Australien kalder Skrevet : 22. september 2008

Australien Rundt 11. september 27. november 2008

Australien kalder Skrevet : 22. september 2008 Hanne og Heinz Rettig drog midt i september til Australien. Foran venter tre måneder med først bilferie, siden boligbytte og til sidst campertur gennem outbacken. Undervejs vil de sende små beretninger til Curious og dele nogle af deres mange indtryk og utallige billeder med medlemmerne. Planen for rejsen er: 11. september: Afrejse fra Danmark, fly via Singapore til Sydney. 12.-22. september: Efter tre dage i Sydney går turen i udlejningsbil sydpå via Canberra til Ocean Grove, syd for Melbourne. 22. september-13. oktober: Boligbytte med en familie i Ocean Grove, lidt uden for Geelong. 13. oktober - 27. november: I en lille camper går turen fra Ocean Grove via Kangaroo Island ind i outbacken og nordpå til Uluru (Ayers Rock) og videre til Cairns og Brisbane. 27. november: Fly fra Brisbane til Bali. 5. december: Retur til Danmark. Her følger deres første indlæg: Lørdag morgen vågnede vi op i Sydney til strålende sol og i løbet af dagen op til 24 grader C. Vi købte nogle "Daytickets", som gav os mulighed for at køre i tog, bus eller sejle med færgerne som vi ville. Tog færgen til Manley, hvor vi så aussierne nyde strandlivet - nød selv en "fish and chips" før vi sejlede tilbage og rundede Utzons fantastiske operahus - der blev taget et hav af billeder. Tog en ny færge og sejlede til Darling Harbour, hvor vi så akvariet og bagefter på folk, der lige som os nød det gode forårsvejr. En perfekt og dejlig afslappende dag ovenpå 2 lange flyveture døgnet inden. Natten til søndag kunne vi høre regnen piske ned, og da vi vågnede så vi kun skyer og vand på ruden og træer der blev rusket voldsomt i stormen. I løbet af formiddagen klarede det lidt op og vi valgte en ny færgetur til Cremorne Point, hvorfra der er en utrolig flot udsigt over Sydneys skyline, operahuset og Harbourbridge. Vi gik en tur en times tid på den lille halvø til Mosman Bay. Meget flot med fantastiske huse med endnu flottere vandudsigter. Efter frokost gik vi tur i Botanisk Garden - lidt for tidlig efter årstiden, men alligevel en god oplevelse, sluttende med et besøg på NSW's kunstmuseum.

Mandag morgen hentede vi den lejede bil - en Ford Falcon 2,5 l med automatgear og alt moderne isenkram, motoren hører vi stort set aldrig, men køre det kan den - og kørte til Canberra i blandet vejr. Om natten stormede og regnede det voldsomt. Vågnede op til isnende kulde og en bil, der i nattens løb havde skiftet farve til rød p.g.a. sandet, der i nattens løb havde lagt sig på den, ligesom på alle andre biler i området. Vejret i dag? Sol og 14 grader samt en isnende kold blæst med vindstyrke på 8-10 m/s. Den kommende nat har de lovet -2 grader og i morgen 17 gr. Fredag den 19. sept. Tilbragte 3 døgn i Canberra, Australiens hovedstad. Det var et dejligt gensyn - vi boede her jo i 5 uger i 2000. Så nogle af de ting vi syntes godt om dengang, bl.a. deres kunstmuseum, som har en hel del franske og australske impressionister, som vi synes stort set er på højde med de franske. Men der er også en del nyere europæisk kunst af høj klasse.

Torsdag morgen kørte vi fra Canberra ud mod kysten. Det var en lidt deprimerende køretur, for selv om landskabet er smukt nok, lidt a la Toskana så manglede det i den grad vand. Alt, selv de stedsegrønne buske og træer, var bare brunt. Trist. Da vi så nærmede os kysten ændrede det sig heldigvis. Foråret var godt i gang. Masser af træer i blomst

Vi endte i en lille by ved havet: Bergamui. Masser af sandstrand og klipper. Masser af sol. Pelikaner, kormoraner, papegøjer, søløver. 24 grader. I morgen skal det blive op mod 27 gr. Vi tager en ekstra overnatning her og har gået en hel del km i dag, både i skov og på strand. I morgen går det videre sydpå. Vi har to overnatninger tilbage og mandag morgen mødes vi med de folk, som vi bytter hus og bil med. Vi får sendt dem af sted mod Danmark og overtager så deres hus de næste tre uger. Det glæder vi os til. Links: Sydney Busses (for at læse mere om Day tickets) National Gallery of Art

