyske særbestemmelser -


Padborg, Inhaltsübersicht:

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Nye optjeningskrav i børne- og ungeydelsen. Forholdet til 883/04

Antrag auf Behandlung als unbeschränkt einkommensteuer-

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

Ansøgning om bistand i henhold til den østrigske lov om ofre for forbrydelser (VOG)

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

Padborg, den

Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, Liebe Leser!

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Newsletter Nr. 11,

16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 1 DG B 4A LIMITE DA

Emneblad nr. 3 / Themenblatt Nr. 3. Padborg, den 1. April 2011

INTERREG arrangement om kommunikation og PR. INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z. En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z Dr. Philip Rödiger Rechtsanwalt / LL.M.oec. København 10./11.

BUNDESGESETZBLATT FÜR DIE REPUBLIK ÖSTERREICH

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Bilag III / Anlage III

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Ansøgning Reference Brev

Newsletter Nr. 23, 17. November 2014

Danske vejrudsigter i modtagervind

In der Anlage übersende ich den von der Bundesregierung beschlossenen

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 14. marts 1996 *

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

1. SEIN i nutid (præsens)

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1.

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Termersetzungssysteme Vorlesung 3

Grenzgänger und Minijobs. Grænsearbejdere og minijob. Probleme bei Ausübung geringfügiger Beschäftigungen bei Vorliegen eines Auslandsbezuges

Ansøgning Motiverende Omslags Brev

Ansøgning Motiverende Omslags Brev

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

1. sein i nutid (præsens)

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Emneblad nr. 2 / Themenblatt Nr. 2

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt (01)

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Padborg, Sozialversicherung. 1. Socialforsikring

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe.

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

man undlade at indbetale forskudsskat.

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

WELMA CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander!

Bei Ehegatten, die beide Arbeitslohn beziehen: Wir beantragen die Steuerklassenkombination drei/fünf vier/vier fünf/drei

- Vedlæg venligst kopi. - a. Industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder inklusive erfaringer og viden (f.eks.

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Skatteministeriet J. nr Udkast. 1. I 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,indsættesefter vedrører :, jf. dog stk. 4.

collection fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen

Grænseoverskridende dansk-tyske projekter. Grenzüberschreitende deutsch-dänische Projekte

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Lübecker Weihnachtsmarkt

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Mobilitetsbarrierer i Region Sønderjylland-Schleswig. Mobilitätsbarrieren in der Region Sønderjylland-Schleswig. Padborg,

Gesetzentwurf. Deutscher Bundestag 11. Wahlperiode. Drucksache 11/357. der Bundesregierung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Alis Kais Saaed. ABC Allgemeine Geschäftsbedingungen. 1. Allgemeines

Padborg, Fortolkning af 183-dages reglen i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. november 1995

Slægtsforskning i Tyskland

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 561 Offentligt

PUBLIC. 8070/17 gng/kb/mbn/ikn 1 DG B LIMITE DA. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. april 2017 (OR. en) 8070/17 LIMITE

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Transkript:

Newsletter Nr. 14, 25.09.2012 Kære læsere! Liebe Leserinnen und Leser, I den aktuelle udgave beretter vi indledningsvis om forenklingen i ansøgningen om børne- og ungeydelse i Danmark. Hvorfor børne- og ungeydelsen ikke bliver ydet på det niveau, man har ansøgt om, til stor fortrydelse hos grænsegængere og tilflyttere, erfarer du umiddelbart i forlængelse heraf. Interessant i denne sammenhæng er en aktuel dom fra Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), som i en anden sag anså bopælskriteriet som værende diskriminerende. Desuden informerer vi i dette nyhedsbrev om principper, målsætninger og udfordringer i de nye koordineringsregler og retter afslutningsvis blikket mod 4 vigtige EU-domme fra det sidste år. in der aktuellen Ausgabe berichten wir eingangs über die Vereinfachung der Kindergeldbeantragung in Dänemark. Warum das Kindergeld aber zum Leidwesen von Neupendlern und Übersiedlern nicht immer in der beantragten Höhe gewährt wird, erfahren sie im Anschluss. Interessant ist in diesem Zusammenhang ein aktuelles Urteil des Europäischen Gerichtshofs (EuGH), das in einem anderen Fall ein Wohnsitzerfordernis als diskriminierend ansah. Außerdem informieren wir in diesem Newsletter über Grundsätze, Ziele und Herausforderungen der neuen Koordinierungsregeln und werfen abschließend einen Blick auf vier wichtige EuGH-Urteile des letzten Jahres. 1. Blanket E 401 - Forenklet ansøgning om børne- og ungeydelse 1. Formular E 401 Kindergeldbeantragung vereinfacht I den seneste tid har der i Danmark i stigende grad været problemer for grænsegængere fra Tyskland ved ansøgning om børne- og ungeydelse. De af de danske kommuner krævede attestationer på blanket E 401 indeholder informationer, som skal give oplysninger om forældremyndighed og underhold. Eftersom folkeregistermyndighederne i Tyskland typisk kan attestere registreringsdata, men ikke råder over de ovennævnte oplysninger, har Regionskontoret & Infocenteret undersøgt sagen nærmere. Fordi blanketten tillader begrænsninger, såfremt de efterspurgte informationer In letzter Zeit traten in Dänemark vermehrt Schwierigkeiten bei der Beantragung von Kindergeldleistungen für Grenzpendler aus Deutschland auf. Die von den dänischen Kommunen geforderten Bescheinigungen auf dem Formular E 401 beinhalten Informationen, die u.a. Auskunft über das Sorgerecht sowie Versorgungsleistungen geben sollen. Da typischerweise die Einwohnermeldebehörden in Deutschland Meldedaten bescheinigen können, jedoch nicht über die o.g. Informationen verfügen, hat das Regionskontor & Infocenter die Situation näher untersucht. Da das

ikke foreligger hos den attesterende myndighed, kan der fortsat arbejdes med denne blanket. Det er tilstrækkeligt, når folkeregistermyndighederne i Tyskland attesterer de almindelige registreringsdata, som efterspørges i del B pkt. 6 + 7. Rubrik 7 kan sløjfes uden at det får konsekvenser for ansøgningen om børne- og ungeydelse fra Danmark. Skulle der stadig optræde problemer, må den danske kommune kontakte ansøgerens kompetente tyske Familienkasse og lade skaffe sig de nødvendige informationer ad tjenestevejen. Formular Einschränkungen zulässt, sofern die angefragten Informationen den ausstellenden Behörden nicht vorliegen, kann weiterhin mit diesem Formular gearbeitet werden. Es reicht aus, wenn die Einwohnermeldebehörden in Deutschland die allgemeinen Meldedaten bescheinigen, die im Teil B Pkt. 6 + 7 abgefragt werden. Die Rubrik 7 kann gestrichen werden, ohne das dies Konsequenzen für die Beantragung der Kindergeldleistungen aus Dänemark hat. Sollten weiterhin Probleme auftreten, muss sich die dänische Kommune mit der zuständigen Familienkasse des Antragstellers in Verbindung setzen und auf dem Dienstweg selbst die benötigten Informationen beschaffen lassen. 2. Nye danske regler for børne- og ungeydelse ufordelagtig for grænsegængere og tilflyttere fra Tyskland 2. Neue dänische Kindergeldregelungen nachteilig für Grenzgänger und Übersiedler aus Deutschland Siden den 01.01.2012 gælder der i Danmark regler, som kræver optjening af perioder som forudsætning for ydelsen - det såkaldte optjeningsprincip. Det drejer sig om lov om ændring af børne- og ungeydelsen (bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse fra 19. september 2011). Ifølge 2 nr. 7 i loven afhænger retten til børne- og ungeydelsen af, at ansøgeren i mindst 2 år indenfor de sidste 10 år har boet eller arbejdet i Danmark. Opfylder man ikke denne forudsætning, får man kun en forholdsmæssig andel af børne- og ungeydelsen svarende til den allerede optjente bopæls- eller beskæftigelsesperiode i Danmark. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark bliver 25% af den fulde børne- og ungeydelse ydet, efter 12 måneder 50%, efter 18 måneder 75% og efter 24 måneder 100%. Seit dem 01.01.2012 gelten in Dänemark Regelungen, die den Erwerb von Anwartschaftszeiten als Leistungsvoraussetzung betreffen ( Optjeningsprincip ). Es handelt sich um das Gesetz zur Neuregelung des Kindergeldes (Bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse fra 19. september 2011). Gemäß 2 Nr. 7 des Gesetzes ist das Recht auf Kindergeld davon abhängig, dass der Antragsteller in den letzten zehn Jahren mindestens zwei Jahre in Dänemark gewohnt hat oder beschäftigt gewesen ist. Wer diese Voraussetzung nicht erfüllt, erhält nur anteilig Kindergeld entsprechend der bereits erworbenen dänischen Wohn- oder Beschäftigungszeiten. Nach sechs Monaten Wohn- oder Beschäftigungszeit in Dänemark werden 25% des vollen Kindergeldsatzes

