TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER



Relaterede dokumenter
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S

Dansk Center for Lys

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Se lyset: dagslys og kunstlys

Hvem er EnergiTjenesten?

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Løsninger der skaber værdi

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Dagslys i energioptimerede bygninger

Bygningsreglementet 2015

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

mod en 2020-lavenergistrategi

ANALYSE: LYS GRUPPE

Energieffektiviseringer g i bygninger

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Arkitektur og energi

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Diagrammer & forudsætninger

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirenovering af boliger og indeklima

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Renovering af erhvervsbygninger

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Måleprogrammet i Komforthusene

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Agenda Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Energikrav til nybyggeriet 2020

ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Beregning af dagslys i bygninger

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Transkript:

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET

FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur, og hvad skal der til af afskærmning etc.? Og hvad med E-Ref. Giver den et retvisende billede?

ØGEDE VINDUESAREALER Fremtidens bolig Et parameterstudie af dagslys, termisk indeklima og energibehov Kandidatspeciale Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet Johannes Jensen, civilingeniør d.a.i. arkitekter ingeniører 3

BYGNINGSKLASSE 2020 Glasarealer i facader skal mindst være 15 % af gulvarealet (mod tidligere 10 %). (BR10 7.2.5.1 stk. 6, bestemmelse) Dagslys har stor betydning for sundhed og velvære. (BR10 7.2.5.1 stk. 6, vejledning) Store vinduesarealer uden effektiv solafskærmning kan give problemer med overophedning og blænding. (BR10 7.2.5.1 stk. 6, vejledning) For boliger må 26 C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. og 27 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. (BR10 7.2.1 stk. 13, bestemmelse) 4

TRE SPØRGSMÅL! Dagslys har stor betydning for sundhed og velvære, men er15 % glasareal i forhold til gulvareal fordrende for dette? Er det muligt at opfylde kravet til termisk indeklima med et glasareal større end 15 % i forhold til gulvarealet? Kan vi holde energirammen samtidig? 5

INTEGRERET ANALYSE AF TERMISK INDEKLIMA, ENERGI OG DAGSLYS PARAMETER VARIATION Reference lever op til energikrav i BK2020 Fem parametre er undersøgt med nedenstående variationer. Solafskærmning: Udv. solafsk. / ingen solafsk. Rumdybde: 3,5m / 4,5m / 5,5m Ventilationsform: Mek. Vent./ Hybridvent. Orientering: Nord / Syd / Øst / Vest Glas/gulv-areal forhold: 0,15 / 0,25 / 0,35 / 0,45 IES VE - effekt på termisk indeklima, dagslysmængde og energiforbrug. Velux Vizualizer - effekt på dagslysets kvalitet. 6

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL 1 Dagslys har stor betydning for sundhed og velvære, men er15 % glasareal i forhold til gulvareal så nok? Vi kender ikke sammenhængen mellem glasareal og sundhed og velvære men vi ved lidt om hvad der skal til for at opnå tilfredsstillende daglysforhold. 7

DAGSLYSFORHOLD I BOLIGER - LYSMÆNGDE Med en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 % opleves rummet veloplyst (British Standard 2008) 8

DAGSLYSFORHOLD I BOLIGER - BLÆNDING Sandsynligheden for ubehagsblænding ved 15 %-reglen er over dobbelt så høj sammenlignet med et glasareal på 25 %. Store vinduesarealer uden effektiv solafskærmning kan give problemer med overophedning og blænding. (BR10 7.2.5.1 stk. 6, vejledning) 9

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL 1 Dagslys har stor betydning for sundhed og velvære, men er15 % glasareal i forhold til gulvareal så nok? Konklusion 15 % glasareal i forhold til gulvareal sikrer ikke tilfredsstillende dagslysforhold 30-40% vil i højere grad danne grundlag for tilfredsstillende forhold. BK2020 krav må være et udtryk for det absolut mindst acceptable dagslysniveau(?) og ikke et udtryk der sikrer gode og tilfredsstillende dagslysforhold (?). 10

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL 2 Dagslysmæssigt vil vi gerne have større glasareal, men Store vinduesarealer uden effektiv solafskærmning kan give problemer med overophedning og blænding. (BR10 7.2.5.1 stk. 6, vejledning) For boliger må 26 C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. og 27 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. (BR10 7.2.1 stk. 13, bestemmelse) Er det muligt at opfylde kravet til termisk indeklima med et glasareal større end 15 % i forhold til gulvarealet? 11

GLASAREAL OG OVERTEMPERATURER 12

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL 2 Er det muligt at opfylde kravet til termisk indeklima med et glasareal større end 15 % i forhold til gulvarealet? Konklusion Selv ved minimumskravet på 15 % er solafskærmning nødvendig. Solafskærmning er nødvendig for alle orienteringer. Med solafskærmning og hybrid ventilation kan man øge glasarealet til ca. 25% i forhold til gulvarealet. 13

(FOR) STORT FOKUS PÅ ENERGI Energibehovet ved en rumdybde på 4,5m, hybrid ventilation og solafskærmning 14

ENERGIFORBRUG ER IKKE LÆNGERE EN STYRENDE PARAMETER FOR VALG AF GLASAREAL Bør i stedet fastlægges med hensyn til: 1) termisk indeklima, som sætter grænsen for det størst mulige glasareal, og 2) dagslysindfaldet, som sætter grænsen for det mindst mulige glasareal. 15

KONKLUSIONER Tilfredsstillende daglysforhold opnås i omegnen af 30-40% glasareal i forhold til gulvareal Svært at overholde kravet til det termiske indeklima med mindre man har solafskærmning og holder sig 15% glasareal i forhold til gulvareal, Med en kombination af automatisk hybridventilation og udvendig solafskærmning kan man opnå 25 % uden at overskride grænserne for termisk indeklima og energibehov. 16

EFTERTANKE Mens der er sat høje krav for termisk komfort i boliger, virker kravet til dagslysindfald væsentlig mindre ambitiøst. Man kan diskutere om kravet til termisk indeklima i boliger er fornuftigt i sin nuværende formulering. Forudsat at kravet til termisk indeklima gælder i fremtiden, så må man gå på kompromis med boligens kvalitet når det kommer til dagslysforhold. 17

E REF OG ANDRE BENSPÆND Energirammen gav frihed men vi har de senere år oplevet en stigende detailregulering: Krav til mindste varmeisolering strammet Bikrav til samlet varmetab gennem klimaskærm strammet E ref indført 18

VI SKAL VIDERE! Energilovgivningens oprindelige formål er at undgå varmetab Nu er den største udfordring at komme af med varmen og overholde energirammen 19

HVORFOR DENNE DETAILREGULERING? Energirammen skal opnås med energibesparelser, da den bør være et udtryk for den samfundsøkonomiske balance mellem energibesparelser og produktion.

E REF BRUGES FORKERT I BYGNINGSREGLEMENTET OK til sammenligning af vinduesprodukter til boliger ubrugelig i forbindelse med energirammekonceptet Eksempel: Sydvendt zone i et kontorbyggeri Rude E ref (vindue*) Varme Køl Belys Vent VBV Total 2-lag energirude 0 2 25 4 4 3 38 2-lag solreducerende -49 3 10 4 4 3 24 3-lag energirude 15 1 18 4 4 3 30 3-lag solreducerende -8 2 9 5 4 3 23 3-lag energirude + udv. solafs. 15 2 4 4 4 3 17 *U f =0,8; psi=0,033; rammebredde=0,05

TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET