Jeg er lodsejer til Ringsted Å, og jeg ser vores arealer påvirket negativt på mange områder, hvis projektet gennemføres i sin helhed.

Ringsted Kommune & Ringsted Forsyning Ringsted d. 14-6-2016 Vedr. Ringsted Ådal Høringssvar Jeg er lodsejer til Ringsted Å, og jeg ser vores arealer påvirket negativt på mange områder, hvis projektet gennemføres i sin helhed. Der er forslag om 2 nye bassiner (område A) og en sti på vestsiden af Ringsted Å (område B). Dette høringssvar omhandler disse områder, hvor vores jord grænser op til disse områder. Område A I forbindelse med bassinerne planlægges en vold ud mod åen, som skal holde vandet inde i bassinet mod å-siden. Oven på denne vold planlægges en ny gangsti. Denne gangsti vil gennembryde rimelig uberørt natur ift. larm. Et sådan anlæg vil kræve store forandringer i 3 udpeget område. Kan kommunen alene omstøde 3 natur? Jeg vil sætte spørgsmål ved, om der ikke findes arter i området, der i andre sager, ville forhindre en sådan forandring af den nuværende tilstand. Jeg ønsker derfor uvildig dokumentation for, at der er lavet plantebestemmelser m.v. i området, der viser, at 3 kan omstødes. Ud over dette vil jeg være nervøs for om nu også vandet kan holdes inden for denne vold? Mosen er i forvejen meget påvirket af vand. Jeg vil gerne have dokumentation og garanti for at området ikke forværres ift. nuværende vandstand. Der afgræsset med kreaturer på længerevarende aftaler med NaturErhverv. Bliver dette umuligt er der tilbagebetalingskrav af udbetalt støtte, hvis ikke området kan afgræsses. Kommunen vil blive gjort erstatningspligtig, hvis engene oversvømmes pga. disse nye bassiner. Min personlige rekreative værdi i mosen vil forringes, hvis stien ligger på selve volden. Jeg frygter, at der vil blive mere larm, flere tilskuere til evt. jagt, flere løse hunde, flere ubudne gæster i form af folk, der brænder bål osv. Der er også planer om kanosejlads det vil også øge aktivitetsniveauet. Alt dette vil selvfølgelige påvirke selve det private, men også det jagtmæssige og derved en værdiforringelse af fx udlejning af jagt. Skulle bassindelen blive gennemført vil jeg appellerer til, at der ikke bliver mulighed for at gå på volden, men stien bibeholdes som i dag, hvor bevoksningen udgør en barrierer

Ringsted Kommune Hvis/når der kommer mere vand på nogle tidspunkter, hvordan sikres bedre afvanding? Der er i dag en mangelfuld oprensning og grødeskæring af Ringsted Å og nogle steder er der slet ingen, specielt fra Havemøllebroen og nedstrøms. Hvordan sikres at dette forhold forbedres når der alt andet lige kommer mere vand i åen? Område B Der planlægges en sti op omkring den lille trekant som kommunen ejer og som i dag er landbrugsjord og tilbage ned over åen over en ny gangbro over åen. Jævnfør under område A allerede omtalte forhold som løse hunde, mere støj, flere ubudne gæster og værdiforringelse af de rekreative og jagtlige værdier er jeg ligeså bekymret med denne sti. Jeg håber kommunen vil kigge seriøst på dette høringssvar. Jeg forventer svar på de spørgsmål jeg har stillet. På forhånd tak Venlig Hilsen Torben Kejser Havemøllevej 60 4100 Ringsted

Hørringsvar til helhedsplan for Ringsted Ådal. Suså vandløbslaug vil gerne komme med følgende svar, til helhedsplanen for Ringsted Ådal. Vi har været opmærksomme på, at der her i vinterhalvåret har været meget vand og oversvømmelser på arealerne omkring Ringsted Å, hvis planerne omkring projektet bliver en realitet bør regulativet for Ringsted Å opgraderes. Og vi vil også fra ålaugets side bede om en opmåling af Ringsted Å. På side 5 i materialet nævnes der at der forventes en forhøjelse af vandstanden med 5 cm om sommeren. Problemet bliver større om vinteren, hvor der ikke er nogen fordampning og meget nedbør/tøbrud. Spørgsmålet er om der er lavet beregninger der viser, hvad en øget belastning af Ringsted Å har af konsekvenser for afledning af vand fra de nærliggende private brugsarealer og landbrugsjorder? Og om der indregnet en 10 års hændelse med kraftigt regnvejr. Og om bassinerne kan tilbageholde vandet uden at Ringsted Å bliver yderligt belastet med deraf øget oversvømmelse af de omkringliggende arealer. Endvidere skal det bemærkes, at der er meget grøde i Ringsted på nuværende tidspuntk. På Suså Ålaugs vegne. Peter Kristensen