gewährt, nach 12 Monaten 50%, nach 18 Monaten 75% und nach 24 Monaten 100%. Med denne lovændring bliver statsborgere fra andre EU-lande, som gør brug af deres ret til fri bevægelighed og starter med at arbejde i Danmark, helt klart stillet ringere, idet de lider et økonomisk tab ved midlertidigt bortfald, henholdsvis reduktion, af børne- og ungeydelsen. Durch diese Gesetzesänderung werden Staatsangehörige anderer EU- Staaten, die von ihrem Recht auf Freizügigkeit Gebrauch machen und eine Beschäftigung in Dänemark aufnehmen, eindeutig benachteiligt, da sie finanzielle Einbußen durch vorübergehenden Wegfall bzw. Kürzung von Kindergeldleistungen erleiden. Heri ligger en indirekte diskrimination af vandrende arbejdstagere, idet disse fortrinsvis bliver berørt af bestemmelsen, og dermed foreligger der en krænkelse af den frie bevægelighed og ligebehandling på den sociale sikrings område som foreskrevet i EUF-Traktatens art. 45 og 48 samt art. 5 i FO (EF) nr. 883/04. Projekt Pontifex har derfor henvendt sig til skatteministeriet om dette emne og officielt anmodet EU-Kommissionen om en undersøgelse. Vi vil løbende holde dig orienteret herom. Hierin ist eine mittelbare Diskriminierung von Wanderarbeitnehmern zu sehen, da diese hautsächlich von der Regelung betroffen sein werden, und somit ein Verstoß gegen die Freizügigkeit und Gleichheit auf dem Feld der sozialen Sicherung gebietenden Art. 45 und 48 AUEV sowie Art. 5 der VO (EG) Nr. 883/04. Das Projekt Pontifex hat sich daher in dieser Angelegenheit an das dänische Finanzministerium gewandt und auch die Europäische Kommission offiziell um Prüfung gebeten. Hierüber werden wir Sie auf dem Laufenden halten. 3. Krav om bopæl i bestemte tilfælde i strid med EU-retten (EU- Domstolen, C-542/09, Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene ) 3. Wohnsitzerfordernis in bestimmten Fällen europarechtswidrig (EuGH, C-542/09, Kommission./. Königreich der Niederlande ) Universitetsstudium Studium EU-Domstolen har i en dom fra den 14. juni 2012 fastslået, at Nederlandene har overtrådt sine forpligtelser efter art. 45 i Traktaten om den Europæiske Der EuGH hat in einem Urteil vom 14. Juni 2012 festgestellt, dass die Niederlande gegen ihre Verpflichtungen aus Art. 45 des Vertrages über

Unions Funktionsmåde (TEUF) og art. 7, stk. 2 i Forordning (EØF) nr. 1612/68. die Arbeitsweise der Europäischen Union (AEUV) und gegen Art. 7 Abs. 2 der Verordnung (EWG) Nr. 1612/68 verstoßen haben. Teksten til de anførte forskrifter (1. Exkurs til pkt. 3) : Text der genannten Vorschriften (1. Exkurs zu Pkt. 3): Art. 45 TEUF Art. 45 AEUV (1) Arbejdskraftens frie bevægelighed sikres indenfor Unionen. (2) Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelshandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. (3) Med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, indebærer den retten til: (a) At søge faktisk tilbudte stillinger (b) Frit at bevæge sig inden for medlemsstaternes område i dette øjemed (c) At tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse (d) At blive boende på en medlemsstats område på de af Kommissionen ved forordninger fastsatte vilkår efter at have haft ansættelse der. (4) Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration. (1) Innerhalb der Union ist die Freizügigkeit der Arbeitnehmer gewährleistet. (2) Sie umfasst die Abschaffung jeder auf der Staatsangehörigkeit beruhenden unterschiedlichen Behandlung der Arbeitnehmer der Mitgliedstaaten in Bezug auf Beschäftigung, Entlohnung und sonstige Arbeitsbedingungen. (3) Sie gibt - vorbehaltlich der aus Gründen der öffentlichen Ordnung, Sicherheit und Gesundheit gerechtfertigten Beschränkungen - den Arbeitnehmern das Recht, (a) sich um tatsächlich angebotene Stellen zu bewerben; (b) sich zu diesem Zweck im Hoheitsgebiet der Mitgliedstaaten frei zu bewegen; (c) sich in einem Mitgliedstaat aufzuhalten, um dort nach den für die Arbeitnehmer dieses Staates geltenden Rechts- und Verwaltungsvorschriften eine Beschäftigung auszuüben; (d) nach Beendigung einer Beschäftigung im Hoheitsgebiet eines Mitgliedstaates unter Bedingungen zu verbleiben, welche die Kommission durch Verordnungen festlegt. (4) Dieser Artikel findet keine Anwendung auf die Beschäftigung in der öffentlichen Verwaltung. Artikel 7 FO (EØS) Nr. 1612/68 1. En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end indenlandske arbejdstagere med hensyn til beskæftigelses - og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse. 2. Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere. 3. Arbejdstageren har samme ret til på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner, omskolings - og revalideringscentre. Art. 7 VO (EWG) Nr. 1612/68 (1) Ein Arbeitnehmer, der Staatsangehöriger eines Mitgliedstaats ist, darf auf Grund seiner Staatsangehörigkeit im Hoheitsgebiet der anderen Mitgliedstaaten hinsichtlich der Beschäftigungs- und Arbeitsbedingungen, insbesondere im Hinblick auf Entlohnung, Kündigung und, falls er arbeitslos geworden ist, im Hinblick auf berufliche Wiedereingliederung oder Wiedereinstellung, nicht anders behandelt werden als die inländischen Arbeitnehmer. (2) Er genießt dort die gleichen sozialen und steuerlichen Vergünstigungen wie die inländischen Arbeitnehmer. (3) Er kann mit dem gleichen Recht und unter den gleichen Bedingungen wie die inländischen Arbeitnehmer Berufsschulen und Umschulungszentren in Anspruch nehmen.

