TRIVSELSUNDERSØGELSE

RAPPORT RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 HOVEDRAPPORT Udarbejdet i et samarbejde mellem: Viden & Strategi Intern Udvikling og Personale 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 4 2. Rapporter og rapporternes opbygning... 6 3. Formål... 8 3.1 Formål... 8 4. Den videre proces... 8 4.1 HovedMED... 9 4.2 FagMED og AdmMED... 9 4.3 Aftaleenhederne...10 4.31 Identifikation og kortlægning...12 4.32 Beskrivelse og vurdering...12 4.33 Arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet...13 4.34 Prioritering og handlingsplan...13 4.35 Den skriftlige handlingsplan...14 4.36 Deadline for udarbejdelse af handlingsplan...15 4.4 Sammenligning af resultater mellem aftaleenheders rapporter...15 4.5 Få hjælp til processen...15 5. Tidsplan for trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV...16 5.1 Planlægning & gennemførelse...16 5.2 Præsentation og drøftelse af resultater...16 5.3 Opfølgning...17 6. Vejledning til rapportlæsning...18 6.1 Tolkning af undersøgelsens resultater...18 6.2 Forhold vedrørende undersøgelsens resultater...18 7. Sammenfatning på hovedrapporten...21 8. Resultater for trivselsundersøgelsen...23 1. Din overordnede tilfredshed...23 2. Dine arbejdsopgaver...25 3. Dit arbejde, dine kompetencer og din kompetenceudvikling...28 4. Videndeling og Social kapital...31 5. Din nærmeste leder...39 6. Medarbejderudviklingssamtale (MUS/GRUS/LUS/TUS)...43 7. Individuel kompetenceudviklingsplan...45 8. Dit helbred og velbefindende...46 9. Udsættelse for vold, mobning og chikane...47 9. Metode afsnit...51 9.1 Spørgeskemaet...51 9.2 Målgruppe...51 9.3 Dataindsamling og datavaliditet...52

Trivselsundersøgelse 2015 Side 3 9.4 Resultater på spørgsmålene vedrørende din nærmeste leder...52 9.5 Resultater vedrørende medarbejderudviklingssamtale og individuel kompetenceplan...53 9.6 Resultater vedrørende vold, mobning og chikane...53 10. Svarprocenter og repræsentativitet...54 10.1 Repræsentativitet...54 10.11 Dagtilbud og Undervisning...54 10.12 Handicap og Psykiatri...55 10.2 Anonymitet...55 Bilag 1 Svarprocenter...56 Bilag 2 - Andelsberegning...60

Trivselsundersøgelse 2015 Side 4 1. Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommunes HovedMED besluttede i november 2014, at lægge trivselsundersøgelse og undersøgelse af psykisk APV sammen til én undersøgelse. Tidligere har de to undersøgelser fungeret uafhængig af hinanden, med en del overlap og et større ressourceforbrug. De to undersøgelser er derfor lagt sammen for at koncentrere organisationens kræfter på én samlet undersøgelse af trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Formålet med trivselsundersøgelsen inkl. Psykisk APV (herefter omtalt som trivselsundersøgelsen) er helt overordnet at danne grundlag for, at medarbejderne trives i deres job samt styrke udviklingen af kommunen som en attraktiv arbejdsplads med høj produktivitet. Det er i KL og KTO s 1 Rammeaftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne fra 2008 aftalt, at alle offentlige arbejdspladser, mindst hvert tredje år, skal foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. APV er en proces, som er underlagt arbejdsmiljølovgivningen. Af Bekendtgørelse nr. 559 Arbejdets udførelse med senere ændringer fremgår det, at APV skal gennemføres minimum hvert tredje år, og kræver en skriftlig handlingsplan. Derfor er det i Ringkøbing-Skjern Kommunes MED-aftale besluttet, at undersøgelsen gennemføres hvert 3. år. Undersøgelsen indgår som et led i den 3- årige cyklus, der desuden består af fysisk APV og 360⁰ lederevaluering. Baggrunden for beslutning om en 3-årig rytme er ønsket om et kontinuerligt fokus på udvikling, trivsel og arbejdsmiljø i hele organisationen. Der er med undersøgelserne forskellige fokus i forhold til den enkelte og den fælles opgaveløsning, hvorved undersøgelserne supplerer hinanden. Den seneste foregående trivselsundersøgelse blev gennemført i 2012, og undersøgelse af psykisk APV skete i 2013. At medarbejderne trives i deres job har 1 KTO svarer til det nuværende Forhandlingsfællesskab, som repræsenterer hovedparten af de ansatte i kommuner og regioner.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 5 indflydelse på den produktivitet og kvalitet vi som kommune kan levere. Der er forskningsmæssig belæg for, at trivsel og produktivitet er to sider af samme sag 2. Høj trivsel blandt medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor ledelsesmæssigt fokus. I Direktionens strategiplan 2015-18 fremgår det, at et vigtigt parameter for at lykkes med det strategiske arbejde og løsningen af kerneopgaven er, at fremme arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne. Direktionen sætter derfor fokus på menneskelige ressourcer og høj trivsel i deres strategi- og handleplan for 2015-18. Trivselsundersøgelsen skal bidrage til en bred viden om, hvordan trivslen i det enkelte område bidrager til det samlede billede af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt kommunens ansatte. Herunder om der er områder, hvor der kan være brug for særlig støtte og opmærksomhed. Nærværende undersøgelse sætter fokus på udvalgte områder ved arbejdet, samt medarbejdernes vurdering af forskellige områders betydning for trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsens fokusområder samt opbygning af spørgeskemaet tager udgangspunkt i afprøvede undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Med resultaterne af trivselsundersøgelsen er der et vigtigt arbejde forude, nemlig en efterfølgende proces, hvor rapportens resultater drøftes, handlinger igangsættes og følges op. 2 Tage Søndergaard Kristensen (tidligere professor ved NFA) fremstiller sammenhængene mellem medarbejderes trivsel, arbejdspladsens sociale kapital og produktivitet i sin analyse Trivsel og produktivitet to side af samme sag, HK 2008.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 6 2. Rapporter og rapporternes opbygning Denne rapport indgår i den samlede afrapportering, som tilsammen omfatter: Rapporter for kommunes aftaleenheder* (MED niveau 3) Rapporter for hvert FagMED og AdministrationsMED (MED niveau 2) Rapporter for fag- og stabsområderne Hovedrapport inkl. bilag med alle svarprocenter (MED niveau 1) *Der er aftaleenheder, som har ønsket at få opdelt deres trivselsundersøgelse i flere rapporter. Det betyder, at der også er rapporter under aftaleenhedsniveau. I trivselsundersøgelsen vil disse rapporter blive omtalt som aftaleenhedsrapporter, men det er aftaleenhedslederens ansvar, at tage hånd om de rapporter der hører under hans/hendes ledelsesområde i aftaleenheden. Rapporten er grundlæggende opbygget om besvarelserne på spørgeskemaet og de krav, der er til den efterfølgende proces. Trivselsrapporten inkl. Psykisk APV omfatter følgende afsnit: I rapportens afsnit 3 redegøres nærmere for undersøgelsens formål. I rapportens afsnit 4 beskrives den videre proces med rapporterne og udarbejdelse af handleplan samt opfølgning. Her er der lagt særlig vægt på processen i aftaleenhederne. I afsnit 5 fremgår tidsplanen for gennemførelse af undersøgelse og den efterfølgende proces. I afsnit 6 findes vejledning til rapportlæsning I afsnit 7 præsenteres en sammenfatning af hovedrapporten for trivselsundersøgelsen inkl. Psykisk APV I afsnit 8 præsenteres trivselsundersøgelsens resultater fra spørgeskemaundersøgelsen I afsnit 9 redegøres for metodiske perspektiver ved undersøgelsen I afsnit 10 fremgår svarprocenten for den samlede undersøgelse og et afsnit om repræsentativitet

