Ang.: Lys og vind til greens

Holstebro Golfklub Brandsbjergvej 4 7570 Vemb Att.: Ronny Carøe Kværndrup, den 2. december 2012 Ang.: Lys og vind til greens I forlængelse af mit besøg den 21. november vil jeg her opsummere dagens iagttagelser, se bilag 1 med foto og bilag 2 for planskitser med oplæg til regulering af træbestanden rundt om greens. Herunder vil jeg skitsere mit syn på betydningen af adgang for vind og lys til greens kontra græssets sundhed på greens. Ved dagens rundtur deltog Mads Riis, Mogens Madsen og Ronny Carøe. Baggrunden for besøget var, at I oftest oplever en meget sen opstart af greens i foråret, efter vinteren har været hårde ved dem. Plejeteknisk mener I selv, at I gør alt det, der stort set er muligt og mangler derfor nye input til at drive udviklingen videre. Fokus retter sig derfor mod sundheden af græsset på greens. Her er for meget fugt et nøgletema, da for meget fugt er med til at: a) Begunstige det usunde ukrudtsgræs enårig rapgræs b) Nedsætte hærdningen af græsset op mod vinteren c) Fremme angreb af vintersvampe som Fusarium og Rosa sneskimmel Fugten er primært et resultat af manglende optørring/fordampning. Derfor er det afgørende, at sikre adgang for solen (specielt om morgenen) og vinden for at drive fordampning/ optørring efter nattens dug. Nordisk forskning påpeger, at for at græsplanterne opnår fuld hærdning (modstandskraft) inden vinteren, skal det kunne modtage sollys også de sidste uger af oktober. Fokus retter sig derfor mod træerne, da de naturligt giver skygge og læ. Banens sjæl er samtidig knytte op på skovkarakteren og følelsen af at gå for sig selv. Denne skrivelse vil derfor rejse en diskussion af, om det forsat skal være sådan, også når I ser frem til den næste generation, der gerne skal nyde godt af banen om 10, 20 og 30 år? Svampesygdommene på greens er vor tids store udfordring, da vi her i landet kun har ét enkelt godkendt sprøjtemiddel (Folicur). Virkningen af midlet er både utilstrækkeligt for at dække behovet og samtidigt er risikoen for opbygning af resistens udtalt. Folketinget regulerer brugen af sprøjtemidler på golfbaner og på tværs af partiskel er man enige om, at slutmålet er et nul forbrug. Restriktioner er derfor et værktøj til bevidst at drive udviklingen mod brug af mindre kemi. Side 1

Når vi skal drive golfbaner nu og i fremtiden er man derfor langt mere afhængig af at inddrage kulturtekniske tiltag for at nedsætte risikoen for vintersvampe end man var for blot 10 år siden. De kulturtekniske tiltag kan være: a) Sikre dominans af sundt kulturgræs frem for ukrudtsgræsset enårig rapgræs. b) At sikre god dræning af spillefladen ved regelmæssig løsning/prikning af vækstlaget og regelmæssig brug af rigelig topdressing. c) Andre metoder end blot lav klippehøjde til at sikre hurtige og ærlige greens. d) Optørring af græssets blade ved hjælp af sol og vind. e) Undgå at lave sår på græsset blade og rodhals i det sene efterår, da det giver let adgang for svampe. Det vil sige, lukke for spillet på greens ca. 1. november og lukke om morgenen, hvis der er rim på græsset. f) Sikrer optimal hærdning af græsset op mod vinteren ved at sikre adgang for sol også sidst i oktober. Trække dug af (det reflekterer lyset og svampesporer spirer i vandfilmen). Tilpasse specielt klippehøjden og udbringning af gødning til græsvalg og årstid, og husk at have skarpe knive på klipperne. For generelt at sikre en fornuftig afvejning af gode spilbare greens og græssets vækstvilkår retter man let fokus på omlægning af greens efter nutidige principper med dræn og vækstlag af grovsand. Efter min mening hjælper det kun meget kortsigtet, hvis man ikke samtidigt har stikret adgang for sol og vind. Fra plantage til hede Ved besøget blev fem greens udvalgt: hul 12, 3, 4, 7 og 9. Både ud fra det jeg så og det jeg hørte, har grenkeeperstaben et godt greb om græsplejen. Den langsigtede udfordring ligger i, at græsbestanden består af 80 % enårig rapgræs og dilemmat med mangel på vind og sollys. For mig at se, skal I ind i en proces, hvor I over de 10-20 år, drejer banes karakter fra naturfattig udlevet hedeplantage i retning af et mere mangfoldigt landskab, hvor åbne hedestrækninger veksler med solitære træer (ege), mindre lunde eller skovpartier. På de store arealer vil afgræsning med får være en naturlig del af plejen for at hindre genvækst af selvsåede træer specielt fyr. Side 2