Boligbytte, en fantastisk ide Skrevet : 25. september 2008 Det er 6. gang vi bytter hus med en familie i udlandet. 6. gang vi bor nogle uger i en fremmed families hus og kører i deres bil. Sover i deres seng. Bruger deres køleskab. Og for 6. gang er det en fantastisk oplevelse. Efter gode oplevelser i Whangamata, New Zealand, i Canberra, Australien samt i Canada (tre gange i British Columbia) var vi klar igen. "Vores huse" i British Columbia,Canada. Vi tilmeldte os den verdensomspændende organisation Home Link (I Danmark kendt under navnet Dansk Boligbytte) og noterede tidspunkt vi ville bytte, hvilke lande, vi var interesserede i samt en række oplysninger om os selv og vores hus: Antal sovepladser, antal medlemmer i familien, delt op på voksne, unge og børn, ikke-ryger, samt utallige detaljer som flinke naboer, klaver, cykler etc. Alle oplysningerne blev derefter lagt ind på deres hjemmeside med et billede af vores hus, og så var vi klar. Som tilmeldt 'bytter' kan man gå ind på deres hjemmeside og se på alle de tusindvis af familier fra hele verden, der gerne vil bytte deres bolig for en given periode. Med gode søgemuligheder kom vi denne gang frem til en familie i Ocean Grove, Victoria, bestående af to voksne, der gerne ville bytte med Danmark. De havde egentlig kun brug for 8 dage, men da de var væk i længere tid, kunne vi blive tre uger i deres hus. Vores Honda blev byttet med deres Honda. For god ordens skyld blev vores forsikringsselskab orienteret om, at de ville køre i vores bil, og så var det på plads. Mange mails føg rundt om jorden i månederne op til, og vi kom næsten til at lære disse mennesker at kende.

"Vores hjem" i Ocean Grove, Australien. Når man vælger at bytte sin bolig med en fremmed familie bygger det hele på tillid. Der er ingen formel kontrakt, der skal underskrives. Ingen penge bytter hænder. I mange tilfælde ser man slet ikke sine byttere, da man ofte krydser hinanden i luften på vej frem og tilbage. Vi har altid valgt at hilse på dem, der skulle bo i vores hus. Vi har flere gange inviteret dem til at komme en dag eller to inden vi selv rejste, andre gange har vi mødt dem i deres hjem. I år kom det til at knibe lidt med tiden, men i sidste øjeblik fik vi det arrangeret, så vi troppede op i vores nye australske hjem en time inden de skulle af sted til lufthavnen. Selv om vi har været helt trygge ved at overlade vores hus til familien, var det utroligt rart at få sat ansigt på og snakket med dem. Vi fik en fornemmelse af, hvordan de vil behandle vores hus, og efter blot en time havde vi fået endnu et sæt venner i udlandet. Rent praktisk er det også lettest lige at mødes, så der kan udveksles nøgler og brugsanvisninger etc.

Selv om der ikke formelt er mange krav, er der nogle forventninger til hinanden. Vi sørger altid for, at der står en flaske vin fremme og at der i køleskabet står lidt mælk, ost og pålæg, brød og frugt, så man ikke skal styrte ud og handle med det samme. På samme måde overtog vi et køleskab med indhold. Derudover kan man bruge hvad der er af krydderier, mel, sukker med mere. Det man tømmer erstatter man. Man afleverer naturligvis også huset pænt rengjort, bilen fyldt op med benzin og nyvasket. Vi plejer desuden at efterlade brochurer på lokale seværdigheder, kort og rejseguides. Men først og fremmest er det også et spørgsmål om at have tillid til at vi passer på hinandens ting. At vi ikke roder i private papirer eller spilder chokolade i sofaen. At vi tager ansvar for vores handlinger, og f.eks. betaler for et smadret glas eller sørger for at få repareret et stenslag i forruden. Vi sidder i skrivende stund og nyder at vi i tre uger har et hjem i Australien. Ikke blot et sted at overnatte, men et sted vi kan tømme kufferterne, smide benene op, slappe af og lade op. I tre uger får vi lov til at være en del af et australsk lokalsamfund og kan fodre kakaduer i haven, samle eksotiske skaller på stranden og bruge rabatkuponer i det lokale supermarked. Bilen står klar til eventyr og selvom vi tager på længere ture med overnatninger, har vi stadig vores hus at komme hjem til. Praktiske oplysninger Link: Læs mere om boligbytte her Pris: Det koster fra ca. kr. 800-1100 at blive tilmeldt Dansk Boligbytte, afhængig af om man ønsker billede, og om man vil være med i det trykte katalog også. Det gælder i 12 måneder og kan bruges til så mange boligbytter, man ønsker. Man kan således planlægge ud i tiden og få næste års ferie på plads også. Da går vores tur til Portland, Oregon.

