Dansk A Højere forberedelseseksamen Hæfte 1 Kl. 09.00-15.00 2hf123-DAN/A-1-03122012 Mandag den 3. december 2012 kl. 9.00-15.00
Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema... 3 Opgaveformuleringer... 3 Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Rasmus Jønsson: Målrettet politisk kommunikation... 4 2. Christian Kock: Ordentlig debat... 5 3. Oskar Hansen: Når jeg ser et rødt flag smælde... 7 4. Niels Krause Kjær: Kongekabale... 8 Billeder: Side 11: 1. Frit valg (tegning af Jens Hage, www.hage.dk, 9.8.2010) Side 12: 2. Helle Thorning-Schmidt deler roser ud under valgkampen 2011 (Foto: Lisa Ioannou, www.tv2.dk/nyhederne, 1.9.2011) Side 13: 3. Kommentar (tegning af Roald Als, Politiken 19.3.2006) Hæfte 2 Særtekster udleveres kl. 10.30: 5. Manuskript til TV-serie af Adam Price 6. Tale af Lene Espersen 7. Artikel af Klaus Kjøller Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 2
Tema: Politisk kommunikation Temaet for hæfte 1 og 2 er politisk kommunikation. Tekster og billeder handler om og giver eksempler på, hvordan politikere og meningsdannere formulerer sig, argumenterer og søger at påvirke modtagerne. Materialet belyser desuden, hvordan politisk kommunikation kan fremstilles i litteratur og medier. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv til et hf-hold et analyserende oplæg om, hvordan politisk kommunikation kan skildres og udtrykkes i fiktionsgenrer. Som en central del af dit oplæg skal du analysere og fortolke uddraget af tv-serien (tekst 5). Du skal bl.a. undersøge, hvordan dialog og forløb indgår i fremstillingen af den politiske kommunikation. Desuden skal du inddrage materiale fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv en introducerende artikel om politisk kommunikation. Som en central del af din artikel skal du karakterisere kommunikationen, herunder de retoriske virkemidler, i Lene Espersens tale (tekst 6). Desuden skal du inddrage materiale fra hæfte 1. Opgave 3 Skriv en argumenterende artikel om synspunkter på politisk debat. Som en central del af din artikel skal du gøre rede for synspunkterne i Klaus Kjøllers artikel (tekst 7). Diskuter synspunkterne, idet du inddrager Christian Kocks tekst (tekst 2). Desuden kan du inddrage andet materiale fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere 3
1. Rasmus Jønsson: Målrettet politisk kommunikation Teksten er et uddrag af en artikel fra KOM magasinet, oktober 2004. Rasmus Jønsson (f. 1970), lektor i politisk kommunikation. 5 De tre bærende ben i den politiske kommunikation [er]: Politikere medier vælgere. De to ben, politikere og vælgere, er selvfølgelig to helt væsentlige aktører i den politiske kommunikation og har altid været det. Men i takt med at partiernes medlemstal er styrtdykket og det politiske møde i forsamlingshuset er uddødt, er den personlige dialog hvor politikere og vælgere på samme tid og sted snakkede sammen, ved at være en epoke 1. Den politiske dialog er blevet medialiseret hvilket betyder at medierne nærmest har fået monopol som formidler af det politiske mellem politikere og vælgere. 