KL høringssvar til vejledning om detailhandelsplanlægning

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen KL høringssvar til vejledning om detailhandelsplanlægning KL har den 14. juni 2017 modtaget "Vejledning om detailhandelsplanlægning" i høring. KL vil gerne kvittere for, at et udkast til den kommende detailhandels vejledning udsendes umiddelbart efter lovens vedtagelse, hvilket bidrager positivt til at kommunerne hurtigst muligt kan anvende de nye rammer for detailhandelsplanlægning, som er indeholdt i den reviderede planlov. Overordnede bemærkninger Vejledningen afspejler generelt det øgede kommunale råderum for detailhandelsplanlægning som er vedtaget med den reviderede planlov, hvilket er meget positivt. Side 1 af 5 For så vidt angår etablering af aflastningsområder fremgår det som noget nyt af vejledningen, at det fremover også er en statslig interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder indeholder en fyldestgørende redegørelse. Det er i den forbindelse helt centralt, at kommunerne hurtigst muligt gøres bekendt med, hvordan den statslige interesse på dette område forventes varetaget. Dette for at sikre, at det kommunale råderum vedr. ændring af eksisterende og etablering af nye aflastningsområder fremstår klart og tydeligt, samt for at forebygge at en langvarig og ressourcekrævende kommunal planlægning i sidste ende underkendes af staten som følge af manglende (kommunalt) forhåndskendskab til den statslige interesse. Det har siden planlovsforliget fra juni 2016 været klart, at kommunerne i forbindelse med etablering af aflastningsområder ville blive pålagt at redegøre for det kundegrundlag som etableringen baseres på, det opland som aflastningen henvender sig til, samt for påvirkningen af butiksforsyningen generelt. KL er meget enig i, at det vigtigt med et både sagligt og velbelyst beslutningsgrundlag, når det gælder beslutninger vedr. ændringer af eksisterende eller etablering af nye aflastningsområder. Derfor hilses redegørelseskravet velkomment. I udkast til vejledning om detailhandelsplanlægning fremlægges imidlertid for første gang den metode som skal anvendes i kommunernes

2 redegørelser for aflastningsområder. Metoden fremstår ganske omfattende, datakrævende og kompleks og vil derfor, for nogle kommunernes vedkommende, formentlig kræve ekstern bistand at anvende. Samtidig er det på baggrund af det foreliggende materiale uklart hvilke præmisser der ligger til grund for fx udregning af priseffektivitet. Der er angivet to teoretiske eksempler på udlæg af aflastningsområder i vejledningen, men KL savner, at den specifikke og ganske omfattende metode testes på virkelighedsnære cases fra kommunerne. KL anbefaler derfor at metoden gennemtestes grundigt samt at staten er indstillet på at revidere metoden såfremt den skulle den vise sig at være unødvendig omfattende eller på andre måder uhensigtsmæssig. Erfaringer med brug af metoden bør derfor som minimum gøres til et vigtigt element i evalueringen af loven. Side 2 af 5 Øvrige generelle bemærkninger For at der ikke skal opstå tvivl i planlægningsarbejde anbefaler KL, at det af vejledningen fremgår om metoden til vurdering af aflastningscentre skal anvendes eller om andre metoder til redegørelse kan lægges til grund. Fremgår det ikke klart skal man være opmærksom på, at det via klagenævnsafgørelser kan blive til en metode, som kommunerne skal benytte. Det står i vejledningen, at den er tænkt som et opslagsværk. Det har ikke været muligt at få den afprøvet i praksis, men læst fra ende til anden kan vejledningen virke ret tung. Flere illustrationer og aktiv brug af konkrete eksempler anbefales til at afhjælpe på dette. En ordbog og et stikordsregister er også midler til at få vejledningen til at fremstå mere som et opslagsværk. Specifikke bemærkninger 1. I afsnit 2.5 står, at butiksstørrelsen i lokalcentre tilpasses efterspørgslen i lokalområdet. Er der nogen krav til hvordan efterspørgslen skal beregnes? 2. Af kortet på side 5 bliver det uklart om enkeltstående butikker kun kan etableres i landsbyer og sommerhusområder, og ikke i byer (med bydelscentre). 3. Til side 9, 1. spalte, 2. afsnit og side 13, spalte: Når 50 angiver, at der kan udlægges arealer til butikker til brug for de kunder skal det forstås som, at disse butikker ikke kræver særskilt planlægning? Konsekvensen heraf vil være, at der i kommuneplanens detailhandelsdel ikke skal redegøres for butikkens placering, men at butikken vil være beskrevet i kraft af den primære servicefunktion. Så spørgsmålet er i så fald, om man kan tilpasse butikkerne størrelsesmæssigt til servicefunktionen uden at planlægge særskilt for dem?

