160 millioner kr. til medlemmerne TEMA side 6 14

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2012 160 millioner kr. til medlemmerne TEMA side 6 14 Politikere fortryder fedtafgift Side 48 Tillidsmandssag på vej mod ARLA Side 4

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2012 136966_Substans_03_2012 Rikke.indd 1 13/06/12 08.42 oles // Politikere fortryder fedtafgift Side 48 I 2011 kæmpede forbundet 160 millioner kroner hjem til med lemmerne i arbejdsskadeerstatninger, sociale og faglige sager, manglende løn og pension m.m. Foto: Poul Anker Nielsen Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 19.6.2012 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.900 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg 160 millioner kr. til medlemmerne TeMA Side 6 14 Tillidsmandssag på vej mod ARLA Side 4 Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS. Tre parter tre tabere! Da regering, arbejdsgivere og lønmodtagere for 25 år siden forhandlede den første egentlige trepartsaftale på plads, skete det uden særlig megen offentlig opmærksomhed. Der blev i første omgang ikke taget megen notits af den såkaldte Fælleserklæring fra de tre parter. Til trods for at den senere udmøntede sig i opbygningen af de nuværende arbejdsmarkedspensioner til den brede kreds af LO-lønmodtagere som så til gengæld skulle holde igen med lønkravene, så arbejdsgivernes omkostninger ikke oversteg niveauet hos konkurrenterne i andre lande. Meget i samfundet har ændret sig siden 1987. I 2012 har vi oplevet en totalt anderledes bevågenhed omkring trepartsforhandlingerne. Og i 2011 med for den sags skyld, for det er jo længe siden, regeringen bebudede sit initiativ. Dengang skulle det godt nok vente, til dette års overenskomstforhandlinger var overstået, mente regeringen. Og nu blev det så nærmest slet ikke til noget. Der er brugt vældig mange kræfter på at finde ud af, hvad der skulle indgå i forhandlingerne. Eller i hvert fald at nå frem til det bredt formulerede kommissorium, som dannede det formelle grundlag for de forhandlinger, som altså ikke overlevede en uge fra første forhandlingsmøde 4. juni, inden finansminister Bjarne Corydon konkluderede, at der ikke var basis for at gå videre. Det burde ikke være kommet dertil. For de store udfordringer for arbejdsmarkedet og samfundet, som trepartsforhandlingerne skulle have skabt rammer for at løse, ja, de står jo uløste tilbage! Der skal skaffes flere arbejdspladser, der skal ske et løft af uddannelserne, der skal sikres praktikpladser, der skal sættes effektivt ind mod social dumping. For nu at nævne enkelte af udfordringerne. I hele forløbet op til og under trepartsforhandlingerne har det kraftigste søgelys, i hvert fald fra medier og offentlighed, været på ambitionen om at øge arbejdsudbuddet frem mod 2020. Man kan begræde, at spørgsmålet om at sløjfe enkelte helligdage eller feriedage er det, som har fyldt bevidstheden omkring trepartsforhandlingerne. Og ført til deres hurtige og bratte afbrydelse. Men vi må samtidig konstatere, at den indbyggede modsætning mellem ledigheden her og nu og behovet for mere arbejdskraft om få år ikke er blevet forklaret særlig godt. I Fødevareforbundet NNF indkaldte vi straks ved trepartsforhandlingernes start arbejdspladsernes tillidsfolk til en orientering og en drøftelse af situationen. De lyttede opmærksomt til LO-formand Harald Børstings og beskæftigelsesminister Mette Frederiksens mange kloge ord. Blandt andet om hvorfor der i længden, i takt med at store årgange forlader arbejdsmarkedet, bliver brug for en lille ekstraindsats fra dem, der skal bære videre på arbejdsmarkedet. Vi var klar til at drøfte, hvad der kan stilles op over for det. Det er så åbenbart ikke aktuelt mere formelt i hvert fald. Men problematikken forsvinder naturligvis ikke. Og det gør de andre lige nu mere påtrængende problemer, som jeg nævnte tidligere, bestemt heller ikke. Som jeg skrev på denne plads i det foregående nummer af Substans, så skal der være tre vindere i en trepartsforhandling. Nemlig alle tre deltagere. Her er vi kommet hovedkulds ud af forhandlingerne med lutter tabere. Det er uholdbart! Med venlig hilsen Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Her er vi kommet hovedkulds ud af forhandlingerne med lutter tabere. Det er uholdbart! 2 substans // 03 // 2012

160 millioner kr. til medlemmerne Vi skal være mere fleksible! Side 22 Esbjerg-lukning: Som at blive ramt af et lyn Side 18 TEMA Side 6 14 Tillidsmandssag på vej mod ARLA Side 4 Jeg letter på parykken for kollegerne Side 32 øvrige sider 16 Ajour 26 Arbejder efter indiansk filosofi 28 Vi udformede vores egen sygefraværspolitik 30 Sevel Slagteri: Arbejdspladserne reddet 34 Fra slagtehus til kummefryser 36 Slagterilærlingen inviterer 2.000 til stegt flæsk 38 Bager 13.000 tarteletter i timen 40 irene og John gik deres egne veje 42 Rundt om 45 FRI: Preben er vild med hajer 46 X-ord 47 Trepartsforhandlingerne: Hvad var det dog, der skete? 48 det er tilladt at blive klogere substans // 03 // 2012 3