Kolde huse og tørke Skrevet : 29. september 2008 Så har vi fået os indrettet i vores "byttehus" og fået orienteret os lidt i området. Huset er, som de fleste på disse kanter, bygget op omkring et træskelet og så er der i øvrigt sat vinduer og pap op i mellemrummene. Isolering er der ikke meget af, så om vinteren og her om foråret, når solen går ned, bliver der meget koldt i huset. Typisk er der så en form for opvarmning i stuen og på badeværelset. Resten af huset kan være meget koldt. Men så er der heldigvis noget, der hedder "electric blanket". Et stykke tid inden man går i seng, husker man lige at tænde for dem, så kommer man i en dejlig varm seng. Er man kuldskær har man dem tændt hele natten. De findes i øvrigt også på samtlige moteller på disse kanter. Ocean Grove som vi bor i, er en lille by som er omgivet af masser af vand med kilometervis af lækre badestrande og de sidste dage, hvor skolerne har fået forårsferie, vrimler det med børn, mødre og hunde på dem. Området er hårdt ramt af tørke. Der er sat skilte op langs med vejene og omdelt husstandsbrochurer, der fortæller, at vi ligger i "fase 4" mht. vandrestriktioner. Det betyder bl.a. at man ikke må vande have, ikke må vaske bil, ikke må vaske vinduer. Swimmingpoolen må ikke fyldes op med vand. 1. gangsovertrædelse giver en bøde på min. 2000 AU $. Her i huset står der en spand under bruser og vandhaner. Når man skal bruge varmt vand, lader man vandet løbe ned i spanden, indtil det bliver varmt. Det vand bruger man så til at vande blomsterne med i haven. Geelong 15 min. kørsel fra byen ligger den lidt større by Geelong. En by med en fantastisk flot havnefront udsmykket med over 100 kunstværker, utroligt mange store butikker byens størrelse taget i betragtning.

En by, hvor de fleste butiksvinduer er udsmykket i anledning af årets største begivenhed og hvor masser af biler af samme grund kører rundt med flag hængende ud af vinduerne. Aussie Rules Football Årsagen?? "The Cats", byens fodboldhold, spillet efter aussie rules, er kommet i finalen om det australske mesterskab. For at forstå, hvor stort det er, skal I vide, at nogle af de landsdækkende TV-selskaber de sidste tre aftener før finaledagen har haft 3-4 timer lange underholdningsudsendelser/talkshows kun omhandlende finalen. På selve finaledagen, hvor finalen startes kl. 14,30, starter tv-udsendelserne kl. 06,00 om morgenen. Australsk fodbold har ikke meget med vores form for fodbold at gøre. Man må bruge både hænder og fødder. Der rives og flås, skubbes og slås. Indimellem bokses der lidt. Tacklingerne, der sættes ind, ville i

alm. fodbold ofte medføre bortvisning, her fløjtes der ikke engang af dommerne. Bliver en spiller hårdt ramt, og det sker meget ofte, bliver han aldrig liggende mere end højst 2-3 sekunder, for spillet kører stort set uden afbrydelser i et vanvittigt tempo i 4 x 30 minutter. De fleste spillere har i øvrigt tandbeskyttere på. Et spil for mænd. Publikum er meget levende og spænder fra små børn til oldemødre oppe i 80'erne. En herlig sport. Geelong tabte. Især fordi de andre var bedre til at gribe bolden!!! Vinderholdet, The Hawks. Foto: www.afl.com.au Great Ocean Road Vi er taget på en lille tredages tur langs med verdens uden tvivl smukkeste kystvej: Great Ocean Road. En vej med nogle fantastiske klippeformationer og frådende hav. Utrolig smukt. Eller "amaaazing", som de siger hernede, med meget fladt a. Undervejs på turen så vi også flere steder koalaer, der sad i eukalyptustræerne og nød det gode forårsvejr. Foråret er for alvor kommet i gang. Alt er grønt og blomstrende og temperaturen er kommet op i tyverne. Så vi nyder tilværelsen.

Links: Læs mere om Aussie Rules fodbold her Læs mere om Geelong her Læs mere om Great Ocean Road her

Billeder fra Geelong Skrevet : 3. oktober 2008 På havnen i Geelong findes ialt 104 fantastiske malede figurer. Her er et lille udpluk af dem, vi faldt for.

