Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Relaterede dokumenter
1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

2014 monitoreringsrapport

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Det åbne land og de mindre byer

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

Klima- og Miljøudvalget

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Grøn omstilling katalog over indsatser

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten.

Fremtidens energisystem

VE til proces tilskudsordningen

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Opfølgningg på Klimaplanen

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Strategi for udvikling af fjernvarme

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Energi- og klimahandlingsplan

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Hvor kommer varmen fra

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Klimastrategi Politiske målsætninger

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Erhvervslivets energiforbrug

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Strategisk Energiplan I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Præsentation af REFER-CDR

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Fremtidens energisystem

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Strategisk energiplanlægning

Energisystemet i Skanderborg Kommune

Danmarks energirejse

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Klimastrategi Politiske målsætninger

ManagEnergy

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Transkript:

Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger i. Det betyder, at vi i forhold til CO 2 udledningen i 2011 skal nedbringe udledningen med 34.000 tons frem mod. Hensigten i Borgmesterpagten er, at den nationale indsats, og den generelle udvikling understøttes af en lokal indsats for en reduceret CO 2 udledning. Reduktionsforpligtelsen efter Borgmesterpagten er således særligt møntet på effekten af lokale tiltag. På baggrund af fejl i energiregnskabet for 2011, ændringer i Energistyrelsens vejledning for opgørelse af energiforbrug mv. er behovet for reduktion af CO 2 justeret fra ca. 70.000 tons til ca. 34.000 tons fem mod. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen 2. nedbringe energiforbruget ved højere energieffektivitet og besparelser 3. erstatte energiforbrug på basis af olie, kul og gas med et energiforbrug baseret på ikke fossile energikilder 4. producere mere vedvarende energi, fx biogas samt el og varme fra sol, vind og biomasse Potentialet for at reducere CO 2 udledningen Potentialet er størst, hvor vi har det største energiforbrug baseret på fossile brændsler. Det er i boliger og fritidshuse, i fremstillingsvirksomheder samt i transportsektoren. 3000 2500 TJ/år 2000 1500 1000 500 0 Boliger og fritidshuse Offentlig service Privat service Detail- og engroshandel Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhe... Gartneri Landbrug Transport Foreløbigt energiregnskab for Hedensted Kommune 2013. Kilde PlanEnergi. Kul Naturgas og LPG Fuelolie Brændselsolie/diesel Benzin JP1 Biobrændstof Affald, ikke bionedbrydeligt Biomasse Fjernvarme Biogas Solenergi og jordvarme El

Resume Besluttede og igangsatte tiltag Handlemulighed 1 Flere borgere Indsats 2 Højere energieffektivitet og besparelser 3 Erstatte olie, kul og gas med ikke fossile energikilder 4 Producere mere vedvarende energi Klima- og Energirådets scenarie Reduktionsmål Effekt i Tons CO 2 0 0 12.000 12.000 18.230 18.230 1.900 1.900 Lokal indsats Indsatstype 12.000 National indsats /udvikling 1.530 16.700 SUM 32.130 32.130 13.530 18.600 1.900 Resume Nye tiltag Handlemulighed Klima- og Energirådets scenarie Virksomheder Primær indsatspartner Borgere Kommune Virksomhed 1 Flere borgere Indsats 2 Højere energieffektivitet og besparelser 3 Erstatte olie, kul og gas med ikke fossile energikilder 4 Producere mere vedvarende energi Reduktionsmål Effekt i Tons CO 2 i Tons CO 2 i Tons CO 2 i 0 0 0 0 0 27.750 *27.750 22.500 250 5.000 28.500 **28.500 8.300 ***20.200 0 14.650 7.650 5.425 925 1.800 SUM 70.900 64.400 36.225 21.375 6.800 * Incl. ny indsats: Mere effektiv fjernvarme ** Incl. ny indsats for vedvarende energi til proces i virksomheder *** Incl. højere energieffektivitet og besparelser i boliger Besluttede og igangsatte tiltag forventes at kunne bidrage til CO 2 reduktion med ca. 32.000 tons. Nye tiltag, der forventes at kunne afsluttes inden, forventes at kunne bidrage til CO 2 reduktion med ca. 31.000 tons. 2