Til forsvar for Arla Foods får nu en sag på halsen efter at have presset de to medarbejderrepræsentanter ud af koncernens bestyrelse for påstået brud på tavshedspligt. Et alvorligt angreb på tillidsmandssystemet, siger LO-fagbevægelsen, som kræver oprejsning til de to. Af Poul Damgård // Illustration Lars-Ole Nejstgaard Et alvorligt angreb på tillidsmandssystemet! Sådan bedømmer Fødevareforbundet NNF mejerikoncernen Arla Foods udelukkelse af to medarbejdervalgte repræsentanter fra koncernens repræsentantskab og bestyrelse. LO er enig og vil føre sag mod Arla med krav om oprejsning til de to tillidsfolk. Deres påståede forseelse skete i en orientering i et internt meddelelsesblad, Inforat, som udsendes til hen ved 80 tillidsfolk m.v. i Arla. Her omtales bl.a. mejerilukninger og Arlas forhandlinger om fusion. Det er ifølge den svenske bestyrelsesformand Åke Hantoft fortrolige oplysninger fra bestyrelsesarbejdet. Medarbejderrepræsentanterne holder sig til, at de ikke har røbet lukninger, hvor medarbejderne de pågældende steder ikke allerede havde modtaget information om det, ligesom Inforat ikke omtaler, hvem Arla konkret forhandlede fusion med. De to har udelukkende orienteret deres tillidsmandskolleger om noget, som var almindeligt kendt i koncernen, siger forbundssekretær Poul Erik Faarkrog, der har mejerisektoren som ansvarsområde i Fødevareforbundet NNF. Han beklager, at der er slået skår i den normalt ganske fordragelige tone i samarbejdet med Arla. Vi plejer at finde løsninger i forhold til Arla frem for at være så bombastiske, men den linje vil den svenske formand åbenbart ikke fortsætte, konstaterer Poul Erik Faarkrog. Beskyttelsen er vigtig! Efter længere tids pres fra ledelsen blev de to medarbejdere præsenteret for en formulering i en pressemeddelelse fra Arla om, at det ikke er muligt for dem»at fortsætte i bestyrelsen med den tillid, der er nødvendig«. De to tillidsfolk orkede ikke længere at kæmpe imod og gav op. Men deres respektive fagforbund, 3F og Fødevareforbundet NNF, forfølger sagen og får opbakning fra LO. Hovedorganisationens næstformand Lizette Risgaard deler forargelsen over Arlas attitude: Det er afgørende, at tillidsrepræsentanter og medarbejdernes bestyrelsesrepræsentanter er beskyttede, når de optræder på deres kollegers vegne. De skal frit kunne arbejde for medarbejdernes interesser også selv om det ikke altid er lige efter ledelsens drejebog. Derfor er det alvorligt, når en virksomhed presser medarbejdernes repræsentanter væk fra deres poster. Det er ikke noget, ledelsen må blande sig i. LO vil derfor føre sagen for de to tidligere bestyrelsesrepræsentanter. Og vi ser det som en sag, der har betydning for hele LO-fagbevægelsen, siger Lizette Risgaard. Strid blandt medarbejderne Arla-ledelsens behandling af de to medarbejderrepræsentanter har ikke alene givet ballade med medarbejderne og deres faglige organisationer. Det har også skabt intern splid blandt medarbejderne. De ansatte vælger gennem repræsentanter fra de enkelte arbejdspladser seks medlemmer til koncernens repræsentantskab. Disse seks udpeger fra deres lille kreds selv de to, der skal sidde i koncernens bestyrelse. Og mens de to, der nu er presset ud af bestyrelsen, har fuld opbakning fra fællestillidsfolkene rundt om på Arlas afdelinger, så måtte de kigge langt efter tilsvarende støtte fra de kolleger i repræsentantskabet, som havde udpeget dem til bestyrelsen. Den manglende opbakning forarger fællestillidsfolkene så meget, at de på et møde sidst i april i en udtalelse udtrykte mistillid til tre af de fire medarbejdervalgte kolleger i repræsentantskabet og opfordrede dem til at nedlægge deres tillidshverv. Det er ikke sket! Den aktuelle misere har fået tillidsrepræsentanterne i hovedsamarbejdsudvalget til at bede Fødevareforbundet NNF, 3F og Dansk Mejerist Forbund (som indgår i Serviceforbundet) om at foreslå nye regler for valg af medarbejdere til koncernens bestyrelse og repræsentantskab. Det skal ikke længere være de seks medarbejdere i repræsentantskabet, der udpeger de to bestyrelsesmedlemmer. I stedet skal den samme kreds, som vælger de seks til repræsentantskabet, samtidig vælge de to bestyrelsesmedlemmer. Forslaget fra tillidsrepræsentanterne skal vedtages i Arla Foods bestyrelse for at få gyldighed. Udadtil er det imens spliden om behandlingen af de to tidligere bestyrelsesmedlemmer, der vil fylde mest. De skal have oprejsning, og det vil vi satse, alt hvad vi kan, på, at de får, fastslår Poul Erik Faarkrog. 4 substans // 03 // 2012

side tillidsfolkene! substans // 03 // 2012 5

160 millioner kr. til medlemmerne Af Pia Rosager // Foto Jens Bach, Poul Anker Nielsen og Axel Søgaard Når medlemmer kommer til skade, bliver snydt af deres arbejdsgiver, mobbet eller kommer i klemme i det sociale system, bliver deres medlemskab af Fødevareforbundet NNF mange penge værd. I 2011 kæmpede forbundet 160 millioner kroner hjem til medlemmerne i arbejdsskadeerstatninger, sociale og faglige sager, manglende løn og pension m.m. DE fik hjælp Fødevareforbundet NNF hjalp tidligere slagteriarbejder Adel Alazzawi til en millionerstatning og førtidspension og ikke mindst til at kommunen ikke kunne komme og kræve 200.000 kr. tilbagebetalt efterfølgende. Fødevareforbundet NNF anlagde erstatningsansvarssag mod Danish Crown, efter at slagteriarbejder Christian Andersen fik en kniv i foden, og Danish Crown forsøgte at fralægge sig ethvert ansvar. Det har udløst millionerstatning. 6 substans // 03 // 2012

