Arbejdsskadestatistik

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2010 Arbejdsmiljø & Samarbejde / maj 2011

Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger og udgifter Arbejdsbetingede lidelser Tilløb til arbejdsulykker Psykosociale forhold / Psykisk krisehjælp

Indledning Hvad er en arbejdsskade? Arbejdsskade er et fælles ord for arbejdsulykke og arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme). En arbejdsulykke er en personskade, der er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludselig eller inden for fem dage efter hændelsen eller påvirkningen. Ved personskade forstås mere eller mindre forbigående smerter, skader på knogler, muskler eller led, samt psykiske lidelser. Arbejdsulykker skal normalt anmeldes inden for ni dage efter skadens opståen, men kan stadig anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, hvis arbejdsulykken anmeldes inden for et år efter skadestidspunktet. Opstår der symptomer mere end fem dage efter påvirkningen, kan den ikke anmeldes som arbejdsulykke, men skal i så fald anmeldes som arbejdsbetinget lidelse. Arbejdsbetinget lidelse (erhvervssygdom) er sygdom, som opstår efter længere tids påvirkning. For at blive anerkendt som arbejdsbetinget lidelse, skal lidelsen være på erhvervssygdomslisten. Kommentarer til arbejdsskadestatistikken for 2010 Dette er den fjerde samlede arbejdsskadestatistik for Københavns Universitet efter fusionen. Arbejdsskadestatistikken er baseret på det antal skader (arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser, brilleskader samt tilløb til uheld), der er indsendt og registeret i Arbejdsmiljø & Samarbejde. For året 2010 er der modtaget og registreret 181 anmeldelser af arbejdsrelaterede skader, lige fra tilløb til uheld over arbejdsskader uden fravær til arbejdsskader med langvarigt fravær. Året har budt på det største antal anmeldelser af arbejdsskader vi har haft på KU, og det hidtil største antal egentlige arbejdsulykker. Der alt registreret 148 arbejdsulykker, imod 111 arbejdsulykker i 2009. Stigningen er sket isoleret indenfor arbejdsulykker, mens antallet af arbejdsbetingede lidelser er på samme niveau som i 2009. Arbejdsskadestatistikken indeholder en række oversigter, som viser type og art af arbejdsskader, opdelt på arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelse samt brilleskader. Desuden er der udarbejdet opgørelser, som viser fordelingen af arbejdsskader på de enkelte fakultetsområder. Tillige er der udarbejdet en oversigt, som giver et billede af hvilke omkostninger der direkte er forbundet med arbejdsskaderne, dels i form af sygefravær og et skøn over, hvad en arbejdsulykke koster i tabte arbejdsdage. Psykisk krisehjælp har nu fungeret som tilbud i en årrække. Statistikken giver et overblik over den bistand, der er ydet til enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere, som har henvendt sig og bedt om bistand i form af samtaler med psykologer i forbindelse med såvel arbejdsrelaterede, som private kriser. I 2010 er der således ydet bistand til 399 ansatte på Københavns Universitet. Statistikken uddybes på side 15. 3

