RESURSEFORBRUG FOR ROSKILDE KØGE GREVE LEJRE SOLRØD STEVNS VED CSU s KOMMUNIKATIONSAFDELING FØRSTE HALVÅR AF 2009 Indhold Baggrund...side 2 Resultatet for første halvår af 2009...side 4 Tidsforbrug Antallet af brugere Kommentarer...side 6 Yderligere rapportering til kommunerne...side 6 Bilag 1: Retningslinje for tidsregistrering...side 7 Bilag 2: Oversigt over IKT- og synskompenserende hjælpemidler, som CSU bevilliger i henhold til lov om socialservice 112 & 113...side 8
Baggrund CSU s Kommunikationsafdeling, dvs. tale-, høre- og psykiatriundervisning samt IKT 1 - og synsrådgivning (fremover blot CSU ), leverer ydelser til seks kommuner: Roskilde, Køge Greve, Lejre, Stevns og Solrød. Kommunerne finansierer CSU ved et abonnement, idet hver kommune betaler en andel, der svarer til dens befolkningsstørrelse. F.eks. udgør Lejre 10,5 % af det samlede befolkningsgrundlag i de seks kommuner og betaler dermed 10,5 % af CSU s bruttobudget, der i 2009 er på kr. 24.157.952. Kommune Indbyggere 2 % Abonnement Roskilde 81.017 31,7 7.663.554 Køge 56.298 22,3 5.379.314 Greve 47.672 18,8 4.537.422 Lejre 26.361 10,5 2.526.721 Stevns 21.828 8,6 2.079.276 Solrød 20.852 8,2 1.971.665 I alt 254.028 100,0 24.157.952 Tabel 1. De 6 kommuner, deres indbyggere, den forholdsmæssige andel af det samlede befolkningsgrundlag og abonnementsafgiften for hele 2009. Abonnementet dækker en række ydelser, servicer og hjælpemidler til først og fremmest voksne - mennesker med handicap. Størstedelen af disse ydelser varetages af CSU s fagpersoner i direkte kontakt med den enkelte handicappede person og dennes pårørende. Fagpersoner er i denne sammenhæng alle dem, der yder specialundervisning, specialpædagogisk og teknisk støtte og/eller rådgivning og vejledning direkte til brugerne - og omfatter følgende: speciallærere, talepædagoger, hørepædagoger, audiologopæder, logopæder, IKT-konsulenter, mobilitylærer, synskonsulenter, ergoterapeut, IT-lærer, socialrådgiver, optiker og tekniker. Alle sådanne ydelser registreres. Dvs. at der føres statistik over (a) borgerne, (b) deres CPRnumre, (c) antallet af timers ydelser, de har modtaget, (d) hjem-kommune samt (e) typen af ydelse 3 (se bilag 1 for yderligere beskrivelse af tidsregistreringsmetoden). Tabel 2 er en oversigt over de registrerede ydelser. 1 IKT: Informations- og kommunikationsteknologi, dvs. særlige computere, programmer og keyboards til mennesker med fysiske og kommunikative funktionsforstyrrelser. 2 Iflg. Danmarks Statistik. 3 Der skelnes mellem fem typer: Høre-, Tale- og Psykiatriundervisning, IKT- og Synsrådgivning. 2
Registrerede ydelser 1. Visitation 2. Undersøgelser, tests og diagnosticerende undervisning 3. Kompenserende specialundervisning til voksne 4. Rådgivning og vejledning til voksne og deres pårørende 5. Specialkonsulent-rådgivning af studie- og erhvervsaktive 6. Specialoptisk udredning og behandling 7. Afprøvning af og undervisning i særlige kommunikations- og synskompens. hjælpemidler 8. Teknisk support til hjælpemidler 9. Rådgivning af synshæmmede skolebørn og deres pårørende 10. Rådgivning af børn med behov for IKT og deres pårørende Tabel 2. Oversigt over de ydelser, der registres ved CSU, dvs. at der for hver borger føres statistik over, hvor megen tid, han eller hun har brugt. Visse af fagpersonernes ydelser registreres ikke efter de ovennævnte principper. Årsagen hertil er, at det i øjeblikket er for kompliceret. De ikke-registrerede ydelser er følgende: Ikke-registrerede ydelser 11. Rådgivning af hørehæmmede børn og deres pårørende på Roskilde Sygehus 12. Optiker-telefonrådgivning 13. Blindskriftundervisning af synshæmmede 14. Øjenlægens undersøgelse og rådgivning 15. Rådgivning af ikke-registrerede borgere Tabel 3. Oversigt over de ydelser, der udføres til de 6 kommuner, men som ikke registres efter de ovennævnte principper. Ud over de nævnte ydelser finansierer abonnementet også en række hjælpemidler (for oversigt, se bilag 2), kørsel, drift, ekstern undervisning m.m. til borgerne i de seks kommuner (se tabel 4). 3
