HUSORDEN PILEPARKEN 6 April 2015
2 HUSORDEN FOR PILEPARKEN 6 Indledning Nærværende husorden har, tillige med de i de enkelte afdelinger vedtagne stambøger og gældende forordninger, gyldighed som et tillæg til huslejekontrakten og er udformet med henblik på, i beboernes og selskabets interesse, at tilsikre opretholdt rolige og ordentlige forhold inden for selskabets afdelinger. Beboeren er pligtig til at efterkomme de af selskabet eller afdelingsbestyrelsen givne almindelige ordensregler og andre påbud, ligesom beboeren har pligt til at sørge for, at givne retningslinjer og påbud også iagttages af personer, som af beboeren har fået adgang til det lejede. Affald Køkkenaffald og dyreaffald skal altid være omhyggeligt indpakket, før det afleveres i de opsatte containere. Affaldsposer udleveres af ejendomsfunktionærerne og kan afhentes på varmemesterkontoret. Plastflasker, dunke, bokse, beholdere, plastbøtter, emballage, plastposer afleveres i den opsatte container. Konservesdåser, øl- og sodavandsdåser, metallåg, stanniol, foliebakker afleveres i den opsatte container. Sorteringsgård: Glas, porcelæn, elektronik, metal, plast skal afleveres i de rigtige fraktioner. Pap skal afleveres i de opsatte beholdere. Farligt affald som maling, opløsningsmidler, parfume skal sættes ved siden af miljøskabet. Stort brandbart: Møbler og andet brandbart, de er over 1 meter stilles i gården til stort brandbart. Altaner og vinduer Brugen af altanen skal foregå som ved indvendig brug af lejlighed. Altanen må kun rengøres med almindelige rengøringsmidler eller rent vand ikke klorin, salmiakspiritus, brun sæbe eller lignende. Såfremt der kommer skader på altanen skal varmemesteren kontaktes med det samme. Det er ikke tilladt at henkaste affald og cigaretskod fra altan og vinduer. Persienner: På aluminiumsrammen over skydevinduerne er der mulighed for at montere persienner. Dette kræver specielle beslag, da man ikke må bryde belægningen. Disse beslag kan afhentes gratis på varmemesterkontoret.
3 Brug af grill: Ved grillning skal grillen stå 1 meter fra brystningsglassene. Grillning på altanerne må kun finde sted med el eller gasgrill. Altankasser: Det er ikke tilladt at opsætte altan kasser udvendigt. Det er dog tilladt at opsætte altankasserne indvendigt, men dette kræver specielle beslag da man ikke må skrue eller på anden måde bryde belægningen på altan brystningen. Beslagene kan bestilles på varmemesterkontoret mod betaling. Ansvar Beboeren står selv til ansvar for overtrædelse af sundheds-, politi- og bygningsvedtægter. Ved overtrædelser holder beboeren selskabet/afdelingen skadesløs. Antenner/paraboler Disse må ikke opsættes på facaderne. De må ej heller hænge/stikke ud ad vinduerne. Bad og toilet Badning om natten kan være til gene for de omkringboende, så vis hensyn. I WC-skålen må intet henkastes, som kan tilstoppe afløbet. Utætheder ved cisterner, vandhaner m.v. skal omgående meldes til varmemesteren eller dennes afløser. Boring og andet støjende arbejde De i afdelingen til enhver tid gældende tider for boring og udførelse af lignende støjende arbejde skal overholdes. Herunder hører også støjende arbejde i kælderrum. Bore og hammer tider Hverdage mellem 08.00 og 19.30. Lørdage mellem 10.00 og 16.00. Søn og helligedage mellem 10.00 og 14.00. Bygningsændringer Ændringer i lejligheden, kælderrum, garager eller andre lejede lokaler må ikke foretages uden forudgående skriftlig tilladelse fra selskabet/afdelingen. Ændringer i de tekniske installationer må heller ikke udføres uden tilladelse, ligesom tilladelse til ekstrainstallationer skal indhentes. I øvrigt henvises til de i afdelingens stambog anførte retningslinjer.