4. [ ] Til grund for afgørelsen lå en sag, hvor det drejede sig om spørgsmålet, hvorvidt adgangen for vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer til et universitetsstudium i beskæftigelseslandet må gøres afhængig af et bopælskrav. Efter den nederlandske lov om studiestøtte får studerende deres studie fuldstændigt finansieret, hvis de har det nederlandske statsborgerskab eller bor i Nederlandene. Imidlertid gælder der for udlandsstudieophold en særskilt tre-ud-af-seks års-regel. Ønsker man at gøre brug af den i princippet medtagelige studiestøtte, skal man inden for en periode af seks år før indskrivningen til et studium i udlandet have haft mindst 3 års lovligt ophold i Nederlandene. (4) [...] Der Entscheidung zugrunde lag ein Fall, in dem es um die Frage ging, inwieweit der Zugang von Wanderarbeitnehmern und ihren Familienangehörigen zu einem Studium im Beschäftigungsland von einem Wohnsitzerfordernis abhängig gemacht werden darf. Nach dem niederländischen Studienfinanzierungsgesetz erhalten Studenten ihr Studium vollständig finanziert, wenn sie die niederländische Staatsangehörigkeit besitzen oder in den Niederlanden wohnen. Jedoch gibt es für Auslandsstudienaufenthalte eine gesonderte Drei-von-sechs- Jahren -Regel. Wer die grundsätzlich mitnehmbare Studienfinanzierung in Anspruch nehmen möchte, muss sich in einem Zeitraum von sechs Jahren vor der Einschreibung zum Auslandsstudium mindestens drei Jahre rechtmäßig in den Niederlanden aufgehalten haben. EU-Domstolen ser i dette en direkte diskrimination af børn af vandrende arbejdstagere og dermed en overtrædelse af de ovennævnte forskrifter. Der foreligger altid en diskrimination, når forskellige forskrifter bliver anvendt på sammenlignelige situationer eller når den samme forskrift bliver anvendt på forskellige situationer. Den direkte diskrimination består i, at nederlandske statsborgere ganske vist også kan blive berørt af tre-ud-af-seks års-reglen, men det vil hovedsageligt være vandrende arbejdstagere og grænsegængere, som er statsborgere i andre medlemsstater, der vil være ufordelagtigt berørt, eftersom personer, der er fremmede i et område, i reglen er udlændinge. Der EuGH sieht hierin eine mittelbare Diskriminierung der Kinder von Wanderarbeitnehmern und somit einen Verstoß gegen die oben genannten Vorschriften. Diskriminierungen liegen immer dann vor, wenn unterschiedliche Vorschriften auf vergleichbare Situationen angewandt werden oder dass dieselbe Vorschrift auf unterschiedliche Situationen angewandt wird. Die Mittelbarkeit der Diskriminierung besteht darin, dass zwar auch niederländische Staatsbürger von der Drei-von-sechs-Jahren - Regel betroffen sein können, aber hauptsächlich Wander- und Grenzarbeitnehmer, die Angehörige anderer Mitgliedstaaten sind, nachteilig betroffen sein dürften, da Gebietsfremde meist Ausländer sind. Art. 45 TEUF og art. 7, stk. 2 i FO (EØS) nr. 1612/68 forbyder også indirekte Art. 45 AEUV und Art. 7 Abs. 2 der VO (EWG) Nr. 1612/68 untersagen

diskrimination. Børn er ganske vist endnu ikke arbejdstagere, men drager også direkte nytte af art. 7, stk. 2 og er derfor omfattet, fordi studiestøtte er en social fordel, som kommer en underholdspligtig vandrende arbejdstager til gode. auch versteckte Benachteiligungen. Kinder sind zwar noch keine Arbeitnehmer, aber als mittelbare Nutznießer auch von Art. 7 Abs. 2 erfasst, da Studienfinanzierungen soziale Vergünstigungen sind, die einem unterhaltspflichtigen Wanderarbeitnehmer zugutekommen. Forskelsbehandlingen var heller ikke berettiget objektivt set. Ganske vist anførte Nederlandene, at bopælskravet skulle forhindre en uforholdsmæssig finansiel belastning af de offentlige kasser, men alligevel fastslog EU- Domstolen, at hensynet til statsfinanserne ikke kan begrunde diskriminering af vandrende arbejdstagere. Die Ungleichbehandlung war auch nicht objektiv gerechtfertigt. Zwar führten die Niederlande an, dass durch das Wohnsitzerfordernis eine übermäßige finanzielle Belastung der öffentlichen Kassen vermieden werden soll, doch stellte der EuGH fest, dass Haushaltserwägungen keine Diskriminierungen von Wanderarbeitnehmern rechtfertigen können. Endvidere kan de foreliggende omstændigheder ikke sammenlignes med dommene Förster (C-158/07) eller Bidar (C-209/03) (se ekskurs nedenfor), hvor det drejede sig om den retmæssigheden af begrænsningen i antallet af støttebegunstigede studerende ved hjælp af et bopælskrav, idet de af disse domme berørte studerende hverken var vandrende arbejdstagere eller disses familiemedlemmer og dermed udgjorde en anden kreds af adressater end den, der var berørt af den statslige forskrift i den nu foreliggende dom. Ved ikke-erhvervsaktive statsborgere fra andre medlemsstater er det legitimt at kræve faktisk tilknytning til værtslandets samfund før der ydes støtte. For vandrende arbejdstageres vedkommende viser adgangen til arbejdsmarkedet allerede, at der består et tilstrækkeligt integrationsbånd til denne stats samfund. Integrationen resulterer af den omstændighed, at den vandrende arbejdstager bidrager til finansieringen af denne stats socialpolitiske foranstaltninger, og disse foranstaltninger skal han nyde godt af på lige vilkår med indenlandske arbejdstagere. Auch kann der vorliegende Sachverhalt nicht mit den Entscheidungen Förster (C-158/07) oder Bidar (C-209/03) verglichen werden (siehe Exkurs unten), in denen es um die rechtmäßige Beschränkung der Zahl der beihilfebegünstigten Studenten mittels eines Wohnsitzerfordernisses ging, da die in diesen Urteilen betroffenen Studierenden weder Wanderarbeitnehmer noch deren Familienangehörige waren und somit ein anderer Adressatenkreis als in dem vorliegenden Urteil von der staatlichen Vorschrift betroffen war. Bei wirtschaftlich nicht tätigen Staatsbürgern anderer Mitgliedstaaten ist es legitim, vor der Zahlung von Beihilfen die tatsächliche Einbindung in die Gesellschaft des Gastlandes zu verlangen. Bei Wanderarbeitnehmern zeigt der Zugang zum Arbeitsmarkt jedoch bereits, dass ein hinreichendes Band der Integration in die Gesellschaft dieses Staates besteht. Die Integration ergibt sich auch aus dem Umstand, dass der Wanderarbeitnehmer zur Finanzierung der sozialpolitischen Maßnahmen dieses Staates beiträgt, und von diesen Maßnahmen sollte er unter den gleichen Bedingungen profitieren wie die

