Referat fra generalforsamlingen den. 23. marts 2011



Relaterede dokumenter
Referat fra generalforsamlingen den. 28. marts 2012

Referat fra generalforsamlingen den. 24. marts 2015

Referat fra generalforsamlingen den. 21. marts 2013

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou.

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE

Dagsorden for møde med grundejere i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou, februar 2012 Forhistorie/baggrund - Forudsætninger for vort arbejde

Referat fra generalforsamlingen den. 25. marts 2014

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973

Grundejerforeningen Thorup Strand Øst

Referat fra repræsentantskabsmødet d. 16. november 2010 Sted: Solsidehallens restaurant, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

PEDERSMINDE GRUNDEJERFORENING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 28. JULI 2018

Vedtægter For Grundejerfor eningen Aargab Af 1976

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Formanden begyndte mødet med at byde velkommen og redegjorde for aftenens program.

Referat af generalforsamlingen, 2017 Lørdag, den 8. april i Asnæs forsamlingshus

Vedtægter for Foreningen af grundejere og grundlejere af primært grunde i området Fyrremose med hjemsted i Sønderborg kommune, 6470 Sydals

Program for orienteringsmødet den 21. juni 2011 om spildevandsplanændringen for sommerhusområdet Hals-Hou

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej Asnæs

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Generalforsamling i Vangedes Venner onsdag 11. april kl i Cafe Cafeen. Bilag til dagsordenens pkt. 6: Bestyrelsen forslag til vedtægtsændringer

Referat. 2. september 2009.

Landsbylauget Fløng Sogn

Grundejerforeningen Fyrrelunden. Referat af generalforsamlingen den 29. maj 2011

Grundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Vedtægter. Grundejerforeningen. Strandvænget- Helberskov

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Stendyssen Søndag den 31. maj 2015 kl

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

Referat af ordinær generalforsamling Tirsdag den 23. april 2013 på Terslev Skole

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN GL. BISNAP HALS

Referat af generalforsamlingen, 2016 Lørdag, den 19. marts

Søndermarkens Grundejerforening & Antennelaug (sgal) / CR

Generalforsamling den 29. marts 2016 i Sammenslutningen

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

1934 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN LØSERUP STRAND

Indkaldelse og dagsorden for Ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Sejlklub Lørdag den 24. november 2012 Kl. 14:00. Dagsorden

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

Grundejerforeningen INGERSHØJ

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

Referat fra generalforsamlingen afholdt den i forsamlingshuset, Lild

Snekkersten, den 4. april Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skibsegen

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

for møde med grundejere i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou, februar 2012

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Grundejerforeningen Fyrrelunden

Referat fra generalforsamling for Grundejerforeningen Musvågevej 7. marts 2015

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN NØRREGÅRDSPARKEN

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

GRUNDEJERFORENINGEN KONGELUNDEN, RØRVIG

Formanden, Knud Bagge, bød velkommen til de fremmødte ca. 50 medlemmer, specielt til vores gæst, Henning Torrendrup

G/F KLANPARKEN. Referat af ordinær generalforsamling 10. marts 2015

Vedtægter for Gjerrild Nordstrands Grundejerforening

Referat fra repræsentantskabsmødet d. 13. november 2012

Forslag til nye Vedtægter

Vedtægter for Foreningen af Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer (YNNN) Revideret GF

Vedtægter for Danske Journaliststuderende RUC

KLØVERHOLM GRUNDEJERFORENNING Referent Johannes Ley

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Grundejerforeningen Thorup Strand Øst

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Grundejerforeningen Bredekæret


På generalforsamlingen var 40 personer tilstede, svarende til 29 parceller. Formand Frede Jensen bød velkommen, og præsenterede bestyrelsen.

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

Beringsminde-Nyt årgang nr. 3 Juni 2010

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

MIKKELMARK GRUNDEJERFORENING

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Klokkekilden Onsdag d. 17. maj 2017 kl i Slagslunde Forsamlingshus.

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

De små affaldsbeholdere på stranden er som forsøg erstattet af 1 stor beholder ved opkørslen.

Referat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007

a Landsforeningens navn er Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV- stationer i Danmark, SLRTV.

Referat af generalforsamling

Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølle-forening

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Velkommen til generalforsamling 2019

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Referat fra generalforsamlingen den. 30. marts 2017

Forslået ændringer af vedtægterne for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Vedtægter for Kolding Teaterforening

Vedtægter for Søparkens Grundejerforening

Referat af Generalforsamling i Terma MC Sport aka "MC Slippers" Dato: 1. juni 2010 Sted: JGNs garage og have i Hinnerup.

