Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100 kr. i skattelettelse, så får den gennemsnitlige borger på Langeland 2.600 kr. Indbyggerne i Gentofte får altså 5.500 kr. mere i skattelettelse end indbyggerne i Langeland kommune, svarende til 3 gange så meget som Langeland. af analysechef Jonas Schytz Juul 2. september 2017 Analysens hovedkonklusioner Regeringen er kommet med udspil til nye skattelettelser i udspillet Jobreformen fase II. I denne analyse er der beregnet de fordelingsmæssige konsekvenser i hver kommune af lettelserne i personskatten i udspillet. Kommunerne nord for og omkring København står til at få de største gevinster i gennemsnit. Omvendt går den mindste skattelettelse til kommunerne, der ligger i udkantsområder, som Lolland-Falster, Sønderjylland og en række ø-kommuner. Helt i top er Gentofte, Hørsholm og Rudersdal som får skattelettelser på 7.500-8.100 kr. i gennemsnit. Det svarer til en fremgang i den disponible indkomst på godt 2 pct. De mindste gevinster går til Langeland, Ærø og Lolland der i gennemsnit får omkring 2.600 kr. fra skattelettelsen. Det er en fremgang i den disponible indkomst på 1,4 pct. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Skattelettelser giver igen største gevinst til Nordsjælland Regeringen er kommet med udspil til nye skattelettelser i udspillet Jobreformen fase II. I denne analyse er der beregnet de fordelingsmæssige konsekvenser i hver kommune af lettelserne i personskatten i udspillet ved fuldt indfaset reform. Konkret er der regnet på følgende elementer i udspillet: 1. Pensionsfradrag. Pensionsindbetalinger indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradrag og der gives ligningsmæssige fradrag for pensionsindbetalinger i et vist interval 2. Intet loft over beskæftigelsesfradraget. Det nuværende loft over beskæftigelsesfradraget afskaffes 3. Jobfradrag. Der indføres et nyt jobfradrag målrettet lavere indkomster 4. Fri telefon. Beskatningen af privat brug af fri telefon afskaffes Nedsættelsen af registreringsafgiften indgår ikke i beregningerne, hvilket undervurderer gevinsten særligt i toppen af indkomstfordelingen. Beregningsforudsætningerne er angivet i boks1. I figur 1 er den gennemsnitlige skattelettelse pr. skattepligtig i hver kommune vist. På kortet er de mørke kommuner de kommuner med den største gevinst i gennemsnit, mens de lyseste kommuner er de kommuner med den laveste gennemsnitlige gevinst. Af kortet ses det, at kommunerne nord for og omkring København står til at få de største gevinster i gennemsnit. Samtidig er der tre kommuner omkring Århus, hvor der er en høj skattelettelse. Omvendt går den mindste skattelettelse til kommunerne, der ligger mere i udkanten af Danmark, som Lolland- Falster, Sønderjylland og en række ø-kommuner, der står til at få de laveste gevinster. Det er særligt afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, der skævvrider gevinsten og giver en stor skattelettelse til de højestlønnede, mens gevinsten fra det nye jobfradrag målrettet de lavest lønnede er mere lige spredt ud over landet. 2
