CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område

Transkript

1 Furesø Kommune CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Rapport April 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Furesø Kommune CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Rapport April 2010 Dokumentnr Version 2 Udgivelsesdato 15 april 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt LISA JAKK LISA

3 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 11 Datagrundlag 3 2 CO 2 regnskab for Furesø Kommune som geografisk område 4 3 Forbrug og CO 2 -emissionen fordelt på sektorer 7 31 El og varme 7 32 Transport og øvrige mobile kilder Industrielle processer Anvendelse af opløsningsmidler Landbrug Arealanvendelse Affaldsdeponering og spildevand Madvarer Andet forbrug 20 4 Diskussion Usikkerheder ved opgørelsen 22 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Kort beskrivelse af principperne bag beregneren Bilag 2 Oversigt over datakilder

4 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 2 1 Indledning Furesø Kommune har i foråret 2010 bedt COWI om at udarbejde et CO 2 - regnskab for kommunen som geografisk område Nærværende rapport indeholder dette regnskab Regnskabet er udarbejdet for 2009 Regnskabet er i hovedsagen udarbejdet ved hjælp af KL og Klimaministeriets CO 2 beregner Denne beregner opgør den CO 2 -ækvivalente emission fordelt på en række sektorer, i princippet på samme måde som den årlige opgørelse foretages for den nationale rapportering til IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) Princippet heri er at opgøre den samlede emission af drivhusgasser omregnet til CO 2, som producers inden for et givet geografisk område Forbrug af varer produceret uden for det geografiske område medtages således ikke, da det, når emissionerne for de forskellige områder lægges sammen, vil føre til at visse emissioner regnes to gange En kort beskrivelse af princippet bag beregneren er givet i Bilag 1 Udover for de sektorer, der er medtaget i beregneren, er der foretaget opgørelse af emission som følge af madforbrug, både baseret på en opgørelse ud fra gennemsnitsmåltider og på det estimerede økonomiske forbrug til madvarer Der er foretaget en særskilt opgørelse af effekten af indsamling af genanvendelige materialer på kommunens genbrugspladser og i de opstillede kuber Endelig er der foretaget et skøn over emissionen som følge af forbrug af andre varer og services baseret på et estimeret økonomiske forbrug hertil Disse beregninger vedrører i høj grad emissioner, som finder sted uden for kommunens geografiske område, men som er relateret til forbrug foretaget af borgere mm bosiddende i kommunen Dette er gjort for at give et grundlag for kommunens borgere til at vurdere, hvorledes ændret adfærd kan ændre den samlede CO 2 emission samt for at relatere CO 2 -emissionen indenfor kommunens grænser til det forbrug som borgere mm i kommunen derudover giver anledning til Begge typer af beregning er selvfølgelig forbundet med usikkerhed Hvor usikkerhederne kan forventes at være mindst henholdsvis størst er kommenteret i afsnit 42

5 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 3 11 Datagrundlag CO 2 -regnskabet er baseret på data fra kommunens egen drift samt data fra øvrige aktiviteter i kommunen Disse data er bla udtrukket af grønne regnskaber og eksisterende databaser over driftsdata indenfor kommunens område Andre data er bla hentet fra Danmarks Statistik, grønne regnskaber fra diverse forsyninger mm (feks DONG, HNG, de lokale fjernvarmeselskaber, rensningsanlæggene), BBR-registeret samt oplysninger indhentet på forespørgsel hos bla skovdistriktet Datagrundlaget er beskrevet nærmere i Bilag 2 Nærværende rapport indeholder det nuværende CO 2 -regnskab, dvs et øjebliksbillede Beregningen er foretaget for 2009 Hvor det ikke har været muligt at fremskaffe tal for 2009 er anvendt nærmeste forudgående år Dette er angivet i de senere kapitlers beskrivelse af datagrundlaget Valget af datagrundlag for øjebliksbilledet er foretaget med henblik på, at dette siden kan anvendes ved genberegning af CO 2 -emissionen for kommende år Furesø Kommune har bidraget med relevante data for kommunen, så som feks antal og type af boliger samt rumopvarmning, arealanvendelse, erhvervsmønster samt data vedr kommunens drift

6 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 4 2 CO 2 regnskab for Furesø Kommune som geografisk område Den samlede CO 2 -emission fra forbrug og aktiviteter i Furesø kommune er beregnet til knap tons CO 2ækv, eller 9,8 ton per indbygger i kommunen Nedenfor er vist den samlede emission af drivhusgasser fra kommunens borgere omregnet til CO 2 fordelt på sektorer, se Kapitel 1 og Bilag 1 for en nærmere beskrivelse af sektorerne Figur 1 viser fordelingen på sektorer (også angivet i Tabel 21 per person) Det skal bemærkes, at opgørelsen både omfatter emissioner opgjort ved hjælp af beregneren og emissioner som følge af forbrug i kommunen, men hvor selve emissionen finder sted uden for kommunens grænser I de følgende afsnit gennemgås de enkelte sektorer i lidt større detalje, ligesom kilderne til de pågældende aktiviteter er oplistet Figur 1 Samlet CO 2 -emission i ton fra Furesø Kommune som geografisk område fordelt på hovedsektorer

7 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 5 I Figur 2 er fordelingen vist i procent, idet dog de negative værdier for affald og spildevand ikke er medtaget (giver en forskel i procentfordelingen i forhold til Tabel 21) Andet forbrug 240% El 191% Fjernvarme 87% Mad Arealanvendelse 148% 03% Landbrug 04% Opløsningsmidler 02% Transport 211% Individuel opvarmning 113% Figur 2 Samlet CO 2- emission i procent fra Furesø Kommune som geografisk område fordelt på hovedsektorer (uden affald og spildevand) Tabel 21 Samlet CO 2 -emission i ton pr indbygger fra Furesø Kommune som geografisk område fordelt på hovedsektorer Sektor tons CO 2/indbygger % El 1,90 19,5 Fjernvarme 0,87 8,9 Individuel opvarmning og procesvarme 1,12 11,5 Transport og øvrige mobile kilder 2,10 21,6 Industriel procesemission 0,00 0,0 Opløsningsmidler 0,02 0,2 Landbrug 0,04 0,5 Arealanvendelse 0,03 0,4 Affald (genanvendelse og deponi) samt spildevand -0,21-2,2 Madvarer 1,47 15,1 Andet forbrug 2,40 24,6 I alt 9,75 Af de sektorer, der opgøres via CO 2 -beregneren, ses det af Tabel 21, at transport, el og varme udgør de største andele (tilsammen ca 60 %) At transport udgør en så stor andel i Furesø Kommune skyldes beliggenheden af Hillerødmotorvejen i kommunen, som medfører en meget stor gennemkørende trafik