From: Ekstern Post - Teknik- og Miljøcenter Sent: 22 Jun 2016 10:44:51 +0200 To: Rikke Søndergaard Subject: VS: Høringssvar til helhedsplanen for Ringsted ådal fra Parkrådet, Ringsted Syd. Med venlig hilsen Aljtrim Kamili Kontorelev Ringsted Kommune Vej- og Ejendomscenter Administration Rønnedevej 9 4100 Ringsted Tel.: 57626369 Dir.: 57626309 www.ringsted.dk EAN: 5798007642495 Fra: Else Erikstrup [mailto:elseerikstrup@gmail.com] Sendt: 21. juni 2016 10:47 Til: Ekstern Post - Teknik- og Miljøcenter Cc: hp@hktdm.dk; Jesper Ulrich Jørgensen; Thomas Albøg Olsen; Jan Harry Bruun Hansen; kim.andersen@mail.dk; m-lillelund@hotmail.com Emne: Høringssvar til helhedsplanen for Ringsted ådal fra Parkrådet, Ringsted Syd. Parkrådet, Ringsted Syd's kommentarer til Helhedsplan for Ringsted Ådal, marts 2016. Ringsted Syd, 21.06.2016 Parkrådet har ved mail, dateret 31. jan 2016, redegjort for rådets synspunkter til planerne for Ringsted Ådal. Disse synspunkter er stadig gældende, men vi finder alligevel anledning til at præcisere vore argumenter, da vore synspunkter langt fra er indarbejdet i den nuværende helhedsplan for Ringsted Ådal. Der er i helhedsplanen kun i mindre grad taget hensyn til Parkrådets høringssvar. Derfor mener vi, at der skal strammes op med direkte reference til principperne og helhedsplanen. 1. Vi har i vores arbejde forudsat, at der i oplægget er 100%'s respekt for å-beskyttelses linien og 3 i naturbeskyttelsesloven, samt at de eksisterende observationer og registreringer af fugle, flora og dyreliv er medtaget. 2. Vi finder det helt nødvendigt, at der bevares en klar adskillelse mellem opholdsområder med aktiviteter og de uberørte natur områder, der skal sikres mod forstyrrelser. 3. De eksisterende stier trænger til opgradering og bedre vedligeholdelse. Der er ikke brug for flere stier ej heller trampestier på de nye bassinvolde imellem åen og bassinerne, da trampestierne er en unødig

forstyrrelse af naturen i disse områder. Flere bænke og bedre vedligehold af disse langs eksisterende sti er der behov for og ønskeligt. 4. Opholdsområder med nye aktiviteter skal koncentreres i nærhed til nuværende veje, stier og parkeringsmuligheder. Områderne ned til åen på disse steder kan fint renses op og plejes, så åen bliver mere synlig ved disse områder. Det er ikke ønskeligt, at besøgende ledes ud i vådområder eller i den nu uberørte natur. 5. Ved opholdsområder skal der etableres mulighed for toiletbesøg og rindende vand, suppleret med relevante oversigtsplaner med informationer om flora, dyr og fugle. 6. Sheltere bør placeres i umiddelbar nærhed til ovennævnte opholdsområder og ikke i den uberørte og sårbare natur, som foreslået i helhedsplanen. 7. Ønsket om at kanoer eller kajakker tillades i ådalen finder vi interessant, men der er i store dele af året ikke dybde nok til dette. Samtidigt vil bevoksningen heller ikke gøre det muligt mange steder. De uberørte naturområder, hvor isfugle, vandstær, rørhøg, ildere, hermeliner m.fl. holder til, skal friholdes for denne aktivitet. Der er mulighed for, at Å løbet nord for Havemøllevej ud til Holbækvej kan anvendes til kanoer og kajakker i begrænset omfang. 8. Det er meget vigtigt at der etableres sikkerhedsforanstaltninger for tilbageholdelse og filtrering af skadelige stoffer og materialer inden vand ledes ud i naturen og åen. Vi går ud fra, at der foretages en risikovurdering af disse forhold, og vi er meget interesseret i at få indsigt i disse data. 9. Aktiviteterne på opholdsstederne skal tilpasses til de mindre børn fra Dagmarskole- og de store børn fra Campusskole-området. Med disse overordnede principper påpeges følgende i de respektive områder i planen: A. Bjergbakken - svævebane kan også med fordel placeres ved Dagmarskole området - trampestier langs med åen skal ikke etableres. Nuværende sti opgraderes - kælkebakke placeres tæt på eksisterende sti B. Havemøllevej - kajakker og kanoer kan tillades nord for Havemøllevej. C. Sorøvej - rulleskøjtebane findes allerede ved Campusskolen (Multibane med lys!) - ved Korsevænget etableres parkering med toilet og vand, samt info tavle - her kan svævebane fint laves op mod Dagmarskolens skrænt - kælkebakke kan ligeledes etableres her D. Søndervang - i umiddelbar nærhed til område C kan der etableres sheltere, i nærhed til madpakkehus og grejbank suppleret med vand og toilet adgang. - her går den eksisterende sti langs med åen og flere stier/trampestier er ikke ønsket - her kan med fordel oprenses åbanker mellem å og sti.