Hjælpemidler 4, drift og diverse 16. Kommunikationskompenserende hjælpemidler 17. Særlige synskompenserende hjælpemidler 18. Hjælpemidler til medicinsk optisk varige øjenlidelser 19. Kørsel 20. Drift 21. Kompenserende specialundervisning ved andre institutioner 5 22. Udviklingsaktiviteter Tabel 4. Oversigt over hjælpemidler, drift og andre forhold, som ligeledes dækkes af abonnementet, men som ikke registreres i forhold til hver enkelt kommune. Endelig dækker abonnementet den administration, der er forbundet med at drive CSU: Administration 23. Intra-institutionel administration 6 24. Ekstra-institutionel administration 7 Tabel 5. Abonnementet dækker ligeledes de administrative udgifter, der er forbundet med at drive CSU - såvel på som uden for institutionen. Resultatet for første halvår af 2009 I det følgende redegøres der for resurseforbruget i 2009, dvs. tidsforbruget og antallet af brugere: Tidsforbrug Ideelt set skulle andelen af CSU s registrerede ydelser anvendes proportionalt af de forskellige kommuner. F.eks. burde Køge Kommune modtage 22,3 % af ydelserne, eftersom borgerne her udgør 22,3 % af CSU s befolkningsgrundlag og har betalt en tilsvarende del af budgettet (jf. tabel 1). For at kontrollere om kommunerne fik en passende andel af CSU s registrerede ydelser i foråret 2009 (dvs. dem, der fremgår af tabel 2), opgøres de enkelte kommuners timeforbrug i det følgende. 4 Se oversigt i bilag 2 5 CSU bevilliger specialundervisning og rådgivning inden for tale-, høre-, syns-, psykiatri- og IKT-området ved andre voksenspecialundervisningsinstitutioner, hvis vi ikke selv er i stand til at levere den nødvendige ydelse, herunder betaling af eksterne optikere. 6 Dvs. den administration, der foregår på CSU, såsom ledelse, sekretærer og pedeller. 7 Dvs. den administration, der foregår uden for CSU, såsom central kommunal ledelse og administration, tilsyn, andel af centrale lønpuljer, tjenestemandspensioner mm. 4
Tabel 6 viser timeforbruget af registrerede ydelser i 2009 fordelt dels på brugernes hjemkommuner, dels på fagområder: Roskilde Køge Greve Lejre Stevns Solrød Tale Høre Syn IKT Psyk Total % Forbrug % Indbyg. %-point afvig. 1.071 968 1.477 682 390 4.588 37,4 31,7 5,7 606 581 1.144 118 363 2.812 22,9 22,3 0,6 390 323 681 324 133 1.851 15,1 18,8-3,7 325 188 473 121 0 1.107 9.0 10,5-1,5 331 262 218 98 0 909 7,4 8,6-1,2 235 222 389 122 42 1010 8,2 8,2 0,0 SUM 2.958 2.544 4.382 1.465 928 12.277 100,0 100,0 0,0 Tabel 6. Oversigt over timeforbruget i 2009 fordelt på fagområder og kommuner. Tiden er opgjort som E-tid plus konverteret H-tid (se bilag 1). Tabellen viser f.eks., at borgere fra Stevns har anvendt 218 timer af fagpersonerne i synsrådgivningens registrerede tid, at borgere fra Køge har lagt beslag på 606 timer af talepædagogernes tid, og at ingen fra hverken Lejre eller Stevns har modtaget registrerede ydelser fra psykiatrilærerne. I tabellens tredjesidste kolonne opgøres det forholdsmæssige forbrug kommunerne imellem, den næstsidste kolonne viser fordelingen af antal indbyggere i kommunerne, og den sidste kolonne viser afvigelser mellem forbrug og antal indbyggere: Roskilde