Trivselsundersøgelse 2015 Side 7 Af de to bilag fremgår undersøgelsens svarprocenter

Trivselsundersøgelse 2015 Side 8 3. Formål I dette afsnit beskrives trivselsundersøgelsens formål og anvendelse. 3.1 Formål Trivselsundersøgelsens formål er, at afdække trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Anvendelsessigtet med trivselsundersøgelsen er: At understøtte Ringkøbing-Skjern Kommune som en attraktiv arbejdsplads. At skabe grundlag for udvikling af det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdertrivslen på et oplyst og dokumenteret grundlag. At være dialogredskab for læring og udvikling på de enkelte aftaleenheder, på det enkelte fag- og stabsområde samt i organisationen som hele. At skabe grundlag for videndeling på tværs af aftaleenheder og fag- og stabsområder. At gøre trivselsundersøgelsen til en integreret del af kommunens udviklings- og ledelsesredskab i forhold til arbejdsmiljø. 4. Den videre proces At gennemføre en meningsfuld proces på trivselsundersøgelsen kræver planlægning, prioritering og vedholdenhed. Det kræver åbenhed, ærlighed og engagement af medarbejderne og det kræver ledelsesfokus og -kompetencer. At ændre resultater og forbedre psykisk arbejdsmiljø er ikke gjort i et snuptag - ingen kommer sovende til en høj trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at der på alle niveauer af organisationen bliver igangsat en proces på baggrund af rapporterne, så gode resultater bliver vedligeholdt og dårlige resultater bliver forbedret. I dette afsnit bliver det uddybet, hvilken proces aftaleenhederne, MED-systemet og dermed organisationen står overfor. MED-systemet har en vigtig rolle, og der er flere organisatoriske niveauer for den videre proces. Aftaleenhedernes (MED niveau 3) bearbejdning og omsætning af deres rapport til konkrete handlinger for en bedre trivsel og psykisk arbejdsmiljø er udgangspunkt for afsnittet. Afsnittet

Trivselsundersøgelse 2015 Side 9 indeholder tillige en beskrivelse af rollen for HovedMED (MED niveau 1) og Fag/AdmMED (MED niveau 2). Figur 1 nedenfor skitserer processens elementer. Figur 1 Proces på trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV 4.1 HovedMED Ifølge MED aftalen i Ringkøbing-Skjern Kommune er HovedMED ansvarlig for at planlægge og koordinere Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede indsats for at opnå og fastholde et godt arbejdsmiljø. Resultater på samtlige aftaleenheder giver overblik og anledning til drøftelse af såvel gode resultater, som resultater der kræver aktiviteter for forbedring. HovedMED kan vælge at igangsætte overordnede tværgående indsatser for hele organisationen på baggrund af undersøgelsens resultater. 4.2 FagMED og AdmMED Ifølge MED aftalen er Fag- og AdministrationsMEDudvalgene ansvarlige for at koordinere indsatser for at opnå og fastholde et godt arbejdsmiljø inden for det enkelte ledelsesområde. Hvert FagMED eller AdmMED får en rapport, som dækker områdets aftaleenheder.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 10 Resultater på samtlige aftaleenheder inden for området giver overblik og anledning til drøftelse af såvel gode resultater, som resultater der kræver aktiviteter for forbedring. I december 2014 besluttede HovedMED, at hvert fag/admmed skal planlægge opfølgning på handleplaner fra niveau 3 i MED systemet. Således får MED niveau 2 et grundlag for at udpege de 6 væsentligste APV-punkter for ledelsesområdet. Disse punkter skal tilgå HovedMED. Der skal følges op hvert år i forbindelse med årlig beretning om arbejdsmiljø. De respektive Fag- og AdmMED vælger om det er aktuelt at igangsætte overordnede tværgående indsatser på deres ledelsesområde. 4.3 Aftaleenhederne Kernepunktet i arbejdsmiljøarbejdet er arbejdsmiljøgrupperne, medarbejderne i enhederne og den/de nærmeste leder(e). Processen med at få omsat trivselsundersøgelsen til konkrete handlinger for at forbedre arbejdsmiljø skal give mening, da en sådan proces kræver ressourcer. Der er vel at mærke tale om ressourcer som er godt givet ud, hvis processen tilrettelægges så den passer til enheden. Rapportens resultater skal bearbejdes i en proces med medarbejdere og leder(e). Da der er tale om en psykisk APV-proces, er der lovkrav om proces og udarbejdelse af handleplan efter de elementer, som er skitseret i figur 2. Figuren er velkendt og anvendt ved tidligere APV-processer. Nedenfor præsenteres elementerne, hvorefter de bliver uddybet.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 11 Figur 2 APV-Processens elementer I forhold til processen skitseret i figur 2 er der følgende vigtige elementer: 1. Kortlægningen (er gennemført med spørgeskemaundersøgelsen) 2. Beskrivelse og vurdering. Her sker uddybning og fortolkning af resultaterne 3. Sygefraværet skal inddrages. (Ikke nødvendigvis med involvering af alle medarbejdere. Men arbejdsmiljøgruppen skal forholde sig til sygefravær). 4. Prioritering af rækkefølgen og iværksættelse af nødvendige og aktuelle aktiviteter til forbedring eller fastholdelse af trivsel/psykisk arbejdsmiljø 5. Aftaleenheden udarbejder en handleplan på baggrund af drøftelserne og de aftaler, der bliver indgået. 6. Handleplanen skal indsendes til MED niveau 2 7. Der skal følges op på aktiviteter/indsatser i handleplanen mindst én gang årligt. Det er vigtigt, at den proces som bliver gennemført tager højde for medarbejdernes mulighed for at deltage og for de forskellige roller, der kan være på arbejdspladsen. Derfor anbefaler Intern Udvikling og Personale, at det overvejes hvordan en hensigtsmæssig proces planlægges. Drøftelsen skal ikke nødvendigvis finde sted med alle medarbejdere på én gang og på ét møde. Der er lokale forhold, som er vigtige at tage højde for i planlægningen og udførelsen af processen. Det kan for eksempel være:

Trivselsundersøgelse 2015 Side 12 Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) har en rolle i processen Niveau 4 ledere og andre ledere har en rolle i processen LokalMED har en rolle i processen Tillidsrepræsentanten (TR) kan have en rolle i processen Samt Hvordan kan medarbejdere i skiftende vagter bedst involveres? Hvordan kan medarbejdere på forskellige lokationer bedst tilgodeses? Hvordan bliver processen planlagt, så der bliver taget højde for eventuelle faglige forskelle på medarbejderne i aftaleenheden? Det er væsentligt, at såvel AMR, alle ledere, lokalmed samt eventuelt TR er involveret og har en rolle i forbindelse med processen, da det er disse roller, der er centrale for gennemførelse af løsninger på længere sigt. Trivselsundersøgelsens resultater bliver udgangspunkt for en dialog og prioritering af tiltag for at forbedre eller fastholde trivsel, social kapital samt psykisk arbejdsmiljø. Resultaterne vil desuden indgå i LUS, MUS, TUS eller GRUS-samtaler i forhold til organisationens årshjul. Der kan derudover være indsatser, som med fordel kan indarbejdes i DBA en. 4.31 Identifikation og kortlægning Rapportens resultater i afsnit 8 udgør identifikation og kortlægning i APVprocessen. Resultaterne beror på besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen, som aftaleenhedens medarbejdere og ledere har deltaget i. Resultaterne udgør et øjebliksbillede som ikke kan stå alene. Identifikation og kortlægning gennem et spørgeskema vil altid kræve en dialog om resultaterne efterfølgende. 4.32 Beskrivelse og vurdering Da kortlægningsfasen er gennemført via spørgeskemaundersøgelsen, skal aftaleenheden drøfte resultaterne. Her er det vigtigt, at alle spørgsmål som udgør et arbejdsmiljøproblem, og kræver forbedring, kommer med videre i processen. Enheden står overfor at skulle vurdere resultaterne og omfanget ud fra følgende: Hvilke resultater viser at der er noget galt Hvor alvorlig en situation er der tale om Hvor mange er udsat

Trivselsundersøgelse 2015 Side 13 Dette skal bruges ved den efterfølgende prioritering. Det er vigtigt at finde årsagerne til trivselsudfordringer, inden forslag til løsninger kan beskrives. Er der i enheden ingen resultater som viser, at der er noget galt, så er der ikke udfordringer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Det er imidlertid også vigtigt, at have fokus på at fastholde positive resultater. Derfor opfordres aftaleenheden til at arbejde med positive resultater. Gode resultater skal vedligeholdes, og aftaleenheden kan vurdere resultaterne ud fra følgende: Hvilke resultater er særlig positive Hvilke resultater overrasker positivt Hvad gør at vi lykkes Er der andet / mere vi kan gøre for at fastholde høj trivsel, godt psykisk arbejdsmiljø samt produktivitet i løsningen af kerneopgaven 4.33 Arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet At inddrage sygefraværet er et obligatorisk element ved APV såvel fysisk som psykisk APV. Det er inddraget for at sikre en vurdering af arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet. På dette område er der ingen formkrav, men eventuelle problemer skal medtages i handlingsplanen. Det vil sige, at det er op til aftaleenheden at undersøge og drøfte arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet. Inddragelse af sygefraværet kan indeholde følgende trin: Analyse af sygefraværet på baggrund af den viden, som arbejdspladsen har om sygefraværet. Vurdering af, om der er forhold ved arbejdsmiljøet, der kan påvirke sygefraværet På Intranettet findes en tjekliste, som kan benyttes: Arbejdsmiljø/igangværende aktiviteter/trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV 2015 4.34 Prioritering og handlingsplan De enkelte udfordringer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø skal prioriteres i handlingsplanen. Ved prioriteringen skal vurderingen af alvorlighed og omfang indgå. Alvorlighed er en afgørende faktor, og det er vigtigt at løse det alvorligste først. Gennemførelse af handlinger i handleplanen skal modsvare de kortlagte problemer og være rettet mod de grupper af medarbejdere, som er berørt.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 14 Der kan være sammensatte problemer, som kræver mere end én løsning. Er det enkle løsninger, så gå i gang med det samme - selvom det ikke er det alvorligste. Det skaber ofte resultater, som styrker motivationen til det videre arbejde. 4.35 Den skriftlige handlingsplan Alle udfordringer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø skal fremgå af en skriftlig handlingsplan. Den skriftlige handlingsplan skal være tilgængelig og kendt af alle ansatte på aftaleenheden, samt kunne forevises Arbejdstilsynet. Da alle enheder tidligere har udarbejdet APV forefindes allerede en APVhandleplan. Det vil være hensigtsmæssigt, at have én samlet handleplan og føje nye punkter til den eksisterende handleplan. Som det fremgår af det obligatoriske handlingsplansskema, skal planen indeholde: Dato for udarbejdelse Liste over problemstillinger i prioriteret rækkefølge Beskrivelse af årsager til det enkelte problem Angivelse af hvordan problemet skal løses Dato for løsning Hvem er ansvarlig for, at der sker noget, samt opfølgning Handlingsplanen påtegnes til sidst af arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdsmiljølederen. Når udfordringen er løst, skrives denne dato i den sidste kolonne. Det er et lovkrav, at det af handlingsplanen fremgår, at man har kortlagt trivsel og det psykiske arbejdsmiljø, samt arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet, også i de situationer, hvor man ingen problemer har fundet. I så fald skriver man blot i skemaet: Ingen problemer fundet. Hermed er kravet til dokumentation opfyldt. Hvis enheden skal arbejde med vedligeholdelse af høj trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø er der ikke krav til dokumentation, men enheden kan så vælge, at have et særskilt handleplansskema.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 15 På intranettet findes skabelonen til handlingsplan, som skal anvendes: Arbejdsmiljø/igangværende aktiviteter/trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV 2015 4.36 Deadline for udarbejdelse af handlingsplan Fremsendelse af aftaleenhedens skriftlige handlingsplan vedlagt eventuelle bemærkninger er fastlagt af de respektive FagMED-udvalg eller AdministrationsMED-udvalget. 4.4 Sammenligning af resultater mellem aftaleenheders rapporter Sammenligning og samarbejde mellem aftaleenheder kan medføre værdifuld læring og videndeling, hvilket kan medvirke til, at gode resultater bliver overført til områder, som efterspørger bedre resultater. På aftaleenhedsniveau bør sammenligning af resultater med en anden aftaleenhed ske efter aftale. Der kan være forhold ved trivslen på den pågældende aftaleenhed som er ukendt, og som kræver et nærmere kendskab til arbejdsmiljøet. 4.5 Få hjælp til processen Udviklingsteamet i Intern Udvikling og Personale kan kontaktes, hvis der er behov for procesbistand til drøftelsen og opfølgningen af trivselsundersøgelsen. Hvis der er metodiske forståelsesproblemer eller kommentarer til undersøgelsen bør disse rettes til Viden & Strategi.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 16 5. Tidsplan for trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV HovedMED godkendte i februar 2015 tidsplan og undersøgelsens spørgeområder (ikke formuleringen af de enkelte spørgsmål). Tidsplanen er for overskuelighedens skyld opdelt i tre faser; Planlægning & gennemførelse, præsentation og drøftelse af resultater samt opfølgning. 5.1 Planlægning & gennemførelse Dato Handling 4. nov. 2014 HovedMED: Integration af psykisk APV i Trivselsundersøgelsen godkendt 22. Jan. 2015 Chefforum: Orientering om spørgeskemakategorier og tids/procesplan 16. feb. 2015 HovedMED: Godkendelse af spørgeskemakategorier og tids/procesplan. April 2015 Infomøde for kontaktpersoner 13. maj 2015 Spørgeskemaundersøgelse start 10. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse inkl. forlængelse slutter 5.2 Præsentation og drøftelse af resultater 19. aug. 2015 Direktion: Hovedrapportens resultater præsenteres og drøftes 20. aug. 2015 Chefforum: Hovedrapportens resultater præsenteres og drøftes 7. sept. 2015 Alle rapporter klar og proces på niveau 3 begynder 14. sept. 2015 HovedMED: Hovedrapporten præsenteres og drøftes Sept.-okt. 2015 Trepartsdrøftelse: Fag/stabschef og direktør samt Intern udvikling