Links: Læs mere om de sjove figurer her

How ya going folks? Skrevet : 13. oktober 2008 Ja, så er vi hjemme i vores byttehus igen. Det væsentligste ved denne tur er selvfølgelig vores tur med campervanen op i gennem det indre af Australien, sluttende med Great Barrier Reef. Når man så, som vi har gjort, starter med at bo fast i et i øvrigt dejligt hus i et dejligt område, så bliver vi altså lidt rastløse. Hvornår starter eventyret? Skal vi ikke snart af sted? Vi var en tur i dejlige Geelong og kom forbi et travel-center og blev enige om, at vi da hellere måtte se, om ikke de lige havde en lille tur til Tasmanien, når nu vi havde tiden og det var lige i nærheden. No problem. Talya havde lige nogle billige flybilletter til os. 350 kr. hver vej. Hun kunne også lige lave et pakkearrangement til os: 4 overnatninger i en motelkæde som vi frit kunne vælge imellem + billeje. Var det noget?? Ja, det var det da. Så lørdag den 4. okt. om morgenen kørte vi til Melbourne, hvorfra vi fløj til Hobart. Bilen ventede i lufthavnen og vi tøffede glade af sted. Tasmanien er en dejlig ø. I 4 dage kørte vi øen rundt, 1300km, det meste af tiden var bjergkørsel. Nede i dalene var der landbrug og utallige varianter af den grønne farve. Oppe i højderne kunne der være skov af eukalyptus eller pinjer eller lavt buskads med et farvespil i nuancerne brun-grøn-gul. Et meget varieret landskab og en meget, meget smuk ø med det absolutte højdepunkt i de såkaldte Cradle Mountain, hvor vi blandt meget andet så en echidna (pattedyr, der lægger æg og udruger dem i pungen

og i øvrigt ligner et pindsvin) samt fem wombatter - søde og kære, man kan stå 1 meter fra dem, uden at de tager notits af en. Vejret var lige som en aprildag kan være hjemme i DK. Blæst, storm, vindstille, sol, regn, sne!! og temperaturer fra ca. 8-14 grader. Onsdag den 8. okt. fløj vi så "hjem" igen. En pragtfuld tur, som vi nød meget. Nu er vi så, som skrevet tidligere, hjemme igen. De næste 3 dage går med forberedelse til turen op igennem Australien, få vasket tøj, få købt lidt af den langtidsholdbare proviant til turen, lidt nødrationer til steder, hvor vi ikke kan købe ind, og afslapning i solen på stranden. Vejrudsigten for de kommende dage siger: Sol og 22-25 grader. På mandag kører Heinz til Melbourne og henter vores camper-van, mens Hanne ordner hus og det sidste af tøjet. Mandag eftermiddag stuver vi tingene i vognen og tirsdag morgen starter eventyret!! Tre dejlige uger i "vores" hus slutter. 6½ uge i ca. 8 kvadratmeter starter. Det bliver spændende. Næste brev sandsynligvis fra et sted i South Australia. Fremover ved vi ikke, hvor vi kan komme på internettet. Så vi får se.

Nærkontakt med dyr Skrevet : 21. oktober 2008 Den verdensomspændende økonomiske krise har også holdt sit indtog i Australien. Den har betydet, at den australske dollarkurs er faldet ganske væsentligt og for tiden svinger en del op og ned. For os betyder det at alt er blevet billigere end beregnet hjemmefra. I det daglige kun små beløb, som dog summerer sig, men da Heinz hentede bobilen i Melbourne var det noget, der kunne mærkes. I forhold til dagskursen da vi planlagde turen, er der tale om en besparelse på 3500 kr. Det luner. Vi har haft en dejlig tid i Ocean Grove. Et dejligt hus og nogle virkelig dejlige områder med masser af muligheder for gåture i en smuk natur med mulighed for iagttagelse af et spændende dyreliv. Men siden sidste tirsdags er vi på farten igen i vores lille Toyota "Camper-van". Vi har meget hurtigt fået os indrettet så alt virker hensigtsmæssigt. Vi har jo lidt erfaring fra sidste tur. Der er både mikroovn, elkedel og toaster udover det sædvanlige med køleskab og gasblus. Den er både nyere og med større motor end den vi havde sidste gang og den er ganske behagelig at køre i. Kangaroo Island. Så fik vi da også hilst på politiet i Australien. Nej, nej bare rolig, ikke noget med at køre for hurtigt. Men på denne store ø er der så få biler, så alle vinker til hinanden, når man mødes. Og det gjorde politiet også.

