KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Ayfer Baykal, MB 15. september 2017 Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald Kære Ayfer Baykal Sagsnr. 2017-0307082 Dokumentnr. 2017-0307082-2 Tak for din henvendelse af 4. september 2017. Du ønsker, at Teknik- og Miljøforvaltningen beskriver, hvad det er, der gør, at bioaffaldsordningen har et miljømæssigt positivt regnskab på trods af, at affaldet køres væk fra København. Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet notat om de klima- og miljøeffekter, der er i forbindelse med transport og behandling af bioaffald. Notatet er vedhæftet denne besvarelse. Jeg kan desuden orientere dig om, at notatet er at finde på Teknik- og Miljøudvalgets portal (TMU-potalen) dags dato. Jeg håber, at notatet giver dig svar på dit spørgsmål. Med venlig hilsen Jakob Møller Nielsen Serviceområdechef Byens Udvikling Njalsgade 13 Postboks 348 2300 København S EAN nummer 5798009809452
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 15. september 2017 Sagsnr. 2017-0310595 Om klima- og miljøeffekter fra transport og behandling af bioaffald Baggrund Som opfølgning på pressehistorie i Berlingske Tidende mandag den 4. september 2017 om transport af bioaffald præsenteres i dette notat de klima- og miljømæssige effekter ved den nuværende bioordning. Dokumentnr. 2017-0310595-1 Sagsbehandler Susanne Lindeneg Berlingske Tidende skriver, at affaldet køres langt til behandling, og at dette koster meget energi og CO 2. Derfor har Byens Udvikling/Klima af COWI fået genberegnet klimaeffekterne fra transport af københavnernes bioaffald. Der har også været stillet spørgsmål til fordelene ved bioforgasning sammenlignet med forbrænding. Flere eksperter har udtalt, at de klimamæssige effekter er de samme ved de to behandlinger. Hvis der tages udgangspunkt i dette, vil den klimamæssige forskel mellem de to behandlinger være fra transport af bioaffald til Hashøj ved Slagelse frem for til ARC på Amager eller Vestforbrænding i Glostrup. Hvad er miljøeffekterne ved forgasning af bioaffald sammenlignet med forbrænding? Der er miljøfordele ved bioforgasning, som ikke opnås ved forbrænding. Det gælder bl.a.: Sikrer genanvendelsen af begrænsede ressourcer som næringsstoffer (bl.a. fosfor) på landbrugsjord. Sparet produktion af kunstgødning. Mulighed for anvendelse af gødning hos økologiske landbrug, som mangler næring til marker, da de ikke kan bruge kunstgødning. Produktion af biogas som kan lagres og fortrænge fossil energi, når det bruges i naturgasnettet eller som drivmiddel til transport. Udviklingsmuligheder for yderligere brug af bioaffaldet f.eks. til syrer, som kan bruges industrielt. Københavns Kommune har i Ressource og Affaldsplanen 2018 lagt sig fast på et mål om 45 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2018. I Regeringens ressourcestrategi Danmark Uden Affald fra 2013 er der en målsætning om, at mindst 50 % af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes. Hvis dette mål skal nås, er det nødvendigt at indsamle bioaffald fra husholdninger og sende dette til bioforgasning, Klima Njalsgade 13 Postboks 348 2300 København S EAN nummer 5798009809452
så næringsstoffer kan bruges på landbrugsjord (målet er ikke bindende for kommunerne). Hvad er klimaeffekten ved den nuværende bioordning sammenlignet med forbrænding? I den nuværende behandling af bioaffald produceres bioturgas på Hashøj biogasanlæg. Produktionen af biogas på Hashøj biogasanlæg bidrager til en CO 2 -besparelse i det nationale klimaregnskab, da den erstatter naturgas i den lokale produktion af el og varme. Beregningerne i vedlagt notat fra COWI viser den samlede CO 2 - effekt: Bioforgasningen sparer 186 kg CO 2 per ton bioaffald, når gassen erstatter naturgas. Transporten koster 14 kg CO 2 per ton bioaffald, når man ser på den eksisterende ordning. Det svarer til, at 7,5 % af CO 2 -gevinsten bruges på transporten. Beregningen tager udgangspunkt i, at transporten optimeres ved omlastning på store lastbiler, og medregner både indsamling ved husstandene og transport af affaldet til behandlingsanlægget samt efterfølgende transport af gødningsproduktet ud til landbruget. Eventuel