inländischen Arbeitnehmer. Også selv om det var et yderligere mål med den nederlandske lov udover overvejelser om statsfinanserne at fremme de studerendes mobilitet, hvor man kan se et tvingende alment hensyn, der kan begrunde en indskrænkning i diskriminationsforbuddet, anser EU-Domstolen også med henblik på dette formål reglen som uproportional. Auch wenn es das weitere Ziel des niederländischen Gesetzes neben den Haushaltserwägungen in der Förderung der Mobilität der Studierenden besteht, worin man einen zwingenden Grund des Allgemeininteresses sehen kann, eine Beschränkung des Verbots der Diskriminierung zu rechtfertigen, sieht der EuGH die Regelung auch im Hinblick auf dieses Ziel als unverhältnismäßig an. Væsentlige udsagn i EU-dommene Förster og Bidar (2. Ekskurs til pkt. 3): Kernaussagen der EuGH-Urteile Förster und Bidar (2. Exkurs zu Pkt. 3): Bidar, C-209/03, 15.03.2005 - Bidar, C-209/03, 15.03.2005 En støtte (favorabelt lån/stipendium), som ydes studerende, der opholder sig lovligt i modtagerstaten, til dækning af deres underhold skal vurderes ud fra diskrimineringsforbuddet i art. 12, stk. 1 EF. Eine Beihilfe (vergünstigtes Darlehen/Stipendium), die Studenten, die sich rechtmäßig im Aufnahmestaat aufhalten, zur Deckung ihres Lebensunterhalts gewährt wird, ist am Diskriminierungsverbot des Art. 12 Abs. 1 EG zu messen. Overfor art. 12, stk. 1 EF står en regel, som giver studerende et krav på støtte, når de permanent er bosiddende i modtagestaten, og samtidig udelukker, at et familiemedlem fra en anden medlemsstat som student får status af permanent bosiddende person, selv hvis han gennem et mangeårigt skoleophold har etableret en forbindelse til medlemsstaten. Art. 12 Abs. 1 EG steht einer Regelung entgegen, die Studenten nur dann Anspruch auf Beihilfe gewährt, wenn sie im Aufnahmemitgliedstaat dauernd ansässig sind, und zugleich ausschließt, dass ein Angehöriger eines anderen Mitgliedstaats als Student den Status einer dauernd ansässigen Person erhält, selbst wenn er durch langjährigen Schulaufenthalt Verbindung zum Mitgliedstaat hergestellt hat.

EU-domstolens individuelle synsvinkel (tage udgangspunkt i klager og proportionaliteten i den statslige reaktion i hvert enkelt tilfælde - uanset de problemer, som et sådant udgangspunkt udgør for forvaltningsmyndighederne). Individuelle Betrachtungsweise des EuGH (Abstellen auf Kläger und Angemessenheit der staatlichen Reaktion im Einzelfall ungeachtet der Probleme, die ein derartiger Ansatz für die Verwaltungsbehörden darstellt) Förster, C-158/07, 18.11.2008 - Förster, C-158/07, 18.11.2008 Studerende, som lovligt opholder sig i en anden medlemsstat, kan med henblik på med at få et stipendium påberåbe sig diskriminationsforbuddet på grund af statsborgerskab. Ein Studierender, der sich rechtmäßig in einem anderen Mitgliedstaat aufhält, kann sich hinsichtlich des Bezuges eines Stipendiums auf das Verbot der Diskriminierung aus Gründen der Staatsangehörigkeit berufen. Imidlertid er det et legitimt middel for EU-Domstolen, at en medlemsstat kun yder støtte til dækning af studerendes leveomkostninger til den, der har dokumenteret, at de i et vist omfang har integreret sig i denne stats samfund, og at dette omfang kan anses for at være dokumenteret ved at den pågældende studerende har opholdt sig i modtagerstaten i et vist tidsrum. Jedoch sieht es der EuGH als ein legitimes Mittel, dass ein Mitgliedstaat eine Beihilfe zur Deckung der Unterhaltskosten von Studierenden nur jenen gewährt, die nachgewiesen haben, dass sie sich bis zu einem gewissen Grad in die Gesellschaft dieses Staates integriert haben, und dass dieser Integrationsgrad durch die Feststellung, dass der betreffende Studierende sich für eine gewisse Zeit im Aufnahmemitgliedstaat aufgehalten hat, als nachgewiesen angesehen werden kann. EU-ret (art. 12, stk. 1 EF) er derfor ikke til hinder for at gøre krav på et underholdsstipendium afhængigt af ophold af en vis forudgående varighed. Abstrakt synsvinkel hos EU-Domstolen EU-Recht (Art. 12 Abs. 1 EG) verbietet daher nicht, Anspruch auf Unterhaltsstipendium von einer gewissen vorherigen Aufenthaltsdauer (hier: fünf Jahre) abhängig zu machen. Abstrakte Betrachtungsweise des EuGH

4. "Principper, mål og udfordringer i forhold til de nye koordineringsregler" 4. Grundsätze, Ziele und Herausforderungen der neuen Koordinierungsregeln Som tillæg til årsmødet om europæisk sociallovgivning ved Det Europæiske Retsakademi (ERA) i Trier i juni 2012 vil vi behandle foredraget fra den tjekkiske ekspert på det sociale område, Kristina Koldinská. Hun holdt et foredrag om Principper, mål og udfordringer i forhold til de nye koordineringsregler. Hun fremhævede nødvendigheden af at koordinere medlemsstaternes lovgivning om social sikring, så borgernes sociale rettigheder også bevares ved udlandsophold. Det er en grundtanke, som går tilbage til de første internationale handelsaftaler og er udviklet af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der blev grundlagt i 1919, og Europarådet, der blev grundlagt i 1949 [ikke at forveksle med Rådet for Den Europæiske Union!]. Koordineringen af lovgivningen på det sociale område er i mellemtiden blevet et meget sindrigt system, som nu har sit primærretlige retsgrundlag i artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Als Nachtrag zu unserem Bericht zur Jahrestagung zum Europäischen Sozialversicherungsrecht an der Europäischen Rechtsakademie (ERA) in Trier im Juni dieses Jahres möchten wir auf den Vortrag der tschechischen Sozialrechtsexpertin Kristina Koldinská eingehen. Sie referierte über Grundsätze, Ziele und Herausforderungen der neuen Koordinierungsregeln. Hierbei betonte sie die Notwendigkeit der Koordinierung der Sozialrechtssysteme der Mitgliedstaaten, damit die sozialen Rechte der Bürger auch bei Auslandsaufenthalten erhalten bleiben. Dies sei ein Grundgedanke, der auf die ersten internationalen Handelsabkommen zurückgehe und von der im Jahre 1919 gegründeten Internationalen Arbeitsorganisation (IAO) und dem 1949 gegründeten Europarat [nicht zu verwechseln mit dem Europäischen Rat der Europäischen Union!] entwickelt worden sei. Die Sozialrechtskoordinierung sei mittlerweile ein sehr ausgeklügeltes System, das nun seine primärrechtliche Rechtsgrundlage in Art. 48 des Vertrags über die Arbeitsweise der Europäischen Union (AEUV) habe. [Pontifex-Apropos Primærret [Pontifex-Stichwort: Primärrecht Primærretten er den højest rangerede lovgivning i EU. Det drejer sig her om de traktater, som medlemsstaterne har indgået og som regulerer kompetencerne mellem staterne og EU samt fastlægger organernes beføjelser. Under primærretten befinder sekundærretten, også kaldet afledt ret, sig. Primærretten giver EU's organer (Parlamentet, Das Primärrecht ist das ranghöchste Recht der Europäischen Union. Es handelt sich um die Verträge, die die Mitgliedstaaten geschlossen haben und die die Zuständigkeiten zwischen den Staaten und der Union regeln sowie die Befugnisse der Organe festlegen. Im Rang unter dem Primärrecht ist das Sekundärrecht angesiedelt, bei dem es