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Love og vedtægter for Grundejerforeningen Pedersminde 2017

ReferatfraGrundejerforeningenMusvågevejs Generalforsamling,2.marts2013

Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

FORSLAG TIL. Vedtægter for Grundejerforeningen Vej 15, Vig Lyng. Navn og hjemsted

Transkript:

Den 27. marts 2011 Referat fra generalforsamlingen den. 23. marts 2011 Sted: Solsidehallens restaurant, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby Formand Bodil Juhl Nielsen bød velkommen med præsentation af den siddende bestyrelse: Kasserer Jonni Jacobsen (Østerstrand), sekretær Jørn Kristensen (Winthers Plantage), Erik Ziegler (Gl. Bisnap) og Poul Andersen (Mosters Vænge). Efter opråb og registrering af antallet af fremmødte foreningsmedlemmer, 66 fremmødte fra 44 foreninger gik man over til dagsordenen: 1. Valg af dirigent: Bestyrelsen foreslog Bennie Holmager (Vibevangen) som blev valgt med applaus. Dirigenten konstaterede herefter, at generalforsamlingen var blevet rettidigt indvarslet og beslutningsdygtigt. Med 44 fremmødte foreninger svarer til 44 stemmeberettigede. 2. Valg af stemmeoptællere: Der blev valgt følgende 3 stemmeoptællere: Henrik Nørholm (Rødhøj), Svend Nielsen (Nordmark) og Knud Kristensen (Søgårdsvej). 3. Beretning ved formanden: Siden sidste generalforsamling har bestyrelsen deltaget i følgende møder: 4 bestyrelsesmøder: 22.april 2010, 13. september 2010, 20. januar 2011 og 16. marts 2011. Sidstnævnte møde var et pakkemøde. Bestyrelsen har desuden haft møde med Aalborg Kommune d. 1. nov. 2010 samt afholdt repræsentantskabsmøde d. 16. nov. 2010. Bestyrelsesmedlem Poul Andersen har deltaget i møde med brugerrådet for renovation d. 6. maj 2010, men måtte melde afbud til mødet d. 3. dec. 2010 pga. sygdom. Poul Andersen deltog endvidere i Hals samråds møde d. 30. sep. 2010. Bestyrelsen har haft følgende korrespondancer: 1. juni 2010. Svarbrev til Aalborg kommune vedr. den manglende fremdrift i kloakeringsplanerne i pilotområdet. Kontakt til TDC 28. og 30. januar 2011 vedrørende den begrænsede mobiltelefondækning. Løbende besvarelse af henvendelser fra de enkelte grundejerforeninger. Alle pr. e-mail.