Den dag man pludselig er udsat for en arbejdsskade, mister sin erhvervsevne, bliver chikaneret eller mobbet, arbejdspladsen lukker, eller man ganske enkelt bliver snydt, er fagforeningskontingentet mere end godt givet ud. Den erfaring gjorde alt for mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF sig i 2011. Forbundet måtte ind i så mange sager for medlemmerne, at det resulterede i erstatninger på 160 millioner kr. til medlemmerne. Det drejer sig typisk om erstatning for tabt erhvervsevne og erhvervsbetingede lidelser, ménerstatning og hjælp til at få de ydelser, medlemmerne har krav på i det sociale system. Samtidig havde et stort antal medlemmer brug for forbundet til at få deres manglende løn, betaling for overarbejde, feriefridage og pension, få erstatning for arbejdsgivernes ulovlige afskedigelser, bortvisninger, problemer i læreforholdet m.m. Ikke selv kræfter og råd Forbundsformand Ole Wehlast glæder sig over, at forbundet har kunnet hjælpe så mange medlemmer. Det, jeg hører fra medlemmerne, er, at de ikke selv ville have haft råd og kræfter til at løbe spidsrod mellem arbejdsgiver, sociale myndigheder og dyre advokater i årevis, da tæppet blev trukket væk under dem, siger Ole Wehlast. Ole Wehlast så dog allerhelst, at erstatningerne til medlemmerne lå så tæt som muligt på et stort rundt nul. Det ville nemlig betyde, at sikkerheden, arbejdsmiljøet og ansættelsesforholdene på arbejdspladserne var i orden. Og at velfærdssamfundet fungerede. Et plaster på såret Men der er lang vej endnu. Den økonomiske krise har kun betydet flere arbejdsgivere, der slækker på sikkerheden, skruer tempoet op og»glemmer«løn-, pensions- og feriepengeindbetalinger, og flere kommuner, der spekulerer i at undgå at betale sygedagpenge og tildele for eksempel førtidspension. Her er de erstatninger, vi kan sikre medlemmerne, måske dét plaster på såret, der kan gøre livet lidt lettere og sikre en familie sit økonomiske grundlag, siger Ole Wehlast. Mød nogle af de medlemmer, for hvem fagforeningsmedlemskabet blev altafgørende, på side 8-14. En arbejdsskadesag sendte Hans Odgaard Pedersen til tælling, og hans liv var ved at gå i opløsning. Med hjælp fra Fødevareforbundet NNF og års tovtrækkeri fik Hans over to millioner kr. til at leve for, frem til han kan gå på folkepension. Det, jeg hører fra medlemmerne, er, at de ikke selv ville have haft råd og kræfter til at løbe spidsrod mellem arbejdsgiver, sociale myndigheder og dyre advokater i årevis, da tæppet blev trukket væk under dem. Ole Wehlast substans // 03 // 2012 7

160 millioner kr. til medlemmerne Kvæstet storetå giver millionerstatning Fødevareforbundet NNF anlagde erstatningsansvarssag mod Danish Crown, efter at slagteriarbejder Christian Andersen fik en kniv i foden. Det har udløst meget stor erstatning. Arbejdsskadekonsulent Claus Gaarde forventer mange nye sager. Foden, som er opereret tre gange, men aldrig bliver rask. Den er også årsag til mit farvel til arbejdsmarkedet, siger Christian Andersen. Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen Christian Andersen og hans kolleger havde flere gange talt om, at sikkerheden i stikkeriet på Danish Crown i Blans var for dårlig. Christian Andersen havde påtalt det flere gange. Blandt andet mente de, at meget af materiellet var nedslidt, ligesom de efterlyste sikkerhedssko. Slagteriarbejderne blev lovet, at der ville blive gjort noget ved sagen. Også fordi der var sket et par mindre uheld. Men der skete aldrig noget. Det blev ved snakken. For 63-årige Christian Andersen blev en arbejdsulykke på grund af dårlig sikkerhed årsag til, at han måtte sige farvel til sin arbejdsplads og gå på tvungen efterløn. Jeg havde ellers regnet med, at jeg ville fortsætte nogle år endnu. Men sådan skulle det altså ikke være, siger han. Fredag den 30. oktober 2008 var en arbejdsdag som alle andre. De havde travlt i stikkeriet med de sidste grise inden weekenden. Kniv i foden Arbejdet i stikkeriet foregår på den måde, at en række medarbejdere stikker de bedøvede grise, så de kan tappes for blod. De tager en stikkekniv fra en karrusel, stikker grisen og lader kniven blive siddende, inden de tager en ny kniv til næste gris. Omkring kl. 14.30 sker ulykken. Kniven i den gris, som Christian Andersen netop havde stukket, river sig løs og borer sig gennem hans gummistøvler og ned i hans højre storetå. Det giver et jag i mit ben, og det føles, som om det brænder. Smerterne er næsten uudholdelige, så jeg trykker på knappen med»nødstop«, fortæller Christian Andersen. Christian Andersen fik kniven hevet ud af sin storetå og fik gummistøvlen af. Der var ikke meget blod, men det gjorde afsindigt ondt. I første omgang kunne problemet klares med et plaster. Senen revet over Selv om Christian Andersen havde stærke smerter, gik han på arbejde efter weekenden, men om tirsdagen var smerterne så kraftige, at han måtte søge læge. Jeg forstår godt, at du har ondt. Senen til storetåen er skåret over, og du skal på sygehuset med det samme for at blive opereret, sagde lægen. Det skete allerede samme aften på sygehuset i Sønderborg. Men smerterne forsvandt ikke. Ved den tredje operation blev nerverne skåret over for at fjerne smerterne. Men lige meget hjalp det. Der blev indledt en arbejdsskadesag, som arbejdsskadekonsulent Claus Gaarde, Fødevareforbundet Sydjylland, tog sig af. Han mente dog, at der også 8 substans // 03 // 2012

Fantastisk hjælp Christian Andersen forsøger med indlæg i sin højre sko for at mindske smerterne i foden. Da Christian Andersen i 1990 fik arbejde på slagteriet i Gråsten, var det første, der skete, at han blev kaldt ind til tillidsmanden og bedt om at melde sig ind i fagforeningen. I fagforening. Aldrig. Det er ikke noget for en bonde som mig, sagde Christian Andersen, men blev meget mod sin vilje medlem af fagforeningen. Den hjælp, jeg har fået af Fødevareforbundet NNF, er uvurderlig. Den har været fantastisk. Uden NNF havde sagen aldrig fået den afslutning, siger Christian Andersen, der fortsat får meget stærk smertestillende medicin. Vi har kun set toppen af isbjerget. Jeg ved, at der ligger mange erstatningsansvarssager, som ikke er taget op, siger Claus Gaarde. var basis for at anlægge en erstatningsansvarssag. Med sådan en arbejdsulykke skal ansvaret placeres. Og ud fra de oplysninger, jeg havde, var jeg ikke i tvivl. Danish Crown stod med ansvaret. Vi ville altså rejse en erstatningsansvarssag sideløbende med arbejdsskadesagen, siger Claus Gaarde. Ville ikke tage ansvar Da sagen kom for retten i Sønderborg, fralagde Danish Crown sig ansvaret. Fødevareforbundet NNFs advokat var Jacob Holm fra Rosberg og Haug, og han procederede for en stor erstatning til Christian Andersen, der havde valgt helt at forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn. På slagteriet i Blans kunne man nemlig ikke tilbyde ham en stilling, han kunne klare. Rettens dom var meget klar: Dommeren fandt, at Danish Crown var ansvarlig, og Christian Andersen blev tilkendt en erstatning på 1.335.000 kr. I arbejdsskadesagen blev en mengrad på fem procent takseret til 29.000 kr. plus 101.000 kr. i erhvervsevnetab. Claus Gaarde mener, at der er mange flere af den slags sager, men at de ikke kommer frem. Det kan skyldes, at slagteriarbejderne gennem overenskomsten får fuld løn i 20 uger, når de har været udsat for en arbejdsulykke. Og bevirker en arbejdsskade, at man kun er væk fra sit job i nogle få dage med løn så tænker man ikke over, at man har mulighed for at få yderligere erstatning. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man også undersøger, om der er basis for en erstatningsansvarssag, selv ved mindre uheld. Dette kan man gøre ved at rette henvendelse til arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsmanden. Eller tage sin skadesanmeldelse med til den lokale afdeling. Ingen sag for lille Ingen sag er for lille. Selv om det så kun drejer sig om få tusinde kroner, så kører vi gerne en sag i Fødevareforbundet NNF. I kategorien af mindre uheld kan det være, at man skrider på en trappe, falder, glideskader, en kollega, der er skyld i, at man kommer galt af sted, uheld med køretøjer, nedfald fra loftet, maskiner og lignende. En arbejdsskade skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen efter fem ugers fravær. Når vi taler om erstatningsansvar, er det nok, at man er fraværende nogle dage. Og så er forældelsesfristen i disse sager fem år. Jeg forventer, at vi kommer til at se mange flere af sådanne sager. Det, jeg appellerer til, er, at man er lidt mere vågen på arbejdspladserne og får selv små uheld anmeldt. Det er jo også med til at højne sikkerheden på arbejdspladsen, siger Claus Gaarde. substans // 03 // 2012 9

160 millioner kr. til medlemmerne Mit mareridt slutter aldrig Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Efter fire års kamp har tidligere slagteri arbejder Adel Alazzawi fået tilkendt en millionerstatning og førtidspension. Han har psykiske og fysiske ar, som aldrig heles, men er lykkelig for, at Fødevareforbundet NNF hjalp ham gennem nogle meget hårde år. Min familie og jeg har fundet friheden i Danmark. Vender vi tilbage til Irak, bliver vi henrettet, siger Adel Alazzawi. Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Tak, tak Adel har tårer i øjnene og må knibe læberne sammen for ikke at komme til at græde. Uden jeres hjælp var jeg aldrig kommet igennem denne krise. Mine mareridt slutter nok aldrig, men nu har jeg fået ro på mit liv. Og det var ikke sket, hvis jeg ikke havde fået hjælp fra min fagforening. Jeg er dybt taknemmelig. Adel Adnan Fahed Alazzawi er 46 år og stammer fra Irak, hvor han måtte flygte fra Saddam Husseins rædselsregime. Adel og hans familie er kristne og blev derfor forfulgt. Adel var guldsmed i Bagdad og havde en god forretning, da forfølgelsen af kristne for alvor satte ind. De tog mit guld, mine maskiner, min forretning. Men jeg nåede at flygte. Vender jeg eller nogen fra min familie tilbage til Irak, bliver vi skudt. Derfor er Danmark blevet vores land. Det er her, vi skal leve. Og det er her, vi skal dø. 10 substans // 03 // 2012

