BYGGEMATERIALE R METALLER, TRÆ, NATURSTEN, LERVARER, MØRTLER, BETON, KUNSTSTEN, GLAS FREMSTILLING, EGENSKABER, ANVENDELSE, PRØVNIN G AF E. SUENSO N INGENIØ R DOCENT VED DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT KØBENHAV N P. E. BLUHMES BOGHANDE L 1911
H. 478 Gibsmørtel. 1226. Gibsmørtel fremstilles af malet, brændt Gibs og Vand. Da Brændingstemperaturen har stor Indflydelse paa Gibsens Egenskaber, maa man skarp t skelne mellem Stukgibs eller Støbegibs, der er brændt ved en lav Temperatur, og som størkner hurtig, i Modsætning til Murgibs, der er brændt ved en høj Temperatur og størkner langsomt. 1. Stukgibs. 1227. Stukgibs kan fremstilles ved at finmale Gibsen og fylde den i e n lukket Gryde, forsynet med Røreapparat 1). Her opvarmes (»koges(() den til 120 140', hvorved den mister 3/4 af sit Krystalvand. Udrører man 1 Maa l saadan Gibs med 1 1 1/2 Maal Vand 2 ), faas en Vælling, der efter faa Minutters Forløb begynder at størkne og efter en halv Time er fast. Gibsen har da atte r optaget det afgivne Vand under Varmeudvikling, og samtidig er den fast e Masses Volumen blevet ca. 1 større end Vællingens ; efter Størkningen udvider den sig ikke mere. Paa Grund af disse Egenskaber egner Gibsen sig udmærket til Støbning, men da den kan størkne med højst forskellige Vandmængder, kommer Produktets Porøsitet og Styrke til at afhænge af Vandtilsætningens Størrelse ; jo ringere denne er, des tættere og stærkere bliver det støbte 3). Stukgibsen er do g aldrig vejrfast og bruges derfor kun indendørs 4 ). 1228. Gibsmørtel bruges til Fremstilling af Forme, hvori andre Stoffer (Cementmørtel, Ler) kan formes. Endvidere til Stuk, hvorved man forstaar støbte Ornamenter som Rosetter, Gesimser o. Ign. 5). De støbes gerne i Lim- eller Gibsforme og kittes fast ti l Loftet med Gibs ; flade, lette Dekorationer kan faststøbes til Loftet, ved at Limformen med Gibsvællingen trykkes fast op mod det. Undertiden tilsættes Fyld - stoffer som Træslib. Stykker, hvis Udstrækning er stor i Forhold til Godstyk - kelsen, forstærkes ved indstøbt groft Lærred eller forzinket Jærntraad. Til spinkle, stærkt fremstaaende Ornamenter udrøres Gibsen i Limvand, hvorve d den bliver haardere og stærkere. Skal der modelleres i Gibsen, tilsættes ligeledes Limvand, der bevirker, a t Gibsen i timevis holder sig blød, saa der kan skæres i den med en Kniv. Som Følge af den langsommere Størkning faar Gibsen Lejlighed til at lejre sig tæt - tere, og den endelige Styrke bliver derfor større end almindelig Gibs''). ') Undertiden er Gibsen kun groft malet og finmales da efter Brændingen. I bægge Tilfald e risikerer man let, at en Del af Gibsen bliver dødbrændt, og fin Formgibs bliver derfor brænd t som nævestore Stykker i Bagerovne ; i Danmarks eneste Gibsbrænderi (Klingsey & Levin, Køben - havn) bruges kun denne Fremgangsmaade. Brændingen kan ogsaa ske i roterende Ovne, o g Gibsstenen er da knust til Hasseluødstørrelse (se H. I. Hannover : Nyheder om Gips i Tekn. Forenings Tidsskrift 1908, S. 1). 2) Gibspulveret skal kommes i Vandet, ikke omvendt. S ) En særlig tæt og haard Masse, der kan poleres som Marmor, faas ved Abate's Fremgangsmaade. Han tilsætter Vandet i Dampform og afbryder Dampningen, mens Gibsen endnu er pulverformig ; Pulveret presses saa i Jernforme under hydraulisk Tryk. *) Skal den bruges i det fri, maa den gøres vejrfast ved Imprægnering med Gibsfluat (Bor - fluornatrium) eller andre Stoffer. ) I Virkeligheden er den støbte Gibsstuk kun en Imitation ; ægte Stuk modelleres i Kalk - mørtel. 8 ) Limvandet maa ikke være stærkere end 'i,, da de fremstillede Ornamenter ellers svinder for stærkt. Størkningen kan ogsaa hæmmes ved drilsætning af 15 j o Kulekalk.
