Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser



Relaterede dokumenter
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder

Program for de næste 45 minutter

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Frivillighedspolitik på det sociale område

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt:

Vision for Fælles Sundhedshuse

Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

Standarder for sagsbehandlingen

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Behov for gensidigt medborgerskab

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Budget for boligsocial helhedsplan

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedskultur i Urbanplanen. Pernille Mahon Hansen, projektleder for sundhedsindsatsen Mikkel Pedersen, sekretariatetsleder i Partnerskabet

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Velkommen til Boligsocial Årskonference Tema: Co-creation

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Boligsocial profil for AKB, København

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Organisering og samspil med helhedsplan

- Projektbeskrivelse

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

Sammen. Rødovre Kommunes Sundhedspolitik om sundhed

Transkript:

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial medarbejder, Sundhedscentrum Tingbjerg/ KAB Temadag om sundhed i udsatte områder D. 14/11 2013 Vejle

Program Hvorfor skal vi arbejde særligt sammen om sundhed i udsatte områder? Kort om Forebyggelsescentrene i København Kort om sundhedsindsatsen i Tingbjergs helhedsplan Konkrete eksempler på fælles aktiviteter Det strategiske samarbejde mellem helhedsplan og Forebyggelsescenter Hvorfor samarbejde? Perspektiver og udfordringer Spørgsmål

Hvorfor arbejde sammen om sundhed? Fælles udfordringer: Overrepræsentation af socialgrupper med ringe sundhedstilstand i udsatte områder Udsatte opsøger i mindre grad sundhedstilbud Fælles mål: At øge sundheden i udsatte områder At reducere den sociale ulighed i sundhed

Arbejderbevægelsens erhvervsråd: Hvis skævvridningen i befolkningens sundhed får lov at fortsætte, kan det føre til nye sociale skel, hvor der skabes deciderede A- og B-hold i danskernes sundhedstilstand bestemt af indkomst, uddannelse, herkomst samt hvor i landet, man bor (A.E.2010)

Forebyggelsescentre i København Sundhedstilbud til alle +18år Primær-, sekundær- og tertiær forebyggelse med afsæt i KRAM Gratis tilbud Tidsbegrænsede forløb med fokus på livsstilsændringer Handlekompetencer og udslusning i borgerens nærområde Særligt fokus på kortuddannede, arbejdsløse, kronisk syge og socialt udsatte, for at reducere ulighed i sundhed

Forebyggelsescentre i København 20-30 medarbejdere Tværfaglig tilgang: Fysioterapeuter, Diætister, Sygeplejersker, Cand. Scient. Idræt, Psykologer, Ergoterapeuter Motionsvejledning Træningshold Madlavning Rygestop Sundhed På Dit Sprog Alkoholsamtaler Undervisning

Tilbud

Tingbjerg Bydel i Københavns kommune med 5.755 beboere I top fem over sogne i København og Frederiksberg med flest borgere, der er meget syge sundheds b-hold?? Tingbjerg har ikke eget Forebyggelsescenter, men dækkes af Forebyggelsescenter Vanløse

Tingbjerg Nogle udfordringer i forhold til sundhed: Forebyggelsescentret ligger ca. 5 km fra Tingbjerg man skal med to forskellige busser for at komme dertil Mange beboere i Tingbjerg er meget lidt opsøgende og opsøger derfor ikke sundhedstilbud/ Forebyggelsescentrets tilbud af sig selv Lav grad af selvtillid og/eller handlekompetencer er med til at gøre, at man har svært ved at være primus motor på at skabe forandringer i eget liv Ofte mange og komplekse problemer

Boligsocial sundhedsindsats i Tingbjerg Bred sundhedsforståelse og tilgang Sundhedsindsatsen dækker: Beboerhuset Sundhedscentrum for (udsatte) kvinder Bydelsmødre Begyndende fokus på sundhedsrelaterede aktiviteter for mænd Sundhed som tværgående indsats

Konkrete eksempler på fælles aktiviteter Fælles arrangementer: Byfest, Motionsløb, Sundhedsdag, Sundhedsfestival, Kulturelle markedsdage Sundhedsfaglige temamøder, caféer og sundhedstjek arrangeret lokalt i boligområdet Udflugter fra områderne til Forebyggelsescentre Samarbejde omkring rygestop-kampagne Kurser ved sundhedsformidlere (Sundhed På Dit Sprog) Kompetenceudvikling af frivillige