Arbejdsulykker I 2010 er der registreret 148 arbejdsulykker, svarende til en stigning på ca. 33 % (37 flere end sidste år), heraf er 87 (25 flere end året før) blev sendt til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Som i tidligere år er der for den langt overvejende del af ulykkerne tale om forholdsvis små skader, såsom sår- og stikskader & bløddelsskader. Disse to grupper stod til sammen for ca. 42 % af arbejdsulykkerne i 2010. Kun fire (ca. 3 %) af de tilskadekomne i 2010 havde et fravær på mere end fem uger. Langt hovedparten, 92 (ca. 62 %), af tilskadekomne havde ikke fravær udover skadesdagen. Det skønnes, at KU i 2010 har mistet 715 arbejdsdage pga. arbejdsulykker. Dette svarer til et gennemsnit pr. arbejdsulykke på 4,8 arbejdsdage. Skønnet er baseret på de registrerede oplysninger fra Scanpas og fra skadesanmeldelserne, da ikke alt fravær er registreret som fravær pga. arbejdsskade/ulykke i Scanpas. Andelen af arbejdsulykker på KU, der er blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. har i de seneste år været mellem 70,4 % og 76,4 % af de arbejdsulykker, som anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Det endelige tal for 2010 kendes endnu ikke, fordi Arbejdsskadestyrelsen ikke har afsluttet behandlingen. På nuværende tidspunkt er 63,5 % af de indsendte arbejdsulykker anerkendt. Yderligere 17,6 % er ikke endelig afgjorte på nuværende tidspunkt. Det er Arbejdsskadestyrelsen som afgør om en anmeldt arbejdsulykke kan anerkendes. Sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadesstyrelsen varierer alt efter hvilken type sag det drejer sig om, og hvor kompliceret den er. Normalt vil sager være afgjort inden for 3 måneder, men det kan tage længere tid. Sager der er anmeldt sidst på året, vil af naturlige årsager ikke kunne være afgjort inden året er omme, og vil derfor først figurere i statistikken for det efterfølgende år. Arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) KU har oplysninger om at der er anmeldt 13 arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) i 2010 de 11 er sendt til sagsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen. Det reelle tal er sandsynligvis noget højere, da KU ved Arbejdsmiljø & Samarbejde ikke modtager information om alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Det skyldes, at skadelidte ikke har pligt til at give arbejdspladsen besked om en sådan anmeldelse. Arbejdsbetingede lidelser anmeldes oftest af den skadelidtes læge, og Arbejdsmiljø & Samarbejde får normalt kun kendskab til selve afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Der kan derfor ofte gå flere år før KU ved Arbejdsmiljø & Samarbejde har kendskab til, om en arbejdsbetinget lidelse er anerkendt eller afvist. Arbejdsmiljø & Samarbejde, maj 2011 4

1. Arbejdsskader og Arbejdsulykker Tabel 1: Antal registrerede typer af arbejdsskader hos Arbejdsmiljø & Samarbejde. Der er tale om alle typer af henvendelser dvs. brilleskader, arbejdsulykker, lidelser (erhvervssygdomme) og tilløb til arbejdsulykker. Type Arbejdsulykker 114 111 148 Arbejdsbetingede lidelser 43 14 13 Tilløb til arbejdsulykker 9 10 9 Brilleskader 7 5 11 Samlet antal sager 173 140 181 Tabel 2 Anerkendte eller afviste arbejdsulykker de sidste tre år. Arbejdsulykker der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, med henblik på sagsbehandling og evt. erstatning eller refundering af udgifter til behandling og medicin. Afgørelse % % % Anerkendt * 76,4 72,6 63,6 Afvist*/henlagt** 23,6 27,4 18,8 Afgørelse kendes ikke*** 0,0 0,0 17,6 I alt 100,0 100,0 100,0 Bemærkninger * Arbejdsskadestyrelsen (ASK) anerkendte eller afviste pr. 29. april 2011. ** Henlagt betyder, at tilskadekomne har ønsket sagsbehandlingen stoppet eller har undladt at besvare henvendelser fra Arbejdsskadestyrelsen. *** Hvis afgørelse ikke kendes, kan årsagen være at de er anmeldt sidst på året eller i begyndelsen af det nye år. Der kan også være sager som Arbejdsskadestyrelsen af forskellige grunde må bruge mere tid på, før der kommer en afgørelse. 5