47 9 Gibsmørtel bruges ogsaa til Udstøbning paa Betongulve som Underlag for Linoleum, til forskellige Gi psvarer ( 1274) samt til Opsætning af Marmorplade r ( 886) og Vægfliser ( 954). 1229. Endelig bruges Gibs som Tilsætning til Kalkmørtel, naar dennes Størkning ønskes fremskyndet ( 1192). Kalk-Gibs-Mørtel bruges f. Ex. til Fremstilling af Rabitzvægge. Disse bestaar af et Jærntraadvæv med 2 c 'n Masker, der udspændes stramt melle m Rundjærnsstænger og udkastes med en Mørtel, der maa være hurtigstørknend e for at blive hængende. Mørtlen fremstilles af den almindelige Kalkmørtel ve d til eet Maal af denne at sætte eet Maal Gibs og eet Maal Sand samt noget Fæ - haar ( 1192). Naar Mørtlen er hærdnet, pudses der paa bægge Sider med samm e Mørtel uden Haar i. Tykkelsen af saadanne Vægge er 5 cm, men de fremstilles ogsaa dobbelte og er da gerne 11 m tykke, hvoraf Hulrummet udgør de 5 cm. Plane Loftsflader fremstilles paa samme Maade, idet Vævet befæstes til Bjælkernes Underside 1). Rabitzvævet maa ligesom alt andet Jærn, der kommer i Berøring med Gibs - mørtel, være forzinket for ikke at ruste ( 395 og 447) 2). 1230. Brændt Gibs har en ren hvid Farve og bør være fedtet og noget fugtig at føle pa a i Modsætning til daarlig Gibs, der er ru og tør og bliver hængende ved Fingrene. Af de i Dan - mark anvendte Sorter er den russiske daarlig, den tyske bedre og den franske bedst, men de n er ogsaa dobbelt saa dyr som den tyske. Gibsen sælges i Tønder eller Sække for at være beskyttet mod Fugtighed. I Følge Tetmajers Undersøgelse af Schweizergibs var Vægtfylden 2,55 2,87, i Gennemsnit 2,68 5 ved 3 /0 Vandindhold. I løst Maal var Litervægten 0,74 0,88 kg og sammenrystet 1,14 1,67 kg. Til at fremstille en Grød af Normalkonsistens krævedes 48 72 Vægtprocent Vand, og under Størkningen steg Temperaturen 7,3 24,2. Størkningstiden laa mellem 4'j, og 20 Minutter, og Styrken var i Gennemsnit : Hærdningstid.. 7 Døgn 28 Døgn 84 Døgn Trykstyrke i at.. 55,6 83,2 127,0 Trækstyrke i at.. 11,8 19,3 23,1 1231. Ved Marmorcement forstaar man Gibspulver, der er behandlet paa en saadan Maade, at det ved Støbning giver en særlig haard og tæt Masse, der kan poleres, saa den ligner Marmor, og som kan taale at vadskes. Den bruge s til Stuk, kunstig Marmor, Vægpuds og Fugning af glaserede Fliser, hvortil ma n gerne ønsker en lys Mørtel ( 954). Til disse Marmorcementer horer Keenes Cement, Pariancement og Robinsons Cement. Keenes Cement dannes ved at mætte Stukgibsen med en Opløsning af en Del Alun i 1 2 Dele Vand, tørre den og derpaa atter brænde den, denne Gang ved Rødglødhede. Ved Benyttelsen udrøres den med samme Alunopløsning. Med 20 0j 0 Vandtilsætning angiver Hartig Styrken efter 28 Døgn til S, = 411 at, Sc = 36,9 a[. Pariancement fremstilles paa ganske samme Maade, blot anvendes i Stedet for Alun en Op - løsning af Borax og eventuelt en ringe Mængde Vinsten. Ved Brugen benyttes rent Vand eller en Opløsning af Vinsten, saafremt denne ikke er tilsat under Brændingen. Robinsons Cement er ogsaa dobbeltbrændt Gibs og bruges navnlig som Erstatning for Portlandcement, dels paa Grund af sin hvide Farve, dels fordi den kan bemales kort efter Fremstillingen. Den blandes med Sand i samme Forhold som Portlandcement, men Sandet maa udvadskes flere Gange og tørres for Brugen, og alle Jærndele, der kommer i Berøring med Mørtlen, maa oliemaler eller lakeres for ikke at ruste. Mørtlen er ildfast og tet, saa at en pudset Flad e nemt holdes ren ved Vadskning, og Trækstyrken skal kunne naa op paa 60 at. Men Fabrikate t er meget ofte ikke volumenbestandig, og der kræves megen Øvelse for at behandle det rigtig. Det kommer fra England og koster Kr. 10 pr. 100kg. ') Er Bjælkerne af Jærn, og ligger de med stor Afstand, anbringes der paa tværs af dem fo r hver 75 cm og hvilende paa Flangerne Fladjærn (60. 8 mm), til hvilke Vævet fastgøres. Kalkgibsmørtel bruges ogsaa til Kalkgibstage. Mørtlen armeres med Baandjærn og ud - støbes paa en Forskalling mellem Aase af I-Jærn.
