Semesterbeskrivelse 3. BK



Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i og 5. BK. Revision

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Semesterbeskrivelse 7. BK

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017

Ramme for studieordninger. For

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK

Formål med studieordningen

Ramme for studieordninger. For

Studieordningens del 3

Semesterbeskrivelse 7. BK

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009

NØRRE BOULEVARD SKOLE

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, , VIA University College, Aarhus

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Undervisningsbeskrivelse

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA

BYGN. A, B, C - UNGDOMSBOLIGER POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

Studieordning for. bygningskonstruktør

Forslag til ny struktur

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Ramme for studieordninger. For

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning

Checkliste Bygbarhed

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Bygningskonstruktør r Studieordning

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

STUDIEORDNING BYGGEKOORDINATOR AK

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

B. PROJEKTDOKUMENTATION. Skærbæk Skole B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT. Dato: Skærbæk, Tønder Kommune. Matrikel nr.

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Breakout Byggeri. FRI årsdag 2018

Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Juridisk granskning af udbudsmateriale for tilbudsafgivelse

bim ikke i teori men i daglig praksis

8.4 Digital projektering

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler

Sjakbajsuddannelsen. Mål/moduler/kurser. Gennemgang af moduler. Sjakbajs - Byggeriets lov- og regelsystem. Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet

Professionsretningen Udførelse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Udførelsesprojektering

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

IKT i projektering og udførelse

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser

Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen. Lise Haugaard. Formål med vejledningen

Analyse af problemstillingerne

Transkript:

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014

Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og kurser. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal kurser: - Projektkurser knytter sig til den tværfaglige opgave - Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. - Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens 1. 7. semester: Semester Tema Obligatorisk del Tema Valgdel I alt Projekt-kurser Fag-kurser ECTS ECTS ECTS ECTS 1. BK Grund og bygning i 2-3 plan 19 11 30 2. BK Grund og bygning i 2-3 plan 24 6 30 3. BK Industribyggeri og byggekomponenter 20 5 Innovation samt Internationalt samarbejde eller valgfag 5 30 4. BT Praktik og afgangsprojekt 15 15 30 4. BK Etagebyggeri 20 5 Valgfag 5 30 5. BK Renovering og ombygning 10 5 Valgfag 15 30 6. BK Praktik 30 30 7. BK Bachelorprojekt 30 30 1

Læringsmål Viden: Ved udgangen af 3. semester skal den studerende: Have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styrings-værktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til semestrets tema. Have viden om og forståelse for industrielle produktions- og udførelsesmetoder i byggeprocessen samt kunne reflektere over disse Have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semestrets tema Færdigheder: Ved udgangen af 3. semester skal den studerende kunne: Anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema Anvende projekteringsfaglige metoder til industrialiseret byggeri samt kunne tilrettelægge produktions- og byggeprocessen Vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. industrialiseret byggeri, samt begrunde de valgte handlinger og løsninger Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Ved udgangen af 3. semester skal den studerende kunne: Anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger Skabe nye løsninger inden for konstruktion med henblik på optimering af produktionen 2

Tværfagligt projekt Projektet kan være et mindre industribyggeri med præfabrikerede, hvorfra der udtages komponenter, hvor præfabrikationsgraden er stor og bindingen til stedet er lille. Projektet følger byggekomponenten fra forslagsfasen, gennem produktion til montage på byggepladsen. Semestret dokumenteres digitalt i en informationsbærende parametrisk model på informationsniveau 3, samt output i form af forprojekt til tidligt udbud og en Informationsbærende parmetriske produktionsmodeller på informationsniveau 4 og 5, samt et output i form af delvis hoved- og produktionsprojekt. Fagdidaktisk metode 3

Modellen herover udgør den fagdidaktiske metode for den tværfaglige opgave. Projektforløb og projekteringsfaser Udgangspunkt for projekteringsforløbet er en generisk model informationsniveau 2, forslag til byggekoncepter og bygningsdele, samt et delvis projektforslag. Som udgangspunkt indeholder modellens objekter ikke informationsdata. Semestret faglige elementer knyttes til følgende tværfaglige projekteringsproces: Det tværfaglige projekt er opdelt i projekteringsfaserne: - Analyse - Konstruktionsprojekt - Detailprojekt - Produktionsprojekt Projekteringsfaserne tager udgangspunkt i BIPS 3D arbejdsmetode og den internationalt anerkendte Building Information Modeling (BIM) metode men er tilpasset den kontekst der arbejdes i på konstruktøruddannelsen. Faglige elementer som indarbejdes i det tværfaglige projekt Projektering - Planlægning og koordinering af projekt - Analyse og valg af byggekoncept - Udarbejde statisk analyse: Søjle-, plade- og skivefunktion 4