Tabel 3: Antal arbejdsulykker fordelt på fakultetsområder de sidste tre år. Fakultet m.v. BRIC 1 0 0 FA 1 4 3 FARMA 6 3 8 HUM 5 6 7 JUR 2 0 1 LIFE 36 41 58 SAMF 6 11 15 SCIENCE 28 21 22 SUND 29 25 34 TEO 0 0 0 KU i alt 114 111 148 Tabellen viser, at stigningen i registrerede arbejdsulykker er sket indenfor fire fakulteter: Det Biovidenskabelige, Det Farmaceutiske, Det Samfundsvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Relativt størst stigning fra 2009 til 2010 er sket på Det Farmaceutiske Fakultet, der har oplevet en stigning på 167 %, mens de tre øvrige fakulteter oplever en stigning på mellem 36 og 41 %. Tabel 4 Antal hoveder pr. arbejdsulykke på Københavns Universitet de sidste tre år. Beregning er lavet ud fra det samlede antal ansættelser, der har været på det pågældende fakultet i løbet af et år. BRIC 270 - - FA 338 82 170 FARMA 84 176 73 HUM 194 168 166 JUR 92-258 LIFE 62 58 45 SCIENCE 73 96 99 SAMF 112 65 52 SUND 69 86 74 TEO - - - KU samlet 83 88 73 Bemærkninger I 2010 viser statistikken, at det farligste fakultet, eller måske det som er bedst til at anmelde arbejdsulykker, er Det Biovidenskabelige Fakultet, hvor 1 ud af 45 ansatte har været udsat for en arbejdsulykke, efterfulgt at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet hvor 1 ud af 52 bliver udsat for en arbejdsulykke. For Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal det bemærkes, at Campus Service City hører under dette fakultet, og at Campus Service typisk er et af de områder med mange arbejdsulykker. Sikrest er det umiddelbart at arbejde på Det Teologiske Fakultet, hvor der ikke er anmeldt en arbejdsulykke siden 2002, samt BRIC hvor der ikke har været anmeldt arbejdsulykker i 2009 og 2010. 6

Oplysninger om antal hoveder er hentet fra Scanpas. Tabel 5 Ulykkesfrekvens, opgjort som antal arbejdsulykker pr. 1.000.000 arbejdstimer Årstal 2008 2008 2010 Antal 114 111 148 arbejdsulykker Årsværk 8.263 8.600 9.087 Samlet antal 15.890.012 16.546.400 17.483.388 præsteret timer Ulykkesfrekvens 7,1 6,7 8,5 Bemærkninger: Oplysninger om antal årsværk er fundet på tal.ku.dk Samlet antal præsterede timer er regnet som årsværk x 1.924 timer Ulykkesfrekvens udregnes som antal ulykker divideret med antal præsterede timer ganget med 1 mio. Tabel 6 Opgjort efter skadens art de sidste tre år. 1. Bid, spark mv. 14 7 8 (fra dyr) 2. El-chok 0 1 1 3. Forgiftning/ætsning 8 9 20 4. Forskydning af led, 19 22 32 forstuvning mv. 5. Hjernerystelse 7 3 3 6. Høreskader 1 1 0 7. Knoglebrud 13 5 8 8. Mindre skader 12 24 29 (slag/blå mærker) 9. Mistet legemsdel 1 1 0 10. Sår-/stikskader 11 3 3 (andres skyld) 11. Sår-/stikskader (egen 21 21 30 skyld) 12. Tandskader 0 2 1 13. Varme/kulde 3 4 4 14. Øjenskader 4 8 9 15. Trusler, vold mv. (fra 0 0 0 personer) 16. Andet 0 0 0 7

Tabel 7 Arbejdsulykker i 2010 på fakultet og efter skadens art. Skadens art BRIC FA FARM HUM JUR LIFE SAMF SCIENCE SUND TEO 1. Bid, spark mv. (fra dyr) - - - - - 8 - - 0-2. El-chok - - - - - - - - 1-3. Forgiftning/ætsning - 2-1 - 7 2-8 - 4. Forskydning af led, forstuvning mv. - 1-4 - 8 3 8 8-5. Hjernerystelse - - 1 - - 2 - - - - 6. Høreskader - - - - - - - - - - 7. Knoglebrud - - - 1 1 3-3 - - 8. Mindre skader (slag/blå mærker) - - - - - 11 8 5 5-9. Mistet legemsdel - - - - - - - - - - 10. Sår-/stikskader (andres skyld) - - - - - - 1 1 1-11. Sår-/stikskader (egen skyld) - - 5 1-11 1 2 10-12. Tandskader - - - - - - - 1 - - 13. Varme/kulde - - - - - 3-1 - - 14. Øjenskader - - 2 - - 5-1 1-15. Trusler, vold mv. (fra personer) - - - - - - - - - - 16. Andet - - - - - - - - - - Tabel 8 Arbejdsulykker fordelt på VIP, studerende der udfører arbejde for KU og TAP de sidste tre år. VIP (incl. Ph.d.) 20 18 25 Studerende der udfører arbejde for KU 9 7 11 TAP 85 86 112 TAP fordelt på: Gr. 1 Håndværkere og gartneromr. 13 17 26 Gr. 2 Kontor, IT og undervisning 17 21 27 Gr. 3 Laboratorier og dyrestalde 29 29 45 Gr. 4 Klinik- og sygeplejeomr. 5 1 0 Gr. 5 Rengøring og køkken 21 18 14 Uoplyst 0 0 0 Gruppe 1 Håndværker- og gartnerområdet: Maskinmestre, snedkere, ingeniørassistenter, finmekanikere, gartnere, betjente, elektrikere m.fl. Gruppe 2 Kontor, administration og undervisning: Kontor, administration, edb-ansatte, bibliotekarer, omstilling, faglærere, ingeniør, arkitekter m.fl. Gruppe 3 Laboratorie- og dyrestaldsområdet: Laboranter, laboratorieteknikere, bioanalytikere, konservatorer, kustoder, dyrepassere, dyreassistenter, forskningsassistenter m.fl. Gruppe 4 Klinik- og sygeplejeområdet: Klinikassistenter, klinikmedhjælpere, sygeplejersker, læger (a-tap) m.fl. 8