8 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 6 Det ses endvidere, at de to kategorier, som er knyttet til forbrug (mad og andet forbrug), og hvor den faktiske emission for en stor del vil forekomme uden for kommunens geografiske områder, skønsmæssigt udgør knap 40 % På grund af den høje udnyttelse af energiindholdet fra spildevandsbehandlingen bliver bidraget fra affald og spildevand negativt, altså en reduktion Denne reduktion øges yderligere af, at genbrug af materialer indsamlet på genbrugsstationen og i kuberne opstillet rundt omkring i kommunen er medregnet

9 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 7 3 Forbrug og CO 2 -emissionen fordelt på sektorer 31 El og varme 311 Elforbrug Figur 3 viser elforbrugets fordeling på forbrugertyper Kommunale institutioner omfatter også gadebelysning, mens el til forsyningerne (kloak, vand mm) er medregnet i øvrige offentlige institutioner Industri 12% Landbrug og gartnerier 1% Handel og service 26% Husholdninger 44% Øvrige offentlige institutioner 9% Kommunale institutioner 8% Figur 3 Elforbrug fordelt på forbrugertyper i procent Tabel 31 viser nøgletal for elproduktionen og Tabel 32 viser det samlede elforbrug Den er ingen vedvarende elproduktion indenfor kommunens geografiske område

10 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 8 Tabel 31 Nøgletal for elforbrug og elproduktion CO 2 -emission fra elforbrug CO 2 -emissionsfaktor for elforbrug i kommunen* VE-elproduktion i kommunen (efter indregning af nettab) tons CO 2 /år 484 Kg CO 2 /MWh 0 MWh/år VE-elproduktionens andel af kommunens elforbrug 0 % * nettab på 5 % indregnet, jf Energideklaration for Østdanmark Emissionsfaktorer for el udarbejdes hvert år af Energinetdk Der er separate emissionsfaktorer for øst og vest Danmark De emissionsfaktorer, der er benyttet her, er beregnet ved 125 % metoden Tabel 32 El-forbrugets fordeling samt CO 2 -emissionen og dennes fordeling Forbrugertype MWh/år Ton CO 2 % (CO 2 ) Husholdninger ,6 Kommunale institutioner ,7 Øvrige offentlige institutioner ,5 Handel og service ,0 Industri ,6 Landbrug og gartnerier ,6 Totalt elforbrug Oplysningerne om el-forbruget i Furesø Kommune er fundet ved at kontakte DONG, som er det eneste distributionsselskab, der leverer til Furesø Kommune Kommunen har endvidere selv fremsendt oplysninger om eget forbrug 312 Varmeforbrug i alt Figur 4 viser det samlede varmeforbrugs fordeling på forbrugertyper Mængderne er gengivet i Tabel 33 Det samlede varmeforbrug omfatter både fjernvarme, naturgas, oliefyr og anden individuel opvarmning Tabel 33 Samlet varmeforbrug fordelt på forbrugertyper, CO 2 -emission og dennes fordeling 1 Forbrugertype MWh/år Tons CO 2 % (CO 2 ) Husholdninger ,7 Kommunale institutioner ,7 Øvrige offentlige institutioner ,6 Handel og service ,1 Industri ,5 Landbrug og gartnerier ,3 Totalt varmeforbrug Bemærk at forbrug baseret på vedvarende kilder er indeholdt i forbrugstallene, mens CO 2 -emissionen er beregnet ud fra forbrug baseret på fossile energikilder

11 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 9 Kommunale institutioner 7% Husholdninger 73% Øvrige offentlige institutioner 4% Handel og service 5% Industri 6% Landbrug og gartnerier 5% Figur 4 Det samlede varmeforbrug fordelt på forbrugertyper i procent 2 For boliger fås fordelingen på opvarmningsform fra BBR-oplysningerne Disse oplysninger kan også hentes i Danmarks Statistik Det totale antal opvarmede boliger opgivet af Danmarks Statistik, optalt direkte fra kommunens BBRregister og ved sammenlægning af antallet af boliger opvarmet på forskellig vis giver ca de samme tal Forskellen ligger på 5 til 10 % Beregningen af CO 2 -emission fra boligerne foregår i beregneren på basis af antallet af boliger, idet der proportioneres på basis af fjernvarmeforbruget per bolig For erhvervsforbrugerne beskrives den anvendte metode under henholdsvis fjernvarme og individuel opvarmning 313 Fjernvarme Fjernvarmeforbrugets fordeling på forbrugertyper fremgår i MWh af Tabel 34 og i procent af Figur 5 Fordelingen på forbrugertyper er baseret på oplysninger fra Farum Fjernvarme vedr fordeling på boliger, kommunale institutioner og erhverv På basis af kommuneplanens oversigt over varmeforsyningsområder er det skønnet, at den tilsvarende fordeling gælder for Værløse Fjernvarmeværk, som ikke har tilsva- 2 Bemærk at forbrug baseret på vedvarende energi er indeholdt i forbrugstallene

12 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 10 rende oplysninger tilgængelige I BBR-registeret er for forskellige typer af erhverv opgivet opvarmningsform samt opvarmet areal Fjernvarmeforbruget til erhverv er fordelt på Øvrige offentlige institutioner, Handel og service og Industri i forhold til den enkelte forbrugertypes andel af det samlede fjernvarmeopvarmede areal Dette er en tilnærmelse, da opvarmningsbehovet per m 2 næppe er ens for de tre forbrugertype Tabel 34 Fjernvarmeforbruget fordelt på forbrugertyper Forbrugertype MWh/år % Husholdninger Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner 324 0,3 Handel og service Industri ,8 Landbrug og skovbrug 0 0 Totalt fjernvarmeforbrug Landbrug og skovbrug 00% Husholdninger 798% Industri 08% Handel og service 33% Øvrige offentlige institutioner 03% Kommunale institutioner 159% Figur 5 Fjernvarmeforbruget fordelt på forbrugertyper i procent Fjernvarmeforsyningen i Furesø Kommune varetages af Farum Fjernvarme og Værløse Fjernvarme Begge selskaber modtager som en del af deres leverance varme fra Hillerød Kraftvarmeværk, som drives af Vattenfall Værløse Fjernvarmeværk fungerer kun som spidslastcentral og leverer således en meget lille del af den samlede varmeproduktion Oplysninger om Furesø Kommunes samlede forbrug samt om nettab, varmevirkningsgrad og brændsler stammer fra fjernvarmeselskaberne Stort set al varme i kommunen er baseret på naturgas, idet olie kun anvendes i meget be-