tom returkørsel er ikke medregnet, da der ikke er viden om, hvorvidt lastbilerne kører tomme retur efter aflæsning, eller om de anvendes til andre transporter. Under alle omstændigheder vil mængden af CO 2 udledt på hjemturen være mindre end forbruget på transport fra husstande til anlægget, der som nævnt er på 14 kg CO 2 per ton bioaffald. Det er en meget lille del af den reducerede udledning på 186 kg CO 2 per ton bioaffald, sammenlignet med energiudnyttelse af naturgas. Når bioordningen er implementeret i kommunen i 2018, forventes indsamlet bioaffald at udgøre 10-13.000 ton. Det svarer til, at der kører en til to lastbiler til behandlingsanlægget per dag. Hvad er effekten af den nuværende bioordning i Københavns Kommunes klimaregnskab? I Københavns Kommunes klimaregnskab medregnes anlæg, som ligger i Københavns Kommune eller som ejes (helt eller delvist) af kommunen. Da produktionen og anvendelsen af biogassen på nuværende tidspunkt foregår udenfor Københavns Kommune, indgår substitutionen af naturgas ikke i Københavns Kommunes klimaregnskab på nuværende tidspunkt. Forvaltningen har beskrevet forhold omkring biogas og effekten for klimaregnskabet i bilag 5 til den indstilling, hvor TMU den 5. Side 2 af 4
september 2016 traf beslutning om biosortering. I denne indstilling var den afledte CO 2 -gevinst beregnet for effekten i 2025, hvilket fremgår af bilag 5. Det fremgår desuden, at biogassen i sig selv ikke indeholder en reduktion, men at denne reduktion først opnås, når biogassen fortrænger et fossilt brændsel. Forvaltningen anerkender, at det havde været mere optimalt, hvis oplysningerne havde været tydeligere beskrevet i indstillingsteksten, hvilket dog ikke var tilfældet. Det bemærkes, at Teknik- og Miljøudvalget i januar 2016 fik fremlagt en vurdering af de samlede klimaeffekter af alternative former for affaldsbehandling ud fra en livscyklusbetragtning (LCA). Det omfatter affaldsforbrænding, innovativt anlæg eller kildesortering og bioforgasning af organisk dagrenovation. Analyserne viste, at der er marginale forskelle på klimaeffekten ved de pågældende alternativer. Det er formentlig denne livscyklusbaserede tilgang, der er baggrunden for eksperters udsagn i medierne om, at affaldsforbrænding og bioforgasning af bioaffaldet er ligestillede CO 2 -mæssigt. I Klimaplanen er der mål om, at det organiske affald udsorteres og bioforgasses. Initiativer under Ressourcer og Affald vil jf. klimaplanens roadmap for 2017-2020 bidrage med en CO 2 -reduktion på i alt 59.000 tons i 2025. Det samlede reduktionsmål i 2025 er jf. roadmappet for 2017-2020 på 928.000 tons. Initiativer indenfor indsatsområdet Ressourcer og Affald udgør dermed ca. 6 % af roadmappets samlede reduktion i 2025. Når forgasning af organisk affald alligevel giver ca. 1 % af roadmappets samlede CO 2 -reduktioner i 2025, skyldes det, at biogassen forudsættes anvendt til at substituere fossile brændsler til busser og lastbiler. Hvad er effekterne for transporten ved et bynært biogasanlæg og hvad er planerne for et sådan anlæg? I beregningerne lavet af COWI (se vedlagte notat) er klimaeffekten ved et bynært anlæg følgende: Bioforgasning vil spare 186 kg CO 2 per ton bioaffald, når gassen erstatter naturgas. Transporten vil koste 8 kg CO 2 per ton bioaffald. Det svarer til, at 4 % af CO 2 -gevinsten bruges på transporten. Den producerede biogas erstatter i beregningerne (ovenfor) naturgas. Når der er regnet på, at biogassen erstatter naturgas, og ikke diesel i den tunge transport, skyldes det muligheden for at sammenligne med den nuværende behandling af bioaffaldet på Hashøj. Side 3 af 4
