Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima



Relaterede dokumenter
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Klimaplan del 1 - Resumé

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013

Opfølgningg på Klimaplanen

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT KLIMA OG ENERGI

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

CO2 beregning for 2012 Gribskov Kommune

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område.

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Grønt Regnskab Fredericia Kommune

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område

CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

Københavns Miljøregnskab

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

CO2 beregning for 2013 Gribskov Kommune

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

CO2-opgørelsen

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Energi- og klimahandlingsplan

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE

understøtte Herning Kommunes planer

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Grøn omstilling af naturgasområderne

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

HELSINGØR KOMMUNE CO2-KORTLÆGNING SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2017

MIDDELFART KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MIDDELFART KOMMUNE, 2008

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab Fredericia Kommune

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Supplerende indikatorer

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Supplerende indikatorer

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

2014 monitoreringsrapport

Plan for klimaforbedring

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Supplerende indikatorer

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Transkript:

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7 Landbrug... 7 Klimapåvirkning fra landbrug... 7 FAKTABOKS MÅL... 7 Klimainitiativer for landbrug 2011... 8 Transport... 8 Klimapåvirkning fra transport... 8 FAKTABOKS MÅL... 9 Klimainitiativer for transport 2011... 9 Andre emissioner... 9 Industri... 9 FAKTABOKS MÅL... 9 Klimapåvirkning fra industri... 9 Klimainitiativer for industri 2011... 10 2

Indledning Herning Kommunes Klimaplan 2009-2013 opstiller mål for reduktion af klimabelastningen i kommunen som geografisk område. Målene søges opfyldt igennem en række fokusområder, hvortil der er knyttet initiativer, som skal føre til reduktion af CO 2-udledningen. CO2-udslippet sker som følge af forskellige samfundsaktiviteter. Det forventes, at udviklingen foregår langsomt, og at der vil forekomme variationer, som snarere er udtryk for konjunkturudsving end regulære klimaforbedrende ændringer. Dataindsamlingen til kortlægning af CO 2-udledningen er omfattende og tidskrævende. Det er derfor valgt kun at foretage opgørelserne hvert andet år. Dette passer med en status midtvejs og afslutningsvist i forhold til klimaplanens 4-årige periode. 3

Den samlede klimapåvirkning Det er Herning Kommunes vision at være blandt de kommuner, der har den laveste CO2- udledning pr. indbygger. Derfor har vi med Klimaplan 2009-2013 opstillet flg. reduktionsmål for klimaområdet: MÅL FAKTABOKS 25 % reduktion af CO2-udledningen (2007-2015) 15 % reduktion af samlede drivhusgasser (2007-2015) 35 % reduktion af samlede drivhusgasser (2007-2030) Den samlede udledning af drivhusgasser i Herning Kommune er i 2011 opgjort til 687.872 tons. Det er 10 % mindre end i 2009, og 12 % mindre end klimaplanens basisår 2007. Ser vi på den rene CO2-udledning (dvs. udledningen uden bidrag fra landbruget), er der tale om en reduktion på 17 % siden 2009 og 21 % i forhold til 2007. Fortsætter tendensen vil klimaplanens overordnede reduktionsmål for 2015 være opfyldt inden udgangen af 2013. Den økonomiske situation har imidlertid stor betydning for produktiviteten i samfundet og dermed for klimabelastningen. Den opgjorte klimabelastning for 2011 svarer til en udledning på 8 tons CO 2 ækv pr. indbygger i Herning Kommune, mod landsgennemsnittet som lå på 11 tons pr. indbygger. Faldet i CO2-udledningen skyldes et lavere energiforbrug og en gradvist mere grøn energiproduktion. I de offentlige institutioner er der sket et fald i forbruget efter indførelse af energimærkeordningen i 2009, hvilket har reduceret CO 2-udledningen. Det samme er sket via den stigende tilslutning til fjernvarme fra individuel opvarmning. Dertil kommer en stigende andel af biomasse og vedvarende kilder i energiproduktionen. Men tendensen er ikke generel. I landbruget er det opdyrkede areal blevet større, og på transportområdet er personbiltransporten øget. For disse to sektorer er udviklingen altså gået den modsatte vej, imod øget CO 2-udledning. Samlede CO 2-udledning [ton CO 2 ækv/år] 2009-2011 [%] 2007-2011 [%] 2011 2009 2007 Lossepladsgas og spildevandsslam 24.959 24.959 24.921 - - Individuel opvarmning og procesvarme 41.122 65.049 84.293-37 -51 Fjernvarmeforbrug 34.563 40.348 35.749-14 -3 Elforbrug 48.160 107.732 120.333-55 -60 Transport 244.441 236.977 231.500 +3 +6 Landbrug 294.627 287.600 282.760 +2 +4 CO 2 ækv i alt 687.872 761.665 779.556-10 -12 Udledning af CO, SO 2, NO x og partikler indgår ikke i opgørelsen, men behandles i afsnittet om luftkvalitet. 4