3 4. Til side 20, 4. afsnit: Her står, at der af hensyn til konkurrenceforhold kan fastsættes lokalplanbestemmelser om, hvilken type butikker der kan etableres i et område. Ifølge hidtidig vejledning og praksis kan der alene sondres mellem dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, butikker til særligt pladskrævende varer, butikker til områdets daglige forsyning og butikker til salg af en produktionsvirksomheds egne produkter samt reguleres på størrelser. Varesortiment og butikskoncepter kan ikke reguleres (ud over hvad ligger implicit i definitionerne på ovennævnte dagligvare- og udvalgsvarebutikker m.v.). Der bør i vejledningen gives konkrete eksempler på hvordan man kan udforme bestemmelser der regulerer butikstyper i sin lokalplanplanlægning Side 3 af 5 5. Til side 21, 1.spalte: Beskrivelsen af forudsætninger for ibrugtagen af aflastningsområder efterlader uklarhed om, det er muligt at kræve ibrugtagningstilladelse til flere end én udvalgsvarebutik som forudsætning for ibrugtagen af en dagligvarebutik. Det er også uklart, hvilke konsekvenser det har, hvis udvalgsvarebutikken i et aflastningsområde lukker igen efter en dagligvarebutik er etableret. 6. Til side 21, 2. spalte: Med hensyn til dispensation og forbud er der tale om generelle forhold, som ikke specifikt vedrører detailhandel. Indholdet synes derfor ikke at høre hjemme i detailhandelsvejledningen. 7. Det samme gælder f. eks. afsnittet side 22 om dispensationer fra bestemmelser i lokalplaner. Dette afsnit er desuden misvisende og bør også derfor udgå eller omformuleres. Dispensationsmuligheden afhænger af den enkelte plan og de konkrete omstændigheder. Kommunen skal altid vurdere, om der kan meddeles dispensation i henhold til 19, og om der er lokalplanpligt i henhold til 13. Det gælder ikke kun for en meget stor butik. En lille butik - og en nominelt mindre overskridelse af de fastlagte butiksstørrelser - kan også være i strid med planens principper og være lokalplanpligtig. Se f. eks. klagenævnsafgørelserne NMK og NMK Generelt er spørgsmålet om hvilke bestemmelser der er en del af planens principper, og hvilke der ikke er, ganske vanskeligt at afgøre. Nævnsafgørelserne på området fastlægger heller ikke nødvendigvis en klar linje. Hvis man ønsker at vejlede om særligt om dette emne i detailhandelsplanlægning bør det gøres mere grundigt og med henvisning til den relevante nævnspraksis. 8. Det sidste afsnit i vejledningen om miljøvurdering bør ligeledes udgå, da dette også vedrører generelle forhold, som ikke specifikt vedrører detailhandel. Såfremt det handler om at gøre opmærksom på den generelle forpligtelse til at miljøvurdere, kan dette gøres ganske kort.

4 9. Til side 23, 1. spalte: Hvis en butik udlejer en del af sit areal til en anden butik, indgår det udlejede areal i lejerens butiksareal. Hvad gør man i det tilfælde, hvor lejemålet ophører, og udlejeren i mellemtiden har udvidet sin butik til maksimum? 10. Også til side 23, 1. spalte: Her omtales fælles, offentlige gangarealer mv. For at undgå misforståelser bør ordet offentlige udgå, medmindre der menes offentligt ejede. De fælles gangarealer mv. er sjældent offentligt eje. De er offentligt tilgængelige, men det er butikkerne også. Side 4 af Det er fint, at de anviste steps i modellen udfoldes, men en mere overskuelig præsentation kunne ønskes. Detaljerne kan med fordel knyttes til eksemplerne eller placeres i et bilag. 12. I step 2 skal effekter på butiksforsyningen vurderes. Der beskrives hvilke faktorer, der kan inddrages og så henvises der til at udarbejde en simpel regnearksmodel. Der vises et eksempel nederst side 31, men det er alene et skema. Hverken den viste tabel eller de to efterfølgende eksempler anviser, hvordan det kan gøres, og hvilke afvejninger der kan benyttes. 13. Der er flere kildehenvisninger til international litteratur, dog uden af kilden oplyses. 14. Til side 6, afsnit 1.2: Arealer til butiksformål skal udlægges i bymidten. Herudover kan der udlægges arealer til butikker andre steder eventuelt gælder også lokalcentre og enkeltstående butikker. 15. Til side 13, afsnit 2.10: I følge almindelig planlægningsmæssig betydning af betegnelsen landsby er der tale om eksisterende bymæssig bebyggelse i landzone. Betegnelsen knytter sig til den grundlæggende opdeling af arealanvendelsen i de tre zoner (tidligere kunne kommunerne ved en afgrænsning af landsbyen overtage landzonekompetencen her og planlægge for et begrænset nybyggeri. Der arbejdes stadig med afgrænsning af landsbyer). 16. Til side 15, 4.afsnit: Tilbygning til en butik etableret i en overflødiggjort bygning i landzone kan ske uden landzonetilladelse eller anmeldelse. Ved etableringen skal anvendelsen til butik anmeldes. Ved denne anmeldelse påses, at bygningen er egnet dvs. ikke kræver væsentlig om- eller tilbygning. Efterfølgende om- eller tilbygning ses ikke at kræve anmeldelse efter planloven. 17. Til side 15, 7. afsnit: Planloven fastlægger, at butikker kan udvides uden landzonetilladelse, når butikkens samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m2. Hvad betyder det at der i denne sammenhæng står ikke væsentligt overstiger 250 m2?

5 18. Til side 22, 3.sidste afsnit: Udtrykket plantilladelse er uheldigt. Det optræder ikke i lovgivningen. 19. Til side 36, 2. spalte, 1. afsnit: Det kan med fordel fremgå, at hvis der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, skal kommunen i visse tilfælde indkalde forslag og idéer forud for udarbejdelsen af planforslaget. Der skal tilføjes skal eller mellem ordene kommunen og ønsker. Side 5 af 5 Med venlig hilsen Birthe Rytter Hansen