E. Ahorn Alle - vi tænker, at et fugletårn er bedre placeret med udsigt over Torpet mose, hvor der kan overses et stort område med mange vadefugle - trampesti på vold langs med åen er som tidligere nævnt ikke ønskeligt - fiskeplads bør placeres på områder, hvor stien løber langs med åen; ikke i den dybe urørte natur - vi tænker, at en svævebane ikke passer til store børn - opholdsareal flyttes til området omkring Klostermarkskirken - i området med børneskov er allerede påbegyndt træplantning - hundeskov kan fint placeres op til indhegningen vest for Ådalskolen, alternativt nede på den allerede etablerede indhegning til køer længere nede mod åstien - sansehaver oplever vi har en tvivlsom effekt, da det kræver meget vedligeholdelse. Der er en veletableret sansehave ved Sct. Bendts Kirke. Infotavler kan anvendes til at beskrive mulige sanseoplevelser i naturområdet ved åen. F. Eriksvej - shelter er ikke hensigtsmæssigt, da det kræver adgang til parkering, vand og toiletforhold. Se tidligere nævnt. - trampesti på volden langs med åen er som nævnt uønsket og direkte forstyrrende i de uberørte natur områder - hundeskov kan ikke anlægges på det forslåede sted, da der foreligger aftaler for området, som et åbent overdrev G. Møllesøen - her er observeret helt særlige fugle som isfugl, vandstær og Kærhøg og dette lader sig ikke forene med fiskeplads og andre forstyrrende aktiviteter Venlig hilsen, på vegne af Parkrådet Ringsted Syd Else Erikstrup Formand, Parkrådet Ringsted Syd Mobil 20296580 Parkrådet Ringsted Syd er fælles talerør for beboere, organisationer og bestyrelser i Ringsted Syd i forhold til Ringsted Kommunes politikere på en måde, så områdets ønsker i videst mulig omfang bliver tilgodeset. Parkrådet kan skabe samarbejde om de mangeartede opgaver, der skal løses i Ringsted Syd.

Sendt fra Mail til Windows 10

Bidrag i form af kommentarer til punkter vedr. Helhedsplan for Ringsted Ådal Bidragyder: lokal kontaktperson samt repræsentant for Dof Vestsjælland samt Friluftsrådet ( Inger Nielsen) med opbakning fra lokale fuglekiggere. Undertegnede har nøje fulgt med i udviklingen af Ådalsplanen, og var selv aktiv deltager på begge de afholdte dialogmøder/workshops, kan erfaringsrig herfra drage konklusionen, at der var rigtig mange ideer i spil for anvendelse af det pågældende område. Min erfaringsgrundlag for bidraget er ca. 30 års oplevelser fra naturen og hovedsagelig med fugle og andet vildt i det omfangsrige område, som strækker sig fra Høm Mølle langs åen gennem Ringsted, med Torpet mose og mod Holbækvej samt stien videre mod Haraldsted sø. Dette område udgør mit mest besøgte område. Jeg har desuden i næsten 10 år deltaget i Dof Vestsjællands aktiviteter, som primært har til formål at tilgodese og lære om vilkår og krav for fuglenes tilstedeværelse i naturen, hvor det må være påkrævet i forhold til at de er konstateret der og vil være til stede. Jeg er enig i at Ådalen udgør en naturperle, og fortsat bør fungere som sådan, hvilket absolut er mulig ved delvis nænsom forvaltning, med hovedsagelig prioritering af god natur med bred diversitetsmulighed hvor fuglene helst opholder sig, det sideordnet med mulighed for besøgende gæster som kan betragte dem i fred og ro eller have andre interesser side om side med det naturligt forekommende liv. Jeg har i den forbindelse netop deltaget i et Regions seminar via Friluftsrådet, hvor en repræsentant fra Maribo Kommune kunne berette om etablering af Maribo Søerne Naturpark samt Nakskov Fjord Naturpark, hvor det i meget stor grad er blevet plads til såvel natur, som rekreativ benyttelse. Mit indtryk lød til at det er lykkedes til stor tilfredshed for alle parter. Torpet Mose Mit primære fokus- område, med ornitologisk interesse er absolut hele Torpet mose området, som har haft mangeårig større værdi for fuglelivet og dets mangfoldighed. Det øvrige gældende område har ligeledes interesse, men er dog lettere gradueret i forhold til fuglelivet, ikke fordi det fugleliv ikke har betydning, men i den sydlige del langs åen mod Høm, er der færre registrerede arter samt mængder og mere periodisk. Jeg har tidligere engageret mig da Temaplanerne for boligudbygning tog afsæt, udgivet af teknisk Forvaltning af marts 2006, dengang byggeplanerne for højstatusbyggeri bl.a. for Torpet blev offentliggjort. Desuden blev en af mine opgaver i kraft af min repræsentation i Friluftsrådet som bunden opgave at udfærdige planerne: Sæt fokus på friluftslivet i din kommune, det resulterede i et oplæg, som delvist kom med i kommuneplanen bl.a. om handlende Torpet Mose, med henblik på at opretholde den flotte natur, samtidig med færdsel, med henblik på nærområdets mest oplagte naturpark i nærområdet. I forhold til den naturperle og rekreative plads til at stresse af, som Torpet Mose stadig, samt helst fremtidig fortsat skal udgøre, vil det fortsat være uforenelig med frihedsgraden, afstresning, samt rekreativt natur at bygge på modsatte bred at mosen. Freden, roen og idyllen vil klart reduceres i generende og forringende grad. Den enestående naturtype med mose, eng og langstrakt bakket landskab udgør det storslåede og lidt enestående naturområde i Ringsteds nærområde. Dette bør sikres for fremtiden som et rekreativt område der knytter sig til naturtypen sammen

