Indsamling af affald i Sorø Kommune Bilag 3 Udkast til kontrakt Offentligt EU-udbud AffaldPlus Juni 2017
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Kontraktparter... 3 2 Kontraktgrundlag... 3 3 Forventet årlig ydelse... 3 4 Serviceattest... 4 5 Leverandørens medarbejdere... 4 6 Sikkerhedsstillelse... 4 7 Forsikring og ansvar... 5 8 Misligholdelse... 5 9 Force majeure... 6 10 Standsningsret... 6 11 Opsigelse... 6 12 Hæveret... 6 13 Påbud... 7 14 Kontraktperiode... 7 15 Overdragelse af rettigheder... 8 16 Bistand ved overflytning... 8 17 Konkurs m.v.... 8 18 Forhold ved ophør... 9 19 Tvister, lovvalg og værneting... 9 20 Underskrifter... 10 2 af 10
1 KONTRAKTPARTER Der er indgået kontrakt om indsamling af affald i Sorø Kommune mellem undertegnede AffaldPlus Ved Fjorden 20 4700 Næstved CVR nr. 65 27 83 16 og [Leverandør] [Adresse] [CVR nr.] 2 KONTRAKTGRUNDLAG Grundlaget for kontrakten er følgende dokumenter, hvor hvert af de oplistede dokumenter er gældende forud for et efterfølgende dokument: Rettelsesblade Svar på spørgsmål Udbudsmaterialet: Indsamling af affald i Sorø Kommune af juni 2017 o Udbudsbetingelser o Bilag 1 Kravspecifikation o Bilag 2 Tilbudsliste o Bilag 3 Udkast til kontrakt Leverandørens tilbud af [dato] Ved indgåelse af kontrakt forpligter kontraktparterne sig til at leve op til aftalen om indsamling af affald i Sorø Kommune som beskrevet i kontraktgrundlaget. Al kommunikation mellem kontraktparterne i kontraktperioden skal foregå på dansk. 3 FORVENTET ÅRLIG YDELSE Den forventede årlige ydelse udgør i henhold til leverandørens tilbud af [dato] kr. [xxx] ekskl. moms. 3 af 10
4 SERVICEATTEST Leverandøren skal på tidspunktet for indgåelse af kontrakt have afleveret en serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til AffaldPlus. Serviceattesten skal være dateret mindre end 90 dage før kontraktindgåelse. Leverandøren må ikke på noget tidspunkt i kontraktperioden være omfattet af nogle af de udelukkelsesgrunde, som er nævnt i Udbudslovens 135-137 (lov nr. 1564 af 15. december 2015). Udenlandske leverandører skal aflevere en tilsvarende dokumentation i henhold til de nationale regler i det land, hvori de er etableret. 5 LEVERANDØRENS MEDARBEJDERE Leverandøren hæfter i enhver henseende for egne medarbejdere, herunder også eventuelle medarbejdere, der overtages i medfør af lov nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse ( Virksomhedsoverdragelsesloven ). Leverandøren kan i ingen henseender gøre noget krav gældende mod AffaldPlus som følge af krav fra leverandørens medarbejdere, herunder virksomhedsoverdragne medarbejdere. Leverandøren skal endvidere i enhver henseende skadesløsholde AffaldPlus for ethvert sådant medarbejderkrav. 6 SIKKERHEDSSTILLELSE Leverandøren er på tidspunktet for kontraktindgåelse og i hele kontraktperioden, inklusiv eventuelle forlængelser heraf, forpligtet til at opretholde en sikkerhedsstillelse svarende til 10 % af den årlige kontraktsum, jævnfør afsnit 3, i form af uigenkaldelig anfordringsgaranti udstedt af et anerkendt pengeinstitut. Sikkerhedsstillelsen skal endvidere opretholdes i indtil 3 måneder efter kontraktperiodens udløb. Såfremt AffaldPlus ønsker udbetaling i henhold til garantien, skal AffaldPlus meddele dette til leverandøren med angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Beløbet skal herefter udbetales til AffaldPlus inden for 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst. Såfremt leverandøren måtte gøre indsigelser mod misligholdelsen, har dette ingen indflydelse på kravet om, at udbetalingen skal være foretaget indenfor 10 arbejdsdage. Viser det sig efterfølgende, at grundlaget for udbetaling i henhold til garantien helt eller delvist ikke har været til stede, er AffaldPlus pligtig til ligeledes helt eller delvist at tilbagebetale det udbetalte beløb.
