FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Forside Succeshistorier Om rodukrudt Beskrivelse Bekæmpelse
|
|
- Michael Laugesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar Links Spørgsmål og svar AGROMEK 2008 FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt Fri for rodukrudt Kvik Forside Succeshistorier Om rodukrudt Beskrivelse Bekæmpelse Se gårdenes placering her: BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: Flerårige tokimbladet» Agertidsel» Følfod» Kruset Skræppe Flerårige græsser» Almindelig kvik Blotlagte kvikudløbere efter tandfræsning. (Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad) Navn: Almindelig kvik Latinsk navn: Elytrígia repens (L.) Nevski Biologi: Alm. kvik er en flerårig art tilhørende græsfamilien. I tabel 1 er der lavet en oversigt over de vigtigste fakta om kvikkens biologi af betydning for planlægningen af kvikbekæmpelsen. De bladbærende stængler er lyst grågrønne og hule med tydelige knæ. Bladene er flade, linjeformede og spidse med takket rand. Oversiden er ru og mere eller mindre behåret. Farven er grøn, grågrøn eller blågrøn på begge sider. De blomsterbærende (1 af 7) :36:04
2 stængler bærer toradede, siddende småaks, som bærer de gule støvdragere frit fremme. Der er 5-7 blomstrende småaks per plante. Det er en flerårig aksgræs som på afstand ligner alm. eller italiensk rajgræs. Voksne kvikskud med aks Fotos: Bo Melander, Århus Universitet Småaks af alm. rajgræs Men fladen på kviks småaks vender mod strået i modsætning til rajgræs, hvor kanten af småakset vender mod strået. Klik på planchen for at se den i større format. I de tidlige udviklingstrin er kvikskud fra udløbere kraftige med tydelig behåring på bladskederne. Ved overgangen fra bladskede til bladplade ses tydelige bladtænder. Kvik, behåret bladskede Kvik, bladtænder Kvik, skud, 2-bladstadium Fotos: Bo Melander, Århus Universitet På skuddenes 1 til 2-bladstadium er planterne karakteristisk rødbrune på de nederste dele. Frøplanter har de samme karakteristika som kvikskud, men er mere spinkle. Frøene er nødder, der modner godt og spirer særdeles villigt. (2 af 7) :36:04
3 Planten formeres både ved frø og underjordiske udløbere (rhizomer). Kvikudløbere fritgravet. (Foto: Sven Hermansen, Økologisk Landsforening) Formeringen gennem frø har mest betydning for udbredelsen af planten til nye arealer. Frøplanter af kvik er generelt konkurrencesvage sammenlignet med skud fra udløbere. Kvikskud er langt mere vitale og har stor betydning for kvikkens udbredelse og skadelige effekter i den enkelte mark. Hverken frø eller formeringsknopper på udløberne har nævneværdig spirehvile. Frøene kan spire kort tid efter frøkast, forudsat at jorden er tilstrækkeligt fugtig. Spiring fra knopper vil foregå, så snart temperaturen når op på 5 o C og derover. Derfor kan man ofte se nyspirede kvikskud på markerne i milde vintre. Det første skud fra et udløberstykke kaldes et primærskud. Primærskuddet har en skudvækst i lighed med andre græsser, men i modsætning til enårige græsarter vil primærskuddet senere på foråret begynde at danne nye udløbere fra skuddets underjordiske del. De nye udløbere vil udvikle nye sekundære kvikskud. Er vækstsæsonen lang, kan der dannes både tertiære og kvartiære generationer af udløbere og kvikskud. Afgrødens vækstperiode er således meget afgørende for produktionen af ny udløbermasse og nye skud. Foruden vækstperiodens længde spiller også afgrødens konkurrenceevne en stor rolle for opformeringsmulighederne, som det fremgår af tabel 2. Især er det bemærkelsesværdigt, at kvik kan fordoble sin udløbermasse fra høst af vårbyg og frem til almindelig vinterpløjning i en ubearbejdet stub. De primære skud bliver aksbærende i løbet af juli, og efter frøkast vil de overjordiske bladskud visne væk om vinteren, hvor kvikken overlever via udløberne i jorden og eventuelle frøplanter etableret i efteråret. Udbredelse: Alm. kvik er almindeligt forekommende over hele landet og i alle afgrøder både på økologiske og konventionelle brug. Udbredelsen er størst i rækkeafgrøder og andre konkurrencesvage afgrøder, og især Vestjylland og Nordjylland kan have store kvikproblemer. Betydning for udbytte: Kvik er en særdeles ondartet og tabsvoldende rodukrudtsart, først og fremmest fordi planten koster udbytte. I tabel 3 er der angivet eksempler på, hvad kvik typisk kan koste i forskellige konventionelt dyrkede landbrugsafgrøder på sandblandet lerjord. De samme bestande vil sandsynligvis forvolde endnu større udbyttetab under økologiske forhold, fordi afgrøderne må forventes at være mere konkurrencesvage pga. et lavere næringsstofniveau. I en lang række græsfrøafgrøder vil kvik foruden udbyttetab også kunne forringe frøkvaliteten, da kvikfrø kan være vanskelige at rense fra den høstede frøvare. I flere rodfrugter, f.eks. kartofler og gulerødder, kan mange kvikudløbere være stærkt generende under optagningen. Bekæmpelsesmuligheder: Kvik bekæmpes mest effektivt i de afgrødefri perioder, men noget kan også gøres, hvis der er afgrøder tilstede. Bekæmpelsen bør dog planlægges, således at den foregår, når der ikke er afgrøder på marken - det giver det bedste resultat. Afgrødefri perioder Almindelig stubbebearbejdning udføres i perioden fra høst til pløjning senere på efteråret eller det følgende forår. (3 af 7) :36:04