Bestyrelsen ønskede i år at indføre fornyelser i infohæftet. Som noget nyt ønskede bestyrelsen at ændre på opsætningen således, at praktiske oplysninger blev samlet på en slå op side ligesom relevante sider og oplysninger blev placeret i en sammenhæng. Som noget nyt har forsiden fået information om foreningens hjemmesideadresse, der er udarbejdet en leder, ligesom de 10 veje kommunen vedligeholder i sommerhusområdet er blevet markeret på oversigtskortet. Der er benyttet samme trykkeri som tidligere. Formand og sekretær aflagde et besøg hos trykkeriet for at planlægge hæftets indhold og opsætning. Desværre viste det sig, at trykkeriet ikke havde kvalifikationer til at kunne foretage ændringerne. Resultatet er blevet et meget dårligt layout. Oplysningerne findes i bladet, men ikke som aftalt. Bestyrelsen stod herefter med det dilemma enten, at udlevere et kvalitetsmæssigt ringe produkt eller afvente et nyt tryk. Efter en nærmere drøftelse valgte bestyrelsen, at udlevere bladet uden omkostninger for sammenslutningen og dermed også uden omkostninger for de enkelte grundejerforeninger. Vi håber på jeres forståelse for dette valg og anbefaler, at I ude i de enkelte grundejerforeninger oplyser jeres medlemmer om problemet. Hjemmeside brug af e-mail: Vi har arbejdet på at gøre Sammenslutningen elektronisk. Der er blevet oprettet en mail-adresse: sammenslutningen@live.dk og en web adresse: www.sammenslutning.mono.net. Korrespondance foregår nu pr. e-mail. Der arbejdes videre med denne linje. Der har været nogle udfordringer med de enkelte grundejerforeningers organisering. Hvem skal have tilsendt henvendelsen, og hvem står som repræsentant? Bestyrelsen håber, at børnesygdommene er ved at være overstået og håber, at generalforsamlingen vil modtage initiativet positivt. Hjemmesiden indeholder oplysninger om vedtægter, bestyrelsen, indkaldelser og referater, ligesom der er henvisninger til andre relevante hjemmesider. Tømning af septiktanke: Tømning af septiktanke følger planen i informationshæftet. FKS Slamsson startede i uge 10, og et udsnit af grundejere har allerede modtaget besked om årets tømning. Den 1. januar 2011 modtog en gruppe grundejere besked om tømning indenfor 3 uger. En fejlmelding midt i en snetid! Sammenslutningen tog omgående kontakt til forsyningsvirksomheden, som efterfølgende sendte en beklagelse ud. Sammenslutningen valgte ligeledes at formidle det passerede ud til formændene pr. e-mail. Renovation: Aalborg kommune udsender ikke den vanlige husomdelte brochure vedr. renovation, genbrugspladsers åbningstider m.v. i sommerhusområdet. Der henvises i stedet til renovationsvæsenets hjemmeside. www.skidt.dk. Brochuren vil kunne tilsendes ved efterspørgsel og telefonisk aftale på tlf. 99 31 49 55. Oplysningerne findes i informationshæftet 2011, side 19. Ekstra sække koster 45,- kr. /stk. Håndteres ved, at den enkelte grundejer sætter en ekstra sæk med navnemærkat ved skraldestativet. Regningen eftersendes. Der er opstillet kuber til papir og flasker de sædvanlige steder. Skrald afhentes som vanligt hver uge fra uge 18- uge 35. I resten af året tømmes hver 14. dag. Genbrugspladsen i Gandrup er under etablering. Sagen har været trukket i langdrag, da der skulle udarbejdes en detaljeret lokalplan, samt ansøges om miljøgodkendelse.

Den nye plads forventes åbnet ultimo 2011. Herefter vil pladsen i Hou blive vinterlukket. Den nye affaldslovgivning og dermed affaldsbekendtgørelsen kræver, at affald, der afleveres emballeret på genbrugspladser, skal afleveres i klare sække. Kloakering: Der mangler endnu nogle vigtige beslutninger i forhold til at kunne sige noget konkret nyt om kloakering af pilotprojektet. Bl.a. starttidspunktet og det videre forløb. Teknik- og miljøudvalget og Forsyningsudvalget har henholdsvis d. 3. marts og d. 2. marts 2011 lavet indstillinger til byrådet med forslag til godkendelse af pilotprojekterne, som udløser et tillæg til spildevandsplanen. Godkendelsen indebærer en accept af forringet spildevandsrensning i nedsivningsanlæg i en midlertidig periode indtil området er spildevandskloakeret. Desuden fremgår det af indstillingerne, at der udarbejdes forslag til områdeinddeling, samt økonomi- og tidsplan for spildevandskloakering i hele sommerhusområdet på baggrund af en evaluering af den udførte spildevandskloakering af pilotområdet. Der forventes beslutning på byrådsmødet d. 28. marts 2011. Efter den politiske beslutning kommer der en 8 ugers høringsperiode. I denne periode vil der blive afholdt et offentligt møde om ændringerne. Sammenslutningens bestyrelse har i år fravalgt at have kommunal repræsentation vedr. dette emne på vores generalforsamling, idet der ikke kan siges noget nyt, før byrådet har truffet deres beslutning. Arbejdet med afvandingsprojekterne fjernelse af overfladevand - skal forsættes. Dvs. at vandløbsmyndighederne skal behandle og godkende afvandingsprojekterne som tidligere. (Informationshæftet 2011, side 25) I en artikel i Nordjyske den 4. marts 2011, Kommunen får stor regning for kloakering, oplyser journalist Jesper Schouenborg, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra Sammenslutningen af Fritidsgrundejerforeninger i Hals Hou området. Formanden kontaktede omgående journalisten pr. e-mail, med oplysning om, at der ikke havde været forsøgt kontakt til formanden angående artiklen. Jesper Schouenborg har efterfølgende beklaget dette. Forsyningsvirksomhederne har udsendt en pressemeddelelse hvori det oplyses, at der er ført 2 spildevandsledninger under Limfjorden umiddelbart vest for Hals/Egense overfarten. Ledningerne skal benyttes til at føre spildevandet fra den tidligere Hals kommune til Renseanlægget ØST. Hals renseanlæg forventes at kunne blive nedlagt i slutningen af 2011. TDC dækning af mobilnet: Sammenslutningen har haft kontakt til Supporttekniker Rikke Bak, TDC. Spørgsmålet gik konkret på TDC kundernes mobiltelefon dækningsproblemer i Møllestenen, Lindeparken og Torndalsskovvej området, et forhold, der blev rejst på repræsentantskabsmødet d. 16. november 2010. TDC svarede, at de ikke har planer om nogen udbygning i det nævnte område. Det er ikke det svar I gerne vil høre, men det er desværre sådan situationen er i jeres område pt. TDC svarede ordret følgende: I Hou-området, nord for Hals, har TDC en mast i selve Hou by. Her sidder antennerne i ca. 40 m. højde, og masten er forsynet med GSM 900 og 1800(2G) og UMTS (3G). Klagerne beskrevet i mailen, kommer fra et område syd for siten, hvoraf det sydligste ligger 4 km. Fra masten. I et område med en del høj bevoksning ind imellem sommerhusene, er det umuligt at dække på den afstand selv med GSM900, som er det, der rækker længst. Vi har regelmæssigt over de sidste 10 år hørt klager fra området. Den beklagelige udmelding er, at der ikke er planer gående på at forbedre forholdene. Vi søger p.t. budget til at få lov at gøre noget ved sådanne lignende steder i