AffaldPlus kan til enhver tid kræve dokumentation for sikkerheden. 7 FORSIKRING OG ANSVAR Leverandøren skal under hele kontraktperioden med eventuelle forlængelser heraf være dækket af lovpligtige forsikringer samt de for branchen sædvanlige forsikringer, herunder erhvervsansvarsforsikring m.v. Forsikringerne skal være tegnet på tidspunktet for indgåelse af kontrakt. Forsikringssummen skal være på minimum kr. 15 mio. AffaldPlus kan til enhver tid kræve dokumentation for, at leverandøren opfylder kravene om forsikringsdækning. Leverandøren er ansvarlig for samtlige skader, som han selv, hans personale eller hans eventuelle underleverandører, under arbejdets udførelse, forvolder på AffaldPlus ejendom eller på tredjemands person eller ejendom. Skader forvoldt på tredjemands person eller ejendom, er et mellemværende mellem leverandøren og tredjepersonen. Leverandøren er således forpligtet til at friholde AffaldPlus for ansvar og inddragelse i sådanne sager. 8 MISLIGHOLDELSE Der foreligger misligholdelse fra leverandørens side, hvis leverandøren undlader at opfylde sine kontraktuelle forpligtelser overfor AffaldPlus, eller såfremt ydelserne i øvrigt ikke udføres, som AffaldPlus med føje kunne forvente, og dette skyldes forhold, leverandøren hæfter for. Der foreligger misligholdelse fra AffaldPlus side, hvis AffaldPlus undlader at opfylde sine betalingsforpligtelser i rette tid, med mindre (i) AffaldPlus undladelse af opfyldelse af sine betalingsforpligtelser beror på leverandørens misligholdelse og (ii) såfremt AffaldPlus vurderer, at den pågældende misligholdelse ikke beløbsmæssigt er dækket af leverandørens sikkerhedsstillelse, jævnfør afsnit 6. Vil en kontraktpart påberåbe sig misligholdelse, skal denne give den anden part meddelelse herom uden ugrundet ophold, efter at misligholdelsen er eller burde være opdaget. Vurderer AffaldPlus, at leverandøren misligholder kontrakten, kan AffaldPlus lade tredjemand udføre forsømte opgaver og udbedre eventuelle skader, der måtte være opstået som følge af forsømmelserne. En kontraktpart, som må indse, at der er risiko for misligholdelse, har pligt til straks at give den anden kontraktpart begrundet meddelelse herom. 5 af 10
9 FORCE MAJEURE Begge parter kan påberåbe sig force majeure, hvis der opstår forhold, der i henhold til dansk ret betragtes som force majeure. Fx kan krig og naturkatastrofer regnes som force majeure. Hvis en af parterne påberåber sig force majeure, så bærer hver part de tab, den pågældende part lider som følge af force majeure. Den part, der ønsker at påberåbe sig force majeure, skal give den anden part skriftlig meddelelse herom, så snart force majeure konstateres. Såfremt force majeure i sig selv umuliggør denne meddelelse, skal meddelelsen gives hurtigst muligt efter at force majeure er bragt til ophør. Den part, der rammes af force majeure, har pligt til at træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at overvinde konsekvenserne af force majeure. Rammes leverandøren selv eller nogen, for hvem leverandøren bærer ansvaret, af force majeure, er AffaldPlus berettiget til at lade tredjemand udføre de opgaver, som leverandøren skulle have udført i den periode, hvor leverandøren er ramt af force majeure. Så snart det er muligt at genoptage arbejdet uden driftsforstyrrelser, er leverandøren forpligtet til at udføre de opgaver, som ikke blev udført, mens leverandøren var ramt af force majeure i det omfang, disse opgaver ikke allerede er udført af tredjemand. Har force majeure givet anledning til ophobning af affald, er leverandøren berettiget til betaling for dokumenterede udgifter forbundet med indsamling af det ophobede affald. 10 STANDSNINGSRET Hvis AffaldPlus ikke har betalt i rette tid, kan leverandøren efter et varsel på fem hverdage standse arbejdet. Standsningsretten ophører straks, når AffaldPlus betaling erlægges. Standsningsretten kan dog ikke udøves, såfremt AffaldPlus måtte bestride en given betalingsforpligtelse med henvisning til leverandørens misligholdelse, jævnfør afsnit 8. 11 OPSIGELSE Kontrakten er i hele kontraktperioden uopsigelig for begge kontraktparter. 12 HÆVERET Kontrakten kan ophæves af AffaldPlus, hvis der foreligger en væsentlig misligholdelse fra leverandørens side, herunder hvis leverandøren gentagne gange misligholder sine forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder forsømmer at indsamle affald rettidigt. Som væsentlig misligholdelse anses blandt andet det forhold, at leverandøren i kontraktperioden bliver omfattet af udelukkelsesgrundene i Udbudslovens 135-137 (lov nr. 1564 af 15. december 2015), eller hvis leverandøren gør sig skyldig i grove overtrædelser af arbejdsmiljø-
eller miljølovgivningen. Leverandøren har pligt til at yde AffaldPlus erstatning for de tab, som AffaldPlus måtte lide, hvis kontrakten ophæves som følge af leverandørens væsentlige misligholdelse. Endelig kan AffaldPlus hæve kontrakten, hvis ny lovgivning medfører, at AffaldPlus kun kan leve op til denne lovgivning ved at gennemføre et nyt udbud vedrørende indsamling af affald. Fortsat varetagelse af de af kontrakten omfattede ydelser Ved AffaldPlus ophævelse af kontrakten er leverandøren, uanset om leverandøren anerkender eller bestrider ophævelsen, indtil AffaldPlus etablering af samarbejde med tredjemand eller hjemtagelse til AffaldPlus, i en periode på op til 6 måneder efter ophørstidspunktet af nærværende kontrakt, forpligtet til at fortsætte udførelsen af de af nærværende kontrakt omfattede ydelser for AffaldPlus mod AffaldPlus fortsatte betaling af de aftalte vederlag. I forbindelse med AffaldPlus ophævelse skal AffaldPlus senest samtidig med ophævelsen meddele leverandøren, om nærværende kontrakt skal fortsætte udover ophævelsestidspunktet, samt, så vidt dette er muligt, i hvor lang en periode. De ovenfor anførte bestemmelser finder tillige anvendelse ved leverandørens ophævelse uanset årsagen hertil, dog forudsat at AffaldPlus fortsat erlægger det aftalte vederlag. 13 PÅBUD AffaldPlus kan til enhver bringe tid bringe kontrakten til ophør med dags varsel, uden at leverandøren har ret til erstatning eller anden form for kompensation, hvis kontrakten erklæres for uden virkning af Klagenævnet for Udbud, eller såfremt AffaldPlus direkte eller indirekte af domstole, tilsvarende institutioner eller af anden offentlig myndighed pålægges at bringe kontrakten til ophør. 14 KONTRAKTPERIODE Kontrakten om indsamling af affald i Sorø Kommune løber fra 1. maj 2018 til 30. april 2023. AffaldPlus har option på forlængelse af kontrakten på uændrede vilkår flere gange i et vilkårligt antal måneder i op til 2 år indtil den 30. april 2025. I det omfang AffaldPlus måtte ønske at udnytte sin ret til forlængelse, skal skriftlig meddelelse herom være afgivet til leverandøren senest 180 dage inden en kontraktperiodes udløb. Tilbudsgiver kan ikke nægte AffaldPlus kontraktforlængelse, og tilbudsgiver skal varetage sine kontraktuelle forpligtelser på uændrede vilkår i forlængelsesperioden. 7 af 10
15 OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER Leverandørens forpligtelser i henhold til kontrakten kan ikke uden AffaldPlus samtykke overlades til udførelse af en eller flere underleverandører. Leverandøren er dog under alle omstændigheder ansvarlig for underleverandører på samme vis, som hvis leverandøren selv havde udført en given opgave. Leverandøren skal endvidere i enhver henseende hæfte for underleverandører på samme måde som for egne forhold. 