Kangaroo Island er en fantastisk ø. Vil man opleve noget vild natur tæt på, er det et af de steder, det kan lade sig gøre. Vi fandt en naturcampingplads i den vestlige ende af øen, der er ca. 145 km lang og 45 km bred. Da vi havde sat bilen, opdagede vi, at i træet 10m fra os, sad der en koala med sin unge. På en 10 min. gåtur fra vores plads, så vi 7 andre koalaer. Papegøjer og andre store fugle susede rundt om ørerne på os. I skumringen kravlede koalaen med sin unge på ryggen ned ad træet og gik hen til træet 5 m fra vores stole og kravlede op i det. Halvvejs oppe sprang ungen fra ryggen og over på træet for nu selv at klatre rundt. De næste par timer kunne vi følge ungens klatreforsøg. Koala

Den sidste aften på pladsen sad vi ude i det fri med camperens svage udelys tændt. Vi kunne først høre, og da de kom nærmere også se Wallabies, der gik og nippede i græsset. Den ene satte sig en ½ meter fra vores stole, kiggede på os, hvorefter den gik ind under vores stole for at æde. En anden var ligeså tæt på, men her kunne vi se en unge i pungen på moren og hver gang moderen bøjede sig for at tage noget mad, gjorde ungen det samme. Der var vel en 8-10 stk. i alt. (Wallabies er små kænguruer, der rager ca. 50 cm op i luften når de sidder ned, dertil kommer deres hale på ca. samme længde. I skoven lige ved siden af campingpladsen fulgte vi i lang tid en echidna i dens forsøg på at finde noget føde. Den lod sig overhovedet ikke mærke med, at vi var der. Echidna Vi var en tur i "Flinders Chase National Park". Vi vidste fra sidste tur, at der var mange dejlige vandrestier. På nogle af disse stier kommer man til vandløb, hvor man kan være heldig at se næbdyret. Men det viste sig, at alle stier på nær en var afspærret. I december 2007 havde en voldsom brand raseret nationalparken og ca. 90% af den var brændt ned (den dækker vel ca. 1/6 af øen). Nu var stierne, på nær den ene, ufremkommelige og farlige at færdes på. Vi valgte så den tilbageværende sti, men så ingen næbdyr. Til gengæld mødte vi en "Black Tiger Snake". Blandt verdens giftigste slanger ligger den på en 5. plads. Vi stod et par meter fra den og så den lure på nogle frøer ved et lille vandløb. Vi overlevede.

Vi snakkede med flere parkrangers om branden. De var selvfølgelig kede af det, også fordi en hel del dyr døde, men som de sagde: Det er naturen, det er Australien. En gang imellem brænder naturen. Sådan har det altid været, og det giver os en enestående mulighed for at følge, hvordan naturen selv overvinder katastrofen. Bl.a. sagde de, at der var mange blomster, der rigtig kom frem nu, hvor de havde fået lys og luft, og som de aldrig havde set sådan før. Det er australierne: ukuelige og optimistiske. Og det var Kangaroo Island. Nu går turen nordpå. Først Adelaide, siden Uluru, Alice Springs m.m.

Støv, fluer, blæst og rødt sand Skrevet : 3. november 2008 How 'r you? Har nu bevæget os nogle 1000 km nordpå og siden ca. 750 km øst på og ændringerne både natur- og klimamæssigt er enorme. Turen op til Adelaide og Port Augusta var smuk med bjerge, vinmarker, skove og floder med vand i. Efter Port Augusta bevæger vi os ud i den såkaldte outback. Turen nordpå fra Port Augusta byder på varme, sol, blæst, støv, rødt sand, fluer, lidt buske, enkelte træer, en del rovfugle, flere fluer, mere støv. Et meget fladt landskab. I længden - flere 1000 km - meget ensformigt. Men turen skal køres for at komme op til Uluru - førhen Ayers Rock. Ca. halvvejs på strækningen tager vi et par overnatninger i Coober Pedy. Det er ikke bare et hul i jorden, men i tusindvis af huller i jorden. Her findes verdens største opalfelter, vistnok verdens dyreste ædelstene efter diamanter, men med den ulempe, at de kun kan bruges til at se pæne ud. Systemet med opalfelterne i Coober Pedy er såre enkelt. Har du lyst til at lede efter opaler, henvender du dig til de respektive myndigheder, fortæller hvilke 50 x 50 meter du gerne vil have rettighederne til, betaler et symbolsk beløb og får udleveret fire skelpæle, som du afmærker din grund med. Så har du et år, hvor du kan grave lige så tosset du vil. Det er der så i titusindvis, der har gjort gennem årene. Indtil