Kommissionen, Rådet) kompetence til at lave lovgivning i form af forordninger, direktiver, beslutninger og anbefalinger. sich um abgeleitetes Recht handelt. Das Primärrecht verleiht den Organen der EU (Parlament, Kommission, Rat) die Kompetenz zur Rechtssetzung durch Verordnungen, Richtlinien, Beschlüsse und Empfehlungen. For yderligere information om den hierarkiske rækkefølge for Europæiske retskilder om mobilitet henvises til Pontifex-emneblad nr. 1.] Für nähere Einzelheiten zur Normenhierarchie der Europäischen Rechtsquellen zur Mobilität siehe auch Pontifex-Themenblatt Nr. 1.] I henhold til artikel 48 TEUF (tidligere hhv. artikel 42 og 52 i TEF) skal Europa-Parlamentet og Rådet træffe foranstaltninger vedrørende social tryghed, som er nødvendige for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed. Til det formål skal der indføres en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigede pårørende sammenlægning af ydelses- og forsikringsperioder optjent i forskellige medlemsstater. Desuden skal der sikres eksport af ydelser, dvs. betaling af ydelser til personer, der bor i en anden medlemsstat end den kompetente. Gemäß Art. 48 AEUV (vormals Art. 42 bzw. 52 EG-Vertrag) haben das Europäische Parlament und der Rat auf dem Gebiet der sozialen Sicherheit die notwendigen Maßnahmen zu treffen, um die Freizügigkeit der Arbeitnehmer zu gewährleisten. Zu diesem Zweck ist ein System einzuführen, das zu- und abwandernden Arbeitnehmern und Selbständigen sowie deren anspruchsberechtigten Angehörigen die Zusammenrechnung von in verschiedenen Mitgliedstaaten erworbenen Leistungs- und Versicherungszeiten sichert. Zudem soll der Export von Leistungen gewährleistet werden, also die Zahlung von Leistungen an Personen, die in einem anderen Mitgliedstaat als dem zuständigen leben. De første koordineringsforordninger trådte i kraft helt tilbage i 1958 (forordning 3/58 og forordning 4/58) og blev afløst af forordning (EØF) nr. 1408/71 og gennemførelsesforordning (EF) nr. 574/72. Den 1. maj 2010 blev de igen afløst af forordning (EF) nr. 883/04 og gennemførelsesforordning (EØF) nr. 987/09. Den fornyede modernisering blev nødvendig, fordi forordning (EØF) nr. 1408/71 var for gammel og for kompliceret og indeholdt for mange undtagelsesbestemmelser, hvorfor man måtte finde løsninger på nye situationer og nye sociale behov. Desuden var tiden inde til Die ersten Verordnungen zum Koordinierungsrecht traten bereits 1958 in Kraft (VO 3/58 und VO 4/58) und wurden abgelöst von der VO (EWG) Nr. 1408/71 und der Durchführungsverordnung VO (EG) Nr. 574/72. Diese wiederum wurden am 1. Mai 2010 von der VO (EG) Nr. 883/04 und der (EWG) Nr. 987/09. Die abermalige Modernsierung wurde erforderlich, weil die VO (EWG) Nr. 1408/71 zu alt und kompliziert war und zu viele Ausnahmeregelungen enthielt, so dass Lösungen für neue Situationen und neue soziale Erfordernisse gesucht werden mussten. Zudem war es

at omsætte EU-Domstolens hidtidige domme i sekundærretten. an der Zeit, dass die bisherigen EuGH-Urteile in Sekundärrecht umgesetzt wurden. Ligebehandling, sammenlægning af perioder, etablering af ensartet anvendelig ret, eksport af ydelser samt et godt samarbejde mellem institutioner og en god administration hører til kerneprincipperne inden for koordineringen. Princippet om ligebehandling er et af de vigtigste principper i EU-lovgivningen, da der stadigvæk forekommer især indirekte forskelsbehandling i forhold til perioder under social sikring i nationalstaterne. Zu den Kerngrundsätzen der Koordinierung gehören die Gleichbehandlung, die Zusammenrechnung von Zeiten, die Schaffung einheitlichen anwendbaren Rechts, der Export von Leistungen sowie die gute Zusammenarbeit zwischen Institutionen und gute Verwaltung. Der Grundsatz der Gleichbehandlung ist einer der wichtigsten Grundsätze des EU-Rechts, da insbesondere mittelbare Diskriminierung in den einzelstaatlichen Sozialversicherungszeiten immer noch vorkommt. Sammenlægningen af perioder i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 883/2004 forpligter institutionerne i medlemsstaterne, medmindre andet er fastsat, til at medregne forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder samt perioder med selvstændig virksomhed, som om der er tale om perioder tilbagelagt i den medlemsstat, hvor den kompetente institution er beliggende. Dette princip gælder ikke for efterløn, mens der gælder særlige regler for frivillige ydelser. Retten til ydelser i medfør af princippet om sammenlægning gælder dog ikke for ydelsens beregning. Die Zusammenrechnung der Zeiten gemäß Art. 6 der VO (EG) Nr. 883/2004 verpflichtet die Träger der Mitgliedstaaten, soweit nichts anderes bestimmt ist, die in anderen Mitgliedstaaten zurückgelegten Versicherungs-, Beschäftigungs- und Wohnzeiten sowie Zeiten einer selbständigen Erwerbstätigkeit wie eigene Zeiten zu berücksichtigen. Dieser Grundsatz gilt nicht für Vorruhestandsleistungen, während es für freiwillige Leistungen spezielle Regelungen gibt. Der Leistungsanspruch aus dem Grundsatz der Zusammenrechnung gilt jedoch nur dem Grunde nach und nicht für die Berechnung der Leistung. Princippet om ensartede lovvalgsregler følger hovedsageligt de moderniserede og omstrukturerede regler i artikel 11 (grundregel lex loci laboris), artikel 12 (udstationering) og artikel 13 (beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område) i forordning (EF) nr. 883/04. Der Grundsatz des einheitlichen anwendbaren Rechts bestimmt sich im Wesentlichen nach den modernisierten und neustrukturierten Regelungen gemäß den Art. 11 (Grundregel lex loci laboris), Art. 12 (Entsendung) und Art. 13 (Tätigkeit in zwei oder mehr Mitgliedstaaten) der VO (EG) Nr. 883/04.

Princippet om eksport af ydelser, der er reguleret i artikel 7, men som specificeres yderligere i særlige bestemmelser, indebærer, at ret til ydelser, der er optjent i en medlemsstat, kan eksporteres til en anden medlemsstat, således at den eksporterende stat forbliver den kompetente stat. Eksport af ydelser er væsentlig for beskyttelsen af optjente rettigheder i forhold til social sikring. Der gælder dog undtagelser for ydelser ved arbejdsløshed og for visse ikke-bidragspligtige kontantydelser. Der Grundsatz des Exports von Leistungen, der in Art. 7 geregelt, aber in besonderen Bestimmungen weiter spezifiziert ist, beinhaltet, dass Leistungsansprüche, die in einem Mitgliedstaat erworben wurden, in einen anderen Mitgliedstaat exportiert werden können, so dass der exportierende Staat der zuständige bleibt. Der Leistungsexport ist wesentlich für den Schutz erworbener Sozialversicherungsrechte. Ausnahmen gelten jedoch für Leistungen bei Arbeitslosigkeit und für bestimmte beitragsunabhängige Geldleistungen. Et andet centralt princip er ligestillingen af forhold. Det betyder, at hvis modtagelse af sociale sikringsydelser eller øvrige indtægter samt indtrædelse af bestemte forhold eller begivenheder har bestemte retsvirkninger i en medlemsstat, så skal disse retsvirkninger også udløses, hvis de nævnte forhold er opfyldt i en anden medlemsstat. F.eks. skal børnepasningsperioder i en anden stat indgå ved beregningen som pensionsgivende periode (EU- Domstolens dom "Elsen", C-135/99), og værnepligt aftjent i en anden EUstat skal ligestilles med værnepligt aftjent i hjemlandet, hvis aftjeningen af værnepligt her forlænger udbetalingen af børnepension (EU-Domstolens dom "Romero" C-131/96). Weiteres zentrales Prinzip ist die Gleichstellung von Sachverhalten. Dies bedeutet, dass wenn der Bezug von Leistungen der sozialen Sicherheit oder sonstiger Einkünfte sowie der Eintritt bestimmter Sachverhalte oder Ereignisse bestimmte Rechtswirkungen in einem Mitgliedstaat hat, diese Rechtswirkungen auch ausgelöst werden müssen, wenn die genannten Tatbestände in einem anderen Mitgliedstaat erfüllt wurden. Zum Beispiel müssen Zeiten der Kindererziehung in einem anderen Staat bei der Anrechnung als rentenrechtliche Zeit berücksichtigt (EuGH-Urteil Elsen, C-135/99) und der in einem anderen EU-Staat geleistete Wehrdienst dem eigenen Wehrdienst gleichgestellt werden, wenn der heimische Wehrdienst den Bezug von Waisenrente verlängert (EuGH-Urteil Romero, C-131/96). Kristina Koldinská understregede, at de nye forordninger i sidste ende er udtryk for et kompromis, og at de oprindelige mål, som blev tilstræbt med de nye regler, ikke altid bliver nået. Særligt langtidspleje, nationale lovmæssige aktiveringstiltag, ydelser ved arbejdsløshed, særlige aspekter af familieydelser, nye former for mobilitet, samarbejdet mellem nationale Koldinská betonte, dass die neuen Verordnungen letztlich ein Kompromiss seien und dass ursprüngliche, mit der Neuregelung angestrebte Ziele nicht immer erreicht würden. Zu den zukünftigen Herausforderungen gehörten insbesondere die Langzeitpflege, die einzelstaatlichen gesetzlichen Aktivierungsmaßnahmen, die Leistungen bei Arbeitslosigkeit,