13 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 11 grænset omfang CO 2 -emissionen per leveret MWh fjernvarme beregnes af CO 2 -beregneren til 268 kg CO 2 /MWh på basis af selskabernes oplysninger om anvendt brændsel samt nettab og varmevirkningsgrad 314 Individuel opvarmning Med hensyn til individuelt opvarmede boliger/erhvervsejendomme i Furesø Kommune, kan antallet og størrelsen på disse findes via BBR-registeret fordelt på de forskellige opvarmningsformer Naturgasforbruget er oplyst fra HNG med fordeling på branchetyper Det er i beregningerne forudsat, at forbrugere med uoplyst branche jf HNG's statistik er boligejere Ud fra de oplyste/beregnede fjernvarme- og naturgasforbrug kan estimeres et gennemsnitsforbrug per m 2 opvarmet areal for de forskellige erhvervsforbrugstyper Dette forbrug per m 2 er derefter anvendt til at estimere forbruget for de øvrige opvarmningsformer (olie, fast brændsel (antaget at være biomasse), elovne og varmepumper) Den individuelle opvarmnings fordeling på forbrugertyper fremgår af Tabel 35 og Figur 6 Tabel 35 Fordeling af varmeforbrug via individuel opvarmning på forbrugertyper, MWh Forbrugertype MWh/år % Husholdninger ,6 Kommunale institutioner ,5 Øvrige offentlige institutioner ,4 Handel og service ,9 Industri ,4 Landbrug og gartnerier ,2 I alt Landbrug og skovbrug 8% Handel og Øvrige service offentlige 6% institutioner 6% Kommunale institutioner 2% Industri 9% Husholdninger 69% Figur 6 Fordeling af individuelt varmeforbrug på forbrugertyper

14 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område Fordeling af varme på produktionsformer og CO 2 -emission Figur 7 viser fordelingen af den samlede varmeproduktion i MWh (vist som fordeling i procent) på de forskellige produktionsformer Procentfordelingen er opgjort ud fra brændselsforbruget, dvs at de forskellige fyrs varmevirkningsgrad er indregnet En stor del af det oliebaserede forbrug knytter sig til industri og landbrug (gartnerier) Oliefyr 150% Andre ovne 10% Biomasse 28% Elvarme 26% Naturgasfyr 328% Solvarme 19% Fjernvarme baseret på naturgas 415% Varmepumper 22% Fjernvarme baseret på olie 01% Figur 7 Fordeling af det samlede brændselsforbrug på energikilder På basis af ovenstående kan CO 2 -emissionen beregnes for de forskellige opvarmningsformer Figur 8 viser fordelingen af CO 2 -emissionen fra varmeforbruget fordelt mellem henholdsvis fjernvarme og individuel opvarmning Individuel opvarmning 56% Fjernvarme 44% Figur 8 CO 2 -emission fra varmeforbrug, fordeling på produktionsform i procent

15 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område Transport og øvrige mobile kilder Da der ikke foreligger trafikmodeller for kommunen, er kørte kilometer på årsbasis baseret dels på trafiktællinger fra "Vej- og trafikplan ", dels på sammenligning med andre kommuner med tilsvarende vejnet og -længder samt Vejdirektoratets opgørelser for de større vejstrækninger, der gennemskærer kommunen Der er her primært tale om Hillerødmotorvejen, som øger trafikemissionen i kommunen væsentligt i forhold til tilsvarende kommuner Der er ikke lavet trafiktællinger på alle veje i kommunen, og derfor er al lokaltrafik justeret med plus 20 % for skønsmæssigt at medtage de ikke talte strækninger Den totale bykørsel er baseret på de foretagne trafiktællinger og opmålte vejstrækninger, som beskrevet ovenfor, mens den totale motorvejskørsel er baseret på Vejdirektoratets trafiktællinger og længden af Hillerødmotorvejen i Furesø Kommunen Fordelingen mellem de forskellige køretøjer er baseret på Vejdirektoratets opgørelse af kørte kilometer fordelt på køretøjstyper ("Nationalt trafikarbejde efter køretøjstype ( ", wwwvddk) Disse tal fås kun nationalt, hvorfor dette kan give afvigelser i forhold til, hvad der er tilfældet i Furesø Kommune Der er regnet med, at der ikke kører knallerter eller bybusser på motorvejen, og kun kører et meget begrænset antal sættevogn i byen Der er endvidere regnet med, at cykler ikke er medtaget i de foretagne trafiktællinger Antallet af kørte knallertkilometer er proportioneret i forhold til antal knallerter i kommunen i forhold til antal motorcykler ifølge Danmarks Statistik Tabel 36 Trafikarbejde til CO 2 beregneren Fordeling jf Vejdirektoratet Bykørsel Motorvejskørsel mio km mio km Personbiler 109,7 120,4 Taxi 1,6 1,8 Varebiler 25,3 27,8 Bybus 1,2 0,0 Turist- og privatbusser 0,7 0,9 Lastbiler 4,3 4,7 Sættevogne 0,5 2,9 Knallert 45 1,4 0,0 MC 2,4 2,6 I alt 147,2 161,2 * regnes som personbiler Tabel 37 CO 2 emissioner fra vejtrafik CO 2 -udledning fra vejtrafik Bykørsel Motorvejskørsel I alt ton CO2 Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Knallerter Motorcykler I alt

