Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj 24 11 Jakob fik alt 26 12 Esau 28 13 Når far dør 30
Side 4 Spark i maven Rebekka var gravid Hendes mave var stor For der var ikke kun et barn Der var to i hendes mave De to børn vendte sig hele tiden De kunne lide at slås, og der kom spark Rebekka græd Det gjorde så ondt
Side 5 Til sidst bad hun til Gud:»Hjælp mig Gud Min mave gør ondt Der er uro hele tiden Giv mig lidt ro«men Gud svarede:»du kan ikke få ro Du bærer på to børn De kæmper De vil altid slås og kan ikke enes«
Side 6 Esau og Jakob Så kom den dag, da hun skulle føde Først kom der en stor dreng Han var lodden på hele sin krop Det føltes som skind, når man rørte ham Isak og Rebekka gav ham navnet Esau Så kom der en dreng mere Han holdt fast i sin brors hæl Ham kaldte de Jakob
Side 7 Isak og Rebekka havde nu to sønner De havde ventet længe på dem Nu var de glade De bad en bøn og sagde tak til Gud
Side 8 Den ældste søn Esau og Jakob var ikke gode venner Den ene var altid sur på den anden De kom tit op at slås
Side 9 Da de blev store, ville Esau jage Han fik en bue og en pil Så skød han vilde dyr På den måde havde de altid kød Isak syntes, hans søn var dygtig Han var stolt over, at Esau kunne jage Han var mest glad for sin ældste søn
Side 10 Arven Rebekka var glad for Jakob Han var meget hjemme Han passede dyr og korn Rebekka syntes, Jakob skulle arve gården Men Jakob havde ikke ret til den Han havde heller ikke ret til jorden Esau var født først Derfor skulle han arve alt
Side 11 Det vidste Jakob godt Men han var ked af det For han var så glad for sin fars gård
Side 12 Maden En dag kom Esau hjem Han havde været på jagt Han var træt og sulten I huset stod Jakob Han var ved at lave mad Men maden var til ham selv»åh, min bror Jeg er så sulten Giv mig din mad,«sagde Esau»Nej, maden er min,«sagde Jakob»Jeg er også sulten«
Side 13»Men jeg dør af sult,«sagde Esau»Jeg har jaget hele dagen«
Side 14 Esau gav arven væk»giv mig retten til fars arv Så er maden din,«sagde Jakob»Skidt med arven Bare jeg får noget mad,«sagde Esau»Mener du det? Du skal sværge på det,«sagde Jakob»Jeg lover det Gården er din Jorden er din Dyrene er dine Jeg vil bare have mad,«sagde Esau
Side 15 Så fik Esau sin mad Han fik også brød og noget at drikke Han spiste, til han var mæt Så gik han uden at sige noget
Side 16 Esaus hånd Der gik mange år Men Jakob glemte ikke Esaus ord Esau havde kun lavet sjov Men Jakob ville gerne arve sin far Han tænkte på det hver dag Så en dag skete der noget Isak kaldte på Esau»Kom Esau, min ældste søn Jeg vil tale med dig«
Side 17 Esau gik hen til sin gamle far Han var nu næsten blind Esau tog hans hånd Den føltes som skind Så kunne Isak mærke, at det var Esau
Side 18»Jeg er en gammel mand Måske dør jeg snart Det er tid til, at du skal arveja, far,«sagde Esau»Du skal tage din bue og pil Gå ud og skyd et dyr Lav en ret mad til mig Så får du din arv,«sagde Isak
Side 19»Ja, far, det vil jeg gøre«så tog Esau på jagt Men hans mor havde lyttet ved døren Hun holdt mest af Jakob Han skulle arve alt, og hun ville hjælpe
Side 20 Jakobs mor Rebekka kaldte på Jakob»Jakob, du er min yngste søn Du har ikke ret til din fars arv Men han har talt med Esau Din far vil, at han skal arve i dag Det må ikke skemen mor Det er hans ret Vi kan ikke gøre noget,«sagde Jakob
Side 21»Jo, hør på mig Gør som jeg siger Gå ud på marken Find to geder Slagt dem Så laver jeg en god ret,«sagde Rebekka»Hvad skal det hjælpe? Jeg er jo ikke Esau,«sagde Jakob»Gør som jeg siger,«sagde hans mor
Side 22 Skindet Jakob holdt af sin mor Han gjorde, som hun sagde Han fandt to geder Så lod han dem slagte Hans mor lavede en god ret Så gav hun den til Jakob»Giv nu din far den ret Så tror han, du er Esau«
Side 23»Nej, mor Min hud er glat Esaus hud er som skind Far kan ikke se Men han kan føle,«sagde Jakob Så tog Rebekka skindet fra de to geder Hun lagde skind på Jakobs arme Hun lagde også skind om hans hals»nu føles du som Esau,«sagde hun
Side 24 Jakob løj Jakob tog sin brors tøj på Så gik han ind til sin far»hvem er det?«råbte Isak Jakob løj»jeg er Esau Din første søn Her har du din maddet var hurtigt Hvor fandt du vildt?gud sendte det til mig,«løj Jakob igen
Side 25»Kom her hen til mig, min søn Lad mig mærke dig«jakob gik hen til sin far Isak rørte hans arme Han rørte hans hals og det bløde skind»din stemme er Jakobs Men dine arme er Esaus Er du min første søn?ja, jeg er Esau,«løj Jakob»Så giv mig min mad,«sagde Isak
Side 26 Jakob fik alt Jakob gav sin far den gode mad Han gav ham også vin Isak spiste og drak Til sidst var han mæt»kom så, min søn Giv mig et kys«
Side 27 Jakob gav sin far et kys Isak kunne dufte Esaus tøj Det var Esaus duft Han holdt om Jakob Så gav han Jakob marker Han gav ham geder og får Han gav ham gården Alt hvad Isak ejede, fik Jakob nu Men Isak troede, at han gav det til Esau Da Jakob havde fået alt, gik han
Side 28 Esau Lidt efter kom Esau Han havde jaget vildt og lavet et måltid»se, far Her er god mad til dig,«sagde Esau»Hvem kommer nu?«sagde Isak»Det er mig, Esau«
Side 29»Så har din bror løjet Han kom lige før og havde dit tøj på Jeg gav ham alt Han fik hele arven,«sagde Isak og græd»kan du ikke også give mig noget?nej, nu ejer Jakob alt«
Side 30 Når far dør Esau forlod sin far Han var meget vred Han sagde højt:»når far dør, vil jeg dræbe Jakob«Det hørte hans mor Hun løb hen til Jakob
Side 31»Din bror vil dræbe dig Du må flygte Rejs hen til min bror Kom først hjem, når Esau ikke er vred mere«jakob adlød Han rejste samme dag Men han vidste, han ville komme hjem igen Hjem til sin store arv