institutioner samt elektronisk databehandling vil høre til udfordringerne i fremtiden. besondere Aspekte von Familienleistungen, neue Formen der Mobilität, die Zusammenarbeit zwischen einzelstaatlichen Institutionen sowie die elektronische Datenverarbeitung. 5. Tilbageblik over retspraksis (EU-Domstolen) 5. Rechtsprechungsrückblick (EuGH) Universitetslektor Elias Felten fra universitetet i Salzburgpræsenterede fire vigtige domme fra de seneste 12 måneder, som vedrører den forudgående forordning (EØF) nr. 1408/71. Frem til 2020 (for Schweiz, Norge, Island og Liechtensteins vedkommende frem til 2022) finder denne forordning anvendelse på situationer, der er påbegyndt, før forordning (EF) nr. 883/04 trådte i kraft. Uafhængigt heraf har dommenes konklusioner om forordning (EØF) nr. 1408/71 også betydning for fortolkningen af forordning (EF) nr. 883/04. De fire domme vedrører ydelser ved sygdom og invaliditet samt familieydelser og børnetilskud. Elias Felten, Assistenzprofessor an der Universität Salzburg, stellte auf der ERA-Tagung vier wichtige EuGH-Entscheidungen der letzten zwölf Monate vor, die noch die frühere VO (EWG) Nr. 1408/71 betreffen. Diese Verordnung findet noch bis zum Jahr 2020 (für die Schweiz, Norwegen, Island und Liechtenstein: 2022) Anwendung vor dem Inkrafttreten der VO (EG) Nr. 883/04 bereits begonnene Sachverhalte. Unabhängig davon haben die grundsätzlichen Aussagen der Urteile zur VO (EWG) Nr. 1408/71 auch Bedeutung für die Auslegung der VO (EG) Nr. 883/04. Die vier Urteile betreffen Leistungen bei Krankheit und Invalidität sowie Familienleistungen und -beihilfen. "da Silva Martins" (C-388/09) Ydelser ved sygdom (pleje) da Silva Martins (C-388/09) Leistungen bei Krankheit (Pflege) Afgørelsen i "da Silva Martins"-sagen vedrørte plejeydelse, som siden "Molenaar"-retssagen (C-160/96) har skullet anses som ydelse ved sygdom. In der Entscheidung da Silva Martins ging es um Pflegegeld, das seit der Rechtssache Molenaar (C-160/96) als Leistung bei Krankheit einzustufen ist. Sagsøger var portugisisk statsborger, der tidligere overvejende havde været beskæftiget i Tyskland og nu modtog tysk og portugisisk pension. Da han blev pensioneret, boede han endnu i Tyskland og modtog ydelser fra den Es handelte sich beim Kläger um einen portugiesischen Staatsbürger, der vormals überwiegend in Deutschland als Arbeitnehmer beschäftigt gewesen nun eine deutsche und eine portugiesische Rente bezog. Zu

tyske plejeforsikring. Efter at være flyttet tilbage til Portugal, der som kompetent bopælsstat ikke har en sådan ydelse i sin socialsikringsordning, rejste spørgsmålet sig, hvorvidt Joao Filipe da Silva Martins fortsat var berettiget til tysk plejeydelse, da Tyskland nægtede at overføre ydelsen til udlandet. Beginn seines Renteneintritts lebte er noch in Deutschland und bezog Leistungen aus der deutschen Pflegeversicherung. Nach der Rückverlegung seines Wohnsitzes nach Portugal, das als nunmehr zuständiger Wohnstaat kein Pflegesystem kennt, stellte sich die Frage, ob Herr da Silva Martins weiterhin Anspruch auf das deutsche Pflegegeld hatte, da Deutschland den Export verweigerte. EU-Domstolen har nu fastslået, at artikel 13 i forordning (EØF) nr. 1471/08 fastlægger, at vandrende arbejdstagere i EU som hovedregel er undergivet systemet i én medlemsstat, så ikke flere nationale lovgivninger er anvendelige, hvilket uvægerligt ville føre til forviklinger. Derfor er den pågældende i henhold til artikel 15, stk. 2 i forordning (EØF) nr. 1408/71 alene omfattet af den tvungne forsikringsordning, hvis anvendelsen af to eller flere medlemsstaters lovgivning medfører samtidigt medlemskab af en tvungen forsikringsordning og af en ordning for frivillig (fortsat) forsikring. Bestemmelsen gælder dog ikke i et tilfælde som den foreliggende, da den tyske plejeforsikring almindeligvis er en tvungen forsikringsordning. Der EuGH entschied nun, dass Art. 13 der VO (EWG) Nr. 1471/08 bestimmt, dass Wanderarbeitnehmer innerhalb der EU grundsätzlich dem System eines einzigen Mitgliedstaats unterliegen, damit nicht mehrere nationale Rechtsvorschriften anwendbar sind, was unweigerlich zu Schwierigkeiten führen würde. Daher unterliegt ein gemäß Art. 15 Abs. 2 VO (EWG) Nr. 1408/71 Versicherter ausschließlich der Pflichtversicherung, wenn die Anwendung der Rechtsvorschriften von zwei oder mehr Mitgliedstaaten zu einem Zusammentreffen von Pflichtversicherung und freiwilliger (Weiter-)Versicherung führt. Die Vorschrift gilt aber nicht in einem Fall wie dem vorliegenden, da es sich bei der deutschen Pflegeversicherung grundsätzlich um eine Pflichtversicherung handelt. Forordningen har til formål at undgå, at der for en og samme risiko skal betales bidrag til to forskellige socialforsikringsordninger, henholdsvis tvungent og frivilligt. Selv om risikoen for plejebehov ligestilles med risikoen for sygdom, er begge risici ifølge EU-Domstolen dog ikke identiske, da plejeydelser har en særlig karakter. Der er således intet til hinder for en frivillig fortsat tilslutning til den tyske plejeforsikring. Die Verordnung will verhindern, dass für ein und dasselbe Risiko bei zwei verschiedenen Systemen der sozialen Sicherheit, Pflichtversicherungs- und freiwillige Versicherungsbeiträge zu zahlen sind. Obwohl das Risiko der Pflegebedürftigkeit dem Risiko der Krankheit gleichgestellt wird, sind beide Risiken nach Ansicht des Gerichts jedoch nicht identisch, da Pflegeleistungen einen Sondercharakter haben. Damit steht einer freiwilligen Weiterversicherung in der deutschen Pflegeversicherung nichts entgegen.