10 15 20 Medierne skal dog ikke blot anskues som et neutralt formidlingsled. Al nyere forskning viser at medierne ikke blot er et instrument der registrerer den politiske virkelighed, men også er med til skabe den. Dermed er medierne blevet en selvstændig aktør i det politiske system og et tredje bærende ben i den politiske kommunikation. ( ) Specielt de to store partier, Socialdemokraterne og Venstre, har de sidste par år arbejdet meget helhedsorienteret med den politiske kommunikation. For eksempel er Socialdemokraternes partikontor på få år blevet fuldstændig reorganiseret, så de i langt højre grad er gearet til at kommunikere målrettet til vælgerne. På partikontoret er der ansat eksperter med spidskompetencer inden for forskellige discipliner af den politiske kommunikation, som for eksempel kortlægning af vælgeradfærd, organisationsudvikling, medieovervågning og kampagneplanlægning. ( ) Denne helhedsorienterede udvikling er logisk nok, for en politisk organisation er kommunikerende i alt hvad den foretager sig, og dermed er det nødvendigt med et bredt fokus hvis partiet skal kommunikere klart og tydeligt. 1 epoke: (her) fortid 4
5 10 15 20 25 30 2. Christian Kock: Ordentlig debat Teksten er et uddrag af bogen De svarer ikke, 2011. Christian Kock (f. 1946), professor i retorik. Vi borgere skal bruge den politiske debat som grundlag for at tage stilling. Det er bl.a. derfor vi kan kræve at vi ikke bliver fyldt med løgn eller med misvisende fremstillinger af fakta, der udelader noget vigtigt og får os til at tro på ting som ikke er tilfældet. En ordentlig debat er nødvendig for at vi kan vurdere hvem vi synes der har mest ret med hensyn til de politiske problemer, og hvad der skal gøres ved dem. Derudfra kan vi så tage stilling til hvem vi synes fortjener at blive valgt. Og imellem valgene kan vi påvirke vore politikere ved at henvende os til dem og på anden måde lade vores stemmer høre i den offentlige debat. Hvis dét er borgernes hovedformål med at høre og læse politisk debat, så gælder det i det hele taget at det vi især kan kræve af debatten, det er argumenter. Altså grunde til at en given politik er rigtig eller forkert. Det er ikke det eneste formål vi kan have med at lytte til en debat. Det kan også give underholdning, spænding hvem vinder valget? Hvem går frem eller tilbage? Hvilke politikere er i knibe? Der kan være en særlig tilfredsstillelse ved at følge en debat hvor de man i forvejen holder med, klarer sig godt, mens andre dummer sig. Et andet vigtigt formål med at følge debatten, f.eks. fra Folketinget, er at vi lærer politikernes begrundelser for deres beslutninger at kende, og bagefter kan holde dem ansvarlige for dem. Vi kan sige,,du støttede dette her fordi du mente det ville gøre den og den gavn men se nu hvad der er sket. Men hovedformålet må stadig være det fremadrettede: Vi har brug for debat for at tage stilling til hvad der skal gøres før det bliver gjort. Hvilke problemer og udfordringer står vi overfor? Hvad kan der gøres? Hvad er det bedste? Der er emner nok: økonomisk krise, skat, arbejdsløshed, sundhedsvæsen, skole, miljø, indvandring, klima, krigsdeltagelse Ud fra en stillingtagen til de emner kan vi så tage stilling til hvem vi vil stemme på; men politikerne kan jo også løbende påvirkes via meningsmålinger, debatindlæg, direkte henvendelser. For at kunne dét skal vi have debat. Den skal præsentere os for argumenter, og de skal være gode, f.eks. ved at de ikke er løgnagtige eller misvisende. Den skal desuden levere modargumenter og kritik, for det er kun ved at høre modargumenterne og svarene på dem at vi kan vurdere hvor godt et argument er. Men det vi som borgere har brug for i den politiske debat det får vi ikke i særlig høj grad. Se på statsminister Løkke Rasmussens udtalelse: 35 Vi står ved en skillevej, hvor alle de der vægte, man i en årrække har vejet politik af på, som handler om performance, spin, smartness, oneliners og sådan noget, står for fald. Til fordel for rigtige løsninger på rigtige problemer. Ikke smarte budskaber, ikke firefarvet design og busreklamer. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, 2010. 40 Vi får,,performance, spin, smartness, oneliners. Det er netop dét de politiske kommentatorer især kommenterer og roser i deres kommentarer, og det er det de 5