Energi Energiforbruget består af el- og varmeforbrug. I Herning Kommune er hovedparten af fjernvarmeproduktionen baseret på CO2-neutrale brændsler, hvilket betyder, at CO2- udledningen fra energiforbruget er ret lav. FAKTABOKS MÅL Klimaplanens fokusområder for energi: 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen inden 2030 Fjernvarmens virkningsgrad min. 95 % og nettab max. 15 % senest 2030 Alle naturgasejendomme skal konverteres til fjernvarme eller anden CO 2-neutral varme inden 2030 Energibesparelser i bygninger skal sikre reduktion på 30.000 tons CO2 inden 2030 Vindmøllekapaciteten skal øges med mindst 60 MW inden 2030 Klimapåvirkning fra energiforbrug El bidrager med 7 % af den samlede CO2-udledning i kommunen. Forbruget er opgjort på basis af elkundernes målte forbrug 1. CO2-udledningen er beregnet på basis af el produceret i Vestdanmark 2 fratrukket den mængde vedvarende energi (VE), som er produceret i kommunen. I 2011 var CO 2-udledningen fra el 48.160 ton CO 2, hvilket er 55 % mindre end i 2009, og 60 % mindre end i 2007 (tabel 2). Elforbrug [ton CO2 ækv/år] 2011 2009 2007 Togdrift - 6 - Bygge og anlæg 463 866 57 Offentlige institutioner 5.999 12.476 10.076 Landbrug og gartnerier 7.722 17.940 15.096 Handel og service 10.855 22.532 28.621 Husholdninger 11.452 25.004 27.369 Industri 11.670 28.810 39.065 Elforbrug i alt 48.160 107.732 120.333 Tabel 2 Det markante fald skyldes dels at VE nu udgør 84 % af elforsyningen, dels at der de seneste år har været øget fokus på energibesparelser. I 2011 blev der produceret 19 % mere VE end i 2009. Affaldsforbrændingsanlægget Knudmoseværket blev lukket i 2009, hvorefter denne del af energiproduktionen er sket på Herningværket. Det overvejende biomassefyrede Herningværket 3, som er hovedleverandør af el til Herning by, har fra 2009 til 2011 øget andelen af naturgas/gasolie fra 27 % til 32 %, mens andelen af biomasse på værket er reduceret fra 71 % til 68 %. Dette har en betydning for, hvor meget CO2 der udledes pr. produceret MWh (tabel 3). 1 Kilde: EnergiMidt 2 Kilde: www.energinet.dk 3 Herningværket blev i 2009 ombygget til at kunne håndtere en energiproduktion baseret på 100 % biomasse. 5