Trivselsundersøgelse 2015 Side 17 5.3 Opfølgning Efterår 2015 forår 2016 Alle FagMED og AdmMED har planlagt hvordan og hvornår handleplansskemaer indsendes til MED niveau 2 fra aftaleenhederne. Efterår 2015 forår 2016 Resultatet af Trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV indgår i MUS/TUS/LUS/GRUS 30. Maj 2016 Hvert MED niveau 2 skal ud fra de tilsendte handleplaner for trivselsundersøgelsen inkl. Psykisk APV og fysisk APV have udpeget områdets 6 væsentligste arbejdsmiljø-udfordringer. Sendes til IUP 2016-2018 Mindst én gang årlig følger aftaleenhederne op på deres handlingsplan og dokumentere opfølgning med påtegning på handleplanen. 2016-2018 Hvert år følger MED niveau 2 op på de 6 væsentligste arbejdsmiljøudfordringer. Opfølgningen finder sted i forbindelse med Årlig beretning om arbejdsmiljø

Trivselsundersøgelse 2015 Side 18 6. Vejledning til rapportlæsning I dette afsnit beskrives forskellige forhold ved trivselsundersøgelsen som har betydning for undersøgelsens resultater og især tolkningen af disse. 6.1 Tolkning af undersøgelsens resultater Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne i trivselsundersøgelsen viser et øjebliksbillede. Det betyder, at respondenternes svar er udtryk for, hvordan de oplevede trivslen, i forhold til de områder der blev spurgt ind til den dag de udfyldte spørgeskemaet. Undersøgelsens resultater kan derfor ikke tolkes i forhold til: Medarbejdernes generelle vurdering af normering og serviceniveauet Medarbejdernes oplevelse af aftaleenhedernes faglige kvalitet Medarbejdernes trivsel på områder, som ligger uden for denne undersøgelse Der opfordres til forsigtig tolkning af undersøgelsens resultater for aftaleenheder med svarprocenter mellem 40% og 60%. 6.2 Forhold vedrørende undersøgelsens resultater Trivselsundersøgelsens resultater præsenteres efter sammenfatningen, og præsentationen følger spørgeskemaets opbygning med følgende områder: 1. Din overordnede tilfredshed 2. Dine arbejdsopgaver 3. Dit arbejde, dine kompetencer og din kompetenceudvikling 4. Videndeling og social kapital 5. Din nærmeste leder 6. Medarbejderudviklingssamtale (MUS/GRUS/LUS/TUS) 7. Individuel kompetenceplan 8. Dit helbred og velbefindende 9. Udsættelse for vold, mobning og chikane Resultaterne af trivselsundersøgelsen præsenteres med to forskellige grafer for langt hovedparten af spørgsmålene. Den første graf er en frekvensfordeling af,

Trivselsundersøgelse 2015 Side 19 hvor mange procent der har svaret de enkelte svarkategorier, inklusiv ved ikke. Derudover er der beregnet et gennemsnit, de steder det var muligt. Gennemsnitsberegningerne er foretaget ud fra nedenstående kodning af besvarelser. 5 4 3 2 1 - Enig Delvist enig Hverken Delvist Uenig Ved ikke eller uenig I ovenstående tabel ses det, at Ved ikke ikke indgår i gennemsnitsberegningerne. Dette er en forskel fra tidligere, da Ved ikke i de tidligere trivselsundersøgelser blev omkodet til Hverken eller. Af metodiske årsager blev det derudover besluttet, at ændre svarskalaen i den nuværende trivselsundersøgelse i forhold til 2012. 3 Ændringen bygger på, at når man anvendte kategorierne Meget enig, Enig, Hverken eller, Uenig, Meget uenig, som man gjorde i 2012, kan der være en tendens til, at svarene samler sig mere omkring midten. At svarskalaen og behandlingen af ved ikke er ændret siden 2012 betyder, at sammenligning med resultater fra 2012 skal ske med en vis forsigtighed, og med øje for ovenstående ændringer. En sammenligning af resultaterne fra hovedrapporten 2015, med hovedrapporten fra 2012 viser, at resultaterne i nærværende undersøgelse ligger lidt over 2012- niveauet. Noget af denne stigning kan måske skyldes ovenstående ændringer. Det er ligeledes vigtigt at nævne, at spørgsmålene omkring ledelse er blevet ændret siden trivselsundersøgelsen i 2012. I 2012 blev der i spørgsmålene omkring ledelse spurgt ind til ledelsen/ledelsesteamet, mens der i nærværende undersøgelse bliver spurgt ind til nærmeste leder. Årsagen til denne ændring i spørgsmålene er, at det for flere respondenter var svært at forholde sig til ledelse 3 I 2012 hed skalaen Meget enig, Enig, Hverken/eller, Uenig, Meget uenig