Besluttede og igangsatte tiltag Handlemulighed Klima- og Energirådets scenarie År for indsats der arbejdes arbejdet afsluttes Effekt i Indsats Hedensted Energi Renovering Planlagt energirenovering af kommunale bygninger 2015-17 Reduktionsmål 2015 2016 2017 2018 2019 10.000 og senere 10.000 2 Højere energieffektivitet og besparelser 3 Erstatte olie, kul og gas med ikke fossile energikilder 4 producere mere vedvarende energi Kommunalt gadelys Renovering af gadelys 2012 15 Kommunal transport Planlagt omlægning af Pligt kørsel, så den bliver mere effektiv Effektivisering overskudsvarme Hedensted Fjernvarme. Erstatning af naturgas med overskudsvarme fra Jacobsen Bakery A/S og R2 Agro A/S. Hermed udnyttes ca 5% af overskudsvarme i Hedensted- Løsning. Solvarme Tørring Kraftvarmeværk. Etablering af 10.000 m 2 solfangere Solvarme Hedensted Fjernvarme. Etablering af 11.000 m 2 solfangere Mere energi effektive biler Energiforbruget til vejtransport forventes at falde med ca. 10% fra 2011 til. Det svarer til en CO 2 reduktion på 16.700 tons. Biomassefyret fjernvarme Nyt flisfyret fjernvarmeværk i Løsning. Fortrænger bioolie som brændsel. Solceller Øget produktionskapacitet 2011-2013 850 300 850 330 1.200 16.700 1.900 Ingen særskilt indsats. Udviklingen er sket Ingen særskilt indsats. Forventet national udvikling 850 300 850 330 1.200 16.700 0 Ingen særskilt indsats. Udviklingen er sket 1.900 3

SUM 32.130 32.130 Nye tiltag Handlemulighed 2 Højere energieffektivitet og besparelser Klima- og Energirådets scenarie Indsats* Hedensted Energi Renovering Kommunal energirenovering fortsætter i 2017-20. Effektivisering overskudsvarme 50% udnyttelse af industriel overskudsvarme i Hedensted / Løsning til fjernvarme. Reduktion fra 20.000 til 12.350 i sektoren. Effektivisering fjernvarme Varmetab reduceres fra ca 25 % til ca. 20 % (ny indsats). Lav lokal symbiose, hvor det nytter. F.eks. udnytte overskudsvarme i Hornsyld, evt. i sammenhæng med fjernvarme eller andre kilder. Administrationens kommentar: Potentialet er ukendt, men formentlig ikke ubetydeligt. Effekten er skønnet Anvende bedst tilgængelige teknologi i landbruget Besparelsespotentialet ved at anvende den bedst tilgængelige teknologi for eldrevne redskaber på gårdene (stalde) udgør ca. 40% af elforbruget. Elforbruget medfører en CO 2 udledning på ca. 14.000 tons/år. Elforbruget reduceres med 20 %. Bedre energieffektivitet i virksomheder - el 50 % af forventet potentiale med en tilbagebetalingstid Reduktionsmål ** År for indsats der arbejdes arbejdet afsluttes 2015 2016 2017 2018 2019 og senere Effekt i Virksomh ed Primær indsatspartner Borgere Kommun ens virksomh ed 5.000 5.000 5.000 7.650 7.650 7.650 1.000 1.000 1.000 500 500 250 250 2.800 2.800 2.800 5.800 5.800 5.800 4