Figur 1. Gennemsnitlig skattelettelse pr. skattepligtig i hver kommune, 1.000 kr. Skattelettelse Skagerak Hjørring Frederikshavn 2,6-3,6 (24 kommuner) 3,6-3,9 (25 kommuner) 3,9-4,4 (25 kommuner) 4,4-8,1 (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm: I forhold til 2022-skattergler opgjort i2017-niveau. Kun skattepligtige personer er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag. I tabel 1 er der vist den gennemsnitlige gevinst for de 15 kommuner, der opnår de største skattelettelser. Gevinsten er både vist i kroner og i procent af den disponible indkomst. Af tabellen ses det, at Gentofte, Hørsholm og Rudersdal er de tre kommuner, der opnår de største skattelettelser på 7.500-8.100 kr. i gennemsnit. Det svarer til en fremgang i den disponible indkomst på godt 2 pct. Af tabellen ses det også, at 14 af de 15 kommuner med den største gevinst alle er kommuner nord for eller omkring København. Den eneste kommune uden for Sjælland på top 15 er Skanderborg, der får den 15. største gennemsnitlige skattelettelse. 3
Tabel 1. 15 kommuner med størst gennemsnitlig gevinst 1.000 Kr. Pct. af disp. indk Gentofte 8,1 2,1 Hørsholm 7,8 2,1 Rudersdal 7,5 2,0 Furesø 6,9 2,2 Allerød 6,6 2,2 Lyngby-Taarbæk 6,5 2,0 Dragør 6,1 2,1 Egedal 6,1 2,2 Solrød 5,7 2,0 Hillerød 5,6 2,1 Fredensborg 5,6 2,1 Vallensbæk 5,3 2,0 Lejre 5,2 2,1 Roskilde 5,2 2,0 Skanderborg 5,1 2,0 Anm: I forhold til 2022-skattergler opgjort i2017-niveau. Kun skattepligtige personer er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag. I tabel 2 er de vist de 15 kommuner med de mindste gevinster fra skattelettelserne. Helt i bund er Langeland, Ærø og Lolland der i gennemsnit får omkring 2.600 kr. fra skattelettelsen. I gennemsnit får hver borger i Gentofte altså 5.500 kr. mere i skattelettelse fra forslaget end hver borger i Langeland kommune. Det svarer til at skattelettelsen er over 3 gange så stor i Gentofte som på Langeland. Opgjort i procent af disponibel indkomst er der en fremgang i disponibel indkomst på 1,4 procent for de kommuner med de laveste gevinster. Også opgjort relativt er der altså den største gevinst til kommunerne i Nordsjælland end i udkantsområderne. 4
Tabel 2. 15 kommuner med lavest gennemsnitlig gevinst 1.000 Kr. Pct. af disp. indk Langeland 2,6 1,4 Ærø 2,7 1,4 Lolland 2,7 1,4 Samsø 2,8 1,4 Bornholm 2,9 1,5 Morsø 3,2 1,6 Odsherred 3,2 1,5 Læsø 3,2 1,6 Tønder 3,2 1,6 Guldborgsund 3,2 1,6 Vordingborg 3,2 1,5 Norddjurs 3,3 1,6 Fanø 3,4 1,4 Slagelse 3,4 1,6 Odense 3,4 1,6 Anm: I forhold til 2022-skattergler opgjort i2017-niveau. Kun skattepligtige personer er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag. Boks 1. Beregningsforudsætninger De fordelingsmæssige konsekvenser af skattelettelserne er regnet på AE s skattemodel der er baseret på lovmodellens datagrundlag 2014. Indkomster, fradrag, overførsler mv. er fremskrevet til 2017-niveau. Der er regnet på et 2022-skattesystem opgjort i 2017-priser. Det er