med langstrakt naturlandskab med landbrugsarealer op over højdedraget mod Bringstrup/ Ørslev Underskov. Stiforløbet der eksisterer er oplagt til og bliver allerede daglig brugt til såvel konditionstræning, som total afstresning, vandring samt cykling, side om side med stille og rolig fuglelyt, samt fiskeri langs åen. Byudviklingsområdet kan med fordel rykkes til området øst for Havemøllevej mellem denne og Sorø Landevejen. Dyreliv Der er i Torpet Mose for nuværende ro og plads til vinterens rast og fouragering for en lang række trækfugle, primært mængder af gæs, som bruger de omkringliggende marker til at finde føde. Der er i Ådalsplanen intet beskrevet vedr. fremtidig pleje af Torpet mose området, men det vil være påkrævet at genoptage den stærkt manglende afgræsning. Især er der for nuværende mandshøj uigennemtrængelig græs over hele moseområdet, næsten umuligt med kig til vandfladerne på tørveskærene. De seneste år har der tegnet på tilbagegang i de ynglefugle, som normalt ynder at yngle i et område som Torpet Mose, især ved de yderste tørveskær, formodet årsag kan bl.a. være manglende afgræsning. Harer og Rådyr samt Ræv ses oftest i det fredelige og rolige område på den anden side af åen i sikkerhed for forbipasserende. Desuden har jeg været heldig også at opleve Grævling. I dette forår blev set ikke mindre end 23 harer rundt omkring på markerne rundt langs Torpet mose, harerne har ellers i en række år været truet med væsentlig færre individer. Ynglende viber Rødben, Dobbelt Bekkasin vil nyde positivt godt af at den nødvendige pleje af området bliver genoptaget af et hold dyr. Kunne det ikke blive realistisk med et lokalt græsserlaug i Kommunen, gerne med forskellige dyr, der kan klare at afgræsse engområdet. Ved at genoptage afgræsning i mosen ved de yderste tørvemoser, vil den fredede orkide, Maj-gøgeurt genopstå, sammen med Kæruld. Begge arter har været til stede for år tilbage, da der stadig var afgræsningsaftaler. Jeg har gennem vores Registreringsdatabase DOF-basen udført en simpel opgørelse for Torpet Mose for ænder i vinter- tidlig forår. År 2014 2015 2016 9 arter 11 arter 11 arter Max i obs. pibeand 75 60 72 individer De maximale udgjorde Pibeand sammen med Gråand som 2. flest registrerede art primært frem til marts måned, sammen med op mod 100 Sangsvaner og ca. 500 Grågås, som den mest talrige af gæs. Desuden er der registreret Gravand, Knarand, Taffeland, Krikand, Skeand, Spidsand, Troldand, Hvinand.

I yngletiden: År 2014 2015 2016 Sivsanger 7 stk. 7 8 Sangfugl, der kræver særlig levevilkår, Rørhøg 1 1 3 I dette år kan det tyde på, at Rørhøg er ynglende. Nattergal 5 4 4 Græshoppesanger 2 2 3 Viber og Rødben er ikke opgjort, men der er ikke tale om mere end 1 til 2 par af hver, for forhold til tidligere år med langt flere. Yderligere noteret er observationer af: Vandrefalk, Skovhornugle, Stor Skallesluger, Lille Skallesluger, Havørn, Sølvhejre, Rødben, Vibe, Fjordterne, Isfugl, Nattergal, Tinksmed, Brushane, Fiskeørn, masser af svaler både by- og Landsvale, samt fouragerende Mursejlere. Når stæreungerne er fløjet af rederne i slut juni begyndelse af juli bliver området af dem brugt til flyvetræning samt fouragering. Fugleskjul: For år tilbage i forbindelse med mit friluftsprojekt foreslog jeg et fugleskjul ud for midterste tørveskær med placering, der hvor bænken står i dag, men i takt som afgræsningen udeblev, har interessen der været stærkt reduceret, idet fuglene er til stede frem til begyndelsen af april, hvor græsset herefter bliver for højt, og herefter forsvinder de, og formålet med et skjul til de gode observationer forsvinder. Fugletårn i dag En gunstig placering af fugletårn i dag: vil være bedre tænkt mellem engen og Pile/granbevoksningen for enden af yderste sti ved Bjergbakken/ Klosteråsen svarende til billedet, der ledsager indledningen med udsigt ind bag i mosen, her et højt fugletårn, som bør være skjult af bevoksningen. Det kan fint være en udgave, som vist i planen. Mindre plantager bl.a. med lidt gran har fra tid til anden huset ynglende Skovhornugle samt stedvist natugle. Det vil være fint med fortsat mulighed for uglerne. Det etablerede overløbsbassin neden for Bjergbakken svarende til Klostermarken i umiddelbar forlængelse af fiskebroen, det lavvandede område ud mod stien har de år, det har eksisteret haft positiv udvikling på tidlige trækfugle med henblik på fouragering, svaler, der søger mudder til rede-bygning, ynglende Viber og Rødben, et enkelt år Lille Præstekrave, desuden har det været brugt af andre arter vadefugle, der raster og fouragerer forinden de rejser videre mod nord for at yngle der. Her der desuden god oversigt. Gl. Skøjtesø mellem Havemøllevej og Sorø Landevej har allerede været anvendt til at kigge - krible-krable vanddyr, altså hvor børn kan lære om smådyr i vandet at kende, det er oplagt at fortsætte den aktivitet der, og børn behøver ikke gå så forfærdelig langt, såfremt en skoleklasse skal nå det i en undervisningstime. Fugletårn i syd på det foreslåede placering er ikke af det optimale, der er for få fugle at iagttage i angivne område, og der er behov for virkelig epokegørende ændring, om antal arter og mængderne af dem kan øges for at tilgodese behovet, samt omkostningerne ved at rejse et fugletårn der, det er ikke umiddelbart forenelig med de øvrige aktiviteter, som der er planer om. Registreringer i syd er ikke sat i mandtal.