48 0 2. Murgibs. 1232. Ved Fremstilling af Stukgibs maa Brændingstemperaturen ikke vær e for høj ; stiger den til 2 300 bliver Produktet ubrugeligt. Hvis Gibsstene n derimod brændes ved langt højere Temperatur, ca. 900 9, bliver den atter til et værdifuldt Mørtelstof, dog med væsentlig andre Egenskaber end Stukgibsen, idet den, uden at varme sig eller udvide sig, størkner langsomt i Løbet a f 12 18 Timer 2). Denne saakaldte Murgibs bliver meget haard, stærk og vejrfast, bulner ikk e ud og hæfter fortræffeligt til Mursten, og der kan mures med den i indtil 10 " Kulde. I Danmark bruges den ikke, men i Nordhannover og Paris, hvor der er store Gibslejer, er det den almindelige Husbygningsmørtel, paa samme Maad e som Kalkmørtlen er det her. Ogsaa Ægypterne anvendte den, saaledes inde - holder Cheopspyramidens Mørtel 83 % Gibs. 1233. Medens Kalkmørtel kræver en vis Sandtilsætning for at blive haard, maa Gibs - mørtlen helst bruges ren, og naar man undertiden blander noget Sand eller Murstensmel i, e r det kun af Sparsommelighed. Murgibs maa ikke være malet finere, end at Kornene er som groft Sand, da den eller s størkner for hurtig'). Mørtlen bør tilberedes med saa lidt Vand som mulig') for at blive stærk, den skal være som en stiv Grød, men til Gengæld maa den holdes fugtig, indtil Hærdningen e r afsluttet, ellers bliver den mør. Foruden til Muring og Pudsning bruges Murgibs til Slidlag paa Gulve. Gibsen udstøbes d a i ca. 4 cm Tykkelse paa et stampet Ler- eller Sandgulv, henstaar i 24 Timer, hvorpaa Laget stampes, glattes og mættes med varm Linolie. Saadanne Gulve er gode i Kornmagasiner, da d e er billige, varige og brandsikre og ikke angribes af Mus. I. Lermørtel. 1234. Lermørtel bestaar af magert Ler. Det lægges paa en Breeddefiage, vandes og æltes igennem med Skovl, indtil det er blevet tilstrækkelig plastisk. For at give Mørtlen større Sammenhæng blander man ofte Hakkelse, Avner eller Kalvehaar i. Den hærdner ved Udtørring, be - sidder ingen stor Styrke ( 1195) og blødes op af Vand. Af den sidste Grund benytter man de n i Reglen kun til indvendige, tørre Mure, til Ydermure kun, naar disse er tilstrækkelig beskytted e mod Fugtighed og Regn. Overhovedet er det kun til de aller primitiveste Bygninger af ubrændt e Lersten, at denne Mørtel benyttes. Lerpuds er billigt og daarligt varmeledende, gør derfor Rummene kølige om Sommeren o g lune om Vinteren. Lermørtel bruges en Del til stampede Logulve, der ved Imprægnering med Olie bliver ret holdbare. Endvidere anvendes den i Stedet for Cementmørtel til Samling af saltglaserede Muffe - rør f. Ex. i Gader, der endnu ikke er helt bebyggede, fordi man da lettere kan skille Røren e ad og indlægge nye Grenrør, efterhaanden som det bliver nødvendigt. Ildfast Lermørtel er omtalt i 962. K. Magnesiacement. 1235. Magnesiacement eller Sorels Cement bestaar af svagt brændt Magnesia (Magniumoxyd, Mg 0). Dette Stof bliver tilbage, naar man fremstiller Kulsyre af Magnesit (Magniumkarbonat). Brændingsgradens Indflydelse paa dens Egenskaber er omtalt i 1018. Naar den brændte Magnesia udrøres i en koncentreret Klormagniumsopløsning, størkner den under Udvidelse og stærk Varmeudvikling til en meget haard Masse 5) af ren hvid Farve, og som udfylder Formen godt og modtager en hø j ') Brændingen sker da i Schaktovne af lignende Konstruktion som Kalkovne. ') Vægtfylden er 2,8 2,9. ') Farven skal være lidt gullig eller rødlig, er den blaalig, tyder det paa for svag Brænding. 4 ) ca. GO Maal Vaud til 100 Maal Gibs. 5~ Magnesiaoxyklorid (MgO -}- MgCl, Mg,OCI,).