Trivselsundersøgelse 2015 Side 20 fra et helt lederteam, hvor man måske kun havde berøring med sin nærmeste leder. Denne ændring betyder, at spørgsmålene ikke kan sammenlignes med resultaterne fra 2012. Som nævnt ovenfor, skal sammenligning af resultaterne fra 2015 og 2012 ske med en vis forsigtighed. Derimod kan der ske sammenligning af 2015-resultaterne på tværs af aftaleenheder, fag- og stabsområder, MED-rapporter samt hovedrapporten.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 21 7. Sammenfatning på hovedrapporten 3262 respondenter deltog i trivselsundersøgelsen, og der er opnået en samlet svarprocent på 79,6 %. Ved de foregående trivselsundersøgelser har svarprocenten været 70,3 % i 2012 og 65 % i 2009. Det overordnede billede af trivslen i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at medarbejderne trives på deres arbejdsplads. Samtlige middelværdiresultater ligger over skalaens midterkategori, som er 3, og mange af resultaterne har endda et gennemsnit over 4. 86 % af medarbejderne angiver, at de er enig eller delvist enige i, at de trives i deres nuværende aftaleenhed. Til sammenligning var det 87,5 % i 2012, her var svarkategorierne dog meget enig og enig. Gennemsnittet for denne variabel er på 4,3 et godt stykke over skalaens midterkategori. Det tilsvarende gennemsnit var i 2012 på 4,2. Da nærværende undersøgelse også omhandler psykisk APV, er det første gang, at der på koncernniveau bliver afrapporteret resultater vedrørende det psykiske APV. Resultaterne for Helbred og velbefindende viser, at kun 17 % af de 3204 medarbejdere og ledere, der har svaret på spørgeskemaet, kan sige at de aldrig har været stresset. 19 % svarer, at de aldrig bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer. Det betyder, at en betragtelig del af medarbejderne og lederne i Ringkøbing-Skjern Kommune i større eller mindre grad oplever stress og /eller følelsesmæssige belastninger i arbejdet. Resultaterne for Udsættelse for vold, mobning, chikane samt hård tone viser, at 5 % af respondenterne har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, primært fra borgere/brugere, men også fra kollegaer at 13 % af respondenterne har været udsat for trusler om vold fra borgere/brugere eller andre på arbejdspladsen at 12 % af respondenterne har været udsat for fysisk vold fra borgere/brugere eller andre på arbejdspladsen at 4 % af respondenterne har været udsat for mobning fra primært kollegaer men også ledere, underordnede, borgere/brugere eller andre på arbejdspladsen

Trivselsundersøgelse 2015 Side 22 at 35 % af respondenterne har været udsat for en hård tone, primært fra kollegaer men også ledere, underordnede, borgere/brugere eller andre på arbejdspladsen

Trivselsundersøgelse 2015 Side 23 8. Resultater for trivselsundersøgelsen 1. Din overordnede tilfredshed 1.1 Jeg oplever, at der er et godt arbejdsmiljø på min arbejdsplads 1.2 Jeg oplever, at der er en fornuftig balance mellem mit arbejdsliv og privatliv

Trivselsundersøgelse 2015 Side 24 1.3 Jeg vil anbefale andre at søge arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune 1.4 På min arbejdsplads bruger vi Ringkøbing-Skjern Kommunes overordnede værdier (at være ordentlig, at være nysgerrig, og at handle)

Trivselsundersøgelse 2015 Side 25 1.5 Alt i alt trives jeg i min nuværende aftaleenhed 2. Dine arbejdsopgaver 2.1 Jeg synes, at mit arbejde er meningsfyldt

Trivselsundersøgelse 2015 Side 26 2.2 Jeg ved for det meste, hvornår jeg har udført mit arbejde tilfredsstillende 2.3 Jeg har for det meste et tilfredsstillende overblik over mine arbejdsopgaver

Trivselsundersøgelse 2015 Side 27 2.4 Jeg oplever, at jeg for det meste har tid nok til at løse mine arbejdsopgaver 2.5 Jeg oplever, at jeg har tilstrækkelig indflydelse på mit eget arbejde

Trivselsundersøgelse 2015 Side 28 3. Dit arbejde, dine kompetencer og din kompetenceudvikling 3.1 Mine kompetencer bliver brugt på en god måde på min arbejdsplads 3.2 Jeg er tilfreds med de faglige udviklingsmuligheder, jeg har på min arbejdsplads

Trivselsundersøgelse 2015 Side 29 3.3 Jeg oplever, at jeg er godt rustet, til at løse mine opgaver 3.4 Jeg oplever, at jeg udvikler mig på min arbejdsplads

Trivselsundersøgelse 2015 Side 30 3.5 Jeg oplever, at min arbejdsplads udvikler sig i forhold til skiftende behov 3.6 Jeg oplever, at min leder lægger stor vægt på, at jeg tager et ansvar

Trivselsundersøgelse 2015 Side 31 3.7 Jeg oplever, at jeg selv kan træffe beslutninger, som er nødvendige for at udføre mit arbejde godt 4. Videndeling og Social kapital 4.1 Jeg oplever, at vi som medarbejdere bliver involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen

Trivselsundersøgelse 2015 Side 32 4.2 På min arbejdsplads er vi gode til at lære af hinanden 4.3 På min arbejdsplads taler vi om, hvordan vi løser vores opgaver

Trivselsundersøgelse 2015 Side 33 4.4 Jeg oplever, at der er et godt samarbejde på tværs af aftaleenheder og fag- og stabsområder 4.5 Mine kollegaer er gode til at give mig en hjælpende hånd, når jeg har brug for det

Trivselsundersøgelse 2015 Side 34 4.6 Jeg er god til at give mine kollegaer en hjælpende hånd, når de beder om det eller jeg kan se, der er behov for det 4.7 På min arbejdsplads hjælper man nye medarbejdere til rette, selv om det ikke er ens opgave

Trivselsundersøgelse 2015 Side 35 4.8 På min arbejdsplads kan medarbejderne give udtryk for deres meninger og følelser 4.9 På min arbejdsplads stoler vi i almindelighed på hinanden

Trivselsundersøgelse 2015 Side 36 4.10 Konflikter på min arbejdsplads bliver løst på en retfærdig måde 4.11 Jeg oplever, at blive anerkendt for et godt stykke arbejde

Trivselsundersøgelse 2015 Side 37 4.12 Arbejdsopgaver bliver fordelt på en retfærdig måde 4.13 Jeg oplever, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde

Trivselsundersøgelse 2015 Side 38 4.14 Jeg bidrager selv aktivt til, at vi har det godt med hinanden på min arbejdsplads. 4.15 Jeg oplever, at forslag til nye initiativer og ideer til at gøre tingene bedre bliver påskønnet

Trivselsundersøgelse 2015 Side 39 4.16 Jeg oplever, at ressourcer udnyttes på tværs af aftaleenheder og fag- og stabsområder 5. Din nærmeste leder 5.1 Min nærmeste leder er god til at inddrage mig

Trivselsundersøgelse 2015 Side 40 5.2 Min nærmeste leder er tydelig i sin personaleledelse 5.3 Min nærmeste leder er god til at træffe de nødvendige beslutninger

Trivselsundersøgelse 2015 Side 41 5.4 Min nærmeste leder understøtter et godt samarbejde på min arbejdsplads 5.5 Min nærmeste leder arbejder for et godt arbejdsmiljø på min arbejdsplads

Trivselsundersøgelse 2015 Side 42 5.6 Jeg har som medarbejder et medansvar for, at min nærmeste leder udøver god ledelse 5.7 Jeg har tillid til de udmeldinger der kommer fra min nærmeste leder

Trivselsundersøgelse 2015 Side 43 5.8 Jeg har generelt et godt samarbejde med min nærmeste leder 6. Medarbejderudviklingssamtale (MUS/GRUS/LUS/TUS) 6. Har du i 2014 eller 2015 været til MUS / GRUS / LUS / TUS? Respondenter som har svaret Nej til spørgsmålet: Har du været i 2014 eller 2015 været til MUS/GRUS/LUS/TUS?, vil ikke indgå i 6.1 og 6.1a.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 44 6.1 Min MUS / GRUS / LUS / TUS støtter min udvikling på arbejdspladsen Respondenter som har svaret Nej til spørgsmålet: Har du været i 2014 eller 2015 været til MUS/GRUS/LUS/TUS?, vil ikke indgå i 6.2 og 6.2a. 6.2 De aftaler, der er indgået på MUS / GRUS / LUS / TUS bliver overholdt

Trivselsundersøgelse 2015 Side 45 7. Individuel kompetenceudviklingsplan Respondenter som har svaret Nej til spørgsmålet: Har du været i 2014 eller 2015 været til MUS/GRUS/LUS/TUS?, vil ikke indgå i spørgsmål 7. 7. Har du en individuel kompetenceplan? Respondenter der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Har du en individuel kompetenceplan?, vil ikke indgå i 7.1 og 7.1a. 7.1 Min individuelle kompetenceplan støtter min udvikling på arbejdspladsen?