45 tilråder politikerne at blive gode til når de ansættes som kommunikationsrådgivere for dem. Ofte ved vi ikke andet om en kandidat vi har været med til at vælge, end hvordan vedkommende har set ud på en masse ens plakater. Kommunikationsrådgiverne ved at overfladiske og flygtige indtryk og udtryk ofte er det eneste som mange vælgere når at få forud for et valg imens de daglig kører rundt i det samfundsforskeren Johannes Andersen har kaldt,,hverdagens centrifuge. Flere og flere medier konkurrerer om vores knappe tid. Alt det ved kommunikationseksperterne, og derfor lærer de politikerne nogle spilleregler som samme Johannes Andersen har formuleret: 50 55 Politik formidles i dag først og fremmest gennem billeder. Politik er noget der skal ses. Ikke læses, høres eller forstås. Hvilket stiller store krav til kommunikationseksperter og spindoktorers kunnen, når det drejer sig om at få noget planlagt og overlagt til at se helt oprigtigt og spontant ud. Vælgerne er de sidste, der får noget at vide. Derfor kan kritiske vinkler på moderne politik være nyttige. 60 Men hvor slemt er det egentlig at alt det flygtige, flimrende og visuelle er kommet ind i den politiske kommunikation? Der er ikke i sig selv noget galt med det Løkke Rasmussen kalder,,oneliners, firefarvet design og busreklame. Det er jo udmærket hvis der også er korte, fyndige budskaber, og farver på en valgkamp er også bedre end hvis det hele er gråt. Men den er gal hvis der mangler ordentlig debat med argumenter som hjælper os til at tage stilling. 6
3. Oskar Hansen: Når jeg ser et rødt flag smælde Teksten er skrevet til et stævne for Dansk Socialdemokratisk Ungdom 1923. Oskar Hansen (1895-1968), dansk forfatter og journalist. 5 10 15 20 25 30 Når jeg ser et rødt flag smælde på en blank og vårfrisk 1 dag, kan jeg høre det sælsomt fortælle om min verden, mit folk og min sag. Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen, mens det kogler 2 af kraft i mit mod, thi det flag, der nu smældende når himlen, er jo rødt som mit brusende blod. Jeg har anet slægters striden imod fremtids fjerne mål. Jeg har set trælletoget i tiden blive mænd bag ved kampfanens bål. Jeg har set den i blafrende storme, jeg har elsket dens flammer i strid, og bag den så jeg arbejdshænder forme verden om til en lysere tid. Jeg har set min fader ranke ryggen op i flagets brus. Jeg har lyttet og hørt hjertet banke i dets stolte, befriende sus. Jeg har elsket dets farve fra lille, da min mor tog mig op på sit skød og fortalte mig manende 3 og stille om en fane så knitrende rød. Det er sliddets slægters fane over fronten vid og bred. Den skal ungdommen ildne og mane, den skal knuse hvert grænsernes led. Den var forrest i fredelig færden, den var forrest i stormklokkens klemt 4 den er fanen, der favner hele verden i dens folder er fremtiden gemt. 1 vårfrisk: frisk som foråret 2 kogler: tryller 3 manende: appellerende 4 klemt: klingende lyd 7