Eksempler fra lokalområderne

Strategisk samarbejde: Kontrakter Kontrakt om boligsociale helhedsplaner hvad og hvordan: Fælles mål, aktiviteter, samarbejdsmuligheder og rollefordeling beskrives i kontrakten Sundhedsfremme-indsats føres ind direkte under sundhedsindsats eller andre indsatsområder, fx under udsatte grupper eller børn, unge og familier

Strategisk samarbejde: Kontrakter Fordele ved at indgå formel kontrakt Gensidigt forpligtende samarbejde og konkretisering af samarbejde Forventningsafstemning og rollefordeling Processen skaber gensidig kendskab og ejerskab Formelt organiseret samarbejde om beboernes sundhed lokalt: Bolignære tilbud Ledelsesmæssig opbakning

Strategisk samarbejde: Tværfaglige netværksmøder Formål: Styrke helhedsorienteret samarbejde om målgrupperne Sparring og metodeudvikling Brobygning mellem boligsociale og kommunale indsatser og tilbud Fælles fodslag i forhold til særlige eller tværgående problematikker Sikre koordinering og orientering og dermed hindre overlap i indsatserne og understøtte brug af hinandens kompetencer At alle tænker sundhed ind som en integreret del af vores indsatser, og dermed tænker sundhed på tværs af forvaltninger og indsatser

Strategisk samarbejde: Tværfaglige netværksmøder Eksempel på, hvad der kan komme ud af netværksmøder: Fokus på overvægt i Tingbjerg Hvad kan vi hver især og sammen: Daginstitutionerne og sundhedsplejen: Stort netværk og (personligt) kendskab og kontakt til forældre i Tingbjerg. Faglig viden og erfaring med sundhed og udfordringer i familierne Forebyggelsescentret: Faglige ekspertise og viden om problematikken. Erfaring med deltagerorienterede metoder til undervisning af beboere med ringe danskkundskaber Boligsociale medarbejdere: Erfaring med rekruttering og mulighed for at binde trådene sammen og afprøve metoder

Hvorfor samarbejde? Helhedsplanen er midlertidig; den kommunale indsats er blivende Helhedsplanerne har ofte mere fleksibilitet Helhedsplanen som lokal platform for tilrettelæggelse af sundhedsfremmeaktiviteter i kraft af kontakt til og netværk blandt beboere, aktiviteter, fysiske rammer og personaleressourcer Forebyggelsescentrene har flere målrettede, blivende tilbud på sundhedsområdet

Hvorfor samarbejde? Forebyggelsescentrene får adgang til borgere, der ellers kan være svære ved at nå Tillid lokalt gennem boligsociale medarbejdere Forebyggelsescentrene har langt flere sundhedsfaglige ressourcer og kompetencer Benytte etablerede lokale netværk (fx Bydelsmødre m.fl.) i helhedsplanerne: win-win for helhedsplan og Forebyggelsescenter

Perspektiver og udfordringer Udgangspunkt i KRAM vs. bredt sundhedsbegreb Kendskab til hinandens praksis opdrag og målsætninger Forestillinger og fordomme om hinanden Samarbejde eller konkurrence? Succeskriterier hvad bliver vi målt på?

Perspektiv og udfordringer Beboerne kan have mange udfordringer og komplekse problemer Sundhed kan være et sted at starte Erfaringer: Kommunen repræsenteres på en positiv måde, hvor frivillighed er indgangsvinklen Bolignære tilbud kan både være med til at give rådgivning og vejledning på stedet og skabe brobygning til Forebyggelsescentrets tilbud Sammen skaber vi mere helhedsorienterede tilbud for beboerne

Perspektiv og udfordringer Samme tilgang: Måden vi møder beboerne på - anerkendende og dialogorienteret Sundhed kan være en løftestang til andre områder, fx bryde isolation, netværk, mental sundhed, beskæftigelse KRAM er ikke enten eller, men både og: Kan være en indgang til at arbejde med andre områder Fælles fokus på mental sundhed og værdien i netværksskabelse

Spørgsmål