har således lagt beslag 37,4 % af ydelserne, mens kommunens befolkning kun udgør 31,7 % af det samlede antal indbyggere i CSU s område. Dermed har Roskilde fået 5,7 procentpoint flere registrerede ydelser, end man kunne forvente ud fra antallet af indbyggere. Greve har derimod et underforbrug på 3,7 procentpoint. Antallet af brugere I foråret 2009 betjente CSU i alt 2.112 brugere. Tabel 7 viser fra hvilke kommuner, de kom og hvilke fagområder, de benyttede sig af. Det skal bemærkes, at antallet af brugere ikke er lige så sigende for resurseforbruget som tidsforbruget (tabel 6), idet der er stor forskel på, hvor mange timer, de enkelte brugere lagde beslag på. 5
Tale Høre Syn IKT Psyk Total % Brugere % Indbyg. %-point afvig. Roskilde 147 309 250 67 15 788 37,3 31,7 5,6 Køge 93 190 148 27 19 477 22,6 22,3 0,3 Greve 60 95 97 23 7 282 13,4 18,8-5,4 Lejre 36 75 63 19 0 193 9,1 10,5-1,3 Stevns 32 124 38 11 0 205 9,7 8,6 1,1 Solrød 29 80 48 9 1 167 7,9 8,2-0,3 Sum 397 873 644 156 42 2.112 100,0 100 0 Tabel 7. Oversigt over antallet af brugere i 2009 fordelt på fagområder og kommuner. Tabellen viser f.eks., at 29 borgere fra Solrød modtog registrerede ydelser hos talepædagogerne, 23 Greve-borgere modtog IKT-rådgivning, og 309 borgere fra Roskilde fik høreundervisning. Kommentarer Tidsregistrerings-metoden er konstrueret med henblik på, at den på én gang skal give et billede af det forholdsmæssige forbrug kommunerne imellem - og samtidig være så enkel som muligt. Det sidste indebærer, at en række aktiviteter, hjælpemidler, servicer osv. som nævnt ikke registreres. Med andre ord får kommunerne en række ydelser med i købet, som ikke fremgår af tidsregistreringen, nemlig alle de ydelser, der er nævnt i tabel 3, 4 og 5. Tidsregistreringen er således en indikator af, hvordan hovedparten af - men ikke alle - CSU s resurser er fordelt imellem kommunerne. Regner man timeprisen ud, vil den derfor være påfaldende høj, hvad der skyldes, at den også indeholder udgifterne til hjælpemidler (se bilag 2), kørsel, betaling for undervisning ved andre voksenspecialundervisnings-institutioner, drift, administration osv. (jf. tabel 3, 4 og 5). Yderligere rapportering til kommunerne Ud over denne opgørelse har hver kommune modtaget en liste over de borgere, der fra den givne kommune har modtaget registrerede ydelser ved CSU i 2009, deres CPR-numre, antallet af timer, de har modtaget, samt typen af ydelser. Desuden har de modtaget et regnskab pr. 1. august. Eskild Petersen, CSU, 18. august 2009 6
BILAG 1: RETNINGSLINJE FOR TIDSREGISTRERING REGISTRERING AF RESURSEFORBRUG CSU, RETNINGSLINJER I tale-, høre- og psykiatriundervisningen samt syns- og IKT-rådgivningen registreres det resurseforbrug, som den enkelte bruger lægger beslag på. Der skelnes mellem E-tid ( ene-tid ) og H-tid ( hold-tid ): E-tid dækker den reelle tid, der er anvendt til aktiviteter så som o eneundervisning o rådgivning o undersøgelse o forberedelse o samtale og møde med pårørende og andre fagpersoner med kontakt til brugeren o e-mail- og brev-korrespondance med brugeren, pårørende eller andre fagpersoner med kontakt til brugeren o journalskrivning o udarbejdelse af særlige erklæringer, udtalelser, uddybninger o. lign. o køretid, dvs. den tid underviseren anvender på transport til brugeren H-tid dækker den reelle tid, i hvilken brugeren har modtaget holdundervisning H-tid konverteres (dvs. omregnes) til E-tid. Det sker ved, at H-tiden divideres med det gennemsnitlige antal holddeltagere inden for hvert område. På tale-, høre, syns- og psykiatrihold er der i gennemsnit hhv. 4, 6, 3 og 2 deltagere. Når en brugers holdundervisning skal konverteres til E-tid, divideres tidsforbruget således med 4 for taleundervisningens vedkommende, 6 for høre, 3 for syn og 2 for psykiatri. Hvis en borger modtager 12 timers høreundervisning på hold, noteres dette dermed som et forbrug på (12/6=) 2 timers konverteret E-tid. Registreringen sker efter følgende principper: Tidsforbruget registreres hos den enkelte bruger Den mindste tidsenhed er 15 min. Underviseren runder op til nærmeste enhed: aktiviteter på 18 min. registreres som 30 min., én på 34 min. registreres som 45 min. osv. Lægger en konfrontation beslag på mere end én underviser på samme tid, ganges ydelsen med antallet af fagpersoner (f.eks. 2 x H-tid, hvis der er to undervisere på et hold). Registreringerne fortages løbende af underviserne enten direkte i journalsystemerne eller på registreringspapirer, som siden hen lægges i systemerne af sekretærerne. Samtlige tidsregistreringer skal være ajourførte i systemerne ved sagsafslutning eller den 31. december. Al aftalt tid medregnes, således også aflyst undervisning, såfremt det ikke lykkes underviseren at anvende tiden til en anden bruger. 7
BILAG 2: OVERSIGT OVER IKT- OG SYNSKOMPENSERENDE HJÆLPEMIDLER, SOM CSU BEVILLIGER I HENHOLD TIL LOV OM SOCIALSERVICE 112 & 113 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Denne oversigt viser hjælpemidler og tilskud, som Roskilde, Køge, Greve, Lejre, Stevns og Solrøds borgere modtager fra CSU i kraft af det abonnement, som kommunerne har indgået i 2009. Der kan skelnes mellem to typer hjælpemidler: (1) IKT, dvs. informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler og (2) hjælpemidler fra synsrådgivningen. I 2009 var CSU s samlede forbrug af hjælpemidler og tilskud til de seks kommuner kr. 5.567.736., hvoraf (1) IKT-hjælpemidlerne udgjorde kr. 2.387.331 og (2) synshjælpemidler og tilskud til optik udgjorde kr. 3.180.405. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- (1) IKT IKT-hjælpemidler i forbindelse med læse- og skrivevanskeligheder Scannerpen (læsepen) Iris pen C-pen Diktafon Hardware Diverse (fx headsetmikrofoner) Software Ordprædikationsprogrammer CD-ORD Vital Viseord Irisordbank Syntetisk og digital tale på dansk, engelsk, Italiensk osv. Acapella SAPI Forskellige digitale taler OCR programmer til scanner Vitex Omnipage Mobiltelefonbaseret oplæsning af fotograferet tekst Mobil Læser Motto Captura Diverse elektroniske ordbøger 8
IKT-hjælpemidler til voksne med motoriske og/eller kommunikative vanskeligheder Hjælpemidler til skriftlig kommunikation Tablet PC Bærbar med vendbar skærm Touchskærm Stand alone skærm Op til 24 Pc og touchskærm sammenbygget Eee Top HP Smart Touch Concept Keyboard Printer Diverse mus- og tastaturalternativer Hjælpemidler til verbal kommunikation Talemaskiner Statisk display Dynamisk display Paceblade Tellus Tablet PC Bærbar med touch skærm Bærbar PC Øjenudpegning MyTobii Rolltalk LightWriter/Speakout/Aloha/SPOK21/Tellus Smart Stemmeforstærkere og telefoner med stemmeforstærkning Vibratorer til strubeløse Blissplader Lowtech øjenudpegning (plexiglas ramme) Viking Communicator Programsnedker/Rolltalk Speaking Dynamically OnScreenKeys MediaMixer Alternativt betjeningsudstyr Tastatur Concept Keyboard BigKeys tastatur Specialtastaturer med og uden skjold eller Keyskin Programmerbare tastaturer 0/1 kontakt styring Kviksølvskontakt Pust/sug 9