Arbejdsskaden Adel er gift og har tre børn. Han flygtede i 1998 og havnede i Holstebro. Her fik han arbejde på det nu lukkede svineslagteri. På slagteriet arbejdede han i skærestuen. I 2008 fik Adel imidlertid problemer med sin højre arm og skulder. Han fik mange smerter og havde svært ved at bruge armen. Men han holdt af sit arbejde og sine kolleger, så han fortsatte. Til sidst blev smerterne dog så voldsomme, at han måtte sygemeldes. Tillidsmanden på svineslagteriet opfordrede Adel til at få hjælp på Fødevareforbundet NNFs afdelingskontor i Holstebro. Jeg kendte intet til fagforeninger, og hvilke rettigheder jeg havde. Men det gik hurtigt op for mig, at her var nogle mennesker, som virkelig ville kæmpe for mig. Jeg følte mig meget tryg lige fra starten, siger Adel. Arbejdsprøvning Afdelingsformand Steen Hartmann startede en arbejdsskadesag, og i september 2009 blev der fastsat en méngrad på 10 procent for en såkaldt tennisalbue. Det udløste en erstatning på lidt over 70.000 kr. Herfra kunne Steen Hartmann kæmpe for erstatning for erhvervsevnetab. Adel var i arbejdsprøvning et par gange. Men han kunne maksimalt klare én times arbejde om dagen. Desuden var han til undersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik og talte med en arbejdspsykolog. Herfra fik Adel også støtte. Han kunne ikke klare fysisk arbejde. Men de tilbagemeldinger var man ikke tilfreds med i Holstebro Kommune. Man mente, at Adel kunne klare noget mere. Det er afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, der har kørt Adels sag. Jeg er min fagforening dybt taknemmelig, siger Adel. Da Adel ikke længere kunne få sygedagpenge, kom han på kontanthjælp. Og så startede hans mareridt forfra, fordi kommunen nu igen skulle have ham udredt. Det var mildt sagt et helvede. Jeg levede på smertestillende medicin og måtte samtidig kæmpe med mine natlige mareridt. Og så skulle jeg igennem det hele igen. Den 1. april i år fik Adel tilkendt førtidspension. Det skete, næsten samtidig med at han fik tilkendt 1,2 millioner kr. i erhvervsevnetab. Harm og vred Afdelingsformand Steen Hartmann er både harm og vred over den behandling, Adel har fået. Fire år er alt for lang tid. Den sag skulle have været afsluttet i 2010, inden Adel kom på kontanthjælp. Jeg mener, der er tale om terror mod et menneske, som har det skidt, og mistillid til en borger. Adel har fået en uanstændig behandling. Der er et menneske bag enhver sag og ikke blot et cpr-nummer. Jeg føler, at man i kommunen ikke er god nok til at behandle folk, som har traumer. Man ser Jeg kendte intet til fagforeninger, og hvilke rettigheder jeg havde. Men det gik hurtigt op for mig, at her var nogle mennesker, som virkelig ville kæmpe for mig. Adel Alazzawi Penge på spærret konto Da Adel var bevilget erstatning, fik han brev fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES) om, at de 1,2 millioner kroner kunne overføres til hans NEM-konto, men også til en anden konto, hvis han ønskede det. Hvis pengene var overført til Adels NEM-konto, kunne kommunen have hentet de 200.000 kr., han har fået i kontanthjælp. Men de kan ikke røre pengene, når de står på en spærret konto, og Adel får udbetalt et beløb hver måned, til han fylder 68 år. Så erstatningen er selvfølgelig sat ind på en spærret konto, siger Steen Hartmann. Adels hustru er også på kontanthjælp. Parret har fået besked om, at man ønsker hendes kontanthjælp tilbagebetalt, nu hvor Adel har penge på kontoen. Men her gælder de samme regler. Pengene på den spærrede konto kan ikke komme i betragtning. Kommunen kan ikke forlange hustruens kontanthjælp betalt tilbage. De regler må kommunen kende til, så hvorfor blive ved med at presse Adel, siger Steen Hartmann. på paragraffer og ikke på mennesket. Det er sørgeligt, siger Steen Hartmann. Adel vil trods sine mange fysiske og psykiske ar forsøge at komme videre med sit liv. Jeg kan ikke bruge min højre arm og har stadig mange smerter. Men det er de psykiske lidelser, traumerne fra krigen, der er de værste. Jeg vågner hver nat med mareridt. Jeg ser døde og sårede mennesker omkring mig og hører bomber eksplodere. Min næste kamp bliver mod disse mareridt, siger Adel. substans // 03 // 2012 11

160 millioner kr. til medlemmerne Jeg var i helvede tur/retur Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard Faglig konsulent Jens Christensen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland: Arbejdsskadestyrelsen fejlede flere gange. En arbejdsskadesag sendte Hans Odgaard Pedersen til tælling, og hans liv var ved at gå i opløsning. Men heldigvis havde jeg min fagforening, Fødevareforbundet NNF, i ryggen. Det hjalp mig helskindet ud på den anden side, siger den tidligere slagteriarbejder. Da Hans stod foran sin arbejdsplads, slagteriet Tican i Thisted, den forårsdag i 2010, havde han det meget skidt. Følelsen af, at det måske var sidste gang, han trådte over dørtærsklen som ansat på slagteriet, knugede ham voldsomt. Men Hans var også realist. Han vidste, at de arbejdsskader, han havde pådraget sig, var så alvorlige, at han aldrig kom til at stå med en skærekniv i hånden igen. Med sig, som bisiddere, havde Hans sin tillidsmand Peter Uno Andersen og faglig konsulent Henrik Fredensborg. Det primære ved mødet var at få ledelsen overbevist om, at Hans ikke skulle have en fyreseddel, men på et kursus, som man kun kan komme på, når man er i arbejde. Altså ikke for ledige. Negative tanker De negative tanker stod i kø i min hjerne. På det tidspunkt boede jeg alene og frygtede, at jeg skulle ende på kontanthjælp, at jeg måtte sælge mit hus, og at jeg måske heller ikke fik nogen arbejdsskadeerstatning. Jeg havde 3.000 kr. om måneden at leve for, så der blev trukket voldsomt på kassekreditten. Og, siger Hans Odgaard Pedersen, 45, så er det altså let at søge trøst med nogle øller. Men det er ikke nogen god løsning. På mødet blev Hans ikke fyret, men fik nogle hjælpende hænder, så han kunne komme videre med sit liv. Gennem fagforeningen søger Hans en foreløbig erstatning hos Industriens Pension. Her fik han 100.000 kr. og senere 65.000 kr. fra Slagteriernes Gruppeliv. Så kunne jeg holde skindet på næsen økonomisk, siger han. Båndet for højt Hans Odgaard Pedersen er morsingbo og kom tidligt ud at arbejde. Han var ikke glad for at gå i skole, fordi han havde svært ved at følge med. Det viste sig meget senere i hans liv, at det skyldes, at Hans er ordblind. Hans Odgaard fik arbejde på Danish Crowns slagteri i Nykøbing og senere i 1995 ansættelse på Tican i Thisted. Han arbejdede bl.a. med at udbene kamme på enkeltmandsakkord, der senere blev ændret til båndakkord. Det var dette ensidigt gentagne arbejde, der sled på mig. Båndet kunne ikke justeres og var tre til fire centimeter for højt til mig. Det betød, at jeg trak skuldrene op og i det hele taget havde meget dårlige arbejdsstillinger, fortæller Hans Odgaard, der i første omgang fik konstateret en dårlig højre skulder og blev opereret i 2005. Méngraden blev sat til fem procent. Trods smerter fortsatte han med at arbejde. Han fik en anden plads ved båndet, men kunne ikke klare det længere. Derfor blev han servicemand. Men jeg ville gerne tilbage til arbejdet ved båndet, så det kom jeg. Men efter ti måneder var det slut. Da kunne jeg simpelthen ikke mere, fortæller 12 substans // 03 // 2012