pengene slap op. Så forlader man bare stedet. Der er ingen pligt til at rydde op efter sig. Derfor er byen omgivet af tusindvis af huller, som man kan falde ned i. Selskaber kan ikke få gravetilladelse, men enkeltpersoner må gerne slå sig sammen. På turistkontoret så vi en avis med to billeder på forsiden. Det ene var fra Mars, det andet fra Coober Pedy. Det var umuligt at se forskel. Den halve by ligger under jorden. Der er en konstant temperatur på 22-25 grader året rundt og næsten støvfrit. De dage vi var der, lå temperaturen på 37-39 grader og det er ikke sommer endnu. Den anden nat vi var der, vågnede vi ved at campervanen blev rusket frem og tilbage i ca. 10 minutter. Det var en kortvarig meget kraftig storm. Vi havde vinduerne åbne i varmen, men myggenettene for. De var dog til ingen nytte mod den sandstorm, der anbragte rødt sand overalt i bilen. Vi skyndte os at forlade byen dagen efter. Uluru er der i grunden ikke så meget at skrive om. Verdens næststørste sten er flot og imponerende, især når den rammes af solens stråler ved solop- eller nedgang.

The Olgas, en gruppe på 36 store sten, der ligger ca. 40 km vestligere, syntes vi faktisk var flottere. Næste stop var Alice Springs. En glædelig overraskelse efter ørkenen. En flot by med brede gader med store grønne midterrabatter. Masser af palmer. Masser af blomstrende træer, bl.a. det smukke Jackarenda-træ. Men efter Alice igen den barske ørken. Vi har de sidste par dage haft temperaturer over 40 grader, og det er stadig kun forår. Om natten falder den til 28-30 grader. Hvordan folk kan leve her, fatter vi ikke. Befinder os i Northern Territory ca. 100 m bag et såkaldt roadhouse (en blanding af benzintank, bar, restaurant, købmand, motel og campingplads). Kl. er 11 om aftenen. Nærmeste by er mange 100 km borte, så noget mørkere sted bliver det nok svært at finde. Temperaturen er behagelige 28 grader. Der er ingen fluer, der kravler i ørerne, munden, øjnene og næsen på en. Sidder og nyder stilheden og den

fantastiske stjernehimmel. Sydkorset ses langt nede i syd og over mod øst ligger Orion, han må vel snart kunne ses stående i DK. En fantastisk stjernehimmel. Vi hører det pusle omkring os. Ca. 10-15 m foran os kan vi se skygger af 2 kænguruer, der leder efter føde og vi kommer til at tænke på det vel nok mest skuffende på vores tur. På hele den lange tur gennem outback'en, har vi kun set en håndfuld emuer og kænguruer i levende live, men mange døde i vejkanten. Vi har fået forklaret, at det er normalt på den strækning ikke at se flere dyr, men at vi vil få mange dyr at se i Queensland. Det glæder vi os til. Ligesom vi glæder os til at komme videre til det "koldere" Queensland, hvor vejrudsigten taler om temperaturer omkring de 30 grader. Det lyder lækkert.

Regnskov og eksotiske fugle Skrevet : 10. november 2008 How going? Det holdt ikke helt stik med temperaturforudsigelserne. Det meste af tiden ligger dagtemperaturerne i den øverste del af 30'erne. Men ellers er vi godt nok kommet til et andet Australien nu. Grønt og frodigt. Store plantager med mangotræer, tebuske, bananer og sukkerrør. Sukkerrør alle steder. Og ind imellem den store, altdominerende tropiske regnskov, som er verdens ældste med sine 120 millioner år på bagen. Vi boede i nogle dage i byen Atherton i The Tableland, 60 km inde i landet fra Cairns. Et meget smukt område med masser søer, vandfald, floder og skov. Her findes også et fantastisk dyreliv. Bl.a. var vi på jagt efter Platypus - på dansk: næbdyret - og det lykkedes os at se 3-4 stykker. De var meget sky. Så snart de så os, dykkede de ned i floden, men vi var heldige og så dem en del gange. Den næste sjældenhed vi var/er på jagt efter er en Southern Cassowary. En fugl, der kan blive op til 2 m høj og som lever i regnskoven her i den nordøstlige del af Queensland. Desværre er der kun ca. 1200 tilbage af den, så den er i stor fare for at uddø. Men det skulle være muligt at se den. Vi håber stadig. Efter Atherton tog vi op til Daintree Nationalpark og slog os ned på Cape Tribulation Camping. Et fantastisk sted omgivet af den frodige regnskov. Cassowaryen havde været inde på pladsen hver dag i

den forgangne uge og spist af nogle nedfaldsfrugter, som der nu ikke var flere af, så nu kom den ikke mere. Ærgerligt. Fra campingpladsen er der en 70 m lang sti gennem regnskoven og så står man på en lækker strand med palmer og alt hvad dertil hører. De farlige jellyfish var ikke kommet endnu, men desværre var vandet over 30 grader, så meget afkøling gav det ikke. Den ene dag tog vi med en stor katamaran ud til Great Barrier Reef. Snorklede et stykke tid, spiste lunch om bord, sejlede et andet sted hen, hørte en masse om fiskene og korallerne og snorklede igen, inden vi sejlede tilbage til Australien, som de sagde. Fiskene var flotte, men ikke så talrige som vi har set andre steder - skyldes årstiden - men korallerne var det flotteste, vi nogensinde har set. En meget, meget flot dag.