Det vil være en fremragende ide, at bibeholde indhegningerne med Dexterkvæget, som bebor området neden for Søndervang og området nedenfor Klostermarkskirken. Der vil fortsat være behov for afgræsning af de fugtige områder med græs. Jeg har betænkeligheder med etablering af Rulleskøjtebane, i angivne område, det kræver stor bevågenhed omkring sikkerheden, såvel for de skøjtende, sammenholdt med den øvrige trafik. Det kan anbefales at samle aktiviteterne mest mulig på få udvalgte placeringer og trækkes mest mulig i retning af eksisterende boligområder. I forbindelse med kano/kajak- færdsel på åen, bør opmærksomhed rettes på, at der for nogle år tilbage blev etableret nedsænkning af sten i åen opstrøms Torpet, samt nedstrøms Korsevænget, af hensyn til fisk og deres yngel, det er problematisk for brug af bådene. Desuden er der virkelig lavvandet i åen visse somre. Det bør desuden medinddrages, om det skal realiseres med at fjerne slusen ved Høm Møllesø, med naturlig Faunapassage herefter, hvordan bliver vandstanden da i forhold til ønsket sejlads? Pile- krattet neden for Klostermarkskirken er i dag stille, dog mangler der justering og oprensning af overfladevand, som tilflyder fra hele Sønderpark, det er ikke just en flot løsning med plørevand området er i øvrigt oplagt for fugleliv med stille og rolig passage. En lille tidligere granlund, på anden side af eksisterende sti blev for år tilbage brugt af ynglende Skovhornugle, den fik 4 unger på vingerne, men de seneste år, er næsten alle træer væltet og muligheden er forsvundet. På Dialogmødet fik vi i bordet rundt debatten ved mit bord rettet fokus på et område, som ænder og vadefugle: Pibeænder, Krikænder, Gråænder, Vibe og Rødben yndede at bruge, dette tiltag bør prioriteres i forbindelse med genopretning af Naturen svarende til området mellem bassin 5-og 6. Det vil være rigtig fint med en snak om det pågældende område for bedst mulig pleje til fordel for fuglelivet. Her er desuden ofte råvildt i hele området. Høm Møllesøen: Isfugl er efter al overbevisning gennem samtale med flere fuglekiggere ynglende dette år, ynglestedet er ikke kendt med sikkerhed. Flere år gennem tiderne desuden ynglende Rørhøg, begge arter kræver beskyttelse. Nedstrøms Møllesøen er der hver vinter opholdssted for Vandstær, Lille Lappedykker, Isfugl samt Bjergvipstjert. I det hele taget udgør Helhedsplanen et ambitiøst projekt, som efter bedømmelse nemt kan gradueres i antal aktivitetsplaceringer også i forhold til omkostningsniveau uden dermed at miste format. Bilag med oplysninger om fuglelivet Der kan i øvrigt henvises til de indsendte bilag, som beskriver krav til fuglelivet, som vi fremsendte i forbindelse med Høringen på Handleplanerne for Haraldsted Gyrstinge Søer. Med Venlig hilsen Inger Nielsen Hesteskoen 13

Ringsted den 22. juni 2016 Indsigelse mod Helhedsplan for Ringsted Ådal projektets påvirkning af Høm Møllevej 13. Der skal indledningsvis gøres opmærksom på, at det foreslåede projekt omkring Høm Møllevej i sin helhed er planlagt udført på privat grund tilhørende Høm Møllevej 13. På de omhandlede arealer er der et rigt fugle- og dyreliv, som vil blive påvirket negativt ved et øget aktivitetsniveau i området. Bl.a. rådyrene som holder til omkring Møllesøen vil blive fordrevet. Samtidig vil den ro og stilhed, der er på Høm Møllevej blive forstyrret og til stor gene for beboerne på vejen. Marken med den planlagte sti og fiske plads, vil forhindre Høm Møllevej 13 i at udnytte marken til dets formål, nemlig at have kreatur hold. Da der er tale om forpagtning vil det give et økonomisk tab. Den øgede parkeringsaktivitet vil uden tvivl give problemer, da der allerede i dag er personer, som ikke respekterer privat grund, og endda somme tider parkerer, så der blokeres for biler der holder på gårdspladsen, så de ikke kan komme ud, hvilket jo selvsagt er til stor gene. Der skal samtidig gøre opmærksom på, at rastepladsen / vigepladsen, som velvilligt er stillet til rådighed for almenheden, er et privat vejstykke. Som konklusion på ovenstående kan det foreslåede projekt omkring Høm Møllevej ikke accepteres. Samtidig skal gøres opmærksom på, at såfremt projektet mod forventning skulle blive vedtaget vil der blive krævet økonomisk erstatning for brug af privat ejendom og generel gene ved den øgede aktivitet. Med venlig hilsen Bodil Grønbek Høm Møllevej 13 4100 Ringsted