Trivselsundersøgelse 2015 Side 46 8. Dit helbred og velbefindende Til spørgsmål om dit helbred og velbefindende er det IKKE meningen, at respondenten skal prøve at skelne mellem de symptomer, der skyldes arbejdet, og dem der skyldes andre forhold. Det gælder om at beskrive, hvordan man har det alt i alt. Spørgsmålene handler om, hvordan man har haft det i de sidste 4 uger. 8.1 Hvor tit har du været stresset? 8.2 Hvor tit har du været irritabel? 8.3 Hvor ofte bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastede situationer? 8.4 Hvor ofte føler du dig generelt godt tilpas helbredsmæssigt?

Trivselsundersøgelse 2015 Side 47 9. Udsættelse for vold, mobning og chikane 9. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads?, vil ikke indgå i 9.1. 9.1 Fra hvem? 10. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads?

Trivselsundersøgelse 2015 Side 48 Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads?, vil ikke indgå i 10.1. 10.1 Fra hvem? 11. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads?, vil ikke indgå i 11.1. 11.1 Fra hvem?

Trivselsundersøgelse 2015 Side 49 12. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads?, vil ikke indgå i 12.1. 12.1 Fra hvem? 13. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en hård tone på din arbejdsplads? Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en hård tone på din arbejdsplads?, vil ikke indgå i 13.1.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 50 13.1 Fra hvem?

Trivselsundersøgelse 2015 Side 51 9. Metode afsnit Metodeafsnittet indeholder en redegørelse af, hvordan spørgeskemaet er blevet udarbejdet, hvordan dataindsamlingen og datavalideringen er foretaget samt forhold omkring målgruppe, svarprocenter, repræsentativitet og anonymitet. 9.1 Spørgeskemaet Som tidligere nævnt, er nærværende undersøgelse baseret på to tidligere undersøgelser. Spørgeskemaet til undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i spørgeskemaet fra trivselsundersøgelsen i 2012. Herefter er der tilføjet spørgsmål vedr. den psykiske APV, således begge undersøgelser er dækket i spørgeskemaet. I forhold til den tidligere trivselsundersøgelse er der to væsentlige forhold, som er ændret i nærværende undersøgelse. Det er ændring af svarskala samt ændring af spørgsmålene vedrørende ledelse, jf. afsnit 6.2. Spørgeskemaet er udarbejdet i et samarbejde mellem Viden & Strategi samt Intern Udvikling og Personale. 9.2 Målgruppe Trivselsundersøgelsen er gennemført blandt alle medarbejdere i Ringkøbing- Skjern Kommune, med undtagelse af direktionen. Der er dog medarbejdere, som kan være undtaget, og en eventuel undtagelse beror på en ledelsesbeslutning i samråd med Intern Udvikling og Personale. De medarbejdere som kan være undtaget er: Medarbejdere på barselsorlov/anden orlov i perioden for gennemførelsen Medarbejdere som er langtidssygemeldte op til og i gennemførelsesperioden Tilkaldevikarer, som ikke har en fast tilknytning til arbejdspladsen Unge medarbejdere, som udfører ung-arbejde få timer om ugen Medarbejdere som står over for virksomhedsoverdragelse netop som undersøgelsen bliver gennemført Elever

Trivselsundersøgelse 2015 Side 52 9.3 Dataindsamling og datavaliditet Trivselsundersøgelsen er udsendt som en skriftlig spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet er udsendt pr. mail i de tilfælde, hvor enten arbejdsmail eller privatmail har været oplyst. De resterende medarbejdere har modtaget et brev i e-boks med en personlig kode til et elektronisk spørgeskema. Undersøgelsen blev gennemført fra medio maj til medio juni 2015. Inden tolkningen af de indkomne svar er påbegyndt, er der foretaget en datavalidering. Data i forbindelse med undersøgelsen er behandlet med fuld fortrolighed. 9.4 Resultater på spørgsmålene vedrørende din nærmeste leder Alle respondenter har fået spørgsmålene omkring din nærmeste leder. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at aftaleenhedsledernes svar ikke indgår i resultaterne i aftaleenhedsrapporterne i forhold til de otte spørgsmål omkring nærmeste leder. Årsagen hertil er, at lederen af den enkelte aftaleenhed svarer på tilfredsheden med hans/hendes nærmeste leder, som ikke er en del af den pågældende aftaleenhed. Aftaleenhedsledernes svar på disse otte spørgsmål vil dog indgå i hovedrapporten, rapporterne for Fag- og AdministrationsMEDudvalgene samt for fag- og stabsområderne.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 53 9.5 Resultater vedrørende medarbejderudviklingssamtale og individuel kompetenceplan For at få et retvisende billede af resultaterne vedrørende medarbejderudviklingssamtale og individuel kompetenceplan, vil en række medarbejdergrupper ikke indgå i resultaterne herpå, da disse grupper typisk ikke bliver tilbudt MUS. Disse medarbejdergrupper er: Vikarer der er ansat 10 timer eller derunder Elever Medarbejdere i jobrotation Medarbejdere i løntilskud Medarbejdere i seniorjob Medarbejdere i servicejob Medarbejdere i skånejob Medarbejdere i puljefleksjob Ovenstående medarbejdergrupper indgår i de øvrige resultater i rapporten. Ved individuel kompetenceplan er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at der i dette års trivselsundersøgelse er tilføjet en ny svarkategori til spørgsmålet Har du en individuel kompetenceplan?. Respondenterne har i år mulighed for at svare Ved ikke, hvilket de ikke har haft mulighed for i tidligere undersøgelser. Det er vigtigt at være opmærksom herpå, hvis der sammenlignes med resultaterne fra tidligere trivselsundersøgelser, netop på dette spørgsmål. 9.6 Resultater vedrørende vold, mobning og chikane I den sidste del af spørgeskemaet er der spørgsmål som omhandler, hvorvidt medarbejderne har været udsat for vold, mobning og chikane samt en hård tone. Hvis dette har været tilfældet, får de berørte medarbejdere et spørgsmål om, fra hvem dette er sket. Ved spørgsmålene Fra hvem de har været udsat for dette, skal læseren være opmærksom på, at respondenterne havde mulighed for at angive flere svar.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 54 10. Svarprocenter og repræsentativitet Trivselsundersøgelsen er sendt ud til 4.097 respondenter. 3.262 har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en samlet svarprocent på 79,6%. I 2012 var svarprocenten på 70,3%, mens den i 2009 var 65%. Svarprocenterne for de forskellige fag- og stabsområder samt aftaleenheder fremgår af rapportens bilag 1. 10.1 Repræsentativitet På trods af den høje svarprocent er det interessant at gennemføre en bortfaldsanalyse for at belyse, om der er aftaleenheder, der særligt påvirker det enkelte fagområdes svarprocent. Er dette tilfældet, er det vigtigt at være opmærksom herpå, når der tolkes på data for fagområdet. Der er derfor gennemført en bortfaldsanalyse på de to fagområder der har en svarprocent under det samlede gennemsnit. Det drejer sig om: Dagtilbud og Undervisning Handicap og Psykiatri 10.11 Dagtilbud og Undervisning Dagtilbud og Undervisning består i trivselsundersøgelsen af 58 enheder, og har en samlet besvarelsesprocent på 78. Besvarelsesprocenten ligger derfor lige under den overordnede besvarelsesprocent for hele organisationen. Da de 58 enheder andelsmæssigt er forholdsvis små 4, i forhold til det samlede fagområde, har den enkelte aftaleenheds svarprocent relativ lille indflydelse på fagområdet samlede svarprocent. Derfor er det interessant at undersøge, om fagområdet er over- eller underrepræsentation af besvarelser fra enten skoler eller dagtilbud på et overordnet niveau. 5 Dette er dog ikke tilfældet. 4 Se andelsberegningerne i bilag 2 5 Bilag 2