Det betyder, ved etablering af et bynært anlæg kan CO 2 -belastningen ved transport, reduceres med ca. 40 % i forhold til transporten til Hashøj Biogas. Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder i samarbejde med blandt andet ARC og ARCs ejerkommuner på, at der etableres et bynært biogasanlæg, som nævnt i protokolbemærkningen ved Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. september 2016. Der skal findes en endelig placering af anlægget, sammensætning af ejerkredsen samt sikring af tilstrækkelige affaldsmængder, så behandlingsprisen bliver konkurrencedygtig. Det forventes, at der i 2020 kan indsamles 20.000 ton bioaffald fra de københavnske husholdninger. Det kan danne grundlag for etableringen i samarbejde med øvrige kommuner og er belyst i den business case, som blev udarbejdet i foråret 2017 i samarbejde med Vestforbrænding, BIOFOS og ARC. Business casen var på dagsordenen til TMU den 19. juni 2017, men punktet blev trukket på mødet. Med 50.000 ton bioaffald viste business casen sig at være robust. Dermed vil anlæggelsen af et biogasanlæg kræve samarbejde med andre kommuner. I følge den politiske aftale, som Borgerrepræsentationen vedtog den 25. august 2016 vedrørende genopretning af ARCs økonomi og CO 2 - fortrængning, nævnes etablering af genanvendelsesteknologier som f.eks. bioforgasning, herunder også udsortering af alle typer genanvendeligt affald. Lene Mårtensson Centerchef Side 4 af 4
KØBENHAVNS KOMMUNE. BYENS UDVIKLING KLIMAEFFEKTER FRA TRANSPORT AF BIOAFFALD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Scenarier og forudsætninger 1 3 Klimaeffekter ved transport 2 1 Indledning Københavns Kommune udruller p.t. indsamling af bioaffald til alle boliger i kommunen. Dette korte notat belyser de CO₂ mæssige omkostninger ved transport af bioaffaldet. 2 Scenarier og forudsætninger Der sammenlignes to scenarier: 1 Nuværende situation 2 Bynært biogasanlæg på Prøvestenen Nuværende situation Det indsamlede bioaffald køres i komprimatorbiler til Norecco på Prøvestenen, hvor det omlastes til store lastbiler. Det omlastede affald køres til HCS i Glostrup, hvor det forbehandles (pulpes) og pulpen køres til Hashøj Biogasanlæg ved Slagelse. Her behandles pulpen i biogasanlægget og restproduktet (digestatet) afsættes til de lokale landmænd. Forudsætningerne fremgår af Tabel 1 og er til dels baseret på et tidligere projekt PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A038274-032 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 2.0 07/09/2017 Notat TLHA LGJA TLHA http://projects.cowiportal.com/psc/a038274/documents/3 Projekt dokumenter/032 Klima v. transport af bio/klimaeffekter fra transport af bioaffald II.docx
2 KLIMAEFFEKTER FRA TRANSPORT AF BIOAFFALD omkring business case for forskellige behandlingsmuligheder for bioaffald fra bl.a. Københavns Kommune (samarbejdsprojekt imellem Københavns Kommune, Vestforbrænding, ARC og BIOFOS). Tabel 1 Forudsætninger for det nuværende scenarie for transport af bioaffald Transport af Rute Afstand (km) Indsamlet bioaffald Omlastet affald Rute-Norecco (Prøvestenen) Norecco-HCS (Glostrup) Mængde (tons) Biltype 4-12 km 20.000 Komprimatorbiler 28 km 20.000 Lastbil Pulp (TS 17%) HCS-Hashøj Biogas 99 km 35.300 Tankbil Digestat Hashøj Biogaslandmænd 10 km 36.800 Tankbil Bynært biogasanlæg I dette scenarie antages, at der etableres behandlingskapacitet (forbehandling og biogasanlæg) indenfor kommunen, som eksempel med adresse på Prøvestenen. Det indsamlede bioaffald transporteres således også i dette scenarie i komprimatorbiler til Prøvestenen, hvor det behandles. Restproduktet fra biogasanlægget køres til landmænd på Sjælland. Forudsætningerne fremgår af Tabel 2. Tabel 2 Forudsætninger for scenariet med bynært biogasanlæg (Prøvestenen) Transport af Rute Afstand (km) Indsamlet bioaffald Rute-Anlæg (Prøvestenen) Mængde (tons) Biltype 4-12 km 20.000 Komprimatorbiler Omlastet affald - Pulp - Digestat Anlæg-Landmænd 65 km 36.800 Tankbil 3 Klimaeffekter ved transport Ud fra ovenstående forudsætninger beregnes klimaeffekter for den samlede transport af bioaffald igennem behandlingskæden for de to scenarier. Der er benyttet CO₂ emissions data for transport med forskellige typer biler i miljøvurderingsværktøjet EASETECH. Klimaeffekterne fremgår af Tabel 3. Tabellen viser, at et bynært biogasanlæg vil medføre en reduktion i CO₂udledninger fra transport af bioaffaldet med ca. 40 %. I den nuværende situation udledes primært CO₂ fra transport af pulpen, da det er en stor mængde, der transporteres en relativt lang afstand (ca. 100 km). Ved det bynære biogasanlæg ligger belastningen primært ved transport af digestatet, der er en relativt stor mængde, der skal transporteres til "ledige" landbrugsarealer (langt fra Prøvestenen, antaget afstand gennemsnitligt 65 km). http://projects.cowiportal.com/psc/a038274/documents/3 Projekt dokumenter/032 Klima v. transport af bio/klimaeffekter fra transport af bioaffald II.docx