- Disponere føringsveje for installationer herunder teknikrum - Overslagsberegning af ventilationssystem (kanaler og ventilationsaggregat) med henblik på pladsbehov - Vurdere materialer til samt behov for isolering af installationer - Samlingsdetaljer og knudepunktsafklaring - Vurdering af konstruktioners lydisolation - Fastsættelse af luftskiftet efter bygningsreglementet/ arbejdstilsynet samt vurdering af termisk/atmosfærisk indeklima - Udvidet informationsmodel på informationsniveau 3 delvis 4 - Vurdering af efterklangstid for problematiske rum - Dokumentation af bygningens energiramme - Myndigheds- og udbudsdokumenter - Udvidet informations- og produktionsmodeller på informationsniveau 4 og 5 - Beregning /overslag af udvalgte bjælker, dæk, søjler, vægge ved hjælp af program - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser BPS: - Rammetidsplan - Projekteringstidsplan (forhindringsanalyse, periode og ugeplaner) - Bygningsdelsoverslag - Udbudstidsplan - Byggesagsbeskrivelse: Kap. 1-2-3 og 4 - Byggepladsindretningsplan - A113: Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkebeton - Kvalitetssikring af rådgivers ydelser - Modtage-, proces- og slutkontrolplan - Procesdiagram, for produktion / montage af byggekomponenter. KOMM: - Målrettet kommunikation Fagkurser Projektering - Projekterings efter BIM- og 3D arbejdsmetoden (informationsniveau 3, 4 og 5) 5

- Udvidet bygningsmodel ( all in The Families, informationer og parametre) - Projekteringshåndbog med OneNote: For projekteringsfaserne konstruktions-, detailprojekt, udbud og produktion - Byggekoncept: Byggesystemer af beton-, stål- og trækonstruktioner, industrialiseret byggeri - Projektets materialer: Stål, plast, glas, beton og træ - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser - Bygningslovgivning (BR10, byggesagsbehandling og udbudsdokumenter) - Energiramme for erhverv. - Indeklima og luftkvalitet, herunder overslagsberegning af termisk/atmosfærisk indeklima. - Lyd, herunder beregning af efterklangstid - Føringsveje/arealreservation og materialer til installationer i erhvervsbygninger.. Herunder vand- og varme- og afløbsinstallationer samt ventilation. - Krav til installationsgennembrydninger og isolering af installationer. - Overslagsberegning af ventilationssystem i erhvervsbygninger, (kanaler og ventilationsaggregat) - Statisk analyse (søjle-, plade- og skivefunktion). - Forskellige samlingsmetoder. - Beregning samt overslag af søjler og vægge for vindlaster. BPS - Bygherrevejledning relevant kapitel iht. Opgaven del 8 - Byggesagsbeskrivelsen: Kap. 3 og 4 herunder gennemgang af AB 92 og standardforbehold. - Kvalitetssikring hos entreprenør BPS 106 - A-113: Fordeling af ydelser - Procesplan - Projektgennemgangsmødet - Arbejdsmiljøloven og arbejdsmiljøregler vedr. bygge- og anlægsarbejder, samt hvordan disse formidles i beskrivelser og på tegninger. - Risiko håndtering - Granskning af udbudsmateriale - Indeksregulering - aconto begæringer og tillægsaccepter - Opbygning af tilbudskalkulation i SIGMA - Sociale udgifter og dækningsbidrag- mester timepris. 6

Opgaver der udføres på et fremmed projekt: - Granske et fremmed udbudsmateriale samt udarbejde en tilbudskalkulation vha. Sigma, V & S samt Stark s netto bøger, herunder at beregne sociale udgifter og indregne dækningsbidrag efter forskellige metoder. - Identificerer risikoelementer i forbindelse med tilbudskalkulation og gennemføre en analyse samt udarbejde forslag til risikominimering. - Redegøre for hvorledes en licitation afvikles, der afholdes licitation efter tilbudskalkulationen. Licitationen følges op af en indstillingsskrivelse til bygherren. - Stadeopgørelser og betalingsplaner på den kalkulerede entreprise/indeksregulering af aconto betalinger, samt behandling af tillægsaccepter. KOMM Organisation og samarbejde - Kendskab til generel teori om samarbejdsrelationer, behovsteorien, gruppeudvikling, roller, nonverbal kommunikation. - Maslows behovsteori - Grupperoller herunder normer. - Aktiv lytning og transaktionsanalyse - Anerkendende kommunikation - Indledende møde- og diskussionsledelse - Trivsel og konflikthåndtering Prøveform - Der henvises til eksamensreglementet på: http://www.eal.dk/eal/studieordning_og_reglementer-8118.aspx Valgfag - Emner og indhold af valgfag fremgår af valgfagskataloget, på: http://www.eal.dk/eal/semesterbeskrivelser-4299.aspx Innovation samt internationalt samarbejde De studerende kan vælge mellem følgende tilbud: - Et innovativt samarbejde med en virksomhed, hvor de studerende og virksomheden i fælleskab løser en problemstilling, der er defineret af virksomheden og som ligger inden for semesterets tema. - Et studieophold på en europæisk uddannelsesinstitution, hvor de studerende indgår i institutionens almindelige undervisning i samarbejde med de studerende ved den udenlandske institution. Emnerne for samarbejdet ligger inden for de temaer som semesteret dækker. 7