Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Relaterede dokumenter
Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

J.nr. D Den 28. marts 2003

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

Kommuneplantillæg nr. 4

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Vejledning om detailhandelsplanlægning

Vejledning om detailhandelsplanlægning

Forslag til landsplandirektiv

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

KL høringssvar til vejledning om detailhandelsplanlægning

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

2. Sammenligning af etablering af dagligvarebutikker i Assens By og Skallebølle Hvilke forskelle er der på Skallebøllesagen og Assenssagen?

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Centerstruktur og detailhandel

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

NOTAT. Den nye planlov

Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Detailhandelsplanlægningens

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Modernisering af planloven Juni 2017

Kommuneplan 16 Tillæg nr

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Kommuneplantillæg nr. 15

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2

TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf

REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

Forslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne)

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg for detailhandel i høring

Notat - behandling af bemærkninger til Forslag til Tillæg 19 og Lokalplan 436

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Høringssvar til forslag til ændring af landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Detailhandel - udvidelse af aflastningsområde By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

Kommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

1. Udkast til helhedsplan for den østlige del af Ry. Skitse til disponering Skitse til aflastningsområde

Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Notat om forventede planlovsændringer

Den nye planlov - med særlig fokus på ændringerne inden for detailhandelsplanlægningen

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg.

UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Redegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland

REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE VED VIBEGÅRDSCENTRET I RØNNE

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013 Fer.BE.1 Blandet bolig- og erhvervsområde Lodskovvej, Ferritslev

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Dette notat indeholder en oversigt over Erhvervsministeriets og andre statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

HØRINGSPERIODEN FOR PLANFORSLAGENE FOR AFLASTNINGSOMRÅDET ER FORLÆNGET TIL DEN 28. NOVEMBER 2018

REDEGØRELSE - UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Bilag: Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur

Forslag. Tillæg 7. - til Kommuneplan for Herlev Bymidte. Kortbilag

Kommuneplan for Odense Kommune

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

Transkript:

Detailhandel

Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Ministerens redegørelser og evaluering

Hvor er vi lige nu? Planlovsændringerne trådte i kraft den 15. juni Udkast til ny Vejledning om detailhandelsplanlægning var i offentlig høring fra den 14. juni til den 14. august Forligskredsen får forelagt resultat af høring og revideret udkast til vejledning i september Vejledning forventes endeligt udstedt primo oktober

De politiske intentioner Give kommunerne friere rammer i planlægningen for detailhandel Sikre udviklingsmuligheder for store udvalgsvarebutikker og for e-handel, der kombinerer med fysisk butik Skabe mulighed for at der kan udlægges aflastningsområder, hvis det ønskes lokalt Sikre, at beslutningen om udlæg af aflastningsområder sker på et oplyst grundlag, og at offentligheden gøres bekendt med konsekvenserne af planlægningen og har mulighed for at deltage i debatten

Formålsbestemmelsen Planlægningen for detailhandel skal: Fremme et varieret butiksudbud Sikre god tilgængelighed for alle trafikarter og begrænsede transportafstande til indkøb Skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur Uændret Sammenskrevet Ny

Planloven regulerer butikkers størrelse og placering Størrelse Ingen størrelsesbegrænsning for udvalgsvarebutikker Butiksstørrelsen for dagligvarebutikker er øget Placering Aflastningsområder Fleksibilitet i afgrænsning af bymidter og bydelscentre Fleksibilitet for særlig pladskrævende varer og e-handel

Større dagligvarebutikker Lokalcentre og enkeltstående butikker Før: 1.000 m 2 (+ 200 m 2 ) Nu: 1.200 m 2 Bymidter og bydelscentre Før: 3.500 m 2 (+ 200 m 2 ) Nu: 5.000 m 2 (+ 200 m 2 ) Aflastningsområder Før: 3.500 m 2 (+ 200 m 2 ) Nu: 3.900 m 2 (+ 200 m 2 )

Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Før Den statistiske metode skal anvendes ved fastlæggelse og udvidelse af bymidter og bydelscentre, hvis bruttoetagearealet er over 5.000 m2. Nu Beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Hver by kan kun have én bymidte. Maks. 5.000 m 2 bydelscentre i byer med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere. Bydelscentres størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen. Fortsat kun i byer med over 20.000 indbyggere.

Uden for centerstrukturen: Showrooms og pladskrævende varer Showrooms Vejledningen: Der er mulighed for at etablere et showroom til en virksomhed, der ligger uden for centerstrukturen, hvis det kun medfører en begrænset fysisk kundestrøm. Særlig pladskrævende varer 5 n: Der kan udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, som f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, samt ammunition og eksplosiver.