Til: Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Mail to::teknikogmiljo@ringsted.dk Ringsted den 22. juni 2016. Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016 Vi fremsender dette høringssvar i vores egenskab af grundejere og nærmeste naboer til de beskyttede overdrev øst for Ringsted Å, mellem Campusskolen og Høm Mølle. Vi finder det meget positivt, at Ringsted Forsyning har taget fat på at beskytte vores by mod fremtidens klimaændringer. Når Ringsted Kommune samtidig ønsker at benytte anledningen til at udvikle de rekreative tilbud er der ikke tale om en nødvendighed, men om en sidegevinst som koster skatteborgerne 6 mio.kr af en i forvejen meget presset økonomi. Efterfølgende findes vores bemærkninger til de enkelte afsnit i helhedsplanen: Indledning side 4. Vi er enige i, at etableringen af bassiner i området ikke i sig selv vil skade dyrelivet, men formentlig vil kunne fremme bestanden af vadefugle og begrænse uønsket vegetation. En placering af aktiviteter som shelters til overnatning og fiskepladser helt tæt på bredderne i den uberørte natur vil derimod, på grund af den stærkt forøgede færdsel på trædestierne, forstyrre dyrelivet. Dette er ikke forenelig med bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og intentionen om at gennemføre helhedsplanen uden at skade naturen. Ifølge Vandløbsregulativet er målsætningen for vandkvaliteten i Ringsted Å B3 svarende til karpefiskevand, og fra Englerup B2 svarende til laksefiskevand. Regnvandet ledes altovervejende til beskyttede naturområder og de forbassiner som skal beskytte mod forurening af åen er også placeret i naturen. I baggrundsmaterialet savnes derfor en professionel risikovurdering af mulige farlige hændelser, hvor åen kan blive forurenet via bassinerne, herunder en beskrivelse af de risikoreducerende tiltag, som er indført for at undgå at uønskede hændelser for alvorlige konsekvenser. Forundersøgelser side 5. Bindingerne til kommuneplanen, vandløbsbekendtgørelsen herunder vandløbsregulativet for Ringsted Å og naturbeskyttelseslove er summarisk oplistet i det vedhæftede Bilag 2 til høringssvar: Plan og Lovmæssige forhold. Ringsted Kommune skal som administrator af naturbeskyttelseslovens bestemmelse om beskyttede område udstede dispensationer. Kommunen er derfor i en interessekonflikt i forhold til lovgivningen, fordi langt den overvejende del af de aktiviteter som ønskes indført samtidig med etableringen af regnvandsbassinerne, ikke synes at være forenelig med de mange lovmæssige bindinger. Side 1 af 3