Godskrevet emission fra VE [ton CO2 ækv/år] 2011 2009 2007 Affaldsforbrænding - -2.527 - Biogas 4-5.638-4.574-45.972 4 Vindkraft 5-50.832-25.038-38.117 Træ/biomasse 4 + 6-87.481-36.115 - VE-elproduktion i alt -143.951-68.255-84.088 Tabel 3 Fjernvarmeforbruget bidrager med 5 % af den samlede CO2-udledning i kommunen. I 2011 blev der udledt 34.563 ton CO 2 fra fjernvarme, hvilket er 14 % mindre end i 2009, og 3 % mindre end i 2007. Forbruget har været stigende siden 2007, men CO 2-udledningen fra fjernvarmen er faldet i takt med øget brug af biomasse i produktionen. Fjernvarmeforbrug [ton CO2 ækv/år] 7 2011 2009 2007 Landbrug og gartnerier 84 82 - Industri 2.247 2.450 2.450 8 Offentlige institutioner 2.688 5.699 - Handel og service 6.615 5.289 - Husholdninger 22.929 26.828 33.299 Fjernvarmeforbrug i alt 34.563 40.348 35.749 Tabel 4 Individuel opvarmning tegner sig for 6 % af den samlede CO 2-udledning, hvilket gav anledning til 41.122 tons CO 2 i 2011. Det er 37 % mindre end i 2009, og 51 % mindre end i 2007 (tabel 5). Årsagen er øget tilslutning til fjernvarme samt fald i forbruget af procesvarme i industrien. Sidstnævnte tolkes hovedsageligt som et udtryk for lavkonjunktur. Varmeforbruget fra oliefyr er reduceret med 50 % og fra naturgasfyr med hele 79 % siden 2007. Individuel opvarmning [ton CO 2 ækv/år] 2011 2009 2007 Landbrug 9.152 1.667 - Handel og service 8.063 9.262 - Husholdninger 11.482 25.922 54.545 Industriel procesvarme 12.425 28.198 29.748 Individuel opvarmning i alt 41.122 65.049 84.293 Tabel 5 4 Σ biomasse, biogas og affald 5 Kilde: www.ens.dk 6 Kilde: DONG Energy 7 Kilde: BBR 8 Ved konvertering af data fra klimaplanen til CO 2 -beregneren var det ikke muligt at adskille industriens og husholdningernes fjernvarmeforbrug. Industrien er således tilskrevet samme forbrug af fjernvarme i 2007 som i 2009. 6

Klimainitiativer for energi 2011 Studsgaard Biogasanlæg har fået varmeprojektgodkendelse til 50 % udvidelse. Ansøgning om etablering af solvarmeanlæg fra Grønbjerg-Ørnhøj og Feldborg kraftvarmeværker. EnergiMidt har udarbejdet en udviklingsplan for deres forsyningsområde i Herning Kommune, og forholder sig dermed til, hvordan de kan bidrage til, at Herning Kommune når Klimaplanens mål. Planlægning gennemført for vindmølleområder ved Romvigvej, Tiphedevej og Pårupvej svarende til samlet 46 % af målsætningen for ny vindkraft. 17 virksomheder har underskrevet aftale om deltagelse i projekt Carbon 20 om reduktion af carbon footprint i virksomheder gennem offentlig-private partnerskaber. Grøn Herning Uge i september. Landbrug Godt 2/3 af kommunens geografiske areal er landbrugsjord. Især husdyr giver anledning til belastning af klimaet med methan (CH4) og lattergas (N2O). Disse bidrag er omregnet til CO2 ækv. Klimapåvirkning fra landbrug I 2011 var CO2-udledningen fra landbruget (når man ser bort fra dyrkning af humusjord) 294.627 tons, svarende til 43 % af den samlede udledning i kommunen. Det er 2 % mere end i 2009, og 4 % mere i 2007. Årsagen er hovedsageligt en forøgelse af opdyrket areal. Opdyrkning af humusjorde indgår ikke i den samlede opgørelse, men de seneste data fra DMU viser, at klimabelastningen fra disse arealer ikke er slet så høj, som tidligere antaget. Det skyldes, at langt fra al humusjord i landbruget er opdyrket. FAKTABOKS MÅL Klimaplanens fokusområde for landbrug: Landbruget skal reducere klimapåvirkningen fra CH 4 og N 2O med mindst 1 % om året frem til 2030 Landbrug [ton CO2 ækv/år] 2011 2009 2007 Husdyr 181.726 182.493 181.875 Arealer og afgrøder 9 120.404 110.729 100.885 Opdyrkning af humusjord (ikke medregnet) 41.614 203.720 - Biogasanlæg -1.305-1.332 - Skovtilvækst -6.198-4.290 - Landbrug i alt 294.627 287.600 282.760 Tabel 6 9 Samlet emission fra handelsgødning, husdyrgødning og afgrøderester. 7