KLIMAEFFEKTER FRA TRANSPORT AF BIOAFFALD 3 Tabel 3 CO₂ emissioner fra transport af bioaffald fra Københavns Kommune. Transport af: Nuværende situation Bynært biogasanlæg Indsamlet bioaffald (ton CO₂/år) 38 38 Omlastet affald (ton CO₂/år) 29 0 Pulp (ton CO₂/år) 185 0 Digestat (ton CO₂/år) 20 127 Total (t CO₂/år) 272 165 Total (kg CO₂/t bioaffald) 14 8 CO₂ gevinst v. biogas (t CO₂/år) 3.700 3.700 CO₂ gevinst v. biogas (kg CO₂/t bioaffald) 186 186 Transports andel af gevinst 7% 4% Tabel 4 CO₂ emissioner fra transport af bioaffald fra Københavns Kommune sammenlignet med den samlede CO₂ gevinst ved anvendelse af den producerede biogas til substitution af naturgas. Nuværende situation Bynært biogasanlæg CO₂ fra transport (t CO₂/år) 272 165 CO₂ fra transport (kg CO₂/t bioaffald) 14 8 CO₂ gevinst v. biogas (t CO₂/år) 3.700 3.700 CO₂ gevinst v. biogas (kg CO₂/t bioaffald) 186 186 Transports andel af gevinst 7% 4% Hvis den producerede biogas opgraderes og erstatter naturgas, medfører dette en gevinst, da man sparer produktion og afbrænding af naturgas. Antages, at hvert ton indsamlet KOD medfører en produktion af ca. 78 Nm³ CH 4, der erstatter naturgas, medfører dette en besparelse på ca. 186 kg CO₂/ton KOD 1, svarende til 3.700 tons CO₂ for de 20.000 tons KOD indsamlet i Københavns Kommune (se Tabel 4). Sammenholdes CO₂-emissionerne ved transport af bioaffaldet med denne gevinst, kan man sige, at transporten "æder" ca. 7 % af gevinsten i det nuværende scenarie og 4 % af gevinsten ved etablering af det bynære biogasanlæg. 1 Beregnet i EASETECH, inklusiv "omkostninger" ved biogasproduktionen http://projects.cowiportal.com/psc/a038274/documents/3 Projekt dokumenter/032 Klima v. transport af bio/klimaeffekter fra transport af bioaffald II.docx
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 22-08-2016 Bilag 5 Businesscase for biogasproduktion og -anvendelse i Københavns Kommune På baggrund af en drøftelse på Teknik- og Miljøudvalgets budgetseminar den 7.-8. marts 2016 bad udvalget om et notat, der beskriver en businesscase for produktion af biogas fra Københavns dagrenovation, samt beskriver hvilken mængde CO 2 denne biogas kan fortrænge, hvis den erstatter enten diesel i busser eller pumpes i naturgasnettet. Herudover er anvendelse i tung transport inkluderet, eksempelvis skraldebiler, som er beskrevet i Ressource- og Affaldsplan 2018. Sagsnr. 2016-0066147 Dokumentnr. 2016-0066147-9 Der er i dette notat regnet på de forventede mængder af biogas og klimaeffekterne heraf isoleret set. Det bemærkes, at Teknik- og Miljøudvalget i januar 2016 fik fremlagt en vurdering af de samlede klimaeffekter af alternative former for affaldsbehandling (affaldsforbrænding, innovativt anlæg eller kildesortering og bioforgasning af organisk dagrenovation) ud fra en livscyklusbetragtning (LCA). Analyserne viste, at der er marginale forskelle på klimaeffekten ved de pågældende alternativer. Scenarie 1 følger op på beslutningen fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 18. januar 2016 om at udarbejde en udbudsstrategi for et udviklingssamarbejde for at etablere et behandlingsanlæg med en årlig kapacitet på 50.000 ton dagrenovation. De valgte scenarier På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. september 2016, fremlægges fire scenarier for den fremtidige behandling af københavnernes husholdningsaffald, herunder hvordan den organiske fraktion kan bruges til at lave biogas. Scenarier Genanve ndelsesprocent i 2018 Omkostninger til innovativt behandlingsanlæg A: Anlægsomkostninger B: Meromkostningerne ved behandling 1 Affaldssystem tilpasset byens tæthed - lille innovativt behandlingsanlæg (50.000 ton). Sortering af organisk affald i ydre bydele 2 Mellemstort innovativt behandlingsanlæg (100.000 ton). Sortering af organisk affald i villa 45 % A: 190 mio. kr. B: 11 mio. kr./år 41 % A: 545 mio. kr. B: 33 mio. kr./år 3 Fuldskala innovativt behandlingsanlæg 40 % A: 658 mio. kr.