antaget, at der indbetales til alderspension og den del fratrækkes derfor pensionsindbetalingerne. Dette kan undervurdere provenutabet (og dermed skattelettelsen) af det nye ligningsmæssige fradrag for pensionsindbetalinger og af at pensionsindbetalinger nu indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradrag og jobfradrag. Pensionsindbetalinger (ekskl. indbetalinger til alderspension) indgår både i grundlaget for beskæftigelsesfradraget og det nye jobfradrag. Der gives ligningsmæssige fradrag for pensionsindbetalinger (ekskl. alderspension) som beskrevet i VLAK s udspil. Fremrykningen af stigningen i topskattegrænsen er ikke taget med, da der regnes på et fuldt indfaset udspil i 2025. Derfor er afskaffelsen af udligningsskatten heller ikke medregnet. Nedsættelsen af registreringsafgiften er ikke medregnet hvilket undervurdere skattelettelsen særligt i toppen af indkomstfordelingen. Samlet er der fordelt et provenu på 18,5 mia. kr. i analysen. Udspillet kan læses her: http://www.skm.dk/media/1489392/saadan-forlaenger-vi-opsvinget_jobreformens-fase-ii_web.pdf 5
Bilag 1. Alle kommuner Tabel 3. Gennemsnitlig gevinst for alle landets kommuner 1.000 Kr. Pct. af disp. indk Gentofte 8,1 2,1 Hørsholm 7,8 2,1 Rudersdal 7,5 2,0 Furesø 6,9 2,2 Allerød 6,6 2,2 Lyngby-Taarbæk 6,5 2,0 Dragør 6,1 2,1 Egedal 6,1 2,2 Solrød 5,7 2,0 Hillerød 5,6 2,1 Fredensborg 5,6 2,1 Vallensbæk 5,3 2,0 Lejre 5,2 2,1 Roskilde 5,2 2,0 Skanderborg 5,1 2,0 Frederiksberg 4,9 1,9 Greve 4,8 1,9 Favrskov 4,7 2,0 Gladsaxe 4,7 1,9 Helsingør 4,6 1,8 Frederikssund 4,5 1,9 Rebild 4,5 2,0 Ringsted 4,5 1,9 Silkeborg 4,4 1,9 Køge 4,4 1,9 Ballerup 4,4 1,9 Gribskov 4,4 1,7 Middelfart 4,3 1,9 Sorø 4,3 1,9 Hedensted 4,3 1,8 Kolding 4,2 1,9 Hvidovre 4,2 1,8 Tårnby 4,1 1,7 Vejle 4,1 1,8 Rødovre 4,1 1,8 Herlev 4,1 1,7 Faxe 4,1 1,8 6
Odder 4,0 1,7 Holbæk 4,0 1,8 Viborg 4,0 1,8 Fredericia 4,0 1,8 Høje Taastrup 4,0 1,8 København 4,0 1,8 Esbjerg 4,0 1,8 Glostrup 4,0 1,7 Horsens 3,9 1,7 Billund 3,9 1,8 Stevns 3,9 1,7 Herning 3,9 1,7 Syddjurs 3,9 1,7 Brønderslev 3,9 1,8 Holstebro 3,9 1,7 Ikast-Brande 3,8 1,7 Århus 3,8 1,7 Ringkøbing-Skjern 3,8 1,7 Varde 3,8 1,8 Vejen 3,8 1,8 Jammerbugt 3,8 1,8 Halsnæs 3,8 1,7 Aalborg 3,8 1,8 Sønderborg 3,8 1,8 Næstved 3,8 1,7 Lemvig 3,8 1,7 Mariagerfjord 3,7 1,7 Haderslev 3,7 1,8 Vesthimmerlands 3,7 1,8 Kalundborg 3,7 1,7 Nordfyns 3,7 1,7 Svendborg 3,7 1,7 Hjørring 3,6 1,7 Kerteminde 3,6 1,7 Randers 3,6 1,7 Assens 3,6 1,7 Albertslund 3,6 1,7 Aabenraa 3,6 1,7 Nyborg 3,6 1,6 Frederikshavn 3,6 1,7 Struer 3,6 1,7 7
Skive 3,5 1,7 Thisted 3,5 1,7 Faaborg-Midtfyn 3,5 1,7 Brøndby 3,5 1,6 Ishøj 3,4 1,7 Odense 3,4 1,6 Slagelse 3,4 1,6 Fanø 3,4 1,4 Norddjurs 3,3 1,6 Vordingborg 3,2 1,5 Guldborgsund 3,2 1,6 Tønder 3,2 1,6 Læsø 3,2 1,6 Odsherred 3,2 1,5 Morsø 3,2 1,6 Bornholm 2,9 1,5 Samsø 2,8 1,4 Lolland 2,7 1,4 Ærø 2,7 1,4 Langeland 2,6 1,4 Anm: I forhold til 2022-skattergler opgjort i2017-niveau. Kun skattepligtige personer er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag. 8