48 1 Politur. Dens sammenkittende Evne er større end noget andet Bindemiddels, hvorfor den kan blandes med meget store Mængder af Fyldstoffer, som Sten - mel, Træslib, Diatomekisel o. s. v. og alligevel bevare en stor Styrke. Den bruges til Fremstilling af træ- og stenlignende Gulv- og Vægbeklædningsmateriale r som Xylolit, Xylopal, Linotol, Papyrolith o. dsl., men kan ikke bruges i de t fri, da den opblødes af Vand, med mindre der er tilsat Vandglas, eller Over - fladen er beskyttet ved Fernisering. 1236. Linotol eller Magnesit bestaar af Magnesiacement, blandet med Træ - mel og et Farvestof og bruges hovedsagelig til Slidlag paa Gulve. Det udstøbe s som en halvvaad Masse i 1 1,5 cm Tykkelse ovenpaa et Træ- eller Betongulv, og efter 4 6 Dages Hærdning afslibes det og indgnides med Linolie. Det dan - ner et fugefrit, vandtæt og brandsikkert Gulv, der er forholdsvis lyddæmpend e og varmeisolerende og kan lægges i flere forskellige Farver. Det bruges meget i Butikker, Badeværelser, paa Trapper (ogsaa til Udbedring af slidte Trapper ) og lignende Steder og staar sig godt, naar Underlaget er tilstrækkelig fast, o g naar det fra Tid til anden indgnides med Linolie'). Forsømmes Olieringen, taaler Linotolen ikke stadig at være udsat for Vand (Badeværelser), da den sa a blødes op, og i tørre Rum vil den stove. Da Mørtellaget udvider sig ved Størkningen, kan det hvælve sig op, hvi s det ikke har forbundet sig intimt med Underlaget ; er dette af Beton, maa de t være hvidtørt og ikke porøst, da det saa opsuger Hærdningsvædsken 2). Paa Trapper og lignende Steder, hvor Slidfastheden skal være særlig stor, sættes der Kalkstenspulver til Linotolen. Papyrolith er en lignende Masse som Linotol med samme Egenskaber o g samme Pris 3). Alle de nævnte Gulvmørtler er billige og behagelige at gaa paa, men d e lyse Farver bliver hurtigt snavsede, og Haardheden er ikke særlig stor. 1237. Medinacement, Dolomitcement, Hvid Cement fremstilles ved at brænde Dolomi t i svag Rødglødhede og er et næsten hvidt Pulver, der i sine Egenskaber ligner Gibs, idet Masse n størkner i Løbet af 10 30 Minutter under Rumfangsudvidelse. Den egner sig derfor ikke ti l almindelig Mørtel, men bruges meget i Udlandet ved Fremstilling af kunstige Sten. En ganske tilsvarende Masse fremstilles af brændt Magnesia og Kridt. Styrken bliver størst ved Hærdning i Vand. L. Naturlig Asfalt. 1238. Bitumen er et tjæreagtigt Stof, der hovedsagelig bestaar af Kulstof og Brint ; den forekommer mange Steder, dels indsuget i Kalksten, dels i forholdsvis ren Form. Een af de reneste Forekomster er ved det døde Hav, mindr e ren, men af langt større Betydning er Asfaltsøen paa Øen Trinidad. Baade de n rene Bitumen, den naturligt forekommende, urene Bitumen, de bituminøse Kalksten og forskellige Fabrikater, hvis vigtigste Bestanddel er Bitumen, kaldes med et Fællesnavn naturlig Asfalt. Af Trinidadasfalten er ca. 2/ 3 Jord, Sten, Træ og Vand, der fjernes paa Stedet, mens Resten bringes i Handelen under Navn af Trinidad Epure, ned - smeltet i Trætønder, der er aabne foroven. Trinidad Epure danner en begagtig, brunsort Masse med muslet Brud. Den er en daarlig Leder for Varme, 1) Fernis gør Gulvet blankt. 2) Som passende Blandingsforhold for Betonen anbefales 1 : 3 : 6, rast pudset med Mørtel 1 : 3. 3) Nemlig ca. Kr. 3,25 pr. m'. Papyrolithen angives at indeholde syrefast Asbest, Diatome - kisel, Korkmel og Papirmasse. 31