Hans Odgaard Pedersen med sagens papirer. Uden hjælp fra Fødevareforbundet NNF havde jeg ikke klaret det, siger han. substans // 03 // 2012 13

160 millioner kr. til medlemmerne Hans Odgaard, der efterhånden måtte tage smertestillende medicin flere gange om dagen. Fast ritual Det var fast ritual, at jeg tog piller om morgenen, når jeg børstede tænder. Efterhånden blev jeg ordineret stærkere og stærkere medicin. Til sidst var jeg så dopet, at jeg ikke kunne huske, hvad der var sket en halv time tidligere. Men jeg var nødt til at tage medicinen. Smerterne var uudholdelige, fortæller Hans. Faglig konsulent Jens Christensen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, havde tidligt startet en arbejdsskadesag, men den blev kompliceret på mange områder. Det blev ikke kørt som én, men som fire sager, nemlig en for højre skulder, en for venstre skulder og en for hver af tennisalbuerne. Jens Christensen siger, at når man først har fået en skade ved ensidigt gentaget arbejde, så kommer skaderne igen, når man kommer ind i de samme funktioner, også selv om man har haft andre job i mellemtiden. Det var det, der skete for Hans. De fire sager bliver senere samlet til én. Hans mener, at hans sag blev voldsomt forkludret, blandt andet med papirer, der blev væk, og aftaler, der ikke blev truffet. Han mener, at specielt Arbejdsskadestyrelsen fejlede flere gange. Hans giver ét eksempel: Fejl på fejl Arbejdsskadestyrelsen forlangte bl.a. en funktionsattest på skulder og albuer. Man påstod, at man aldrig havde fået disse attester. Det viste sig, at Arbejdsskadestyrelsen havde bedt om at få en funktionsattest på højre skulder, men det var den venstre, det drejede sig om. Det var først, da jeg truede med advokat, at der kom skred i tingene. Faglig konsulent Jens Christensen siger: Sagsbehandlingen kørte meget lemfældigt og var fyldt med fejl og forkerte oplysninger. Det skaber selvfølgelig usikkerhed. Hans Odgaard var klar til at»gå hele turen«, så hans sag kunne blive hundrede procent klarlagt. Det betød bl.a., at han skulle i arbejdsprøvning, fik udarbejdet ressourceprofil og skulle være på revalideringscentret CAB. Her fandt man, at det var svært at finde arbejde, som Hans Odgaard kunne bestride. Men i Jobcentret var de ikke enige. De mente, at jeg trængte til noget virksomhedspraktik. Jeg foreslog selv et job som kirkegårdsmedhjælper, men det blev afslået, fortæller Hans. Trods flere speciallægeerklæringer blev Hans sendt videre i systemet, mens Jens Christensen ankede de forskellige afgørelser. Kommunen nægter Hans Odgaard blev indstillet til en førtidspension, men den nægtede Morsø Kommune at give ham. I stedet blev han i et fleksjob mentor for en ung mand med epilepsi i Jesperhus Blomsterpark. Men det arbejde krævede også, at Hans arbejdede fysisk hårdt, og det kunne han ikke klare. Efter års tovtrækkeri kommer der en afgørelse fra Beskæftigelsesankenævnet, der bevilger Hans Odgaard førtidspension med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2011. Erhvervsevnen er nedsat med 75 procent, og det giver Hans Odgaard omkring 2,2 millioner kr. Pengene skal erstatte den lønindtægt, som Hans mister frem til sin folkepension. Og jeg synes, det er latterligt lidt. Hvis han fortsat kunne have arbejdet, ville han have tjent det flerdobbelte. Erstatninger er altså ikke guldgruber, siger Jens Christensen. Hans Odgaard er glad for, at han i dag er»ude på den anden side«efter et utroligt hårdt forløb. Jeg har været i helvede tur/retur, siger han. Hvis jeg ikke havde haft Jens Christensen som sagsbehandler i NNF, kunne jeg ikke have kørt løbet selv. Jeg har virkelig fået noget for mine kontingentkroner. Hans Odgaard 14 substans // 03 // 2012