EU-Domstolen lægger også primærretten i form af artikel 48 TEUF til grund for den videre fortolkning, der har til formål at medvirke til gennemførelsen af den størst mulige grad af fri bevægelighed for vandrende arbejdstagere. Den foreligger ikke, hvis vandrende arbejdstagere trods indbetalte sociale bidrag nægtes adgang til forsikringsydelsen i medfør af EU-retten. Desuden må en, der har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, ikke behandles mindre fordelagtigt end en, der tilbringer hele sit arbejdsliv i én og samme medlemsstat og først flytter til den anden medlemsstat, når vedkommende går på pension. I et sådant tilfælde vil oprindelsesstaten, idet der kun oppebæres pension fra denne, alene skulle udrede ydelser ved sygdom og således også plejeydelser. Det gælder så meget desto mere i det tilfælde, hvor der i bopælsstaten ikke eksisterer kontantydelser inden for den sociale sikring vedrørende risikoen for plejebehov. I de tilfælde, hvor der ganske vist udbetales plejeydelser i bopælsstaten, som dog ligger under ydelserne i den anden medlemsstat, skal differencebeløbet betales. Der EuGH zieht für die weitere Auslegung auch das Primärrecht in Gestalt des Art. 48 AEUV heran, dessen Zweck in der Herstellung größtmöglicher Freizügigkeit für Wanderarbeitnehmer besteht. Diese ist nicht gegeben, wenn Wanderarbeitnehmern trotz geleisteter Beitragszahlungen ein Anspruch auf die Versicherungsleistung aufgrund des Unionsrechts verwehrt wird. Zudem darf jemand, der von seiner Freizügigkeit Gebrauch macht, nicht schlechter gestellt werden als jemand, der sein ganzes Berufsleben in einem einzigen Mitgliedstaat verbringt und erst im Ruhestand in den anderen Mitgliedstaat zieht. Denn in einem solchen Fall wäre der Herkunftsstaat, da nur aus diesem Rente bezogen wird, alleinig für die Leistungen bei Krankheit und somit auch für die Pflegegeldleistungen zuständig. Dies gilt umso mehr in dem Fall, in dem es im Wohnstaat keine Geldleistungen der sozialen Sicherheit gibt, die das Risiko der Pflegebedürftigkeit betreffen. In den Fällen, in denen zwar im Wohnstaat Pflegegeld gezahlt wird, dieses aber niedriger ist als in dem anderen Mitgliedstaat, muss der Differenzbetrag gezahlt werden. "Stewart" (C-503/09) Ydelser ved invaliditet Stewart (C-503/09) Leistungen bei Invalidität I "Stewart"-sagen skulle EU-Domstolen afgrænse ydelser til handicappede nærmere. Det drejede sig om, hvorvidt den britiske korttidsydelse ved uarbejdsdygtighed til unge er ydelser ved sygdom, ydelser ved invaliditet eller ikke-bidragspligtige ydelser. Korttidsydelsen ved uarbejdsdygtighed tildeles kun for en bestemt periode (52 uger), hvorefter der i givet fald kan udbetales langtidsydelse ved uarbejdsdygtighed, indtil den pågældende når pensionsalderen. Im Fall Stewart hatte der EuGH Leistungen für Menschen mit Behinderungen zuzuordnen. Es ging um die Frage, ob es sich beim britischen kurzfristigen Arbeitsunfähigkeitsgeld für junge Menschen um Leistungen bei Krankheit, um Leistungen bei Invalidität oder um beitragsunabhängige Leistungen handelt. Kurzfristiges Arbeitslosengeld wird nur für einen bestimmten Zeitraum (52 Wochen) gewährt, an dessen Anschluss langfristiges Arbeitsunfähigkeitsgeld unter Umständen bis zum

Eintritt des Rentenalters gezahlt werden kann. Sagsøger, Lucy Stewart, er britisk statsborger og har Downs syndrom. Hun modtager invalidepension. Efter at være flyttet til Spanien sammen med sine forældre, bliver hendes ansøgning om korttidsydelse ved uarbejdsdygtighed afvist af den kompetente myndighed i Storbritannien, da hun på tidspunktet for ansøgningen ikke bor i Det Forenede Kongerige og heller ikke har boet der i i alt 26 uger ud af de 52 uger før ansøgningen. Die Klägerin, Frau Stewart, ist britische Staatsbürgerin und leidet am Down-Syndrom. Sie bezieht Unterhaltsbeihilfe für Behinderte. Nachdem sie mit ihren Eltern den Wohnsitz nach Spanien verlegt hatte, wird ihr Antrag auf kurzfristigen Arbeitslosengelds von der zuständigen Behörde in Großbritannien abgelehnt, da sie zum Zeitpunkt der Antragstellung nicht mehr im Vereinigten Königreich lebt und auch nicht in den 52 Wochen insgesamt 26 Wochen vor Antragstellung dort gelebt hat. EU-Domstolen fastslog, at korttids- og langtidsydelse ved uarbejdsdygtighed til unge er at betragte som en del af én enkelt ydelse. Mens ydelser ved sygdom dækker en midlertidig risiko, så dækker kort- og langtidsydelsen ved uarbejdsdygtighed en varig eller permanent risiko, hvorved der er tale om ydelser ved invaliditet. Denne afgrænsning er afgørende, da invaliditetsydelser er omfattet af ophævelsen af bopælsbestemmelserne i henhold til artikel 10 i forordning (EØF) nr. 1408/71 (svarende til artikel 7 i forordning (EF) nr. 883/04). De må således ikke nedsættes eller helt inddrages som følge af, at den berettigede ikke er bosat i den stat, hvori den institution, som det påhviler at udrede ydelsen, er beliggende. Det er ganske vist legitimt, at den udredende medlemsstat forvisser sig om, at der består en reel forbindelse mellem den, der ansøger om en ydelse, og den kompetente medlemsstat, idet der i den forbindelse ikke rigidt må lægges vægt på, at vedkommende skal have opholdt sig i Storbritannien i 26 uger før ansøgningen, men der skal foretages en samlet vurdering. Her skal der foretages en samlet vurdering af livssituationen. I modsat fald vil der være tale om en overtrædelse af artikel 21 TEUF. Den samlede vurdering viste, at Der EuGH entschied, dass das kurzfristige und das langfristige Arbeitslosengeld für junge Menschen als Teile einer einheitlichen Leistung anzusehen sind. Während Leistungen bei Krankheit ein vorübergehendes Risiko abdecken, decken das kurz- und langfristige Arbeitslosengeld ein bleibendes oder dauerhaftes Risiko ab, womit es sich um Leistungen bei Invalidität handelt. Entscheidend ist diese Zuordnung, da Invaliditätsleistungen der Aufhebung der Wohnortklausel gemäß Art. 10 VO (EWG) Nr. 1408/71 (entspricht Art. 7 VO (EG) Nr. 883/04) unterliegen. Sie dürfen somit nicht deswegen gekürzt oder gar gänzlich entzogen werden, weil der Berechtigte nicht in dem Staat lebt, in dem der zur Zahlung verpflichtete Träger seinen Sitz hat. Zwar ist es legitim, das der zahlende Mitgliedstaat sich vergewissert, dass eine tatsächliche Verbindung zwischen dem eine Leistung Beantragenden und dem zuständigen Mitgliedstaat besteht, jedoch darf hierfür nicht starr auf den 26wöchigen Aufenthalt vor Antragstellung abgestellt werden, sondern es muss eine Gesamtschau vorgenommen werden. Hierbei ist die gesamte Lebenssituation zu berücksichtigen. Andernfalls wird gegen Art. 21 Abs.