4 Almindelig kvikbekæmpelse Tv: Marsk Stig-harve, S-tand. Th: Marsk Stig-harve. (Fotos: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad) Efter høst af eksempelvis vårbyg harves jorden op med en stubharve, hvorved kvikudløberne skæres i mindre stykker, typisk cm. Fra udløberstykkerne vil nye kvikskud spire frem, og når de har nået et udviklingstrin svarende til 3-4 bladskud, vil de have forbrugt mest muligt af udløberstykkernes oplagsnæring. På dette stadium er det strategisk bedst at afbryde kvikkens vækst igen ved harvning. Dette gentages igen og igen, når nye bladskud når 3-4 bladsstadiet. Jo flere gange der kan harves inden pløjning, jo mere vil udløberne blive svækket. Dette kaldes udsultningsprincippet, men foruden udsultning vil blotlagte udløberstykker også blive udsat for udtørring, hvis vejret er varmt og tørt. Foretages pløjningen først til foråret, kan blotlagte udløberstykker desuden blive ødelagt af frost. Derfor er effekten af den almindelige kvikbekæmpelse en sum af: udsultning, udtørring og frostpåvirkning (ved pløjning i foråret). Hele strategien afsluttes med en dyb nedpløjning af de svækkede udløberstykker til mindst 20 cm s dybde. Forplove, eller endnu bedre tolagsplove, vil forbedre nedpløjningen af udløberstykkerne. Pløjning med forplov. (Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad) Skud fra de nedpløjede og svækkede udløberstykker vil have svært ved at nå jordoverfladen fra cm s dybde, hvorefter de vil gå til grunde. Typisk vil den almindelige kvikbekæmpelse bekæmpe 50-70% af en kvikbestand. (4 af 7) :36:04
5 Fræsning. (Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad) Anvendes der fræser i stedet for stubharve, kan resultatet blive endnu bedre. Fræseren vil opdele udløberne i endnu mindre stykker ned til 5 cm s stykker. Udløberne svækkes endnu mere, men fræsningen skal efterfølges af mindst 3 udsultende afbrydelse af kvikkens vækst enten ved stubharvning eller nye fræsninger. Ellers kan fræsning fører til en forværring af problemet, da de mange nye og korte udløberstykker vil give mange nye kvikskud i den efterfølgende afgrøde. En væsentlig ulempe ved almindelig kvikbekæmpelse, såsom brak, er at jorden holdes sort det meste af sensommeren og efteråret. Da jorden ikke er plantedækket, er der risiko for udvaskning af næringsstoffer fra rodzonen til dybere jordlag og videre ud i drænene. Herved tabes vigtige næringsstoffer, som den efterfølgende afgrøde ellers skulle have udnyttet. Minisommerbrak er en relativ ny kvikstrategi, der søger at forene ønsket om at fastholde næringsstofferne i de øvre jordlag og samtidig opnå en høj bekæmpelseseffekt. Minisommerbrak Strategien er også baseret på gentagne kultiveringer og dermed udsultning af udløberne, men strategien påbegyndes allerede fra omkring 1 juli eksempelvis efter høst af helsæd. Skrældpløjning. (Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad) Skældpløjning vil være en udmærket måde at starte en minisommerbrak på, men alm. stubharvning kan også gøre det. Ved minisommerbrak kan der opnås en bedre udtørringseffekt på grund af de højere temperaturer, større (5 af 7) :36:04
6 fordampning, længere dage og dermed bedre effekt af perioder med tørvejr. De gentagne kultiveringer afsluttes med en dyb nedpløjning af de svækkede udløbere med en efterfølgende etablering af en konkurrencestærk efterafgrøde f. eks. olieræddikke. Efterafgrøden vil konkurrere med genvæksten af kvikskud og samtidig sørge for at fastholde næringsstofferne i de øverste jordlag i efterårsperioden, hvor den nedadgående vandtransport øges i takt med, at fordampningen aftager med de faldende temperaturer. Efterafgrøden fjernes igen ved afhugning eller ved at den fryser væk, hvorefter arealet kan pløjes enten sent om efteråret eller det følgende forår. Minisommerbrak kan være særdeles effektiv med bekæmpelseseffekter tæt på de 100%. En væsentlig ulempe ved minisommerbrak er dog de begrænsede muligheder for afgrødevalget i bekæmpelsesåret. Brak og halvbrak. Braklægning i hele vækstsæsonen med gentagen kultivering af jorden kan naturligvis reducere en kvikbestand ganske betragteligt og mange andre rodukrudtsarter vil også blive bekæmpet. Normalt vil braklægning ikke finde anvendelse i moderne økologisk planteproduktion, da afståelsen fra at dyrke en afgrøde er for kostbar. Halvbrak, kan være et kompromis, hvor braklægning først påbegyndes efter eks. høst af en tidlig helsædsafgrøde. Resultaterne af halvbrak har imidlertid ikke været meget bedre end ved minisommerbrak, og problemerne med risikoen for udvaskning af næringsstoffer vil ikke være løst med halvbrak. Halvbrak Udtørring/fjernelse af kvikudløbere: i forbindelse med alle de ovennævnte strategier kan det være nyttigt at udnytte udtørringseffekten endnu mere i perioder med stabilt tørvejr, end det er muligt at opnå med en stubharve. Tv.: Kvick-up-harvning. Th.: Kvick-up-harvning bagfra. (Fotos: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad) Tandfræsning. Th.: Tandfræser bagfra. (Fotos: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad) Kvik-Upharvning og tandfræsning har i nye undersøgelser vist sig at være langt bedre til at oprykke og frilægge kvikudløbere end alm. stubharver. Tandfræseren var en anelse bedre og kunne ved blot ét træk frilægge næsten halvdelen af udløbermassen, hvor Kvik-Upharven krævede forudgående opharvning, før end den kunne fungere i den meget store kvikbestand i forsøget. Arbejdsdybden for tandfræseren var 20 cm, fremkørselshastigheden 3-5 km/t og antal omdrejninger på PTO en Vil man gå et skridt videre, kan de frilagte kvikudløbere sammenrives og (6 af 7) :36:04