16 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 14 Togtrafik omfatter i Furesø Kommune kun S-tog, som indgår i elforbruget Skibstrafik omfatter bådfarten og private motorbåde på Furesøen Der er regnet med, at 1/3 af bådene er hjemmehørende i Furesø Kommune Evt yderligere sejlads som følge af fiskeri er ikke medregnet Flytrafik opgøres i overensstemmelse med den nationale opgørelse kun for indenrigsfly I forbindelse med udarbejdelsen af beregneren blev det besluttet, at flytrafik skulle fordeles efter befolkningstal Non-road kørsel i industri og husholdninger er her også baseret på befolkningstal, da der ikke foreligger specifikke opgørelser for Furesø Kommune Tabel 38 CO 2 emissioner fra transport samlet Segment ton CO 2 Vejtrafik i alt Togtrafik (elforbrug) 1768 Flytrafik (indenrigs) 738 Skibstrafik 270 Non-road have/hushold 1604 Non-road industri, byggeri og anlæg 7520 Non-road landbrug 661 Non-road skovbrug 59 I alt CO 2 -emission fra transport fordelt på de forskellige transportformer mm fremgår af Figur 9 Vejtrafik i alt 196% 033% 090% 216% 081% 007% 917% Togtrafik (elforbrug) Flytrafik (indenrigs) Skibstrafik Non-road have/husholdning Non-road industri, bygge og anlæg 8461% Non-road landbrug Non-road skovbrug Figur 10 Fordeling af CO 2 -emission fra transportmidler mm

17 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område Industrielle processer CO 2 emission fra industrielle processer drejer sig om emission fra processer, hvorfra der udledes CO 2 mm pga kemisk reaktioner Indberetningsreglerne for den nationale opgørelse giver nærmere anvisning af, hvilke processer, det drejer sig om I Furesø Kommune findes ikke industrier af de typer, der især giver anledning til denne type procesemission 34 Anvendelse af opløsningsmidler Anvendelse af opløsningsmidler er baseret på befolkningstal i Furesø Kommune i forhold til landet som helhed og den samlede landsemission, således som den er opgjort i den nationale opgørelse På dette grundlag er CO 2 -emission fra anvendelse af opløsningsmidler opgjort til ca 600 ton CO 2 35 Landbrug Emissioner fra landbrug stammer dels fra dyrehold, dels fra driften af landbrugsarealerne: om der er tale om vedvarende græs eller om egentligt dyrkede arealer, og hvad der dyrkes Furesø Kommune har foretaget en opmåling af de forskellige arealanvendelser i kommunen og skønnet at ca halvdelen af landbrugsarealet er opdyrket, se Tabel 39 Der foreligger ikke oplysninger om afgrødetyper På denne baggrund beregnes tons udledt CO 2 som følge af gødning af arealerne Gødningsforudsætninger er indarbejdet i beregneren, og disse er anvendt her, da der ikke foreligger konkrete opgørelser for Furesø Kommune Dette ville være nødvendigt for feks at kunne skelne mellem økologisk og traditionelt landbrug Tabel 39 Landbrugsarealer ha Tons CO 2ækv Landbrugsareal i rotation 821,5* 824 Vedvarende græs, total areal 821,5* 317 Landbrugsareal i alt * Det samlede areal er opgjort; ifølge kommunen er ca halvdelen opdyrket Endvidere har Furesø Kommune indsamlet data om dyrehold fra landbrugstilsynsrapporterne På denne måde er opgjort de i Tabel 310 anførte antal dyr (ikke dyreenheder) Det er endvidere oplyst, at der ikke findes biogasanlæg i kommunen På dette grundlag beregnes den samlede CO 2 -emission fra husdyr opgøres til 493 ton CO 2-ækv Metoden er beskrevet i DMU rapporten "Drivhusopgørelse på kommuneniveau", som beskriver CO 2 -beregnerens beregningsgrundlag

18 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 16 Tabel 310 Antal dyr af forskellig type Heste 415 Kvæg af forskellig type 61 Får 35 Geder 4 Søer 2 Antal dyr Høns Arealanvendelse CO 2 -emissionen fra arealanvendelse som sådan er primært knyttet til ændringer i denne Hvis man etablerer skov eller vådområder reduceres emissionen af drivhusgasser, hvorimod den øges, hvis man fælder skov eller dræner vådområder, feks i forbindelse med etableringen af nye bolig- eller erhvervsområder Efter aftale med By, Erhverv og Natur er de nuværende arealanvendelser opgjort, således at det fremover vil være muligt at vurdere betydningen af evt ændringer Således er det opgjort, at kommunens samlede nuværende vådområder er på 63 ha, og at der i alt i kommunen er 60 ha park (med græs og buske) Herudover vil anvendelsen af gødning, kalk og spagnum i husholdninger og ved kommunens drift af deres arealer kunne medføre emission af drivhusgasser Furesø Kommune har opgjort deres eget forbrug, og husholdningerne forbrug er opgjort ud fra standardtal fra vejledningen til CO 2 -beregneren Forbrug i gartnerierne er skønnet på basis af areal På denne måde er opgjort en samlet CO 2 -emission begrundet i arealanvendelser på 1056 ton CO 2 Skovdistriktet har oplyst, at de hverken bruger gødning, kalk eller spagnum Tilvækst og reduktion i skovarealerne har ikke kunnet opgøres af skovdistriktet på kommuneniveau Det er derfor opgjort ud fra Danmarks Statistik, som har tal for henholdsvis 1990 og 2000 Heraf fremgår det, at der i denne periode er sket en tilvækst i nåletræer på 7,2 ha og en reduktion i løvtræer på 18 ha Træer optager CO 2 i hele deres levetid, og derfor er oplysninger om ændringer i skovarealer helt op til 75 år tilbage i tiden relevant Disse arealer er derfor medtaget som henholdsvis skovrejsning og fældning Samlet giver det anledning til en emission på 134 ton CO 2 37 Affaldsdeponering og spildevand 371 Deponering af affald Betydningen af affaldsforbrænding for den samlede emission af drivhusgasser indgår i opgørelsen af el- og varmeforbruget, idet affaldsforbrænding typisk erstatter kul og dermed reducerer den samlede emission, fordi CO 2 -emissionen fra affald er mindre end kuls Dette får indflydelse på den anvendte emissionsfaktor for bla el For Furesø Kommune er det kun elforbruget, dette har betydning for, da varmeforbruget stort set alene er baseret på naturgas