16 BISTAND VED OVERFLYTNING Leverandøren er i forbindelse med kontraktens ophør, uanset ophørsgrund, forpligtet til vederlagsfrit at overdrage AffaldPlus eller den udpegede tredjemand alt nødvendigt materiale, oplysninger m.v., der er nødvendige, for at AffaldPlus og/eller tredjemand kan overtage udførelsen af de af kontrakten omfattede ydelser, herunder stille de fornødne oplysninger til rådighed i forbindelse med et genudbud. Dette materiale omfatter blandt andet og ikke udtømmende økonomisk og statistisk materiale, herunder omsætningstal, personaleoplysninger, herunder alle løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere, der skal virksomhedsoverdrages, overenskomstforhold, ansættelseskontrakter/- beviser med alle tillæg, lokalaftaler og anden relevant dokumentation. Leverandørens bistand skal sætte AffaldPlus i stand til uden unødigt besvær enten selv at varetage de af kontrakten omfattede ydelser eller at overdrage ansvaret for udførelsen af ydelserne til tredjemand, herunder gennemføre et udbud. Leverandøren skal aktivt medvirke til at sikre, at returneringen af ansvaret for udførelsen af ydelserne kan ske enkelt og uden gener for AffaldPlus. Leverandøren må ikke stille nogen juridiske eller faktiske hindringer i vejen for, at medarbejdere virksomhedsoverdrages under et genudbud af ydelserne. Dette omfatter navnlig indgåelse af aftaler om særlige opsigelsesvilkår og andre vilkår, hvis retsvirkning indtræder som følge af virksomhedsoverdragelse i forbindelse med genudbud af ydelserne. 17 KONKURS M.V. I det omfang Konkurslovens regler ikke er til hinder herfor, kan AffaldPlus hæve kontrakten eller kræve fornøden sikkerhedsstillelse, såfremt leverandøren går konkurs, undergår rekonstruktionsbehandling, standser sine betalinger, åbner forhandling om akkord, eller leverandørens formueforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at leverandøren må antages ikke at kunne opfylde kontrakten. Det samme gælder, såfremt leverandøren ophører med den virksomhed, som kontrakten vedrører, eller der indtræffer andre omstændigheder, der bringer kontraktens rette opfyldelse i alvorlig fare. Såfremt boet har ret til at indtræde i kontrakten i medfør af konkurslovens regler, skal boet efter
forespørgsel inden for en frist på 10 arbejdsdage give skriftlig meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde. Såfremt leverandøren kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan AffaldPlus hæve kontrakten. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, såfremt leverandøren inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra AffaldPlus dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede. 18 FORHOLD VED OPHØR Udlevering af ordregivers ejendom m.v. Ved ophævelse eller anden form for ophør, uanset årsag, skal leverandøren straks på opfordring fra AffaldPlus vederlagsfrit udlevere alt AffaldPlus materiale. Leverandøren er ikke af hensyn til AffaldPlus mulighed for at udføre ydelserne berettiget til at udøve tilbageholdsret i AffaldPlus materiale til sikkerhed for krav, leverandøren måtte have mod AffaldPlus i anledning af kontraktens gennemførelse eller ophør. Fortsat varetagelse af de af kontrakten omfattede ydelser Ved AffaldPlus ophævelse af kontrakten er leverandøren, uanset om AffaldPlus anerkender eller bestrider ophævelsen, indtil AffaldPlus etablering af samarbejde med tredjemand eller hjemtagelse til AffaldPlus, i en periode på op til 6 måneder efter ophørstidspunktet af nærværende kontrakt, forpligtet til at fortsætte udførelsen af de af nærværende kontrakt omfattede ydelser for AffaldPlus mod AffaldPlus fortsatte betaling af de aftalte vederlag. De ovenfor anførte bestemmelser finder tillige anvendelse ved leverandørens ophævelse uanset årsagen hertil, dog forudsat at AffaldPlus fortsat erlægger det aftalte vederlag. 19 TVISTER, LOVVALG OG VÆRNETING Kontrakten er underlagt dansk materiel og processuel ret, og dansk rets almindelige regler gælder i parternes indbyrdes forhold. Voldgift Opstår der tvister, hvor kontraktparterne ikke kan nå til enighed, afgøres tvisten ved voldgift efter Voldgiftsinstituttets regler. Voldgiftsinstituttets afgørelser er bindende. Hver part udpeger en voldgiftsmand, medens Voldgiftsrettens formand udnævnes af Voldgiftsinstituttet. 9 af 10
20 UNDERSKRIFTER Nærværende kontrakt er udfærdiget i to enslydende eksemplarer. Endelig aftale er indgået, når kontrakten er underskrevet af begge kontraktparter. AffaldPlus Den [Navn] [Leverandør] Den [Navn]