4. Niels Krause Kjær: Kongekabale Teksten er et uddrag af romanen Kongekabale, 2000. Kongekabale handler om interne stridigheder i det Demokratiske Parti. Partiets formand, Aksel Bruun, rammes af en voldsom bilulykke midt i en valgkamp. Hans kone bliver dræbt og han selv hårdt kvæstet. I uddraget følger vi partiets spindoktor, Peder Schou, og Erik Pingel, formand for folketingsgruppen, i timerne lige efter ulykken. (Romanen Kongekabale er filmatiseret i 2004, instrueret af Nicolai Arcel. Filmens handling og persongalleri er ikke helt identisk med bogens). Niels Krause-Kjær (f. 1963), journalist og forfatter, tidligere spindoktor for Det konservative Folkeparti. Telefonen ringede. Peder Schou. Når han tog telefonen, affyrede han sit navn, som var det en kort maskingeværsalve.,,peder forsvandt næsten i tungen.,,schou kom hårdt ud mellem de tynde 5 læber og med et hvad-fanden-vil-du-tonefald som signalerede otte års alt for mange telefonopringninger fra folk, der næsten alle ville vide noget eller have tilladelse til noget. Pia Baggesen, TvNyhederne, hej Peder. Hej Pia. 10 Sikke noget lort, hva`? Det må du nok sige. Hvad sker der? Jeg ved ingenting. Jeg har lige snakket med Erik. Han er på vej ind. Kan vi tage nogle billeder af ham, når han kommer. Ude ved parkeringspladsen for eksempel? 15 Mjahh det kan I vel. Peder Schou vurderede i et splitsekund. God eller dårlig ide? God. Så ganske afgjort, god. Jeg skal nok aftale det med ham. Der går en lille halv time. 20 Hvad med gruppemøde? Det bliver formentlig først i morgen tidlig som planlagt. Jeg ved det ikke hundrede procent, men det skal du helst ikke interviewe Erik om, når du fanger ham. Jeg mener det indslag skal vel dreje sig om chokket over ulykken. Håbet om at Aksel overlever og sådan noget. 25 Ja, ja. Det er klart. Vi finder ud af det med gruppemødet senere, men du skal ikke regne med, at vi gør noget formelt før i morgen. Hvordan ta`r I det? Hvad mener du? 30 Ja, med Aksel og hans kone og det hele. Nåhh. Vi er selvfølgelig chokerede. Han var sgu o.k., Aksel. Det var han. Eller er. Han er trods alt ikke død. Endnu. Birthe, min sekretær, sidder ude i forkontoret og smågræder. Men det skal man nu ikke tage så højtideligt. Hun græder, når en husmor vinder en folkevogn i Lykkehjulet. Men det er noget lort. Noget forbandet 35 lort. 8
40 45 50 55 60 65 70 75 80 Gu` er det så. Vi snakkes. Tak for det med Erik. Det var så lidt. Skal jeg bede ham om at parkere først for til højre i slotsgården. Så kan I stå med kameraet det rigtige sted? Det ville være fint. Tak skal du ha`, Peder. Hej, hej. Peder Schou tændte en cigaret og ringede med det samme til Erik Pingel. Han var stadig på motorvejen, manglede 15 minutter og skulle nok huske at svinge til højre hen mod Pia Baggesen, hendes kamerahold og de danske dagligstuer, når han kom ind i slotsgården. Pia Baggesen! Peder Schou kunne se hende for sig. I målbevidst løb fra TvNyhedernes redaktion på anden sal ned ad trappen, ekkoet fra de skarpe hæle mod marmortrinene, kameramanden med udstyr de sædvanlige seks-otte skridt bagefter. De var startet på Christiansborg næsten samtidig. Hun var blevet ansat i en fast stilling på TvNyhederne efter at have været vikaransat i nogen tid. Hvis hun havde været knap så køn eller en mand, ville man ikke lidt kritisk have omtalt hende som ambitiøs. Så havde hun bare passet sit job. Men når man var om ikke klassisk smuk så køn, var 35 år, manglede både børn og mand og gik op i sit job i en traditionel mandeverden som Christiansborg. Så var man ambitiøs på en lidt suspekt måde. Det mente mange i alt fald. Peder Schou kunne nu godt li hende. Hun var dygtig, hurtig og ikke bleg for at viderebringe gode historier, når begge havde glæde af det. Nu fik hun for eksempel nogle gode billeder helt for sig selv. Gruppeformanden for det