Gruppe 5 Rengøring og køkken: Rengøringsassistenter, sanitører, glasvaskere, rengøringsledere, køkkenpersonale m.fl. Tabel 9 Arbejdsulykker fordelt på mænd og kvinder de sidste tre år. Mænd 40 36 % 37 33 % 47 32 % Kvinder 74 64 % 74 67 % 101 68 % Tabel 10 Arbejdsulykker fordelt på måneder de sidste tre år. Måned Antal % Antal % Antal % Januar 7 6,1 12 10,8 20 13,5 Februar 15 17,1 11 9,9 15 10,1 Marts 12 10,5 10 9,0 9 6,1 April 10 8,8 8 7,2 10 6,8 Maj 11 9,6 8 7,2 13 8,8 Juni 8 7,0 5 4,5 13 8,8 Juli 5 4,4 8 7,2 6 4,1 August 12 10,5 9 8,1 8 5,4 September 11 9,6 9 8,1 26 17,6 Oktober 7 6,1 7 6,3 6 4,1 November 3 2,6 15 13,5 13 8,8 December 13 11,4 9 8,1 9 6,1 114 111 148 Bemærkning Opgørelsen viser ikke et klart billede, men generelt er der færrest arbejdsulykker i sommermånederne. 9

2 Sygefravær ved arbejdsulykker Tabel 11 Antal fraværsperioder År / antal 0-1 dage 1-3 dage 4-14 dage over 14 dage Over 5 uger Varigt 2010 93 19 22 10 4 0 2009 74 18 12 2 4 0 2008 68 14 12 9 11 0 Tabel 12 Skøn over fraværsdage Tabte arbejdsdage, (alle arbejdsulykker) 1.007 512 715 Fraværsdage pr. arbejdsulykke (alle) 8,9 4,6 4,8 Arbejdsulykker med mindst 1 fraværsdag (antal dage i alt) 46 (973) 37 (475) 56 (669) Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. arbejdsulykke ved mindst 1 fraværsdag 21,2 12,8 11,9 Note: Beregningen er et skøn udarbejdet på baggrund af de oplysninger, der er oplyst i anmeldelserne samt ud fra registreringer fra Scanpas (kode 20). Det er kun fravær for tilskadekomne der er medregnet, tabt arbejdstid for de kollegaer, der på forskellige måder har været inddraget i arbejdsulykken, er ikke medregnet. Der er ikke medregnet fraværsdage for arbejdsbetingede lidelser. Selv om der er modtaget flere anmeldelser af arbejdsulykker med fravær i 2010 end i 2011, er det skønnede antal fraværsdage lavere, da der i 2008 var ca. 3 gange så mange arbejdsulykker med fravær på mere end 5 uger. 10