Sensor Switch Stemmestyret kontakt Styrke Frekvens Ganemus Hovedmus Hjernemus Skærmtastaturer Programmer til tastaturprogrammering Joymus, udlagt joystick, hage/mund Joystick Trackballs Touchpads/digitizer Specielle ergonomiske mus Mouse On Iris mus Dragger Understøttende hjælpemidler Armstøtter Borde Stole Ophæng Monteringsarme Kørestolsmontering Bordholdere Omverdenskontrol i relation til kommunikationshjælpemidler Udover de egentlige hjælpemidler er der ofte behov for et væld af skruer, kabler, Bluetooth opkoblinger, netforbindelser, infrarøde sendere og modtagere osv. 10
(2) Hjælpemidler fra synsrådgivningen Optik Hovedbåren optik Kikkert løsninger med bagkorrektion Kikkertløsninger med bagkorrektion og nærkorrektion Lupbrille løsninger med bagkorrektion Prismebriller Brillekorrektioner til pc og CCTV (Closed Circuit Television System, se senere) Filterbriller til lysfølsomhed Filterbriller til øget kontrast opfattelse Optik til stærkt nærsynede, store bygningsfejl og dobbeltsyn Optik til børn under 10 år med brille korrektion over +7,00 Kontaktlinser til lysfølsomhed Kontaktlinser til keratokonus Kontaktlinser som bandage Kontaktlinser til skæmmende øjne Ptosebriller Øjenproteser Specialbrillestel Håndholdt optik Kikkerter (mono- og binokulære) Håndlupper Kuglelupper Standlupper Indslagslupper Læsestave Elektroniske lupper Variosystem Optikunderstøttende hjælpemidler Læselamper med forskellige lysfarve og lux Luplamper Påhæftningslupper Bordfod Gulvfod Genopladelige, transportable lamper (eks. kuvertlamper) Speciallygter Pandelamper Labo clips Skråplader af træ Skråplader af metal m. magneter Speciallæsestativer Indikering og markering (fx badge, markeringsdupper) 11
Forstørrelsesapparater, CCTV (Closed Circuit Television System) Borde til CCTV Svagsynsoptik Lupper Lupbriller Kikkerter Kikkertbriller Medicinske filterglas Brillestel Matglas Balanceglas Kommunikationshjælpemidler til synshæmmede Programmer til mobiltale Stationær PC Bærbar PC Skærme til PC Specialtastaturer for svagsynede Tastaturark Svingarm til PC skærm Punktdisplay Punktprintere Scanner Sort printer Office pakke OCR program Forstørrelsesprogrammer for svagsynede (eks. Zoom tekst ) Skærmlæseprogram for blinde (Jaws) Talesynteser Læsemaskiner Medicinsk optisk defineret, varig øjenlidelse Nedenstående opregning af øjenlidelser i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 624 af 15/6 2006 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, bilag 2, dækker langt de fleste situationer, hvor støtte til briller eller kontaktlinser kan komme på tale. Der vil dog kunne forekomme andre øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad, som efter en konkret vurdering vil kunne berettige til støtte. Afgørelse træffes i disse tilfælde efter indstilling fra Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup. Indikationer for hjælp til briller og kontaktlinser, jf. 112, jf. 13 stk. 1: Uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhinder m.v. 12
Defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation. Løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki). Smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår. Stærkt skæmmende øjenlidelser. Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed (fotofobi) ved fx retinitis pigmentosa, akromatopsi, øjenkomplikationer ved diabetes, makula degeneration. Ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser. Børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik. Afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik. Myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder. Ptosebriller (specialstel) Hypermetrop > +7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år. Andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik. 13