Ved at indgå i samarbejder og tænke på tværs, kan I opnå en udvikling, der både er til gavn for naturen (diversiteten), spillernes naturoplevelse og de græstekniske fordele på de greens, der i dag ligger i delvis læ og skygge. Da banen er fordelt ud over et stort areal, vil spillernes oplevelse af at gå for sig selv nemt kunne tilgodeses. Jeg er græskonsulent og ikke arkitekt. Jeg vil derfor opfordre Jer til, at I knytter en golfbanearkitekt til opgaven, så forandringerne driver både en æstetisk og spilleteknisk udvikling. Inden for banes rammer har I allerede i dag eksempler på de forskellige naturtyper og udviklingen efter fældning af plantage og efter udtynding. Disse eksempler kan udnyttes til at formidle visioner for fremtiden over for bestyrelse, medlemmer og andre interessenter. Se bilaget f.eks. figur 6, 14, 18, 25, 35, 36. Ukrudt eller kulturgræs? Græsbestanden på de besigtigede greens var dominerte af enårig rapgræs sygdomsmodtageligt ukrudt! Valg af græsart til eftersåning har været skiftende gennem årene. Ingen af de eftersåede kulturgræsser er i dag så dominerende, at det naturligt afstak retningen for det fremtidige artsvalg på greens. I står med andre ord relativt frit, men det er afgørende, at I lægger jer fast på et valg! I har principielt tre valg: 1. Rødsvingel I nordiske sortafprøvning fremstår rødsvingler som de mest modstandsdygtige overfor vintersvampe. Hvis I vælger mere hede, nærmer I jer et links-præg, hvor rødsvingel hører naturligt hjemme. Forskellen på vækstkravene mellem rødsvingel og enårig rapgræs er stor og kan derfor bevidst udnyttes til over 5-10 år at presse bestanden af ukrudtsgræsset tilbage. Rene rødsvingel greens giver en relativ lang sæson, da de typisk kommer sunde gennem vinteren og begynder væksten lidt tidligere end krybende hvene. Spillefladen bliver mere hård og hurtig, hvilket stiller grav til store greens og designet som sådan. Her vil en banearkitekt kunne hjælpe. 2. Rødsvingel og alm. hvene Har været det traditionelle valg/kompromis i et kystklima som det danske. Hvis man gennem plejen begunstiger den almindelige hvene (fugtigt, næringsrigt, tæt klipning) fremmer man også den enårige rapgræs hvilket giver en usund cocktail. Plejes blandingen som i princippet ren rødsvingel (mere tørt, næringsfattigt og højere klip) dominerer rødsvingel og bestanden står sund. Spørgsmålet rejser sig da, om man så ikke lige så vel kunne arbejde med ren rødsvingel? 3. Krybende hvene Krybende hvene giver en super spilleflade, da den tåler tættest klipning og den har derfor været det naturlige valg for mange mesterskabsbaner. Arten stiller næsten de samme krav til vækstvilkår (vand og næring) som enårig rapgræs, hvilket det vanskeligere plejeteknisk at presse enårige rapgræs ud af bestande. Dette, sammen med at de moderne meget tætte typer, er relativt modtagelige for svampesygdomme, vil give en mere sygdomsmodtagelig spilleflade. Vælger I at omlægge alle greens til krybende hvene, er en ren bestand relativt sund Side 3

og kan bevares ren i 7-10 år frem. Krybende hvene er tilpasset kontinentalt klima og starter forårsvæksten lidt sener end f.eks. rødsvingel. Vision for klubben For mig at se, står klubben overfor en strategisk beslutning, der strækker langt ind i næste generation. I står i dag med en smuk gammel bane, med et fornuftigt antal medlemmer og et godt ry. 40 år er gået træerne er nu groet til, områder med gammel plantage synger på sidste vers, adgangen til kemikalier er begrænset og alt tyder på, at begrænsningerne i fremtiden bliver skærpet. Hvordan ruster I jeres bane til at møde de næste 10-20 år? I hvilken retning ønsker I, at udviklingen skal gå? At ændre på naturen om det er skoven eller græsbestanden på greens tager mange år. Det er som at ændre kurs på et af de store tunge fragtskibe. Når først kursen er ændret, tager det lang tid at korrigere igen! At træffe afgørende beslutninger tager tid og indsigt. Det første skridt vil være at definere hvad der er hjerteblodet i Holstebro Golfklub. Hvem driver I klub/bane for? Hvad er jeres forretningsmodel? Jeg håber, ovenstående skærper synet på det valg I står overfor. Jeg deltager gerne i et møde, for at uddybe mine synspunkter. Venlig hilsen Bilag 1: Iagttagelser med fotos Bilag 2: Planskitser med oplæg til regulering af træer og skov rundt om greens Side 4

