Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk
100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte 80 60 40 20 0 "0" "2-5" "13-20" "20-37" Tæthed af agertidsel (skud pr m 2 ) Reference: W.W. Donald, 1990 (USA)
Få forsøgsresultater med bekæmpelse af tidsler Enten baseret på potteforsøg eller markforsøg med meget store forekomster Stor variation i bekæmpelseseffekter Røddernes fordeling, antal og alder Klimatiske forhold før og efter bekæmpelsestidspunktet Røddernes kondition Genotyper
Tidslers rodmorfologi Ernæringsrod Ny generation af formeringsrødder Stængelknop Reserveknop i bladhjørne Rodsystemet regnes for at have en alder på 3 år Spredning: 2.4-3.7 meter årligt! Reference: P. Grøntved, 1954 (DK)
Tidslers rodvægt 0-20 20-40 40-60 Dybde (cm) 60-80 80-100 100-120 120-140 140-160 160-180 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 g rodtørvægt (%) Ref: L.B. Nadeau & W.H. Vanden Born, 1989 (CA)
Tidslers stængelknopper 0-20 20-40 40-60 Dybde (cm) 60-80 80-100 100-120 120-140 140-160 160-180 0 10 20 30 40 50 Antal skud pr. meter rod Ref: L.B. Nadeau & W.H. Vanden Born, 1989 (CA)
Tidslers overjordiske skud 0-20 20-40 40-60 Dybde (cm) 60-80 80-100 100-120 120-140 140-160 160-180 0 2 4 6 8 10 12 14 Antal skud pr. meter rod dyrket i kar Ref: L.B. Nadeau & W.H. Vanden Born, 1989 (CA)
Kemisk bekæmpelse af tidsler i vækstsæsonen I korn anvendes MCPA på stadie 30-39 med max. 1500 g aktivt stof pr ha. Effekt af clopyralid og sulfonylurea-midler er mere usikker. I græs anvendes MCPA. Begrænsning i dosis og behandlingstid vil reducere effekten i visse græsser I bederoer og raps kan clopyralid give en god bekæmpelse men langtidseffekten er usikker
Kemisk bekæmpelse af tidsler i vækstsæsonen I korn før høst eller i stub kan en høj dosering glyphosat være effektiv (1400 g glyphosat/ha) Glyphosat i stub pløjning tidligst efter ca. 1 uge
Mekanisk bekæmpelse ved forskellige jordbearbejdninger Skrælpløjning efterfulgt af opharvning og afsluttet ved en vinterpløjning Stubharvning efterfulgt af opharvning og vinterpløjning Dyb pløjning straks efter høst og en let harvning efterfulgt af gentagne harvninger
Effekter af jordbearbejdning Antal tidsler Stubharve Skrælpløjning Dybpløjning År Ubehandlet % effekt af ubehandlet 1948 75 24 56 46 1951 271 41 34 50 1951 115 48 81 * 1953 36 41 57 75 1953 284-3 -57 * 1954 84-14 -8-21 1958 53 11 22-7 1958 54 34 32 8 Gennemsnit 23 27 25 Reference: O. Permin, 1961 (DK)
Forskelle i effekter skyldes Stor forskel på population indenfor forsøgsarealet Udførelsen af behandlinger mellem forsøg Forskellige klimabetingelser mellem år Tidslers hvileperiode i efteråret
Tidslers genvækst Udvikling af rodsystem fra et kort rodstykke i løbet af en sommer Ref: S. Lund & E. Rostrup, 1901 (DK)
Tidslers genvækst Rodlængde i Cm Antal ovenjordiske skud Antal rødder 60 48 78 30 33 55 20 22 38 10 15 24 5 6 8 3 4 4 1 3 3 0,5 2 1 Reference: D.E. Forsberg, 1962 (CA)
Udsultning - Gentange jordbehandlinger Forskellige genotyper: % overlevelse ved gentagne kultiveringer i 1960/1961 opgjort d. 1/6 1960 1961 1962 1963 136 32 0 0 197 15 0 0,7 153 12 0 0 119 10 0 0 163 8 0 0 167 5 0 2 117 3 0 0 111 3 0 0 115 1 0 0 150 0,4 0 0 1/6-60, 22/6-60, 13/7-60, 3/8-60, 24/8-60, 7/9-60, 28/9-60, 1/6-61, 22/6-61, 13/7-61 Reference: J.M. Hodgson, 1964 (USA)
Udsultning - Afslåning g tørstof 2500 2000 1500 1000 500 0 0 3 4 5 6 9 18 Antal afslåninger Ref: A. M. Dock Gustavsson, 1994 (S)
Fire optimale bekæmpelsestidspunkter når de første knopper udvikles på de underjordiske rødder når de første overjordiske skud er synlige når hele planten har tørstofminimum (total) når alene de underjordiske rødder har tørstofminimum Reference: S. Håkansson, 1982 (S)
Udviklingsstadium og kompensationspunkt Sommer og efterår lagres næring i rødderne I foråret bruges en del af den lagrede energi Tørstofminimum= kompensationspunkt Ref: A. M. Dock Gustavsson, 1997 (S)
Udviklingsstadium og kompensationspunkt Kritisk tidspunkt: 8-10 blade (C) Kan højden virke for C Model for højde udvikling, bladantal og blomstringstidspunkt
1.0 0.8 Shoot Emergence (%) 0.6 0.4 DK1 DK2 DK3 DK4 ND87 ND89 W eibull Function 0.2 0.0 GDD=(min temp + max temp )/2 0 200 400 600 800 1000 GDD (Soil Temperature) Ref: R.K. Jensen, D. Acher & F. Forcella, 2002 (DK & USA)
Vigtig information ønskes om tidslers fremspiring- og udviklingstrin i forhold til tidslernes alder og tidligere bekæmpelse om tidslers konkurrence med afgrøde om tidslers hvileperiode* om effekten af bekæmpelse i nyetablerede kolonier i forhold til veletablerede kolonier om variationen af tidslers genotyper under markforhold
Strategi for kemisk bekæmpelse af tidsler 1 Bedst langtidseffekt ved bekæmpelse på knopstadiet = særskilt behandling 2 Bekæmpelse må ofte foretages 2-3 år i træk for at opnå total bekæmpelse *antallet af skud øges ved MCPA hver 4. år 3 Planlæg indsatsen efter sædskiftet. Bekæmpelse er ikke mulig i en række afgrøder 4 Ved tidlig indgriben vil indsatsen ofte kunne begrænses til en pletsprøjtning
Strategi for mekanisk bekæmpelse af tidsler 1 Anvend forårspløjning eftersom det hæmmer tidslens forårsfremspiring 2 Anvend gentagne afslåninger (2-4) i græsmarker 3 Benyt efterafgrøder i sædskiftet 4 Afslåning bør foregå ved tidslens 8 bladsstadium 5 Frøspredning af tidsler bør forhindres