Demokratiske Parti på vej ind på Christiansborg efter at have hørt nyheden om den frygtelige ulykke. Så fik en million seere indtryk af, at det var Erik Pingel som formulerede partiets sorg og var den samlende person. Måske ville Pia Baggesen i en speak hen over billedet af en alvorlig Erik Pingel sige noget om, at her gik sandsynligvis partiets kommende leder, hvis Aksel Bruun ikke overlevede. Nej, det ville næsten være for meget at håbe på. ( ) Det er først og fremmest et frygteligt tab og en forfærdelig ulykke for Aksels og Hannes søn Lars Bruun og hans familie. Mine tanker går til dem. Det er også et stort tab for mig. Jeg kendte Hanne som en livsbekræftende og anstændig kvinde. Hun var på de indre linier sin mands og partiets største kritiker. Og vi kunne ikke undvære hende. Det bliver vi desværre nødt til. Vores håb er blot at Aksel Bruun ikke også skal rives væk. Han er en støttepille af sund fornuft og styrke. Ikke bare det Demokratiske Parti og dansk politik vil komme til at savne ham. Personligt kan jeg slet ikke forestille mig Christiansborg uden ham. Erik Pingel stod på parkeringspladsen i slotsgården. Blæsten hvirvlede i hans lidt for lange hår og lod det ende nede i brillerne. Bevægelsen med venstre hånd ind under håret og bagud, som danskerne kendte fra mange års tv-udsendelser, fik det på plads igen. Erik Pingel var så tæt på at have hentehår uden at have det, som det er muligt. I løbet af de næste par år måtte han træffe beslutningen. Egentlig var den allerede truffet. Af hans kone. Hun accepterede hans overvægt og runde mave. Men hun ville ikke have en mand med hentehår. Det ville vælgerne formentlig heller ikke, så valget var ret let. Pingel var mentalt, som 46-årig, ved at forberede sig på en tilværelse som halvskaldet. 9
85 90 Hvad sker der nu? Der sker det, at jeg sætter mig op på mit kontor og stirrer tomt ud i luften et stykke tid. For det er ærlig talt ikke til at holde ud, det her. Erik Pingel var tydelig rørt. Stemmen knækkede en anelse, da han med håret nede i øjnene og venstre hånd på vej op vendte sig for at gå over parkeringspladsen mod Christiansborgs bagtrappe. Tv-kameraer fulgte ham hele vejen. Pia Baggesen havde uselvisk forpasset den oplagte mulighed for en stand-up 1. I stedet speakede hun ind over billederne: Det Demokratiske Parti er i dag i en tilstand af chok efter den tragiske ulykke. Folketingsgruppen mødes først i morgen tirsdag kl. 10.00 til ordinært gruppemøde. Hvis Aksel Bruun dør eller ikke er i stand til at vende tilbage som partiets leder, skal der findes en ny. Sker det hurtigt, menes den mest oplagte kandidat at være Erik Pingel. 1 stand-up (her): når journalisten vises i tv-billedet 10
Jens Hage: Frit valg Tegneren tilføjer: I dag handler politik ikke om politik, men om hvorvidt vi kan lide politikerne, eller ej. www.hage.dk, 9.8.2010. På benzinstanderne står: 1. REN DANSK. DIT LAND. DIT VALG. 2. LIBERAL BLYFRI. FÅS OGSÅ PÅ FAD! UDEN BILAG. 3. + EKSTRA FERIEFORDE- LE. 4. NU MED SKATTEFRI KILOMETER. 11
Helle Thorning-Schmidt deler roser ud under valgkampen 2011 Foto: Lisa Ioannou, www.tv2.dk/nyhederne, 1.9.2011 12
Roald Als: Kommentar (i anledning af krisen udløst af Muhammed-tegningerne i Jyllandsposten 2005), Politiken 19.3.2006. I tegningen holder daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen tale og nævner bl.a. politikere ved fornavn. Desuden PEN-klubben: en verdensorganisation, der kæmper for skribenters ytringsfrihed. Samt Adam Smith (1723-1790), der regnes for grundlæggeren af liberalismen. 13