Tog en anden dag på sejltur på Daintree River for at se lidt dyreliv i regnskoven. Det er ofte den bedste måde at opleve dyrelivet i regnskoven på. Men varmen gjorde, at det ikke blev til så mange dyr. De skjulte sig i skyggen. Men enkelte saltvandskrokodiller blev det da til. Slangerne holdt sig helt væk, de ville dø af varmen, hvis de bevægede sig ud på træerne i den stærke sol. Men et par enkelte fantastisk flotte isfugle og nogle sunbirds så vi da. Sunbirden bygger nogle fantastiske hængende reder, så slanger eller andre fjender ikke kan nå dem. En interessant tur, hvor vi fik mange spændende oplysninger om, hvordan dyr og planter tilpasser sig omgivelserne for at overleve.

Nu er vi så i Cairns, hvorfra vi efter nogle dage bevæger os sydpå mod Brisbane, som ligger bare 1700 km mod syd, og om 17 dage er eventyret i Australien slut, men der ligger forhåbentligt nogle gode julefrokoster og venter på os derhjemme. Nogle gode skyer har ligget og skygget for solen det meste af dagen, så vi sidder ude i shorts i behagelige 25 grader og skriver dette, efter lige at have været en tur i poolen.

Kænguruer på stranden Skrevet : 18. november 2008 Så lykkedes det alligevel. På køreturen fra Cairns og sydpå, en i øvrigt ret ensformig tur med masser af sukkerrørsmarker, slog vi lige et sving ind gennem en nationalpark. Og der stod den sandelig. Southern Cassowary'en som vi havde været på jagt efter. Et flot eksemplar lige i et vejsving. Desværre kom der en bil i modsat retning med stor fart og det kunne den ikke lide. Så den spadserede lige så elegant op ad en lille skråning og forsvandt ind i regnskoven. Fantastisk at se så stor en fugl så tæt på, men vi nåede desværre ikke at få et billede af den. De sidste par dage har vi boet i en turistby der hedder Airlie Beach. Meget turistet og kedelig by, men den er udgangspunkt for bådture ud til de utrolig flotte: Whitsunday Islands. En øgruppe bestående af 74 øer som ikke er en del af Great Barrier Reef - det ligger længere væk fra fastlandet- men er en samling meget gamle vulkantoppe.

Vi valgte en dagstur med besøg på tre af øerne. Vi badede fra Whitehaven Island. Efter sigende en af verdens flotteste strande. Det specielle ved stranden er, at sandet er næsten lige så fint som mel. Vi er kommet i jellybox sæsonen, så derfor blev vi iført stinger-suite, så er man sikret mod de farlige dyr, samtidig er man sikret mod solforbrænding. Senere var vi ude at snorkle. Der var kun få koraller, men masser af fisk. Så det var meget flot. En rigtig dejlig dag på en lækker katamaran. Vi havde fået et tip om, at på vejen sydpå var der et par små nationalparker, der nok var værd at besøge. Den første var Cape Hillsborough N.P. lige nord for Mackey. Der skulle være et rigt dyreliv der. Og det er der da også. Der er en del walkingtracks, man kan følge, men det er simpelthen for varmt om dagen, og så snart solen er gået ned, bliver det mørkt. Men så kan man da bare stå op med solen og lige gå ned på stranden - campingpladsen ligger lige ned til vandet, 20 m fra vores bil - og dernede på stranden går der ca. 20 kænguruer og hygger sig.