3. Direkte arbejdsskaderelaterede udgifter Arbejdsskaderelaterede udgifter dækker over alle former for udgifter, som universitetet pålægges ud fra Arbejdsskadeforsikringsloven, dvs. typisk udgifter til bl.a. refusion af skadelidtes udgifter til medicin, diverse hjælpemidler, behandlinger hos fysioterapeut, tandlæge, lægeerklæringer, brilleskader osv. De mest omkostningstunge er administrationsgebyr til Arbejdsskadestyrelsen, ankegebyr* til Ankestyrelsen og erstatninger ved tilkendelse af mindst 5 % mén i forbindelse med en arbejdsulykke. Tabel 13 Samlede udgifter til erstatninger, behandlinger, medicin, klagesager, adm.gebyr mv. År Samlede udgifter Heraf erstatninger Antal erstatninger 2010 2.555.000 kr. 1.921.000 kr. 12 2009 1.158.000 kr. 619.000 kr. 9 2008 918.000 kr. 453.000 kr. 7 Stigning i de samlede udgifter i 2010 inden for arbejdsskadeområdet skyldes at de tildelte erstatninger er tredoblet i forhold til 2009. Erstatningerne der er udbetalt i 2010 vedrører Arbejdsulykker, der blev anmeldt i perioden 2007 til 2010, og hvor der blev tilkendt og udbetalt erstatning i 2010. *Tilskadekomne kan bl.a. vælge at anke over afvisning som arbejdsulykke, erstatning, tab af erhvervsevne, behandlings- og medicinudgifter, hvis tilskadekomne er utilfreds med Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens afgørelse. Sker dette udløser det et ankegebyr til Københavns Universitet, uanset at det er tilskadekomne som har anket! 11

4 Arbejdsbetingede lidelser* Tabel 14 Arbejdsbetingede lidelser registreret hos Arbejdsmiljø & Samarbejde de seneste tre år Lidelses art Allergi, eksem, indeklimasyndrom 1 1 4 Udsat for giftige påvirkninger 30 0 1 EGA i lab. inkl. pipettering 0 1 1 EGA på kontor/arbejde med mus 1 3 1 EGA Rengøring 5 0 1 Muskel- & ledlidelser, tunge løft 3 2 0 Stress, psykisk lidelse, mobning 1 4 3 Høreskade 0 0 0 Uoplyst 2 3 2 KU i alt 43 14 13 *Informationer om arbejdsbetingede lidelser er fortrolige. Skadelidte kan vælge ikke at informere Københavns Universitet om den anmeldte arbejdsbetingede lidelse. Derfor viser tabellerne kun de arbejdsbetingede lidelser, som Arbejdsmiljø & Samarbejde er bekendt med, typisk fordi medarbejderen selv har informeret Arbejdsmiljø & Samarbejde. Tabel 15 Anerkendte eller afviste arbejdsbetingede lidelser de seneste tre år Afgørelse Anerkendt 3 1 2 Afvist 40 10 3 Afgørelse kendes ikke 0 3 8 I alt sendt til Arbejdsskadestyrelsen 43 14 13 Note: Afgørelser pr. 29. april 2011. 12

Tabel 16 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på fakultet de seneste tre år Fakultet BRIC 4 0 0 FA 0 1 0 FARMA 1 2 0 HUM 1 0 1 JUR 0 0 0 LIFE 2 3 4 SAMF 1 1 1 SCIENCE 3 4 1 SUND 31 3 6 TEO 0 0 0 KU i alt 43 14 13 Fravær i forbindelse med arbejdsbetingede lidelser Der er i 2010 registreret/oplyst om fravær på i alt 302 dage ved syv anmeldte lidelser, svarende til et gennemsnit på ca. 43 dage pr. lidelse. Der er seks anmeldte lidelser hvor fraværsdage er ukendt. I 2009 var tallet 131 dage ved tre anmeldelser = gennemsnitligt ca. 44 dage pr. lidelse, de øvrige 11 anmeldelser er der ingen oplysning om evt. fravær. I 2008 var tallet 107 dage ved fire anmeldelser = gennemsnitligt ca. 27 dage pr. lidelse. Der var ni anmeldelser uden oplysning om fravær og 30 anmeldelser med intet fravær. 13