rekreative områder i 2012 (for at få forbedret 3g, ikke 2 G dækningen) men resultatet af denne ansøgning er desværre meget usikkert. Postloven: Ændringerne gældende fra 1. januar 2012 indebærer ikke ændringer i fritidsområdet. Postkasserne skal stå i skel for udstykninger fra før 1. januar 1973. For områder udstykket efter denne dato kræves fælles postkasseanlæg. Akutbilen: Fra 1. april 2010 blev strukturen således: Der er ambulanceberedskab til stede i Hals og omegn på hverdag fra 8.00 15.00. Akutbilen varetager hverdage 15.00 22.00 og weekend fra 8.00 22.00. Udrykninger: Aalborg kommunes Beredskab, lokalstation Hals har i 2010 haft 59 opkald, hvoraf de 47 har været reelle alarmer. I 2009 var der til sammenligning 49. Indbrud: I hele 2010 er der i området registreret 97 indbrud i sommerhusene. Der foreligger til sammenligning ingen tal fra 2009. Blå flag: Blå flag sæsonen er på strandende fra 1. juni til 15. september. Flaget symboliserer en miljøkampagne, der arbejde for global beskyttelse af hav-kyst miljøet. I 2010 kom der blå flag på 2 af 3 mulige strande i vores dækningsområde. Bisnap Strand og Møllestenen. Hou Syd strand blev ikke valgt. Afventer den kommende sæson. Offentliggørelsen sker i maj måned. Turisme og fritidspolitik: Aalborg kommune arbejder med en Landdistriktspolitik 2010 2013. Politikken er vedtaget 23. august 2010 af Aalborg Byråd. Visionen er: Det skal være attraktivt at bo i Aalborg kommunes landdistrikt, som rummer gode levesteder og et trygt hverdagsliv. Landdistriktet skal udvikles, og der skal være fokus på natur, friluftsliv og oplevelser til gavn for alle borgere i kommunen. Inddeling i emner indeholder bl.a. adgang til naturen og oplevelsesprojekter. Der er lavet en handleplan med understøttelse og igangsættelse af projekter. Har man interesse i dette kan oplyses, at hjemmesiden den milde kyst er erstattet af oplysninger på Visit Aalborg. Medlemskab: Grundejerforeningen Mikkelmark har været udmeldt siden 31. december 2010. Der er etableret en ny grundejerforening med navnet Skovgårdsvej. Formanden afsluttede beretningen ved at takke bestyrelsen for et godt samarbejde og rettede en speciel tak til bestyrelsesmedlem Poul Andersen, som efter 12 års bestyrelsesarbejde har valgt ikke at genopstille. Bemærkninger til beretningen: Vagtelvej: Infohæftet har ved en fejl fået 2 næsten identiske sider, side 23 og 25. Hvilke af siderne er den rigtige? Svar: Side 25 er den rigtige. Side 23 mangler de sidste afsnit. Strandvænget: Ønskede en præcisering af de nye postkasseregler. Svar: Ifølge den nye postlov skal der i fritidshusudstykninger fra før 1.1.1973 opsættes postkasser i skel. I udstykninger efter 1.1.1973 skal der opsættes centralt placerede brevkasseanlæg. Ved disse udstykninger skal der afsættes et passende areal til opstilling af centralt placerede brevkasseanlæg. Det påhviler den, der har fået meddelt udstykningstilladelse, at tilvejebringe det fornødne areal til etablering af centralt placerede brevkasseanlæg. Fritidshusejerne skal opstille og vedligeholde brevkasseanlæggene. Sammenslutningen har anmodet PostDanmark om en afklaring af det forhold, at der findes