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT NYHED LO PLUS TANDFORSIKRING Det kan være rigtigt dyrt at gå til tandlæge. Især hvis du skal have nogle større behandlinger såsom rodbehandling, plastfyldning, kroner, broer eller implantater. Derfor tilbyder vi nu LO Plus Tandforsikring til alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Tandforsikringen koster 620 kr. om året. Den dækker tandlægeudgifter op til 30.000 kr. om året. Du skal dog selv betale de første 3.000 kr. Læs mere på loplus.dk/tand 4 % RABAT PÅ ALLE REJSER HOS FALK LAURITSEN Bestil den perfekte sommerferie for hele familien. Falk Lauritsen har rejser til hele den store verden. Fra eksotiske Sydafrika til farverige Indien, USA eller ferieklassikere som Italien, Spanien eller Grækenland. Mulighederne er mange. Du får 4 % rabat på alle rejser. 4 % RABAT BRILLER TIL ENHVER SMAG Hos Synoptik har de øje for detaljerne og kan guide dig frem til de briller, som klæ r dig bedst. Få min. 10 % rabat på de farverige og lækre kollektioner fra Tommy Hilfiger eller Marc by Marc Jacobs i Synoptik. Start med en certificeret synsprøve. 10 % RABAT Læs mere på loplus.dk/falklauritsen Læs mere på loplus.dk/synoptik Få også rabat hos Dyrup 15-25 %, Tivoli 15 %, Bakkens Perle 9 %, Inspiration 6 %, ComputerCity 4,5 % SE FLERE PÅ LOPLUS.DK

// ajour Trepartsforhandlinger til debat Hen over foråret har trepartsforhandlingerne fyldt meget i danskernes bevidsthed. Trepartsforhandlinger til debaforbundet NNF indbudt til topmøde I den anledning havde Fødevare- om forhandlingerne, og 100 tillidsfolk fra hele landet havde taget imod invitationen. På mødet fik de mulighed for at diskutere forhandlingerne med de indbudte gæster, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og LO-formand Harald Børsting. Trepartsforhandlingerne er en oplagt mulighed for fagbevægelsen for at påvirke den politik, der føres i landet, slog forbundsformand Ole Wehlast blandt andet fast. Ikke overraskende blev det mest debatterede på topmødet spørgsmålet om øget arbejdstid. Mens tilhørerne var kritiske Rettelse over for at skulle arbejde mere i en tid med stigende arbejdsløshed, var Mette Frederiksen og Harald Børsting enige om, at man ikke kommer uden om at skulle øge arbejdsudbuddet i hvert fald på sigt. Mette Frederiksen satte det skarpt op: Enten sparer vi på velfærden, eller også hæver vi skatter og afgifter. Eneste alternativ til de to onder er at arbejde mere. Harald Børsting var dog lige så optaget af, at der skal skabes vækst i Danmark. For vækst er lig med flere arbejdspladser og grobund for bedre velfærd. -EMG Du kan læse en fyldig dækning af topmødet på www.nnf.dk I oversigten over stemmeresultaterne i forbindelse med OK 2012 på side 24 og 25 i Substans nr. 2/2012 havde der sneget sig en fejl ind. Af oversigten fremgik det, at medlemmerne på DE BKD-overenskomsten ikke havde stemt. Dette er ikke korrekt. 22 % stemte ja, og 78 % stemte nej til den nye overenskomst. Dette ændrer dog ikke på det samlede resultat. Vi beklager fejlen. -EMG Foto: Harry Nielsen Lantmännen lukker brødfabrik i Nordjylland Brødkoncernen Lantmännen Unibake har besluttet at lukke brødfabrikken Øster Doense i Nordylland. 12 medarbejdere mister deres arbejde. 31. august bliver sidste arbejdsdag for 12 medarbejdere på brødfabrikken Lantmännen Unibake Øster Doense nord for Hobro. Virksomheden, der primært producerer kødholdige brødprodukter som pizzasnegle, pølsehorn og Dagmartærter, drejer nøglen om på grund af overkapacitet. Otte ud af de 12 medarbejdere er medlem af Fødevareforbundet NNF. Det er en rigtig trist situation for de medarbejdere, der nu mister deres arbejdsplads. Nye job hænger mildest talt ikke på træerne i det nordjyske, siger Svend Andersen, der er næstformand i Fødevareforbundet NNF Nordjylland. Men som et lille plaster på såret er det lykkedes os at forhandle nogle fratrædelsesordninger på plads, der er bedre, end hvad overenskomsten giver ret til, siger Svend Andersen. Forhandlingerne er foregået i en god tone, og virksomheden har været fair, lyder meldingen fra både Svend Andersen og forbundskonsulent John Andersen, der har ført forhandlingerne med Lantmännen for Fødevareforbundet NNF. Medarbejderne får det bedst opnåelige beløb, fortæller John Andersen Nu går arbejdet i gang med at hjælpe de ansatte videre mod mulig ny beskæftigelse efter den 1. september. -PR 16 substans // 03 // 2012