19 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 17 Her er det således alene emissionen fra deponeringen af affald der ses på Denne emission er baseret på omsætningen under iltfrie forhold af biologisk stof i affaldet til methan, som er en meget kraftig drivhusgas Da deponering af biologisk affald ikke er tilladt i Danmark, er der dog kun et begrænset indhold af biologisk stof i affaldet På grund af den lave mængde vil methanen typisk blive omsat til CO 2 i afdækningslaget, således at den resulterende emission bliver meget begrænset Furesø Kommune leverer sit deponeringsegnede affald til deponeringsanlægget AV Miljø I forbindelse med en VVM-vurdering for et nyt deponeringsanlæg er der udført en vurdering af CO 2 -emissionen fra AV Miljøs anlæg ved hjælp af den model, det internationale klimakommission IPCC har opstillet til dette, samt viden om de affaldstyper der deponeres på AV Miljø På denne måde er det beregnet, at det deponerede affald per år vil genere ca 515 tons metan, hvilket vil omsættes til ca 1415 tons CO 2 i afdækningslaget Herudover vil den genererede gas i sig selv indeholde ca 1730 tons CO 2, i alt knap 3150 tons CO 2 Sammen med den fra maskinerne producerede CO 2 vil depotet således i alt give en årlig CO 2 emission på 3400 tons På basis af tilført affaldsmængde vil Furesø Kommunes andel udgøre i alt 2,15 % svarende til 67,7 tons CO 2 -emission per år Mængden af tilført affald fra Furesø kommune samt til deponiet som helhed findes i AV Miljøs årsrapport for Genanvendelse Affald fra kommunens to genbrugspladser i Farum og Værløse bliver behandlet enten ved genanvendelse, forbrænding eller deponeret Ved både genanvendelse og forbrænding sker der en fortrængning af henholdsvis jomfruelige materialer og af energi i form af elektricitet og fjernvarme Affald til forbrænding er ikke medtaget her, idet besparelserne ved forbrænding som tidligere nævnt er medtaget i emissionsfaktoren for el Deponering er medregnet ovenfor I Tabel 310 ses de samlede mængder af affald på genbrugspladserne samt de tilhørende CO 2 -gevinster eller CO 2 -udledninger ved behandling For papir og glas er tillige medtaget de mængder, som indsamles i kuberne placeret rundt omkring i kommunen Der er indsamlet knap ton affald fra genbrugspladserne i 2009, som samlet medfører en CO 2 -besparelse på godt 4500 ton For visse fraktioner findes der ikke CO 2 -nøgletal for behandling, hvorfor disse ikke er medtaget Det drejer sig i om affaldsfraktioner, som kun findes i mindre mængder De største gevinster kommer fra genanvendelse af jern og metal og fra papirgenanvendelse, hvor reduktionen ved ikke at anvende jomfruelige materialer er stor

20 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 18 Tabel 310 Affald fra genbrugspladser og CO 2 -gevinster fra behandling 2009 Genanvendelse Mængde i alt ton Besparelse i alt ton CO 2 Beton, mursten & jord Haveaffald Glas Jern og metal Dæk Kølemøbler Gips Pap Papir Planglas Genanvendeligt plast Specialbehandling Lyskilder, elskrot, batterier 3 12 Totalt Spildevandsbehandling Spildevandet fra Furesø Kommune behandles dels på Måløv Renseanlæg, dels på Stavnsholt Renseanlæg Ud fra disse anlægs miljøregnskaber og årsberetninger er det opgjort, dels hvor stor en del af Måløv Renseanlæg spildevandsmængde, der hidrører fra Furesø Kommune, dels hvor store mængder af organisk stof og kvælstof, der er behandlet på anlæggene og i deres tilhørende slambehandlingsanlæg Stavnsholt Renseanlæg modtager kun spildevand fra Furesø Kommune, mens Måløv Renseanlæg modtager spildevand fra en række kommuner Furesø Kommunes andele af spildevand, som rensningsanlægget modtager, udgør 41 % ifølge driftsselskabet (Veolia/Krüger, personlig kommunikation) Da en stor del af spildevandsslammet energiudnyttes ved bioforgasning, medfører dette en CO 2 besparelse Ud fra de i Tabel 311 viste data kan det beregnes, at der "spares" ca 76,3 ton metan per år Til gengæld er der en lattergasemission, som opstår pga udledt kvælstof, på i alt 542 kg N 2 O per år Det samlede regnskab fremgår af Tabel 312 En nærmere beskrivelse af beregningsmetoden findes i DMUs rapport "Drivhusopgørelse på kommuneniveau"

21 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 19 Tabel 311 Data til CO 2 beregneren for spildevandsbehandling i Furesø Kommune 2009 Stavnsholt Renseanlæg Måløv Renseanlæg I alt Furesø Andel Furesø % 41 % - BI belastning ton BOD Slam til forbrænding ton TS Slam til biogas ton TS ) 965 Slam til landbrug ton TS Slam til deponi ton TS Udledt N fra renseanlæg kg N ) 8525 Udledt N fra overløb kg N 69? 69 1) skønnede værdier ud fra Grønt regnskab 2008 Tabel 312 Samlet drivhusgasemission fra spildevandsbehandling, ton CO 2-ækv Metan emission kg CH ton CO 2 N 2 O emission, udløb 406,8 kg N 2 O 120 ton CO 2 N 2 O emission, spildevandsbehandling 135,0 kg N 2 O 40 ton CO 2 I alt ton CO 2 Den resulterende emission af drivhusgasser fra spildevandbehandlingen er således negativ og kan opgøres til i alt ca ton CO 2-ækv Alt i alt med fører håndtering af affald og spildevand en besparelse på ca 8000 ton CO 2 38 Madvarer Furesø Kommune har ønsket at få et overslag over, hvor stort CO 2 -emissionen er knyttet til borgernes forbrug af madvarer Baseret på data vedr CO 2 - emissioner fra forskellige fødevarer (feks forskellige typer af kød, grøntsager, mejeriprodukter og brød) primært fra LCA FOOD DATABASE, er opgjort følgende estimater for CO 2 -emissione for forskellige måltidstyper: Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltid g CO 2 /måltid 800 g CO 2 /måltid 900 g CO 2 /måltid 200 g CO 2 /måltid Estimaterne indeholder forarbejdning, emballage, transport til detailhandelen og opbevaring der Drikkevarer er ikke medregnet 3 er primært regnet som bestående af frugt