der fortsat består en forbindelse mellem Lucy Stewart og Storbritannien. AEUV verstoßen. Die Gesamtschau ergab, dass weiterhin eine Verbindung zwischen Frau Stewart und Großbritannien besteht. "Bergström" (C-257/10) Familieydelser Bergström (C-257/10) Familienleistungen Elisabeth Bergström er svensk statsborger, som efter at have arbejdet i Schweiz føder et barn her og vender tilbage til Sverige efter fødslen. Her anmoder hun om forældreydelse svarende til taksten for sygedagpenge, beregnet på grundlag af den indkomst, hun havde haft fra sit arbejde i Schweiz. Hun bliver dog herefter kun bevilget forældreydelse til grundtaksten, da hun ikke har haft arbejde i Sverige i de 240 dage før fødslen og dermed heller ikke har haft en indkomst, som ifølge de svenske regler kunne udgøre indkomstgrundlaget for beregningen af sygedagpenge. Frau Bergström ist eine schwedische Staatsangehörige, die nach Beschäftigung in der Schweiz dort ein Kind gebärt und nach der Entbindung nach Schweden zurückkehrt. Dort beantragt sie Elterngeld in Höhe des Krankengeldes, berechnet auf der Grundlage ihres Arbeitseinkommens in der Schweiz. Ihr wird daraufhin jedoch nur Elterngeld in Höhe des Grundbetrags gewährt, da sie in Schweden keine Erwerbstätigkeit in den 240 Tagen vor der Entbindung ausgeübt und somit auch kein Einkommen erzielt hat, dass nach den schwedischen Vorschriften als Grundlage für die Feststellung eines krankengeldwirksamen Einkommens herangezogen werden könnte. EU-Domstolen skulle herefter afgøre, om de nødvendige optjeningsperioder ifølge svensk lovgivning for at kunne modtage familieydelser også er opfyldt ved beskæftigelse og forsikring i Schweiz, og om forældreydelsen i så fald skal beregnes på grundlag af lønnen i Schweiz. EU-Domstolen fastslog, at princippet om sammenlægning af perioder ikke forudsætter nationale forsikringsperioder. Det kan udledes af det påbud om ligebehandling, som følger af en aftale mellem EU og Schweiz i forbindelse med forordning (EØF) nr. 1408/71. Det er tilstrækkeligt, selv om artikel 72 i forordning (EØF) nr. 1408/71 taler om sammenlægning af perioder, at der kun er tilbagelagt perioder i Schweiz og ingen i Sverige. Elisabeth Bergströms svenske forældreydelse skal derfor beregnes under hensyntagen til indkomsten for en Der EuGH hatte zu klären, ob die nach schwedischem Recht notwendigen Anwartschaftszeiten für einen Anspruch auf Familienleistungen auch durch eine Arbeit und Versicherung in der Schweiz erfüllt sind und in diesem Fall das Elterngeld auf Grundlage des Schweizer Arbeitsverdienstes zu berechnen ist. Das Gericht entschied, dass der Grundsatz der Zusammenrechnung von Zeiten keine im Inland zurückgelegte Versicherungszeit voraussetzt. Dies lässt sich aus dem Gleichbehandlungsgebot ableiten, das aus einem Abkommen zwischen der EU und der Schweiz in Verbindung mit der VO (EWG) Nr. 1408/71 folgt. Es reicht aus, obwohl Art. 72 VO (EWG) Nr. 1408/71 von Zusammenrechnung von Zeiten spricht, dass lediglich eine Zeit in der

person, som udøver en tilsvarende beskæftigelse i Sverige og som derudover har tilsvarende erfaring og kvalifikationer. Schweiz und keine in Schweden zurückgelegt wurde. Das schwedische Elterngeld von Frau Bergström ist daher entsprechend dem Einkommen einer Person, die in Schweden eine vergleichbare Tätigkeit ausübt und darüberhinaus über eine vergleichbare Erfahrung und Qualifikation verfügt, zu berechnen. "Juan Pérez García" (C-225/10) Børnetilskud Juan Pérez García (C-225/10) Familienbeihilfe Dommen omhandler kategorien for børnetilskud, som ikke længere findes under den nye forordning (EF) nr. 883/04. Alligevel er afgørelsen også vigtig for anvendelsen af denne forordning, da den undersøger følgerne for en ret til eksport af en ydelse, hvis der gøres brug af en national valgmulighed. Das Urteil behandelt die Kategorie der Familienbeihilfe, die unter der neuen VO (EG) Nr. 883/04 nicht mehr existiert. Gleichwohl ist die Entscheidung auch für die Anwendung dieser Verordnung relevant, da sie die Auswirkung der Inanspruchnahme eines nationalen Wahlrechts auf einen Exportanspruch untersucht. Juan García modtog tysk pension efter at have arbejdet i Tyskland. Efter at være flyttet til Spanien, valgte han en ikke-bidragspligtig kontantydelse til sit handicappede barn og ikke spansk børnetilskud, da man ikke kan modtage begge former for ydelser i Spanien. I stedet ansøgte han om tysk børnetilskud (Kindergeld). Det nægtede den tyske institution med den begrundelse, at Juan García kunne have ansøgt om spansk børnetilskud. Denne valgmulighed må ikke medføre, at kompetencen forskydesr. Der foreligger ikke en ret til at få overført tysk børnetilskud til Spanien, da der i henhold til artikel 77 i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opnået en sammenlignelig ret i indlandet (Spanien), som man bare ikke har benyttet sig af. Det er tilstrækkeligt, at alle formelle og materielle forudsætninger er opfyldt, for at der er opnået en ret. Herr García bezog nach seiner Beschäftigung in Deutschland eine deutsche Rente. Nach seiner Wohnsitzverlegung nach Spanien wählte er für sein behindertes Kind eine beitragsunabhängige Geldleistung und nicht spanisches Kindergeld, da der Parallelbezug dieser Leistungen in Spanien ausgeschlossen ist. Stattdessen beantragte er deutsches Kindergeld. Der deutsche Träger versagte dies mit der Begründung, dass Herr García spanisches Kindergeld hätte beantragen können. Das Wahlrecht dürfe nicht zu einer Verschiebung der Zuständigkeit führen. Ein Anspruch auf Export des deutschen Kindergelds nach Spanien sei nicht gegeben, da gemäß Art. 77 VO (EWG) Nr. 1408/71 ein vergleichbarer Anspruch im Inland (Spanien) bestehe, der nur nicht in Anspruch genommen werde. Für das Bestehen eines Anspruchs reiche es aus, dass alle formellen und materiellen Voraussetzungen erfüllt seien.

Denne fortolkning erklærede EU-Domstolen sig uenig i i sin dom. Bliver en ret ikke gjort gældende, fordi man benytter sig af sin valgmulighed, kan der ikke lægges til grund, at der er opnået en ret. Også selv om der er tale om et bevidst fravalg af ansøgning, må udøvelsen af retten til fri bevægelighed ikke medføre fortabelse af en ret, hvor alle betingelser efter national lovgivning er opfyldt. EU-Domstolen fastslog derfor, at sagsøger har ret til tysk børnetilskud. Dieser Auslegung widersprach der EuGH in seinem Urteil. Wird ein Anspruch in Ausübung des Wahlrechts nicht geltend gemacht, ist nicht vom Bestehen eines Anspruchs auszugehen. Auch wenn die Nichtbeantragung bewusst geschieht, darf die Ausübung von Freizügigkeitsrechten nicht zum Verlust eines Anspruchs führen, bei dem alle Voraussetzungen nach nationalem Recht erfüllt sind. Der EuGH bejahte daher einen Anspruch auf deutsches Kindergeld. Med venlig hilsen / Mit freundlichen Grüßen Peter Hansen / Claus Gerlach Hansen / Thomas Haber