4 Cykler m.v. Cykler, knallerter, legeredskabet og lignende må ikke hensættes eller opbevares således, at de skæmmer bebyggelsen eller er til gene for de omkringboende. Forefindes dertil indrettede cykel- eller barnevognsrum/stativer, skal disse benyttes. Cykel- og barnevognsrum må ikke tjene til opbevaring for kassable genstande, legeredskaber eller lignende. Forurening m.v. Såfremt en beboer, eller personer som af beboeren har fået adgang til det lejede, er ansvarlig for forurening af trapper, gange, legepladser, anlæg, fællesarealer og lignende, skal rengøring omgående foretages eller foranlediges foretaget af vedkommende beboer, hvad enten forureningen skyldes et hændeligt uheld eller uagtsomhed. Undlades dette, vil rengøring blive foranlediget udført for beboerens regning. Færdsel Cykling, motor- og knallertkørsel på boligvejene inden for bebyggelsen skal ske med særlig agtpågivenhed og i overensstemmelse med de opsatte skilte under hensyntagen til legende børn. Politivedtægtens bestemmelser vedr. almindelig færdsel skal overholdes. Cykling, motor- og knallertkørsel er ikke tilladt på gangstier, fortove og græsplæner. Græsplæner og beplantninger Beboerne anmodes om at værne om græsplæner og beplantninger. Plænerne bør ikke benyttes til unødig gående færdsel, og i tøbrudsperioder bør plænerne overhovedet ikke betrædes. Husdyr Der må kun anskaffes én hund eller én kat pr. bolig. Husdyr må ikke holdes eller tages i pleje uden skriftlig tilladelse fra selskabet/afdelingen. Forudsætningen for opretholdelse af givne tilladelser er, at de af afdelingen fastlagte bestemmelser overholdes, herunder at hunden eller katten skal føres i snor, når de færdes på afdelingens områder. Husdyr må ikke være på græsarealerne. Under luftning af husdyr må beplantninger, sandkasser og øvrige fællesarealer ikke anvendes som husdyrtoiletter. Beboere med tilladelse til husdyrhold, eller personer til hvem husdyret er overladt, har under færdsel med husdyret på bebyggelsens fællesarealer ubetinget pligt til at fjerne husdyrets efterladenskaber (afføring m.v.). Tilsidesættelse af denne pligt kan medføre inddragelse af tilladelsen til husdyrhold. Det er kun tilladt at holde de hunde, som ikke star på folketingets liste over ulovlige hunderacer. Leg og boldspil Leg og ophold på trapper og I kældre samt øvrige fællesrum er ikke tilladt. Leg med farligt legetøj, som kan medføre risiko for andre, er ikke tilladt. Legesager og redskaber skal fjernes, og al støjende leg ophøre ved mørkets frembrud, senest kl.22.00. Det er ikke tilladt at opsætte trampolin på ejendommens område. Det er ikke tilladt at forlade et soppe bassin, det skal tømmes efter brug for at undgå ulykker.
5 Musik Benyttelse af radio, fjernsyn og lignende, samt benyttelse af musikinstrumenter, skal ske med fornøden hensyntagen til de øvrige beboere. Højttalere skal isoleres fra vægge, gulv og loft. Politivedtægtens bestemmelser, omhandlende lukning af vinduer og døre, skal efterkommes. Musikudøvelse må ikke finde sted mellem kl. 22 og kl. 8. Musikundervisning i erhvervsøjemed må kun finde sted efter særlig tilladelse fra selskabet/afdelingen. Parkering Det er tilladt at holde 1 time langs kantstenen p-skive påkræves. Parkering skal ske i henhold til reglement fra Q-Park. Parkering af motorkøretøjer i og ved bebyggelsen skal ske på sådan måde, at færdslen på boligvejene ikke blokeres eller unødigt hæmmes. Parkering helt eller delvis på græsplæner, legepladser er ikke tilladt. Hvor optegnede/markerede parkeringspladser forefindes, skal disse benyttes, og køretøjet må ikke overskride optegningen/markeringen. Ikke-indregistrerede motorkøretøjer og lign. må ikke parkeres på bebyggelsens boligveje eller parkeringspladser. Campingvogne er ikke tilladt på bebyggelsens boligveje. Det er ikke tilladt af vaske bil på bebyggelsens område. Selskabslokaler, aktivitetslokaler og andre fællesanlæg I de bebyggelser, hvor der forefindes selskabslokaler, aktivitetslokaler og andre fællesanlæg, skal de i afdelingen fastlagte bestemmelser vedr. afbenyttelse m.v. efterkommes. Rygning er ikke tilladt. Skiltning Skilte og reklamer må ikke anbringes i og på ejendommene, med mindre selskabets/afdelingens skriftlige tilladelse foreligger. Støj Generende støj herunder generende motorstøj inden for bebyggelsen er ikke tilladt. Vandhaner, der på grund af slidte pakninger eller andre defekter, er til gene for de øvrige beboere, skal omgående meldes til varmemesteren eller dennes afløser. Trappeopgange og kældergange Det er ikke tilladt at henstille cykler og barnevogne m.v. i trappeopgange eller kældergange. Rystning af måtter, skopudsning samt henstilling af fodtøj og lign. er ikke tilladt på trappeopgange. Det er ikke tilladt at efterlade aviser og tryksager i opgangen på grund af brandfare.
6 Udluftning For at undgå fugt i lejligheden må der dagligt foretages effektiv udluftning. I fyringssæsonen bør vinduer og døre af energisparehensyn ikke henstå åbne i længere tidsrum. Afdelingens anvisninger vedr. udluftning bør efterkommes. Vaskeri Enhver beboer har adgang til fællesvaskeriet. De gældende vaske tider er opslået i vaskeriet. Det er kun husstandens tøj der må vaskes i vaskeriet. Ødelæggelser, hærværk og lignende Ved ødelæggelser og hærværk af ejendom og anlæg vil der fra selskabets side blive rejst erstatningskrav over for skadevolderen. Efterskrift Overholdes gældende regler ikke, kan dette medføre påtale og eventuelt opsigelse/ophævelse af lejemålet. Selskabets/afdelingens funktionærer har pligt til at observere og informere over for beboerne om eventuelle overtrædelser af gældende bestemmelser, og såfremt givne informationer siddes overhørig at indberette sagen for selskabet. Afdelingsbestyrelsen har ret til at observere og informere over for beboerne om eventuelle overtrædelser af gældende bestemmelser, og såfremt givne informationer siddes overhørig at indberette sagen for selskabet. Ændringer vedtaget på afdelingsmødet den 14. maj 2012 Forelagt Organisationsbestyrelsen den 28. juni 2012 Ændringer vedtaget på afdelingsmødet den 6. maj 2013 Forelagt Organisationsbestyrelsen den 22. august 2013 Ændringer vedtaget på afdelingsmødet den 4. maj 2015 Forelagt Organisationsbestyrelsen den 25. juni 2015