// ajour Styrelse genåbner afviste sager om skulderskader Muligheden for at få anerkendt skuldersmerter som arbejdsskade forbedres nu, så flere får mulighed for at få erstatning. Arbejdsskadestyrelsen ændrer nemlig praksis og anerkender fremover det såkaldte impingementsyndrom. Lidelsen rammer især mennesker med fysisk hårdt arbejde som slagteriog industriarbejdere. Arbejdsskadestyrelsen ved ikke, hvor mange der kan få genoptaget deres sag, og henvender sig ikke selv til de folk, der kan få deres sag genoptaget. Derfor råder styrelsen folk til at skrive til Arbejdsskadestyrelsen og søge om at få deres sag genoptaget. -PR Fedt- og sukkerafgifter kostede 23 job på Bisca Bisca afskedigede i april 23 af de i alt 200 ansatte ifølge direktør Michael Budtz som en direkte konsekvens af de danske særskatter på fedt og sukker. Samtidig lagde Michael Budtz ikke skjul på, at der er risiko for, at Bisca må flytte til udlandet. Politikerne må snart forstå, at vi ikke kan skabe arbejdspladser, når de pålægger os store afgifter, pointerede Bisca-direktøren med adresse til de verserende forhandlinger om ny sukkerafgift. Én ting er sikkert: Bliver vi ved med at blive ramt af stigende afgifter som eksempelvis den meget omtalte sukkerafgift pr. 1. januar 2013 eller en yderligere stigning på allerede eksisterende afgifter, så har jeg svært ved at se en fremtid for os med base i Danmark. -PR Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn greb i efteråret indhentningen af krav til overenskomstfornyelserne anderledes an end tidligere. Hidtil er der blevet afholdt overenskomstmøder på virksomhederne og på lokalkontorerne, og tilslutningen til disse møder har været begrænset. Sidste år blev der udskrevet en konkurrence i forbindelse med indsendelsen af krav. Skemaer med relevante spørgsmål og svarmuligheder blev uddelt på alle større virksomheder, hvor der var en tillidsrepræsentant, og resten af medlemsområdet blev dækket ved udsendelse af skemaet sammen med frankerede svarkuverter. Man kunne således vinde et par flasker god vin, der blev fordelt ved lodtrækning på en sådan måde, at alle brancher og butiksområdet blev tilgodeset. Hovedgevinsten et forlænget weekendophold for to personer blev udtrukket blandt alle indsendte krav. Interessen var overvældende: Godt 400 skemaer kom retur. Hovedgevindsten tilfaldt Sonja Lene Gormsen, som er ansat på STG det tidligere Orlik i Assens. -PR Formanden for Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, Paul Fruergaard Sørensen, overrækker Sonja hovedgevinsten. Store Arla-fusioner under opsejling i Tyskland og Storbritannien Arla Foods er klar med to storfusioner, der med ét slag vil øge Arlas omsætning med 9 mia. kroner årligt og betyde over 2.000 nye kolleger. Selskabet tager dermed et kvantespring i bestræbelserne på at styrke positionen som et af Europas absolut førende mejeriselskaber og holde positionen blandt verdens førende. Det drejer sig om fusioner med selskaber, der i lighed med Arla er ejet af andelshavere: Tysklands ottendestørste mejeri, Milch-Union Hocheifel (MUH), der primært producerer såkaldte UHTprodukter, har omkring 800 medarbejdere og 2.750 andelshavere i Tyskland, Belgien og Luxembourg. Og Storbritanniens fjerdestørste mejeri, andelsselskabet Milk Link, der primært fremstiller osteprodukter, har i omegnen af 1.300 medarbejdere og 1.600 andelshavere. Andelshaverrepræsentanter i de tre selskaber skal tage stilling til fusionerne 26. juni. Og derefter skal konkurrencemyndighederne tage stilling til fusionerne. Ifølge Fødevareforbundet NNFs forbundssekretær på mejeriområdet, Poul Erik Faarkrog, vil fusionerne betyde, at Arla Foods får tilført yderligere 3,5 milliarder kilo mælk om året næsten lige så meget som de omkring 4 milliarder kilo, der indvejes på hele det danske marked i dag. Det er vi godt tilfredse med, eftersom vækst og konsolidering er forudsætningen for at kunne konkurrere på det globale marked, være attraktiv for de store indkøbskæder og dermed også fastholde et stort antal mejeriarbejdspladser i Danmark i fremtiden, siger Poul Erik Faarkrog. Om fusionerne får beskæftigelsesmæssige konsekvenser, er endnu uvist. -PR substans // 03 // 2012 17

Chok på DC Esbjerg Som at blive ramt Tillidsmand Tom Jensen, Danish Crown i Esbjerg, måtte orientere sine kolleger om, at slagteriet lukker. Nogle gik i chok. Andre tog det pænt, siger han. For tillidsmanden for slagteriarbejderne på Danish Crown i Esbjerg, Tom Jensen, kom meddelelsen om, at slagteriet nu lukker, som et lyn fra en klar himmel. 514 medlemmer af Fødevareforbundet NNF har fået en fyreseddel. Nogle reagerede ved nærmest at gå i Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen 18 substans // 03 // 2012

af lynet chok. Andre tog det meget pænt.»nå, det var så det«. Reaktionerne har været meget forskellige, siger Tom Jensen, der ikke havde set lukningen komme. For tre år siden lukkede vi skærestue 3, og for to år siden blev aftenholdet nedlagt. Samtidig vidste vi, at der ikke var eller er grise nok. Alligevel fortrænger man tanken om, at ens arbejdsplads gennem mange år skal lukke. For, siger Tom Jensen, mange af mine kolleger har været på slagteriet i rigtig mange år. Flere har haft 25-års-jubilæum, nogle har endda været her i 30 eller 40 år. For det er en god arbejdsplads. Men med udgangen af august er det slut. I aktion Tom Jensen bliver nu leder af den jobbank, som er blevet oprettet. Men allerede få dage efter at meddelelsen om Tillidsmand Tom Jensen bruger meget tid på at snakke med kollegerne og informere. substans // 03 // 2012 19

Det er aldrig morsomt at miste sit arbejde, men for rigtig mange bliver det værste at skulle sige farvel til kollegerne. Den sidste dag på slagteriet bliver sorgens dag. Tom Jensen lukningen kom, var han i aktion. Danish Crowns slagterier i blandt andet Horsens og Blans skulle bruge ferieafløsere, og de job blev tilbudt slagteriarbejderne i Esbjerg. Det har betydet nyt arbejde til omkring 80. Mange har været utroligt afklarede med deres situation og fandt hurtigt andet arbejde uden for branchen. Men det er selvfølgelig også med at søge, inden slagteriet lukker. 20 substans // 03 // 2012