Trivselsundersøgelse 2015 Side 55 37 enheder i Dagtilbud og Undervisning har en besvarelsesprocent på niveau eller over den samlede besvarelsesprocent for hele organisationen, mens 21 enheder har en svarprocent under. 8 enheder har en svarprocent på 100%, mens Stauning Børnehave har den absolut laveste svarprocent på 29, mens Ungdomsskolen, Spjald skole og Fjelstervang skole alle ligger under 60%. 10.12 Handicap og Psykiatri Handicap og Psykiatri er det fagområde som har den laveste svarprocent i trivselsundersøgelsen med 70%. Fagområdet er i trivselsundersøgelsen opdelt i ni enheder, og der er stor variation i svarprocenterne blandt de ni enheder, gående fra 53% til 95%. Center Bakkehuset, Center Vest, Brohuset samt Skelbækcentret er de tre enheder med de laveste svarprocenter i Handicap og Psykiatri. Det er primært Center Bakkehuset og Skelbækcentret der sænker svarprocenten i Handicap og Psykiatri. De to enheder udgør 51% af medarbejderne i Handicap og Psykiatri, og enhedernes svarprocenter har derfor relativ stor betydning for fagområdet svarprocent. De resterende enheder har en svarprocent over 80%, hvor Center Vest, Smedegade og Bofællesskabet samt Sekretariat/Specialteam har de højeste svarprocenter. 10.2 Anonymitet For at sikre anonymitet er der ligesom ved sidste trivselsundersøgelse ikke udarbejdet rapporter for aftaleenheder med fire eller færre respondenter. Samtlige respondenter indgår dog i de samlede rapporter for fag- og stabsområdet, MED-rapporter og den samlede rapport for HovedMED. Der kan være spørgsmål som ikke er afrapporteret i de enkelte aftaleenhedsrapporter, dette for at sikre respondenternes anonymitet.

Trivselsundersøgelse 2015 Side 56 Bilag 1 Svarprocenter Navn Respondenter Antal besvarelser Besvarelsesprocent Viden & Strategi 63 58 92% Intern udvikling og Personale 23 23 100% Service og Digitalisering 63 58 92% Beskæftigelse 172 160 93% Job på særlige vilkår/sygedagpenge opfølgning 42 40 95% Jobklar 14 14 100% Kontanthjælp, særlig indsat 23 17 74% Social og Integration 29 28 97% Ydelseskontoret 19 18 95% Administrationsenhed 10 9 90% Kompetencecenter Ringkøbing 17 17 100% Kompetencecenter Skjern 18 17 94% Sundhed og Omsorg 1087 862 79% Aktivitetsområde Nord 19 17 89% Aktivitetsområde Syd 12 12 100% Bakkely Plejehjem 55 47 85% Centerparken 38 28 74% Egvad Plejehjem 79 47 59% Enghaven 64 47 73% Fjordglimt Ældrecenter, Hvide Sande 44 40 91% Fjordparken 61 46 75% Hemmet Plejehjem 24 22 92% Hjemmeplejen Skjern 67 59 88% Hjemmeplejen Tarm 89 77 87% Hjemmeplejen Videbæk 54 44 81% Holbohjemmet 25 20 80% Holmehusene 19 16 84% Holmsland Hjemmepleje 20 14 70% Plejehjemmet H. Eskesensminde 20 17 85% Ringkøbing-Lem Hjemmepleje 76 61 80% Rosenlunden Lem 45 30 67% Sundhed og Omsorg 49 42 86% Sundhedscenter Vest 57 55 96% Tim Hjemmepleje 49 33 67% Vorgod Ældrecenter 39 33 85% Ældrecenter Åstedparken 21 17 81% Åkanden 26 20 77%

Trivselsundersøgelse 2015 Side 57 Navn Respondenter Antal besvarelser Besvarelsesprocent Dagtilbud og Undervisning 1687 1314 78% Alkjær daginstitutioner 47 40 85% Alkjærskolen 65 49 75% Amagerskolen 67 58 87% Blomstergården Vorgod 25 22 88% Bork Skole 14 13 93% Borris Skole 17 14 82% Børnehaven Bækkehøj 33 28 85% Børnehaven Gl. Kongevej 31 25 81% Børnehaven Klatretræet 38 34 89% Børnehaven Solstrålen, Videbæk 15 15 100% Børnehaven Vasegården 25 15 60% Børnehuset Borris 13 11 85% Dagtilbud og Undervsining Sekretariatet 39 38 97% Faster Skole 14 12 86% Fjelstervang Børnehave 11 10 91% Fjelstervang Skole 18 10 56% Fredensgades Børnehave 30 28 93% Fresiahaven Tim 18 13 72% Hee Børnehus 13 10 77% Hee Skole 13 13 100% Heldagsskolen Rindum Kjærgaard 28 22 79% Hemmet Børnehus 6 5 83% Holmsland Skole 21 14 67% Hover Børnehus 7 7 100% Hvide Sande Skole 59 39 66% Højmark Børnehus 12 11 92% Højmark Skole 10 7 70% Kirkeskolen, Skjern 66 47 71% Klittens Børnehus 25 22 88% Kloster Børnehave 12 9 75% Lem Skole 30 26 87% Lions Club Børnehave, Videbæk 14 12 86% Lærkereden, Rk. Mølle 17 13 76% Mariehønen, Astrup 14 12 86% Mariehønen, Ølstrup 21 21 100% No Børnehus 9 9 100% Nr. Vium Børnehus, Fristedet 9 7 78% NR. Vium/Troldhede Skole 20 14 70% Rindum Børnehus 27 17 63% Ringkøbing Skole 118 92 78% Rækker Mølle Skole 21 17 81%