22 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 20 På ovennævnte baggrund kan CO 2 -emissionen fra forbrug af mad for kommunen som geografisk område skønnes til godt tons, altså knap det halve af den samlede emission fra varmeforbrug Per borger svarer det til ca 0,8 ton per år Det skal bemærkes, at landbrugsproduktion evt relateret til madvarer og placeret i Furesø Kommunen også opgøres under Landbrug Da dette må forventes at udgøre en meget lille del af de samlede emissioner til produktion af fortærede madvarer, vil overlapningen være forsvindende Emissionen som følge af forbrug af madvarer kan også opgøres ud fra, hvor mange penge borgerne bruger til indkøb af mad Dette gøres som beskrevet i afsnit 39 Andet forbrug På denne måde kan emissionen som følge af madforbrug opgøres ca 1,47 ton per person i Furesø Kommune Et studie foretaget af European Topic Center, ETC, der også ser på CO 2 - emissioner som følge af forbrug i forskellige kategorier i et gennemsnit ag 8 EU lande heriblandt Danmark, opgør CO 2 -emissionen for forbrug af mad- og drikkevarer som liggende mellem 1,1 og 2 ton per person opgjort på forskellig måde (hvor de 1,1 ton ikke indeholder transport) I Danmarks Statistiks opgørelse udgør madvarer ca 3/4 af dette Det specifikke forbrugsmønster i Furesø Kommune kendes ikke, men det må forventes at madforbruget her indeholder en del produkter transporteret over lang afstand og med en relativt høj grad af emballage og forarbejdning Det er derfor valgt at anvende den økonomibaserede beregning på 1,47 ton per person i totalen 39 Andet forbrug Danmarks Statistik opgør dels den gennemsnitlige indkomst per familie i Furesø (2008-tal) (kr ), dels fordeling af indkomsten på skat, renter, opsparing, kontingenter og forbrug samt forbrugets fordeling på en række hovedkategorier for landet som helhed Derudover opgøres de globale emissioner af CO 2, methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) fordelt på de samme forbrugskategorier (tal foreligger kun for 2005) Tidligere i rapporten er opgjort emissioner relateret til energiforbrug, transport og madvarer relateret til personligt forbrug samt end række andre aktivitets- og arealbaseret emissioner, som ikke direkte relaterer sig til antal borgere På baggrund af Danmarks Statistiks emissionsfaktorer kan emissioner relateret til forbrug af andre forbrugsvarer opgøres Det skal bemærkes, at - ligesom for madvarer - vil en stor del af den faktiske emission forekomme uden for Furesø Kommunes geografiske område Den samlede emission relateret til forbrug af drikkevarer, beklædning, boligudstyr, kommunikation, medicin og lægebesøg mm, fritid og underholdning samt andet kan på basis af familiernes økonomiske forbrug indenfor disse kategorier opgøres til ca90200 ton CO 2 svarende til ca 2,4 ton per person

23 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 21 4 Diskussion Den samlede CO 2 -emission fra forbrug og aktiviteter i Furesø kommune er som beskrevet i Kapitel 2 beregnet til knap tons CO 2ækv, eller 9,8 ton per indbygger i kommunen Den seneste opgjorte nationale emission er fra 2008, hvor den samlede emission per indbygger er på 11,8 tons 4 I denne opgørelse er der ikke taget hensyn til reduktion som følge af genanvendelse af materialer, hvorimod emission af metan fra nedlagte lossepladser indgår Furesø kommune har mange boliger og begrænset industri og landbrug, hvilket må forventes at reducere emissionen i forhold til landsgennemsnittet Omvendt medfører trafikken på Hillerødmotorvejen en øget emission i En lang række andre kommuner vil dog have tilsvarende gennemkørende veje Hvis der anvendes et økonomibaseret grundlag, vil den totale emission per borger i Furesø kommune ligge på 14,1 ton I denne beregning er der ikke taget hensyn til en for Furesø Kommune specifik fordeling af forbruget på forskellige kategorier, da denne fordeling kun foreligger på landsplan Hvordan dette evt ville ændre emissionen er vanskeligt at vurdere Sammenlignes emissionen som følge af forbruget til el og varme opgjort ved hjælp af beregneren (2,71 ton per person) med emissionen opgjort ud fra den økonomiske opgørelse (5,62 ton per person), ses det, at opgørelse ud fra økonomi og en standardfordeling på forbrugsgrupper kan føre til for høje tal Omvendt kan dette være udtryk for, at der er varebaseret emission, som ikke er medregnet ETCs undersøgelse for 8 EU lande estimerer et forbrug til varme og el på godt 2,5 ton per person Tilsvarende gør sig gældende for transport, hvor en økonomibaseret emission vil ligge på ca 3,3 ton per person og den trafikbaserede emission ligger på 2,2 ton per person Her skal man dog være opmærksom på, at den økonomibaserede opgørelse medtager flyrejser uden for Danmark ETCs undersøgelse for 8 EU lande estimerer et forbrug til transport på knap 2 ton per person uden udenrigsflyrejser 4 Data er hentet dels fra den nationale opgørelse for 2008, DMU (2010): Denmark's National Inventory Report 2010, dels mht befolkningstallet fra Danmarks Statistikbank