(160.000 ton) Ingen sortering af organisk B: 35 mio. kr./år 4 Sortering af organisk affald i hele byen. 45 % 0 Til at håndtere den organiske fraktion i scenarie 1, 2 og 4, etableres et biogasanlæg til kildesorteret organisk dagrenovation (KOD). Dette anlæg skal modtage KOD fra Københavns Kommune og andre kommuner. Der arbejdes i denne case med, at der etableres et fælleskommunalt biogasanlæg sammen med ARCs øvrige ejerkommuner, der tilsammen vurderes at kunne levere omkring 30.000 ton KOD årligt. Der er en del usikkerhed forbundet med estimering og fremskrivning af affalds- og udsorteringsmængder. I denne businesscase er der taget udgangspunkt i de dagrenovationsmængder, der indgår i Ressourceog Affaldsplan 2018. Opsummering af resultater I tabel 1 er den forventede CO 2 -reduktion fra scenarierne i 2025 præsenteret. Tabellen giver et estimat af, hvilken CO 2 -reduktion, de forskellige scenarier kan bidrage med til opfyldelse af KBH 2025 Klimaplanen. Den forventede reduktion er beregnet ud fra en forudsætning om, at biogassen anvendes i tung transport. Tabel 1 Biogasproduktion i 2025 (mio. Nm 3 ) CO 2 -reduktion i 2025 (Ton CO 2 ) Scenarie 1 4,6 10.100 Scenarie 2 7,8 17.200 Scenarie 3 12,2 27.000 Scenarie 4 1,4 3.200 I tabel 2 er resultaterne for biogasproduktion, samlet pris for scenarierne over en 20-årig periode og den forventede CO 2 -reduktion ved anvendelse af biogassen i naturgasnet og i bybusser angivet. Forskellen i CO 2 -fortrængning skyldes, at biogassen i sig selv ikke indeholder en reduktion, men at denne reduktion først opnås, når den fortrænger et fossilt brændsel. Tabel 2 Biogas pr. år (mio. Nm 3 ) Samlede omkostning er til initiativ (mio. kr.) Gennemsnitlig CO 2 - reduktion, ved brug i naturgasnet (ton CO 2 /år) Gennemsnitlig CO 2 -reduktion, ved brug i bybusser (ton CO 2 /år) Scenarie 1 4,6 922 10.300 11.600 Scenarie 2 7,8 1.363 17.600 19.700 Scenarie 3 12,2 1.358 27.500 30.800 Scenarie 4 1,4 718 3.100 3.500 Side 2 af 3
Af tabel 2 kan det ses, at den største CO 2 -gevinst forventes ved at anvende biogassen i bybusser, hvor gassen erstatter diesel. Da det kræver en indfasningsperiode at få københavnerne til at udsortere organisk affald, vil mængden af biogas, der kan produceres fra KOD, stige i takt med, at københavnerne bliver bedre til at sortere det organiske affald. I tabel 3 er den forventede omkostning pr. kubikmeter biogas angivet. Tabellen indeholder herudover også den forventede fortrængningspris pr. ton CO 2 for anvendelse af biogassen i naturgasnet og i bybusser: Tabel 3 Samlet biogasproduktion over 20 år (Mio Nm 3 /år) Samlede omkostninger over 20 år (Mio. kr.) Biogaspris (kr. /Nm 3 ) Scenarie 4 28 718 25,9 11.500 10.300 Note: Bemærk de enkelte tal er afrundet for læsbarhedens skyld, hvilket kan give indtryk af unøjagtigheder. Af tabel 3 ses det, at der opnås den største biogasproduktion ved scenarie 3. Dette scenarie er samtidig også det scenarie, der forventes at kunne levere biogas til den laveste pris. Scenarie 1 og 4 sikrer opfyldelse af målene i Ressource- og Affaldsplanen 2018. Af disse to scenarier forventes scenarie 1 at levere den største mængde biogas. Fortrængningspris ved anvendelse i naturgasnettet (kr. / ton CO 2 ) Fortrængningspris ved anvendelse i bybusser (kr. / ton CO 2 ) Scenarie 1 92 9.22 10,1 4.500 4.000 Scenarie 2 156 1.363 8,8 3.900 3.500 Scenarie 3 243 1.358 5,6 2.500 2.200 Side 3 af 3