Aflastningsområder 5 n Der kan udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Der kan ikke planlægges for aflastningsområder til én dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. 11 e, stk. 4 Der skal være en redegørelse for kundegrundlag og opland, samt en vurdering af: 1) hvordan aflastningsområdet kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne 2) hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten i de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne 3) hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner

Aflastningsområder - i hovedstadsområdet Revision i to steps Ophævelse af bestemmelse om store udvalgsvarebutikker trådte i kraft 22. juni Revision af centerstrukturen pågår. Hovedstadskommuner har frist for at indmelde ønsker til ændringer den 15. oktober.

Aflastningsområder - redegørelse for kundegrundlag og opland Lov 5 n Der kan udlægges arealer til aflastningsområder i byer med tilstrækkeligt kundegrundlag 11 e, stk. 4 Der skal redegøres for kundegrundlag og opland Vejledning - Kundegrundlaget udgøres af indbyggerne byen. - Aflastningsområdets størrelse skal afstemmes med kundegrundlaget, men der er fleksibilitet. - Kommunerne skal redegøre for det opland, som aflastningsområdet henvender sig til.

Kundegrundlag: Indbyggertal i X- købing by Redegørelse for opland: Vis på kort og oplys indbyggertal

Aflastningsområder - redegørelse for påvirkning af butiksforsyningen Lov 11 e, stk. 4: 2) hvordan kan aflastningsområdet påvirke butiksforsyningen i bymidten i de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne? Vejledning - Eksisterende butiksstruktur i oplandet (butikstype, areal, omsætning) - Estimeret omsætning i aflastningsområdet - Vurdering af, hvilke eksisterende bymidter og områder i landdistrikterne, som aflastningsområdet henter omsætning fra og hvor meget

Påvirkning af butiksforsyningen: Analysen kan tage udgangspunkt i disse parametre, som vurderes for hvert centerområde i oplandet.

Aflastningsområder - redegørelse for oplandseffekt Lov 11 e, stk. 4: 3) hvordan forventes aflastningsområdet, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner? Vejledning - Beregning af nuværende forbrug (hhv. dagligvarer- og udvalgsvarer) - Beregning af byens nuværende handelsbalance - Vurdering af fremtidigt forbrug (efter etablering af aflastningsområde) - Estimering af fremtidig handelsbalance

Aflastningsområder - redegørelse for konkurrenceeffekt Lov 11 e, stk. 4: 1) hvordan aflastningsområdet kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne? Vejledning Estimering af konkurrenceeffekt: Tre tal ind i sættes ind i beregningsværktøj: 1. Omsætningsandel, der forventes at flytte fra den eksisterende detailhandel til aflastningsområdet 2. Gennemsnitlig forskel i butiksstørrelsen på de nye butikker i aflastningsområdet og de eksisterende butikker 3. Beregning af gennemsnitligt antal butikker i de brancher, som forventes etableret i aflastningsområdet

Værktøj til beregning af konkurrenceeffekt: Giver ved indtastning af tre tal en indikation af konkurrenceeffekten. Kan anvendes på alle typer af nye centerområder, også ved udvidelse af bymidten.

Aflastningsområder - dagligvarebutikker 5 n, stk. 2 Der kan ikke planlægges for aflastningsområder til én dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. 5 n, stk. 3 Eksisterende aflastningsområder kan ikke udvides for at skabe plads til én dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. 15, stk. 2, nr. 15 I en lokalplan kan der optages bestemmelser om: Meddelelse af ibrugtagningstilladelse til en udvalgsvarebutik i et aflastningsområde som betingelse for ibrugtagning af en dagligvarebutik i området.

Aflastningsområder - offentlig høring Lov 25, stk. 3: Der skal foretages en særskilt høring af samtlige nabokommuner Vejledning - Kommunen skal i forbindelse med den offentlige høring sørge for at orientere nabokommunerne. - Nabokommuner kan, som altid, fremsætte indsigelse, hvis planforslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. - Kan der ikke opnås enighed om planlægningen mellem de to kommuner, må spørgsmålet i sidste ende indbringes for erhvervsministeren, der træffer afgørelse i sagen.

Aflastningsområder national interesse Lov Bemærkninger til 29: Det er en national interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder indeholder en fyldestgørende redegørelse Vejledning - Erhvervsstyrelsen vil kunne tage sager op, hvis kommunalbestyrelsen i planlægningen for aflastningsområdet ikke har redegjort tilstrækkeligt. - Kommuneplanen vil først kunne vedtages endeligt, når der foreligger en fyldestgørende redegørelse, som har været sendt i offentlig høring.

Redegørelser og evaluering Opfølgning på den nye planlov: Kommunernes brug af de nye muligheder vil blive fulgt af Erhvervsministeriet og indgå i en årlig redegørelse til forligskredsen og til Folketinget. Den nye planlov vil blive evalueret inden 1. juni 2020. Detailhandelsredegørelsen: Erhvervsministeren afgiver hvert 4. år en redegørelse til Folketinget, der belyser og vurderer udviklingen i kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen.

Spørgsmål og debat