udstykninger fra efter 1.1.1973, hvor der ikke er afsat passende arealer til placering af centrale brevkasseanlæg og hvor det viser sig, at være vanskeligt at placere sådanne med naboernes accept. PostDanmark har henvist vores henvendelse til trafikstyrelsen. Bestyrelsen sender derfor henvendelse videre til dem. Kattegat: Opsætning af det blå flag er et kvalitetsstempel for vores kystområde. Det er vigtigt, at vi holder fokus på, at flagene kan opsættes langs hele kysten. Ønsker udbygningen af lyslederkabler(evt. tomme rør) sker i takt med kommunens kommende nedgravning af spildevandsledningerne. Hou syd: Ønsker en præcisering af, om det nu er blevet muligt at etablere nedsivningsanlæg frem for samletanke som en midlertidig løsning, indtil spildevandskloakering bliver etableret i området. Svar: I indstillingen til byrådet accepteres nedsivningsanlæggene etableret som en midlertidig løsning. Endelig afklaring heraf forventes først at kunne ske, når byrådet har truffet beslutning herom. Hou syd: Har hørt, at Post Danmark arbejder på at udvide deres arbejdsopgaver således, at de kan tilbyde nye tiltag som f.eks. vagtværnsopgaver og madordninger. Nørrestrand: Er tilfreds med, at kommunen frafalder den midlertidige samletanks løsning. Har hørt, at kommunens kloakeringsprojekt har en tidsramme frem til 2023, og kommunen skal bidrage med 58 mio. kr. for at kunne få kloakprojektet til at hænge økonomisk sammen. Svar: Bestyrelsen anbefaler, at de enkelte foreninger løbende holder sig ajour med udviklingen i kloakering i sommerhusområderne ved at klikke ind på Forsyningens hjemmeside: www.forsyning.dk Torndrup Strand: Efterlyser, om der er grundejerforeninger, der har haft erfaringer med etablering af afvandingsprojekter. Skovshoved oplyser, at man skal kontakte kommunen for at få lagt eventuelle afvandingsledninger ned sammen med spildevandsledninger. Man skal selv lave et løsningsforslag på afvanding, som skal godkendes af kommunen. Skovshoved har indsendt et sådant forslag, hvor det viste sig, at det kun var ganske få steder i deres område, hvor overfaldevandet skulle afvandes. Kommunen har endnu ikke færdigbehandlet deres projekt, sandsynligvis fordi det ikke haster. Koldkærvang omtalte afvandingen af deres område som en solstrålehistorie, hvor lodsejerne gik sammen om at udpege de områder, hvor det var nødvendigt at dræne. 4 lodsejere gravede grøfter ved skel, og da man skulle have en afskærende ledning fra disse grøfter gennem en parcel til nærmeste hovedgrøft ved Helbrechtkær, var lodsejeren selv behjælpelig med at nedgrave ledningen under hans garage. Lille Strandgård anbefaler, at man nedsætter drænings/afvandinglaug, som påtager sig opgaven med etablering af afvanding i de konkrete delområder i grundejerforeninger, som har afvandingproblemer. Poul Andersen præciserede, at det ikke er grundvandssænkning, men overfladevand kommunen ønsker bortskaffet, inden spildevandskloakering kan udføres. Forslag til TDC s manglende dækning i området blev drøftet. Flere løsningsforslag blev luftet, herunder en kombiløsning med fiberkabler og ekstra master. Det blev anbefalet, at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de berørte grundejerforeninger samt et bestyrelsesmedlem fra sammenslutningen. Indberetning af eventuelle deltagere i denne arbejdsgruppe kan ske via mail til bestyrelsen. Erik Ziegler oplyste, at han havde kontaktet Bredbånd Nords salgsleder, som ingen planer havde for udbygning i områderne med dårlig mobiltelefon dækning. Han vil dog kigge på sagen.