Trivselsundersøgelse 2015 Side 58 Navn Respondenter Antal besvarelser Besvarelsesprocent Dagtilbud og Undervisning SkjernÅskolen 85 69 81% Solstrålen Tarm 29 24 83% Specialbørnehaven Skjern 10 10 100% Spjald Børnehave 19 19 100% Spjald Skole 57 33 58% Stauning Børnehave 7 2 29% Stauning Skole 18 17 94% STU 11 11 100% Tarm Skole 91 65 71% Tim Skole 32 29 91% Troldehuset Lem 13 11 85% Troldhede Børnehus 11 9 82% Ungdomsskolen 91 41 45% UU-vejledning 17 17 100% Videbæk Skole 57 39 68% Vorgod-Barde Skole 27 22 81% Ådum Børneunivers 8 6 75% Ådum Skole 12 9 75% Børn og Familie 175 169 97% Familiecentret Ringkøbing-Skjern 38 37 97% Socialrådgivningen 44 40 91% Børnetandplejen Skjern 17 17 100% Børnetandplejen Ringkøbing 15 15 100% PPF 25 25 100% Sekretariatet 11 11 100% Sundhedsplejen 25 24 96% Handicap og Psykiatri 545 379 70% Center Bakkehuset 170 90 53% Center for Socialpsykiatri ADHD og Autisme -Vardevej mfl. 47 40 85% Center for Socialpsykiatri ADHD og Autisme -Fredensgade mfl. 33 29 88% Center Vest, Brohuset 38 22 58% Center Vest, Grønbjerghjemmet 32 27 84% Center Vest, Smedegade og Bofællesskabet 27 25 93% Sekretariat/Specialteam 20 19 95% Skelbækcentret 107 68 64% Å-Center Syd 71 59 83%

Trivselsundersøgelse 2015 Side 59 Navn Respondenter Antal besvarelser Besvarelsesprocent Land, By og Kultur 282 238 84% Land, By og Kultur 17 14 82% Byg og Miljø 23 22 96% Kultur, Natur og Fritid 9 8 89% Land og Vand 23 19 83% Planlægning 21 18 86% Trafik, Veje og Havne 17 16 94% Vej og Park områder 74 68 92% Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne 30 27 90% Ringkøbing-Skjern Musikskole 37 31 84% Genbrugspladser 31 15 48% Total 4097 3261 79,6%

Trivselsundersøgelse 2015 Side 60 Bilag 2 - Andelsberegning Aftaleenhed Population Andel i population Antal besvarelser Andel af besvarelser Besvarelsesprocent Dagtilbud og Undervisning 1687 1314 78% Dagtilbud 569 34% 477 36% 84% Undervisning 960 57% 730 56% 76% Andet 158 9% 107 8% 68% Alkjær daginstitutioner 47 3% 40 3% 85% Alkjærskolen 65 4% 49 4% 75% Amagerskolen 67 4% 58 4% 87% Blomstergården Vorgod 25 1% 22 2% 88% Bork Skole 14 1% 13 1% 93% Borris Skole 17 1% 14 1% 82% Børnehaven Bækkehøj 33 2% 28 2% 85% Børnehaven Gl. Kongevej 31 2% 25 2% 81% Børnehaven Klatretræet 38 2% 34 3% 89% Børnehaven Solstrålen, Videbæk 15 1% 15 1% 100% Børnehaven Vasegården 25 1% 15 1% 60% Børnehuset Borris 13 1% 11 1% 85% Dagtilbud og Undervsining Sekretariatet 39 2% 38 3% 97% Faster Skole 14 1% 12 1% 86% Fjelstervang Børnehave 11 1% 10 1% 91% Fjelstervang Skole 18 1% 10 1% 56% Fredensgades Børnehave 30 2% 28 2% 93% Fresiahaven Tim 18 1% 13 1% 72% Hee Børnehus 13 1% 10 1% 77% Hee Skole 13 1% 13 1% 100% Heldagsskolen Rindum Kjærgaard 28 2% 22 2% 79% Hemmet Børnehus 6 0% 5 0% 83% Holmsland Skole 21 1% 14 1% 67% Hover Børnehus 7 0% 7 1% 100% Hvide Sande Skole 59 3% 39 3% 66% Højmark Børnehus 12 1% 11 1% 92% Højmark Skole 10 1% 7 1% 70% Kirkeskolen, Skjern 66 4% 47 4% 71% Klittens Børnehus 25 1% 22 2% 88% Kloster Børnehave 12 1% 9 1% 75% Lem Skole 30 2% 26 2% 87% Lions Club Børnehave, Videbæk 14 1% 12 1% 86% Lærkereden, Rk. Mølle 17 1% 13 1% 76% Mariehønen, Astrup 14 1% 12 1% 86% Mariehønen, Ølstrup 21 1% 21 2% 100% No Børnehus 9 1% 9 1% 100% Nr. Vium Børnehus, Fristedet 9 1% 7 1% 78% NR. Vium/Troldhede Skole 20 1% 14 1% 70% Rindum Børnehus 27 2% 17 1% 63% Ringkøbing Skole 118 7% 92 7% 78% Rækker Mølle Skole 21 1% 17 1% 81% SkjernÅskolen 85 5% 69 5% 81% Solstrålen Tarm 29 2% 24 2% 83% Specialbørnehaven Skjern 10 1% 10 1% 100% Spjald Børnehave 19 1% 19 1% 100% Spjald Skole 57 3% 33 3% 58% Stauning Børnehave 7 0% 2 0% 29% Stauning Skole 18 1% 17 1% 94% STU 11 1% 11 1% 100% Tarm Skole 91 5% 65 5% 71% Tim Skole 32 2% 29 2% 91% Troldehuset Lem 13 1% 11 1% 85% Troldhede Børnehus 11 1% 9 1% 82% Ungdomsskolen 91 5% 41 3% 45% UU-vejledning 17 1% 17 1% 100% Videbæk Skole 57 3% 39 3% 68% Vorgod-Barde Skole 27 2% 22 2% 81% Ådum Børneunivers 8 0% 6 0% 75% Ådum Skole 12 1% 9 1% 75%

Trivselsundersøgelse 2015 Side 61 Aftaleenhed Population Andel i population Antal besvarelser Andel af besvarelser Besvarelsesprocent Handicap og Psykiatri 545 379 70% Center Bakkehuset 170 31% 90 24% 53% Center for Socialpsykiatri ADHD og Autisme -Vardevej mfl. 47 9% 40 11% 85% Center for Socialpsykiatri ADHD og Autisme -Fredensgade mfl. 33 6% 29 8% 88% Center Vest, Brohuset 38 7% 22 6% 58% Center Vest, Grønbjerghjemmet 32 6% 27 7% 84% Center Vest, Smedegade og Bofællesskabet 27 5% 25 7% 93% Sekretariat/Specialteam 20 4% 19 5% 95% Skelbækcentret 107 20% 68 18% 64% Å-Center Syd 71 13% 59 16% 83%