3 Erstatte olie, kul og gas med ikke fossile energikilder under 4 år. Energirenovering for virksomheder i et tværgående samarbejde. Bedre energieffektivitet i virksomheder - brændsel 50 % af forventet potentiale med en tilbagebetalingstid under 4 år. Fra bil til cykel i byerne En stor del af vores transport i bil består af korte ture. Vi investerer i sammenhængende cykelstier i byerne, omlægger vores transportvaner i byerne og konverterer 1 km bilkørsel med cykeltransport pr borger/ dag. Gør CO 2 reduktion til en fælles sag, invester i cykelstier / sikker skolevej påvirk lokalsamfund, højere potentiale for sundhed og bevægelse. Inddrag børn og unge. Konvertering til fjernvarme Konvertering af varmeforsyning for 50% af de ejendomme, hvor fjernvarme er et billigere, og muligt alternativ til olie og gas for borgeren. Indsats for 2000 ejendomme. Sats på fjernvarme, da det giver god effekt på C0 2. Lav en udviklingsplan for fjernvarme. Varmebesparelse i boliger 2% årligt, 18% i forhold til 2011 Kombiner solceller og varmepumper i fritidshuse samt varmepumper og gaskedler andre steder. Kommunen bør facilitere. Erstat elvarme i sommerhuse med varmepumper Både i beboelse og sommerhuse Administrationens kommentar: Reduktionen svarer til 40% af elforbrug til radiatorer Vedvarende energi til proces. I virksomheder (ny indsats). 5 % af CO 2 udledningen Solceller 50 % øget produktionskapacitet 2013 5.000 5.000 5.000 1.000 1.000 1.000 11.000 11.000 5.500 5.500 11.700 11.700 11.700 2.000 2.000 2.000 2.800 2.800 2.800 1.650 Komm unepla n 1.650 825 825 5

4 producere mere vedvarende energi Særligt i kombination med varmpumpe og andre VE løsninger. Indtænk solceller i planlægningen af nye boligområder mv. som arealer til fælles anlæg og forbyd samtidig solceller på tage. Smartgrit Optimér så alle husstande er selvforsynende med strøm fra sol og vind, når det er til stede. Administrationens kommentar: Ikke beregnet Kommunens egne virksomheder skal være energiproducerende, evt. rensningsanlæg. Udnytte varmeoverskud til fjernvarme, udnytte vandkraft til el - kombineret med grøn energi til anlægget. Kombineres med energirenovering. Effekt skønnet. Potentialet vurderes at være væsentligt. Se også under Biogas. Husstandsvindmøller Den garanterede afregningspris for små vindmøller er attraktiv og garanteret i 20 år. Virksomhedsvindmøller opsat i industrikvarter er en mulighed. Evt. i forbindelse med markedsføring af nyt boligområde. 50 nye 10 KW møller. 4 nye og større vindmøller på land I 3 motorvejsnære områder. Der er forudsat en udnyttelsesgrad på 50% i de 3 områder. Biogas Udnytte husdyrgødning til produktion af biogas. Potentialet udgør ca. 80.000 MWh. Der bør kunne udnyttes mere end 25%. Biogas erstatter Naturgas. 25 % af potentialet udnyttes Realisering kræver, at kommunen faciliterer en proces med interessenter. Biogas Udnyt biomasse, slam, affald og spildevand fuldt ud. Kombiner evt med virkso mhede r 0 0 1.000 500 500 600 600 500 100 6.500 0 4.100 4.100 4.100 1.300 1.300 1.300 6

eksisterende eller nyt fjernvarmenet. Effekt skønnet SUM 70.900 63.900 36.225 21.375 6.800 * 2 nye indsatser i forhold til Klima- og Energirådets scenarie er indarbejdet. ** Målene er visse steder justeret i forhold til Klima- og Energirådets scenarie på baggrund af bedre viden. 7