Kongelunden anbefalede bestyrelsen at lade foreningens hjemmeside kun være tilgængelig for medlemmerne, eksempelvis via password. Formanden rundede af med oplysning om, at bestyrelsen i det videre arbejde vil have fokus på kloakeringen, TDC og turismen, ligesom Aalborg Kommune vil blive opfordret til at lave informationsmateriale omkring afvandingsprojekterne herunder tjekliste og vejledningsmateriale til, hvordan afvandingsprojekter kan iværksættes. 4. Fremlæggelse af regnskabet for 2010 ved kassereren Kasserer Jonni Jacobsen fremlagde det omdelte regnskab. Regnskabet viste en indtægt på kr. 50.537,09, en udgift på kr. 42.225.41 og et overskud på kr. 8.311,68. Sammenslutningens formue er pr. 31.12.2010 på kr. 46.381,58. Generalforsamlingen godkendte regnskabet. 5. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen forslag om uændret kontingent på 10 kr. pr. medlem i grundejerforeningerne blev vedtaget. 6. Indkomne forslag Der er ikke indkommet forslag 7. Valg Valg af to bestyrelsesmedlemmer: På valg er kasserer Jonni Jakobsen (Østerstrand) og Poul Andersen (Mosters Vænge). Poul Andersen modtager ikke genvalg. Dirigenten foretog jævnfør vedtægterne separat valg af kassereren. Jonni Jakobsen blev genvalgt uden modkandidater. Sidste års suppleanter til bestyrelsen Niels Erik Nielsen (Hou by Syd) og Peer Nørgård (Savannen) blev herefter udråbt som kandidater til den ledige bestyrelsespost. Efter afstemning blev Niels Erik Nielsen valgt som nyt bestyrelsesmedlem med 28 stemmer mod 15 stemmer til Per Nørgaard. 1 stemme blev afgivet blankt Valg af to suppleanter (et-årig periode): Dirigenten spurgte Peer Nørgaard, om han var villig til genvalg, hvilket han accepterede. Dirigenten efterlyste herefter andre kandidater til de to poster. Da der ikke i forsamlingen var den store lyst til opstilling, blev dirigenten opfordret til at opstille som 2. suppleant. Peer Nørgaard blev herefter valgt som 1. suppleant og Bennie Holmager som 2. suppleant. Valg af revisor og revisorsuppleant (etårig periode):på valg er Henrik Yde (revisor) og Ivan Nielsen (suppleant). Henrik Yde (revisor) var villig til genvalg. Generalforsamlingen valgte Henrik Yde som revisor og Erik Schmidt som revisorsuppleant. 8. Eventuelt. Kongevejen efterlyste regler om snerydning af de private fællesveje. Svar: Bestyrelsen oplyste, at det ifølge loven er de enkelte lodsejere, der om nødvendigt selv skal rydde sne udfor deres ejendom. Grundejerforeningerne har intet ansvar herfor, medmindre de påtager sig at overtage grundejernes ansvar via deres vedtægter. Gl. Bisnap oplyste, at 2

lodsejere i deres område har taget initiativ til at styre en snerydningsordning, hvortil lodsejerne betaler et mindre beløb. Hou syd udleverede reklame for Galleri Hou med opfordring til at grunderforeningerne sætter reklamen i deres opslagstavle. Rødhøj anbefalede de fremmødte til at lave telefonkæder i sommerhusområder set i lyset af de mange indbrud og tyverier i området. Hjemmesiden www.nabo.dk blev omtalt som et muligt værktøj til etablering af en sådan telefonkæde. Koldkær omtalte, at man skulle være opmærksom på at hjemmesiden krævede indberetning af cpr. nr. Formanden afsluttede generalforsamlingen med at takke Poul Andersen for sin store arbejdsindsats i de 12 år, han har siddet i bestyrelsen. I erkendelse af, at Poul Andersen fremover må undvære sin ynglings spise, æblekagen, ved bestyrelsesmøderne, overrakte formanden remedier til at kunne fremtrylle et større antal æblekager samt øl til at drukne sorgen, når æblemosen slipper op. Poul Andersen takkede for gaven og oplyste, at da han startede i foreningen var der 20-25 medlemmer. Interessen er heldigvis sidenhen blev større. Poul Andersen opfordrede afsluttende til at slutte op omkring Sammenslutningen.