7 derefter fjernes fra marken. Perioder med afgrøder Effektiv kvikbekæmpelse er betydelig sværere, når der samtidig er en afgrøde. Ukrudtsharvning i korn har ingen effekt, og slæt af grovfoderafgrøder virker kun svagt på kvik. Tæt afgræsning fra køer samt frilandsgrise, der roder op i jorden og fortærer kvikudløberne, kan derimod være ganske effektfulde. Stjernerulleradrensning i majs på kamme (Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad) Ellers er der kun radrensning i rækkeafgrøder, som kan forventes at kunne bekæmpe kvikken mærkbart. Her gælder det om at bekæmpe kvikken på samme måde som ved udsultningsprincippet i de afgrødefri perioder. Radrensning bekæmper kun kvikken i rækkemellemrummene, hvorfor kvik vil stå tilbage i rækken. Kvik i rækken kan håndhakkes (stikning/ trækning) og vil være effektfuld, men metoden er kun relevant for mindre arealer og kvikbestande, hvor det vil være overkommeligt at gennemføre dette håndarbejde. (7 af 7) :36:04
Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:
MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereDet åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen
Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereIntegreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder
Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder, Solvejg Kopp Mathiassen, Bo Melander, Peter Kryger Jensen & Niels Holst - Aarhus Universitet Poul Henning Petersen SEGES Otto Nielsen Nordic Beet Research
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereFlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012
FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereReduceret jordbearbejdning og ukrudt
Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereNye teknologier til ikke-kemisk bekæmpelse af rodukrudt
10. januar 2012 Nye teknologier til ikke-kemisk bekæmpelse af rodukrudt Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Erik Fløjgaard Kristensen, akad. medarbejder Aarhus Universitet Science and Technology Institut
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mere4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk
4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk Bo Melander, Ilse Ankjær Rasmussen, Niels Holst og Inger Bertelsen Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse omfatter forskellige metoder, som kan bekæmpe ukrudtet
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler
12 januar 2011, Herning Kongrescenter 11-13 januar Bo Melander 1, Jens Erik Ørum 2 og Henning C. Thomsen 1 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 2 Fødevareøkonomisk Institut, Københavns
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 111 2010. FarmTest. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
Maskiner og planteavl nr. 111 2010 FarmTest Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer Titel: Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer Forfatter: Innovationskonsulent Jørgen Pedersen,
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereGasbrænding af ukrudt i økologiske majs
Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereNotat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler
Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009
Læs merePløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger. Mette Goul Thomsen
Pløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger Mette Goul Thomsen Rodukrudt Repræsenterer en stor udfordring indenfor planteproduktion generelt. Lagrer næringsstoffer for genvækst
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereIPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereBekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer
Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Landbrugets Rådgivningscenter Opformering af rodukrudt
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereSædskiftet i centrum. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen. IPM-kursus 2013
Sædskiftet i centrum Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen IPM-kursus 2013 Indhold Sædskifte nødvendig del af løsning på problem med færre pesticider Sædskifte et vigtigt element i risikostyring Særlige
Læs mereAlternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976
Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereKornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn
Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...
Læs mere