Klima- og Energirådets anbefalinger til hvordan Hedensted Kommune kan understøtte realisering af målet Klima- og energirådet lagde vægt på 4 grundlæggende forhold, når målene skal nås: Gør kommunens egen indsats synlig, og brug indsatsen, løsningerne og effekten som undervisningselementer. Brug kommunens redskaber, fx planlægning og investeringer aktivt til at fremme reduktion af CO 2, og til at omstille til vedvarende energi. Lav en målrettet indsats om klima og teknik overfor børn. Gør det i samarbejde med kompetente folk fra virksomheder. Kommunens evne og vilje til at samle de rigtige folk og til at facilitere flere sideløbende processer er afgørende for at udløse de energier hos borgere og virksomheder, der er nødvendig for at realisere CO 2 reduktionsmålet. Målgruppe Anbefaling Interessenter Administrationens kommentarer Kommunen Borgere Virksomheder Folketinget Nytænk planlægningen, brug planlægningsværtøjet til at fremme målopfyldelsen og følg planlægning op med en indsats for realisering. Kommunikation og synliggørelse af kommunens egen indsats i bygninger og for transport, effekten i forbindelse med selve indsatsen, og som undervisningselement. Lav lokale symbiose, hvor det nytter. F.eks. ved at udnytte overskudsvarme i sammenhæng med fjernvarme eller andre kilder. Informationsmøder for borger om energieffektivitet og vedvarende energi. Arbejde med adfærdsændring overfor borgere. Kommunikation og synliggørelse af kommunens egen indsats og effekt i forbindelse med selve indsatsen. Adfærd og formidling overfor private og virksomheder - kombiner forskellige energikilder. Kommunen bør facilitere. Lav en kampagne mod fritidshuse. Gør CO 2 reduktion til en fælles sag, invester i cykelstier / sikker skolevej. Brug lokalsamfundene - påvirk lokalsamfundene. Informationsmøder for virksomheder om energieffektivitet og vedvarende energi. Arbejde med adfærdsændring hos virksomheder. Kommunen bør sætte landbrug, finansieringsvirksomheder og landbrugets leverandører sammen, så leverandørerne viser det sidste nye mht. teknik, energirenovering, økonomi og tilskud. Hvad kan energirådgivere gøre hvad findes der af muligheder. Realisering af biogasanlæg forudsætter, at kommunen faciliterer en proces med interessenter. Kommunen skal samle interessenter, og udvikle nye forretningsmodeller, som tilgodeser flere parter, og som øger chancerne for målopfyldelse. Etabler et tværgående samarbejde. DPU, OPP, Hedensted Erhverv. Nedmulding af halm har stor effekt på CO 2 reduktion. Kommunen kan anbefale landspolitikere at overveje om CO 2 binding i jordmatricen fremover indgår som et godkendt virkemiddel til CO 2 reduktion. Borgere, lokalråd, fjernvarmeselskaber Sommerhusejere, banker, fabrikanter, energiselskaber m. fl. Lokalråd, Grundejerforeninger Landbrug, banker, maskinfabrikanter, energiselskaber, ESCO firmaer m. fl. DAKA, landmænd, DONG, mulige aftagere af biogas fx procesvirksomheder og fjernvarmeværker Klima- og energirådet nævner konkret 3 eksempler: Planlæg for bedre cyklemuligheder Planlæg for solceller i nye udstykninger og forbyd solceller på tage Planlæg for at anvende overskudsvarme 2 eksempler er nævnt: Hornsyld og Daugaard. For realisering kan kommunen sammen med interessenter og konsulenter afdække behovet, muligheder og økonomi og interesse. Kommunens rolle som igangsætter og facilitator er afgørende. Kampagne mod sommerhusejere kan virke som en god ide, men bør formentlig suppleres med en mere konkret proces, hvor ejere, rådgivere og leverandører m. fl. sættes sammen. Biogas til fjernvarme er overordnet en dårlig ide. Biogas bruges i fjernvarmeværker som grundlast, idet producenter af biogas er afhængige af en konstant afsætning. Grundlast i fjernvarmeværker bør ud fra en energiog CO 2 betragtning udgøres af sol, vind eller overskudsvarme. Der er formentlig et uudnyttet erhvervspotentiale bl. a. i symbioseprodukter til boliger udenfor fjernvarmeområderne. Administrationen har den 27. marts 2015 foreslået projektet MidtEnergistrategi, at CO 2 lagring i jordmatricen indgår i de midtjyske kommuners anbefalinger til landpolitikerne, såfremt vidensgrundlaget er i orden. CO 2 lagring i jordmatricen kan ske ved øget brug af flerårige afgrøder, nedmuldning af halm, skovrejsning mv. Administrationen har endvidere En anerkendelse af CO 2 lagring i jordmatricen kan være et vigtigt grundlag for at udvikle forretningsmodeller for lokalt produceret biomasse, og for en omstilling til mindre miljøbelastende, flerårige afgrøder. 8

9