5 Tilløb til arbejdsulykker Tabel 17 Tilløb til arbejdsulykker" fordelt på fakulteter de seneste tre år FARMA 0 1 0 HUM 1 0 1 LIFE 1 1 2 SCIENCE 3 3 3 SUND 4 5 3 I alt 9 10 9 "Tilløb til arbejdsulykker" er arbejdsulykker, som ikke har medført personskade. som ikke anmeldes til Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen. hvor der ønskes skriftlig beskrivelse af hændelsesforløbet, uden at foretage en anmeldelse. Anmeldelserne foretages på KU-interne skemaer, og en kopi indsendes til Arbejdsmiljø & Samarbejde. 14

6 Psykosociale forhold psykisk krisehjælp i 2009 og 2010 Tabel 18 Samlet antal henvendelser. 2009 2010 Antal % Antal % Arbejdsrelateret 213 54,5 225 56,4 Private henvendelser 161 41,2 163 40,9 Misbrug 5 1,3 7 1,8 Juridisk 4 1,0 2 0,5 Familiedækning 8 2,0 2 0,5 I alt 391 399 Antallet af henvendelser til Prescriba, der håndterer KU s psykiske krisehjælp holder sig nogenlunde konstant i 2009 og 2010. De arbejdsrelaterede henvendelser udgør hovedparten af henvendelserne. Tabel 19 Fordeling af arbejdsrelaterede henvendelser. 2009 2010 Antal % Antal % Voldsomme hændelser 8 3,8 11 4,9 Ændrede arbejdsvilkår 22 10,4 36 16,0 Samarbejdsproblemer 26 12,2 36 16,0 Stress/udbrændthed 118 55,4 112 49,8 Funktionsproblemer 22 10,3 13 5,8 Vejledning ift. kollega 7 3,3 7 3,1 Mobning og chikane 10 4,7 10 4,4 213 225 Forklaring til kategorier: Voldsomme hændelser: F. eks kollegas alvorlige sygdom og/eller dødsfald Ændrede arbejdsvilkår: Omstrukturering, sammenlægning. Nye arbejdsopgaver og afskedigelser. Samarbejdsproblemer: F.eks. problemer mellem 2 eller flere kollegaer. Problemer med leder. Ny på en gammel veletableret arbejdsplads. Stress/udbrændthed: For meget arbejde. Har svært ved at overskue og prioriterer sine arbejdsopgaver. Funktionsproblemer: Mangler motivation, præstationsangst, passer ikke til sit arbejde. Kommentarer: Når det drejer sig om arbejdsrelaterede henvendelser, er stress og udbrændthed den hyppigste årsag til at medarbejdere henvender sig til KU s ordning for psykisk krisehjælp. Det gælder både i 2009 og 2010, men stress udgør en lidt mindre andel af henvendelserne i 2010 end de gjorde i 2009. Ændrede arbejdsvilkår og samarbejdsproblemer er de næsthyppigste henvendelsesårsager. 15

Tabel 20 Fordeling af private henvendelser. 2009 2010 Antal % Antal % Voldsomme hændelser 21 13,0 30 18,4 Eget/andres helbred 29 18,0 26 16,0 Relationsproblemer 61 37,9 55 33,7 Eksistentiel krise 10 6,2 19 11,7 Stress/lavt selvværd 2 1,2 4 2,5 Angst/depression 21 13,0 29 17,8 Samlivsophør 12 7,5 0 0,0 Andet 5 3,1 0 0,0 161 163 Forklaring til kategorier: Voldsomme hændelser: Pludselig sygdom og dødsfald, ulykker. Eget/andres helbred. Egen sygdom, børns sygdom eller sygdom i den nærmeste familie. Relationsproblemer; Samlivsproblemer, problemer i relation til partner, egne børn eller forælder. Eksistentiel krise: Problemer med den menneskelige eksistens. Stress/lavt selvværd: F.eks. jalousi i forhold til partner, hvor det går ud over arbejdet. Angst/depression: Tristhed, har ikke lyst til noget. Er grådlabil. Har problemer med at sove om natten. Skilsmisse: Samlivsophør Kommentarer: Når det drejer sig om henvendelser af privat karakter, er relationsproblemer, dvs. samlivsproblemer og problemer i forhold til børn eller forældre, den hyppigste henvendelsesårsag. Billedet er dog knapt så tydeligt som ved de arbejdsrelaterede henvendelser, idet der er en mere ligelig fordeling mellem de øvrige henvendelseskategorier. 16