Helhedsplanen bør derfor indeholde en detaljeret redegørelse for de bestemmelser, hvor der er diskrepans imellem planer og lovgivningen og de ændringer man ønsker, at gennemføre under helhedsplanen. Det bør af redegørelsen fremgå, hvordan afvigelserne i forhold til planer og lovgivning er håndteret enten igennem dispensationer eller tilladelser fra Miljø- og Fødevareministeriet. Forundersøgelserne udført af NIRAS ses ikke at være offentliggjort på Ringsted Kommunes hjemmeside. Et eksemplar af notatet Ringsted Ådal Forundersøgelse til helhedsplan ønskes derfor tilsendt. Forundersøgelserne bør endvidere offentliggøres på Ringsted Kommunes hjemmeside. Høringsprocessen Helhedsplanen er blevet introduceret på to borgermøder i Ahornhallen i december og januar 2015/16. Der findes ikke en tilgængelig information om, hvilke informationer og ideer der er opsamlet ved disse møder, og hvad Ringsted Kommune efterfølgende har valgt at arbejde videre med. Det bemærkes i den forbindelse, at helhedsplanen indeholder tiltag, som ikke har været foreslået eller præsenteret i forbindelse med borgermøderne. Planens principper side 7. I helhedsplanen for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø har man opnået en acceptabel og hensigtsmæssig helhedsløsning. Haraldsted Sø er udset til et aktivt friluftsliv, derimod er Gyrstinge Sø fredet med hensyn til forstyrrelse af flora og fauna. Det vil være en oplagt ide at bruge det samme princip i helhedsplanen for Ringsted Å derhen at Torpet Mose i nord og området fra Campusskolen til Høm Mølle i syd (Delområde F og G) friholdes for forstyrrende aktiviteter, så hovedattraktionen der bliver det rige fugle- og dyreliv, som findes begge steder. Aktiviteterne i syd bør derfor placeres inden for de store ikke beskyttede områder som findes fra jernbane til Campusskolen se Bilag 1. Ikke beskyttet mose og eng mellem jenbanen og Høm Mølle det ikke beskyttede område er markeret med rødt. Det giver også rigtig god mening at samle de forstyrrende aktiviteter og fordele dem over den bynære del af Ådalen, fordi denne del af Ådalen har langt den største befolkningstæthed, ligesom adgangsforholdene herunder parkeringsforholdene allerede er tilfredsstillende i dette område. Toiletter og rindende vand skal være tilgængelig i umiddelbar tilknytning til alle opholdsområder herunder eventuelle shelters, ellers bliver arealet omkring opholdsområderne noget griseri. Det anses derfor for hensigtsmæssigt, at der også etableres toiletter ved delområde D og E, idet mange unge må forventes at ville frekventere de talrige aktiviteter, som tænkes placeret der. Sydlige del side 9. Hele området er et beskyttet overdrev ifølge 3 i naturbeskyttelsesloven. Efter en aftale mellem Ringsted Kommune, Grundejerforeningen Møllemarksgård og en økologisk landmand er området siden 2011 blevet slået med skiveklipper en gang årligt i begyndelsen af juli. Det slåede græs opsamles og anvendes som økologisk foder. Efter denne systematiske pleje fremstår området lyst og åbent helt i overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanen. Den systematiske pleje har med årene medført, at tidsler, mælkebøtter og brændenælder, som ellers prægede området, er forsvundet og er blevet afløst af et flor af vilde blomster. Fuglelivet og dyrelivet har også udviklet sig positivt i området mod syd. Blandt andet høres og ses frøer, gøg, nattergal, flagermus, isfugl, musvåger, rørhøg samt vandstær. Bestanden af vildt udvikler sig også positivt. Nattergalen kræver at være uforstyrret på jorden, hvor den opholder sig og yngler. Bestanden af nat- Side 2 af 3

tergale i Danmark er siden begyndelsen af 80 erne halveret, Ringsted Kommune bør ikke tilskynde til denne udvikling ved at forstyrre de nattergale som hver år yngler i og omkring hestefolden syd for Ådalsskolen. Placering af en hundeskov i delområde F vil med andre ord ødelægge de fælles bestræbelser med at opretholde området som af et åbent overdrev. Tilplantning af en hundeskov vil endvidere være modstrid med kommuneplanen og naturbeskyttelseslovens 3. Det bemærkes endvidere, at der ikke rådes over et areal på 1,5 ha på det pågældende sted, idet arealet øst for grupperne af egetræer er en del af det område, som tilhører Grundejerforeningen Møllemarksgård. Vedligeholdelse nu og i fremtiden. Den eksisterende sti fra jernbanen til Høm Møller er ikke farbar hele året og kan ikke benyttes af barnevogne og kørestolsbrugere over hele strækningen. Ved henvendelser til Ringsted Kommune, har områdets beboere i mange år, forgæves forsøgt at få stien fra jernbanen til Høm Mølle befæstet og udvidet. De eksisterende bænke har stået i mere end 20 år og har længe trængt til en udskiftning. Vi forventer derfor at der i helhedsplanen afsættes midler til at rette op på disse mangler, og at der i fremtidige budgetter reserves de midler som er nødvendige til den grundlæggende drift- og vedligeholdelse. Dette høringssvar ønskes besvaret. Med venlig hilsen - - - - - - - // Bilag 1: 2016-06-17 Kort over Ikke beskyttet mose og eng mellem jernbanen og Høm Mølle Bilag 2: 2016-06-17 Plan og lovmæssige forhold helhedsplan Ringsted Ådal. Side 3 af 3

Bilag 2 - til høringssvar juni 2016: Plan og Lovmæssige forhold Ringsted Kommuneplan Ifølge Kommuneplanen 2009-2020 betegnes området 3G2. Ifølge planen gælder følgende rammebetingelser: 1. Området skal anvendes til fritidsformål - fælles friareal for hele bydelen. 2. Indretning og beplantning af området skal ske efter en samlet plan. 3. Området skal friholdes for bebyggelse, bortset fra enkelte mindre bygninger til støtte for områdets anvendelse som friareal. 4. Der må ikke foretages terrænregulering. 5. Beplantning, eventuel bebyggelse og andre anlæg skal respektere 50 kv højspændingsledning F3 med tilhørende deklarerede bestemmelser. 6. Området er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Etablering af regnvandsbassinerne indebærer terrænregulering hvilket ikke er tilladt ifølge Kommuneplanen. Tilplantning af en hundeskov er ikke tilladt jævnfør kommuneplanen. Bekendtgørelse om vandløb Ifølge vandløbsloven skal Ringsted Kommune som vandløbemyndighed udarbejde et vandløbsregulativ. De regulativ som ligger på Ringsted Kommunes hjemmeside er udarbejdet I 1996 af Sorø amt og er stadigt gældende selvom det skulle have været opdateret senest i 2007. Fra dette regulativ bemærkes: - Målsætningen for vandkvaliteten fra Gyrstinge sø til Englerup Bro er B3 svarende til Karpefiskevand. Fra Englerup til Susåen B2 svarende til Laksefiskevand. Der er ikke fastsat lempede målsætninger, C = afledning af vand, D = påvirkning af spildevand E = påvirkning af vandindvinding. Etablering af regnvandsbassiner ligger altså ikke indenfor den gældende målsætning for vandkvaliteten i Ringsted Å. - Strækningen fra Torpet Mose til udløbet Susåen grødeskæres ikke, og skal vedligeholdes således at de naturgivne forhold bevares. - Beplantningen langs vandløbet indenfor en afstand fra 2 meter fra vandløbets øverste kant skal bevares af hensyn til beplantningens grødebegrænsende virkning. Vandløbsmyndigheden kan træffe beslutning om forøget beplantning for at beskygningen af vandløbet. - Langs begge sider af vandløbet skal henligge udyrkede bræmmer, som skal have en bredde på 2 m regnet fra vandløbsskråningerne øverste kant. Bræmmerne skal fremstå som udyrkede arealer med naturligt græs, urte eller trævegetation. Der må ikke foretages nogen form for jordbehandling, sprøjtning, opfyldning eller lignende, som kan beskadige vegetationen på bræmmerne. - Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker der foranledninger aflejninger i vandløbet, eller forurener dets vand. - Beplantningen på vandløbets bræmmearealer skal bevares af hensyn til beskygningen. Gennemførelse af helhedsplanen for Ringsted Å forudsætter med andre ord at Ringsted Kommune udarbejder et nyt vandløbesregulativ. Naturbeskyttelsesloven Den 1. Januar 2007 blev administrationen af naturbeskyttelsesloven overdraget fra amterne til kommunerne. Fra naturbeskyttelsesloven bemærkes: Loven tilsigter særligt at: - Beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. - Give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for frilufts- Side 1 af 4

livet. - Der skal ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for almenheden. - 3 Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af : 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindel se med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. Det beskyttede overdrev i delområde F og G er væsentlig større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. - 16. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Ringsted Å er registreret på miljøportalen med en beskyttelseslinje. - 19. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. - 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Langs hele delområde E, F og D jager flagermus deres bytte om natten og også nattergalen er en årlig gæst, som kræver at være uforstyrret på jorden, hvor den opholder sig og yngler. Bestanden af nattergale i Danmark er siden begyndelsen af 80 er halveret. Bilag 3 til Naturbeskyttelsesloven: Liste over arter på habitatdirektivets bilag IV, som er naturligt hjemmehørende i Danmark og beskyttet efter 29 a og 30, stk. 2. Dansk navn Latinsk navn PATTEDYR SMÅFLAGERMUS Alle arter, herunder Vandflagermus Damflagermus Skægflagermus Brandts Flagermus Frynseflagermus Bechsteins Flagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Brun Flagermus Bredøret Flagermus Langøret Flagermus Dværgflagermus Troldflagermus Pipistrelflagermus Gnavere Hasselmus Birkemus Rovdyr Odder MICROCHIROTERA Myotis daubentoni Myotis dasycneme Myotis mystcinus Myotis brandtii Myotis nattereri Myotis bechsteini Vespertilio murinus Estesicus serotinus Nyctalus noctula Barbastella barbastellus Plecotus auritus Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus nathusii Pipistrellus pipistrellus Rodentia Muscardinus avellanarius Sicista betulina Carnivora Lutra Lutra Side 2 af 4

Hvaler Alle arter, herunder Marsvin KRYBDYR Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde Firben Markfirben Snoge Glatsnog Æskulapsnog PADDER Salamandre Stor vandsalamander Skivetungede frøer Klokkefrø Løgfrøer Løgfrø Løvfrøer Løvfrø Ægte frøer Spidssnudet frø Springfrø Tudser Strandtudse Grønbroget tudse FISK Laksefisk Snæbel INSEKTER Biller Bred vandkalv Lys skivevandkalv Torbister Eremit Sommerfugle Sortplettet blåfugl Guldsmede Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Cetacea Phocoena phocoena Emys orbicularis Lacerta agilis Coronella austriaca Elaphe longissima Triturus cristatus Bombina bombina Pelobates fuscus Hyla arborea Rana arvalis Rana dalmatina Bufo calamita Bufo viridis Coregonus oxyrhynchus Dytiscus latissimus Graphoderus bilineatus Osmoderma eremita Maculinea arion Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia Side 3 af 4

BLØDDYR Muslinger Tykskallet malermusling Unio crassus Miljø- og Fødevareministeriet fører tilsyn med Ringsted Kommunes forvaltning af Kapitel 5 i naturbeskyttelsesloven om beskyttelse af plante og dyrearter. Klage over Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af lokale foreninger og interesseorganisationer. Klagefrist 4 uger efter afgørelse er offentliggjort. Klagen skal stilen til Ringsted Kommune. Kort over beskyttede områder findes på: WWW.miljøportalen.dk - - - - - - - Side 4 af 4