24 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 22 De beregnede emissioner kan anvendes som et grundlag for at vurdere effekten af forskellige tiltag til reduktion Beregneren indeholder en række forslag til reduktionsmuligheder, hvor effekten kan udregnes ved hjælp af beregneren For andre tiltag vil det dog være nødvendigt at foretage specifikke opgørelser Som et eksempel på størrelsesordenen kan nævnes, at hvis bidraget per indbygger skal reduceres med feks 1 %, altså 0,1 ton CO 2, vil det svare til, at ca 13 % af bykørselen i bil skulle ændres til cykel Eller sagt på en anden måde, at hver person i Furesø kommune skal tage cyklen i stedet for bilen på en kort tur (ca 6 km) 1 til 2 gange om ugen 41 Usikkerheder ved opgørelsen Kommunens samlede CO 2 -emission er estimeret med udgangspunkt i rimeligt tilgængelige data Det vurderes, at disse kilder er tilstrækkelige til at etablere et troværdigt CO 2 -regnskab, hvor alle de væsentligste bidrag er medtaget Alle bidrag kan dog ikke beregnes med samme nøjagtighed Hvor der således er god nøjagtighed for data vedr kommunens drift, specielt forbrug af varme og el, er der mere unøjagtige data vedr feks trafik og erhvervsaktiviteter Der er, i det omfang det er muligt, gennemført en simpel verifikation af resultater med udgangspunk i logiske check mellem flere datakilder eller ved sammenligning med andre omegnskommuner Af de opgjorte emissioner er el- og fjernvarmebidragene de mest sikre sammen med trafikopgørelserne, idet de enten baserer sig på grønne regnskaber eller trafiktællinger I begge tilfælde er der dog tillige foretaget skøn over fordeling på opgjorte typer og på ikke opgjorte typer Individuel opvarmning er enten estimeret ud fra areal, fjernvarme eller naturgasoplysninger, hvilket giver en usikkerhed, idet det ikke kan forventes, at varmeforbruget per m 2 nødvendigvis er det samme for de forskellige forbrugstyper og opvarmningsformer Når opgørelsen af varmeforsyningen på forskellige kategorier er forbedret som et led i det igangværende projekt om at koble oplysninger fra varmeleverandører direkte til BBR-oplysningerne, bør der laves en korrektion af beregningsgrundlaget Opgørelsen af skovrejsning og fældning er ikke opdateret og baserer sig på Danmarks Statistik og ikke på skovdistriktets egne opgørelser, da disse ikke foreligger på kommuneniveau Den madvarerelaterede emission er dels opgjort ud fra nogle standardiserede forudsætninger, som ikke tager hensyn til, hvorvidt alle måltider indtages i kommunen, på restauranter eller følger specielle diæter, dels opgjort ud fra et landsdækkende tal for hvor stor en del af den tilgængelige indkomst, der anvendes til køb af madvarer Ved opgørelse ud fra økonomi anvendes et landsgennemsnit for fordelingen af forbrug på forskellige forbrugskategorier, da der ikke foreligger specifikke tal

25 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 23 for Furesø Kommune Dette kan give anledning til fejl Størrelsen heraf kan ikke vurderes Forbrugene per person er sammenholdt med opgørelser for 8 EU-lande, hvoraf Danmark er det ene for at give en vurdering ag størrelsesordenen, som synes rimelig

26 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 24 Bilag 1 Kort beskrivelse af principperne bag beregneren CO2-beregneren er udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening med det formål at tilbyde danske kommuner en ensartet metode til kortlægning og beregning af CO2-udledning og CO2-optag fra alle typer aktiviteter inden for kommunegrænsen CO 2 -beregneren er et værktøj til beregning af en kommunes udledning af drivhusgasser og CO 2 -optag fra alle typer aktiviteter og kilder inden for kommunegrænsen Altså inden for kommunens geografiske område Ved hjælp af beregneren omregnes de opgjorte aktiviteter til CO 2 -udledning Modellen er baseret på EU s og FN s internationale metode for opgørelse af CO2-emissioner, og den sætter på et ensartet grundlag størrelsesordener på kommuners forskellige bidrag til CO2-udledningen Metoderne er udarbejdet af DMU ud fra de metoder, der anvendes til opgørelse af den nationale CO 2 - udledning til IPCC De er nærmere beskrevet i DMU's rapport " Drivhusopgørelse på kommuneniveau" Aktivitetsdata kan feks være: Antal borgere i kommunen Elforbrug (opdelt på forskellige formål, feks kommunale institutioner, private husholdninger, industri, handel og service, landbrug osv) Varmeforbrug opdelt på fjernvarme og forskellige typer af individuel opvarmning Antal kørte kilometer i kommunen fordelt på køretøjer Antal hektar skov- og vådområder Antal dyr af forskellig type og gødningsforbrug i landbruget CO 2 -beregneren omregner via emissionsfaktorer og eventuelt en eller flere konstanter de individuelle aktivitetsdata til drivhusgasudledning målt i CO 2 - enheder Beregningen er opdelt i sektorer svarende til dem, der anvendes i den nationale opgørelse Beregneren opererer med mulighed for at foretage beregningerne mere eller mindre nøjagtigt afhængigt af, hvor gode aktivitetsdata man har i kommunen på de enkelte områder Hvis man ikke har nogen data kan man anvende en omregning af den nationale emission i forhold til kommunens indbyggerantal (Tier 1) Hvis man har mere præcise data, feks antallet af kilometer kørt i forskellige køretøjstyper i kommunen, kan man anvende et lidt mere detaljeret niveau (Tier 2) Endelig kan man for nogle aktiviteter anvende faktisk opgørelser af feks brændselsforbrug (Tier 3) Muligheden for detaljering er forskellig for de forskellige sektorer baseret på viden om, hvor kommunerne typisk vil have bedre data, samt mulighederne for på et korrekt grundlag at foretage mere præcise beregninger

27 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 25 Den geografiske afgrænsning af aktiviteterne er tænkt i forhold til de muligheder, kommunen har for at agere på de beregnede emissioner Feks medtages spildevandsrensning af vand fra kommunens borgere, selvom denne foregår i en nabokommune Omvendt vil en række aktiviteter udført af kommunens borgere i andre kommuner, feks bilkørsel til arbejde, ikke fuldstændigt komme med i opgørelsen