Iagttagelser November 2012 Bilag 1 Hul 12 Figur 1: Blik mod nordøst. Der er specielt fokus på den yngre lærkeplantning. Her kunne lige så vel være hede. Her er ikke behov for visuel afskærmning. Figur 2: Det vil være relativt enkelt at tynde kraftigt i den yngre lærkeskov. Mere lys giver over år adgang for lyng, enebær og svingler mm. Figur 3: Så snart der er lys står ege, lyng, revling, blåbær mm. klar Figur 4: Ved lys kommer der også en spiring af fyr mm. Der vil være behov for løbende kontrol af selvsåede planter: Afgræsning eller nedskæring hver ca. 5 år. Figur 5: Blik mod sydøst. De udlevede partier med gammel klitplantage er stor set uegnet for udtynding. Græsteknisk vil det være en fordel at fælde dette område, da det vil give afgang for morgensol og vindpassage. Figur 6: I områder med gammel plantage er der intet liv i skovbunden i den dybe skygge. Desværre er det vanskeligt at gøre andet end at fælde de gamle graner. Der er ikke en underskov at bygge videre på. Det kuperede terræn vil efter en fældning i sig selv give karakter. Side 5

Figur 7: Enkelte ege står i skovbrynet - her mod syd. Granerne skal holdes på afstand, så egene kan få lov at udvikle sig til gavn for næste generation. En udvikling som går fra tæt, aldrende plantage af gran og fyr til mere åben hede med ege, enebær og lunde af f.eks. fyr. Figur 8: Rødderne går ned i det oprindelige vækstlag på grund af intensivt løsningsprogram - fint. Der har de seneste år alene været dresset med rent sand. Der er tendens til hængende vandspejl over det grove sand over det oprindelige vækstlag (sorte zone). Hul 3 Figur 9: Mod øst og sydøst er greenen omkranset af gammel udlevet plantage. Figur 10: I var begyndt at fælde lidt mod sydøst og havde fundet en eg frem i lyset. Figur 11: I områder med gammel plantage er der intet liv i skovbunden i den dybe skygge. Side 6 Figur 12: Når/hvis de gamle områder med plantage fældes, bliver det en stor udfordring at bevare 'sommerfuglestøver på vingerne' det der fortæller historien om forfaldet og det barske landskab bør skånes.

Figur 13: Mod nordøst har kommunen fældet et stort sammenhængende område for ca. 6 år siden. Figur 14: Eksemplet viser at efter ca. 6 år er lyng mm godt på vej, men samtidigt vil også selvsåede fyr hurtigt vokse op og danne ny skov. Ærgerligt set med mine øje, jeg ville prioritere heden - gerne med enkelte træer eller lunde. Figur 15: Heden med blandet bevoksning er et langt bedre levested for dyrelivet end den golde plantage - her haresæde. Figur 16: Så snart der kommer lys og lidt plads er egetræerne på vej, mens fyrtræerne er meget anmassende. Figur 17: Nabogranerne er i princippet fældet for sent, så egen nu har udviklet sig skævt. Side 7 Figur 18: Det nu kendte billede: Lidt lys og plads giver hurtigt lyng og egetræer.

Græs Figur 19: Rødderne går også her ned i det oprindelige vækstlag på grund af intensivt løsningsprogram - fint. Der har de seneste år alene været dresset med rent sand. De mørke streger i toppen og den generelt gyldne farve, tyder på at I med fordel kan topdresse mere end jeres aktuelle praksis og/eller trække propper op. Omsætningen er langsommere på denne generelt mere våde green. Figur 20: Sneskimmel havde allerede godt fat i forgreenen. Figur 21: Greens var blevet lukket i uge 46 og efterfølgende dybdeløsnet. Der var næsten ikke svampeangreb inde på selve greenen. I forhold til svampeangreb er det afgørende at græsset på greens nu ikke længere såres. Hul 4 Fairway Figur 22: Når/hvis de gamle områder med plantage fældes, bliver det en stor udfordring at bevare 'sommerfuglestøver på vingerne' det der fortæller historien om forfaldet og det barske landskab bør skånes. Figur 23: Stormfaldet på dette billede og figur 22 bør efter min opfattelse ligge tilbage. Det bliver meget nemt for pænt - sterilt. Side 8

Figur 24: Her genvækst af lærk. Der blev drøftet forhold eller brug af frivillig arbejdskraft til at holde genvæksten i ave. Figur 25: Her i lysningen efter stormfaldet spirer enebær frem. En af de stedsegrønne som I bør fremme. Hul 4 Green Figur 26: Greenen er omgivet af en ung skov, hvor det vil være relativt enkelt at lave en bevarende udtynding. Modsat lader man skoven stå urørt de næste 5-10 år vil problemerne med læ og skygge også blive udtalte her. Figur 27: Ved at begynde en udtynding nu, kan man både sikre en harmonisk udvikling af de blivende træer og inddrage konturer i landskabet - bakker og skrænter med lyng. Figur 28: Her var blåbær, lyng og revling på vej i de lysåbne områder. Figur 29: Igen et eksempel til fremhævelse om at bevare det specielle. Side 9