Klimainitiativer for landbrug 2011 Studsgaard Biogasanlæg har fået varmeprojektgodkendelse til 50 % udvidelse. 17 virksomheder har underskrevet aftale om deltagelse i projekt Carbon 20 om reduktion af carbon footprint i virksomheder gennem offentlig-private partnerskaber. Transport Alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport, og det er en vision i Kommuneplanen, at Herning skal være et regionalt kraftcenter, med fokus på at tiltrække erhverv og skabe vækst. Dette vil alt andet lige give anledning til øget trafik. Bortset fra bybus- og specialkørsel har kommunen ingen mulighed for regulering på transportområdet. Teknologisk udvikling imod mindre forurenende drivmidler må anses at være vejen til reduktion af CO2-udledning fra transport, snarere end færre kørte km. Klimapåvirkning fra transport I 2011 var udledningen fra transport var knapt 244.441 tons CO2 ækv., hvilket er 3 % mere end i 2009, og 6 % mere end i 2007. Udledningen fra transport udgør 36 % af den samlede CO 2-udledning (tabel 7). Transport [ton CO 2 ækv/år] 2011 2009 2007 Vejtrafik 10 190.740 188.985 11 166.763 12 Togtrafik 4.164 4.010 4.095 Flytrafik 2.568 1.678 1.649 Skibstrafik 7.104-7.012 Non road, husholdninger 3.747 3.649 3.586 Non road, industri 17.538 17.107 16.812 Non road, landbrug 1 18.135 20.956 30.839 Non road, skovbrug 445 592 744 Transport i alt 244.441 236.977 231.500 Tabel 7 Vejtrafikken alene bidrager med 78 % af udledningen fra transport (tabel 8). Vejtrafik udspecificeret [ton CO2 ækv/år] 2011 2009 2007 Personbiler 143.526 141.416 13 137.768 Varebiler - - 15.816 Lastbiler 47.214 47.569 14 10.102 Busser - - 2.371 Knallerter - - 261 Motorcykler - - 445 Vejtrafik i alt 190.740 188.985 166.763 Tabel 8 10 Kilde: Herning Kommunes vejafd. 11 2010-tal anvendt pga. manglende data for 2009 12 Demografisk beregningsmodel anvendt i 2007 13 Σ personbiler, varevogne og motorcykler 14 Σ lastbiler og busser 8

FAKTABOKS MÅL Klimaplanens fokusområde for transport: El-/hybridbiler: min. 5 % i 2020 og min. 10 % i 2030. H 2-biler: min. 5 % i 2030. Biobrændstof: min. 10 % af totalforbrug i 2020 Min. 5 % af privatbilismen skal konverteres til cykel og kollektiv trafik 2007-2030 Brændstofforbruget fra transport skal reduceres Klimainitiativer for transport 2011 Igangsættelse af projekt Herning Cykler, der gennem fysiske og adfærdsregulerende tiltag skal få flere til at cykle samt ansøgning om puljemidler til fortsættelse af projekt Herning Cykler efter 2013. Handlingsplanen for etablering af busprioritering og signaloptimering gennemført. Gennem samarbejdet med Better Place er der etableret ladestandere for elbiler ved Herningcentret samt udpeget lokalitet til ladestandere og batteriskiftestation hhv. ved Messecentret og på Knudsvej 6. Grøn Herning Uge i september. Andre emissioner Andre emissioner [ton CO 2 ækv/år] 2011 2009 2007 Lossepladsgas og spildevandsslam 15 24.959 24.959 24.921 Tabel 10 Industri I Herning Kommune er der ingen industrivirksomheder med særligt klimabelastende produktion, som fx cementproduktion, fremstilling af brændt kalk, ekspanderende lerprodukter, gule tegl, glas, glas- og mineraluld, metalstøberier eller lignende. CO2- udledningen fra industri er derfor opgjort ud fra industriens energi- og transportforbrug. FAKTABOKS MÅL Klimaplanens fokusområde for industri: CO2-udledningen fra industrien skal reduceres min. 1 % om året Klimapåvirkning fra industri I 2011 var industriens klimabelastning knapt 43.890 tons CO 2 ækv., hvilket er 44 % mindre end i 2009 og 54 % mindre end i basisåret 2007. Industriens udledning udgør 6 % af den samlede klimabelastning i kommunen. Virksomhederne har de seneste år fået mere fokus på energibesparelser, men den økonomiske situation har også betydning for udledningen. Industri [ton CO 2 ækv/år] 2011 2009 2007 Non road, industri 17.538 17.107 16.812 Procesvarme 12.425 28.198 29.748 El 11.680 30.214 46.690 Industri i alt 43.890 77.969 95.700 Tabel 9 15 Demografisk beregnet værdi genanvendt fra 2009 pga. fejl i ny CO 2 -beregner. 9

Klimainitiativer for industri 2011 17 virksomheder har underskrevet aftale om deltagelse i projekt Carbon 20 om reduktion af carbon footprint i virksomheder gennem offentlig-private partnerskaber. Grøn Herning Uge i september. 10