28 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 26 Bilag 2 Oversigt over datakilder Alle data er så vidt muligt fra 2009 Hvor det ikke er tilfældet, er det angivet i forbindelse med det anførte datakilde Generelt: Indbyggertal: Oplyst af kommunen Landbrugsareal: Opmålt af kommunen Skovbrugsareal: Opmålt af kommune El og varme: Elforbrug og godskrivning for VE - el: Elforbrug er oplyst fra DONG fordelt på 29 kategorier samt "Færre end 5 forbrugere" Disse kategorier er summeret til CO 2 -beregnerens 6 kategorier Kontakt: Jan Oscar Møller Kommunale institutioners forbrug er oplyst af kommunen Elforbrug til gadebelysning er oplyst af DONG Fjernvarmeforbrug: Samlet forbrug og nettab: Oplyst af Farum Fjernevarmeselskab (kontakt: Bente Andersen) og Værløse Fjernvarmeselskab (kontakt: Frantz Lundquist) Kommunale institutioner er oplyst af Farum Fjernvarme for deres område Da der ikke foreligger opgørelse for Værløse, er det på baggrund af kommuneplanens områdeangivelser skønnet, at andelen er den samme i Værløse som i Farum Fordeling på forbrugertyper i øvrigt er baseret på fordelingen af opvarmet areal ud fra Furesø Kommunes oplysninger i BBR-registeret om bygningsanvendelse og opvarmningsform Oplysninger fra BBR-registeret vedr arealanvendelse og opvarmningsform er fremsendt med mail af Asbjørn Gade-Nielsen Fjernvarmeproduktion: Årsrapport fra Farum Fjernevarmeselskab samt mail fra Frantz Lundquist, Værløse Fjernvarmeselskab samt ud fra Hillerød Kraftvarmeværks Miljøregnskab

29 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 27 Individuel opvarmning og procesvarme: Handel og Service: Kommunale institutioner er oplyst ud fra HNGs brancheopdelte opgørelse samt kommunens samlede varmeforbrug oplyst af kommunen Fordeling i øvrigt er foretaget ud fra BBR-oplysninger, se ovenfor Offentlige institutioner i øvrigt er dels oplyst af HNG, dels beregnet ud fra BBR-oplysninger Naturgasforbrug for private handels- og servicevirksomheder er oplyst af HNG Forbrug af olie i private handels- og servicevirksomheder er proportioneret efter areal ud fra BBR-registeret i forhold til opgørelsen af boligarealet Se nedenfor vedr opgørelse af forbruget af olie i private boliger Husholdninger: Fordelingen af boliger efter opvarmningstyper er dels baseret på Danmarks Statistiks oplysninger for 2009: "Beboede boliger efter område, tid og opvarmning", dels på kommunens BBR-register oplysninger På basis af det samlede fjernvarmeforbrug for boliger regner CO 2 -beregneren et gennemsnitligt varmeforbrug ud for en enkelt fjernvarmeopvarmet bolig Herudfra beregnes varmeforbruget for de individuelt opvarmede boliger på basis af antallet af disse typer boliger Bygasforbrug er oplyst af HNG (kogekunder) Industrier: Naturgasforbruget er oplyst af HNG Olieforbrug er beregnet proportionelt i forhold til naturgasforbruget på basis af areal ud fra BBR-registeret på samme måde som for private handels- og servicevirksomheder Landbrug og gartnerier: Olieforbruget til opvarmning er beregnet proportionelt i forhold til naturgasforbruget på basis af areal Naturgasforbruget er oplyst af HNG Transport og øvrige mobile kilder: Vejtrafik: Bytrafik er opgjort ud fra trafiktællinger, data fra Furesø Kommune Vejdirektoratet har opgjort årsdøgnstrafikken flere steder på Hillerødmotorvejen, "Årsdøgntrafik 2006 i 1000 køretøjer pr døgn" & "Årsdøgntrafik 2006 i 1000 lastbiler pr døgn"

30 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 28 Togtrafik: Kun S-togstrafik, som indgår i elforbruget Flytrafik Flytrafikkens CO 2 -emission er opgjort på grundlag af indbyggertal ved hjælp af CO 2 -beregneren Der opgøres kun emission relateret til indenrigsflyvning Skibstrafik: Furesø Kommune har opgjort antallet af motorbåde, der har tilladelse til at sejle i Furesøen Det er skønnet, at ca 1/3 af disse er hjemmehørende i Furesø Kommune Brændstofforbruget til skibene er baseret på en opgørelse på landsplan for denne type skibe fra Miljøstyrelsen for 1999/2000 (udgivet 2002) Fiskeri: Der er ikke antaget at foregå fiskeri i kommunen Non road have/hushold, non road industri, non road landbrug og non road skovbrug: Er opgjort på basis af indbyggerantal Madvarer: Baseret på data vedr CO 2 -emissioner fra forskellige fødevarer (feks forskellige typer af kød, grøntsager, mejeriprodukter og brød) primært fra LCA FOOD DATABASE, er opgjort f estimater for CO 2 -emissione for forskellige måltidstyper Estimaterne indeholder forarbejdning, emballage, transport til detailhandelen og opbevaring der Drikkevarer er ikke medregnet Måltidsestimaterne er reguleret til at omfatte et gennemsnit for voksne og børn På basis af de estimerede emissioner per måltidstype er den samlede CO 2 - emission for produktion, transport og salg af mad opgjort ud fra indbyggerantal Andet forbrug: Indtægt per husstand i Furesø Kommune er hentet fra Danmarks Statistik (2008-tal) Fordelingen på forbrugskategorier er ligeledes hentet fra Danmarks Statistik Opgørelsen er et landsgennemsnit Emission per forbrugt krone i forskellige kategorier er fra Danmarks Statistik (2005-tal) Omregningen til total er baseret på antal boliger i Furesø Kommune oplyst fra BBR-registeret af Furesø Kommune

31 CO2 regnskab for kommunen som geografisk område 29 Emissionsfaktorer: Regnskabet omfatter alle drivhusgasser omregnet til CO 2 -ækvivalenter på basis af deres effekt som drivhusgas sat i forhold til CO 2 Således opgøres emissionen af CO 2, CH 4, N 2 O og organiske opløsningsmidler, og deres emission omregnes ved hjælp af omregningsfaktorer til hvad emissionen tilsammen ville svare til i CO 2 -emission Når der i rapporten står CO 2 -emission, er det således den CO 2 -ækvivalente emission, der er tale om I beregningerne er følgende drivhusgasser ikke medtaget, da deres anvendelse er begrænset i Danmark, og det er meget vanskeligt at få emissionsdata for dem: halocarboner, CFC-gasser, HCFC'er, PFC'er og SF 6 Brændsel Emissionsfaktor, kg CO 2-ækv /GJ Elmix, Østdanmark, 2009 (Energinetdk) 135, inkl nettab Fjernvarmemix, beregnet af beregneren 74, inkl nettab Naturgas 56,8 Let olie 74 Bygas 57 Diesel 74 Benzin 73