Figur 30: Mod nord gammel enebær, der nu står klemt inde. Bemærk igen de mange selvsåede egetræer. Figur 31: Mod nord er det tiden at udvælge de blivende træer, der skal blive fremtidens klenodier. Græsset Figur 32: Beskrivelsen bliver en gentagelse fra 12. green figur 8: Rødderne går ned i det oprindelige vækstlag på grund af intensivt løsningsprogram - fint. Der har de seneste år alene været dresset med rent sand. Der er tendens til hængende vandspejl over det grove sand over det oprindelige vækstlag. Figur 33: Græsbestanden på greens er domineret af ukrudtsgræsset enårig græs. De seneste år har I eftersået med krybende hvene, og tidligere har der været perioder, hvor der har været fokuseret på rødsvingel og/eller almindelig hvene. Det blålige græs på billedet er et lokalt islæt af krybende hvene. Figur 34: Effekten af gødning blev diskuteret. Her til højre effekten af dyreurin. Ekstra gødning vil styrke den enårig rapgræs men modsat mindske kulturgræssets konkurrencefordel. Side 10

Hul 7 Langs fairway Figur 35: For mig et idealbillede - lyngbakker med enkelte solitære træer og spredte mindre lunde. Figur 36: Her et andet idealbillede med åben skov. Her vil afgræsning fremme spredning af lyng og hindrer genvækst af selvsåede træer. Muren Figur 37: Muren af gamle graner giver hullets karakter. Mod sydvest ved egen (mellem pilene) har der tidligere været tale om at åbne op i skoven (se figur 39). Figur 38: Igen er de gamle (udlevede) plantageplantninger vanskelige at pille i uden at fælde det hele. Spørgsmålet bliver, om man kan forsøge at lave lysning længere inde og på den måde begynde at få nye træer op inden fronten fældes? Figur 39: Mod sydvest ved egen har der tidligere været tale om at åbne op i skoven. Jeg ser denne åbning som en hedestrækning, der forbinder sig med det centrale areal fældet af kommunen. Figur 40: Der har været spillet til vintergreens siden uge 46, hvilket er med til at nedsætte risikoen for, at greens bliver hårdt medtaget af vintersvampe. Side 11

Figur 41: Mod sydøst er bevoksningen spredt og her er det enkelt at udvælge de blivende træer med fokus på at bevare morgensol. Figur 42: Syd for greenen ligger en nyere plantning. I min optik burde området plejes som hede (80 % fældes). Græsset Figur 43: Her fremgår det at der har været trukket propper op for at øge andelen af sand i toplaget og udviske lagdelingerne - et arbejde I med fordel intensiverer. Figur 44: Vækstlaget stod dybdeløsnet for vinteren. Der var en drøftelse af de gule spidser på bladene af den enårige rapgræs og dermed gødskningen i sensommeren. Hul 9 Figur 45: Der kan åbnes op for vestenvinden ved at fælde et stykke ind i granerne, men lade den yderste række af egetræer tegne forløbet af fairway. I vil efter få år have lyngklædte bakker i stedet. Figur 46: Mod syd og sydøst er der en åben yngre træbestand. Her gælder det om nænsomt at regulere rettidigt, så man fortsat sikre sol morgen og middag. Side 12

Figur 47: Mod nordøst er der igen islæt af ege - specielt i brynet. Bag ved det et massiv af plantage. For at sikre morgensol og vindpassage bør granerne fældes. Figur 48: Her et islæt af ege, der gør det muligt at rydde granerne og forsat sikre en vis form for afskærmning. Figur 49: Man kan med fordel åbne op helt ind til venstre for stien. Figur 50: Denne klit mod nabo teested kan fint af sig selv danne afgrænsningen. Figur 51: Når de fældes gælder det om at bevare det speciele som her kristtorn. Figur 52: Hvor meget skal der ryddes op - stød og stubbe. Efter min mening, bør man som grundprincip rydde helt op, det modsatte vil efterlade et præg af massakre i årtier. Der kan naturligvis lempes i ikke så iøjnefaldende arealer. Side 13

Figur 53: Beskrivelsen bliver en gentagelse fra 12. green figur 8: Der er tendens til hængende vandspejl over det grove sand over det oprindelige vækstlag. I oplyser at greenen er meget våd efter regn med sjuppende vand. I kan prøve at trække en profil op efter kraftig regn for at følge vandes bevægelse ned i vækstlaget og underliggende jord. Det kan lige såvel være, at det er det hængende vandspejl, der spiller jer et puds, som det er den generelle mangel på traditionel dræning. Side 14