Når de ser dig, kommer de hoppende og standser et par meter foran dig, kigger nysgerrigt på dig og fjerner sig så lidt igen. Hvad de skal på stranden efter, ved vi ikke. Men efter sigende, kommer de der hver morgen. En sjov oplevelse var det under alle omstændigheder. Om dagen kan man se dem hoppe rundt på campingpladsen og ved middagstid var der 4 af dem, som fandt en skyggefuld plads 15 meter fra vores camper, hvor de lagde sig til at holde siesta. Derudover er der et meget righoldigt fugleliv her på pladsen. Vi har en lille folder med de mest almindelige fugle i Australien og vi krydser af, hvilke vi har set. Den er ved at være godt fyldt op. Men

her på pladsen er der temmelig mange, der slet ikke er på listen. Vi er nået op på at have set i hvert fald over 100 fuglearter i alt, der slet ikke findes i Europa. Og hvor er de flotte de fleste af dem. Den anden nationalpark vi fik tip om var Eungella N.P. Den ligger ca. 80 km væk fra kysten oppe i bjergene. Her har vi fundet en lille lækker campingplads med en breathtaking udsigt. Har lige været ved en lille flod, der ligger 5 km herfra. Der skulle være platypus. Og det var der så sandelig. 3 styk der svømmede og dykkede lige foran os. Det var utroligt, at kunne stå så tæt på og se på så specielt et dyr. Det er ved at være mørkt, og da vi er i bjergene føles det lidt køligt, så vi skal for første gang i lang tid have en ekstra trøje på - tilvænning til Danmark!

Vi nærmer os enden på eventyret Skrevet : 24. november 2008 How going folks. På den fortsatte tur sydpå mod Brisbane er vi nu landet i Hervey Bay. Undervejs røg vi ind i periferien af et lavtryk, der havde centrum i Brisbane området. Og så skal vi da ellers love for at vejrguderne tog fat. Storm, tordenvejr og skybrudsagtig regn. I nyhederne kunne vi se, at Brisbane blev ramt meget hårdere end vi. Det værste uvejr i over 30 år. 3 gange blev byen ramt i løbet af en uge. Mellem 4-5000 huse er totalskadet. Tunneller i byens centrum fyldt med vand. Masser af veje oversvømmet. Og myndighederne mangler overblik og ved ikke hvornår de får styr på situationen. Vi har besluttet ikke at køre derned endnu, men vente til tirsdag, for så at flyve ud af Brisbane på torsdag. Men her i Hervey Bay er nu også ganske dejligt. Byen er udgangspunkt for ture til Fraser Island. Verdens største sandø. 123 km lang og 13 km bred. Vi tog på tur derover lørdag morgen. Den lille færge vi sejlede med var af den type, der har en forstavn, der kan vippes ned på stranden, og så kan man køre eller gå i land på stranden. På øen ventede en specialbygget 4 hjulstrukket bus til 40 personer på os. Vi var nu kun 11. Som sagt er det en sandø og det skal forstås bogstaveligt. Den består kun af sand. Men på trods af det, er der regnskov på øen med træer op til 70 m højde.

Vejene tværs over øen er opkørte hjulspor af løst sand. Nogle steder syntes vejene at være ½ m smallere end bussen, men det generede ikke buschaufføren, der tog svingene med fuld fart, 25-35 km/t, selv om der kun var et par cm at give af mellem de tykke træstammer. På stranden på østsiden af øen bliver der kørt ræs, ligesom i Løkken og Blokhus. En lidt speciel ø og køre rundt på. På hjemturen var der lidt drama. En storm var på vej og færgen havde svært ved at lægge til på stranden. Stærk strøm og høj brænding. Færgen ville højst kunne holde positionen i et par minutter og fire busser skulle om bord. Det var umuligt. Man valgte så at samle passagererne fra de 4 busser i vores bus, som så holdt klar, da færgen kom. I samme øjeblik færgen rørte stranden med klappen nede gav chaufføren fuld gas. Ned ad stranden, igennem brændingen og op ad landsgangsklappen. Det lykkedes. Sejladsen hjem var ikke værre end udturen om morgenen. I morgen tirsdag, går turen så det sidste stykke til Brisbane, og så er eventyret slut for denne omgang. 11 spændende uger blev det til. Vi fik set mange nye spændende steder og fik genset meget fra tidligere ture. Vi fik snakket med mange interessante mennesker, både australiere og andre rejsende som os. Vi fik oplevet sydens kulde, ørkenens ubarmhjertige hede med over 40 grader og støv alle vegne, og vi fik oplevet det nordlige Queenslands fugtige hede, hvor ens tøj aldrig bliver rigtig tørt.

Derudover fik vi fantastiske oplevelser med dyrene. Echidnaen, cassowary'en, næbdyrene, wallabies, der hoppede rundt mellem benene på os, kænguruerne der kom på stranden om morgenen og gerne ville klappes, de utallige farvestrålende fugle og, her hvor vi bor nu, store flokke af kæmpestore flying foxes, der af uransagelige grunde på dansk hedder flyvende hunde. Jo, oplevelserne har været mange og store. Vi har nydt det og vi håber I har nydt at læse om vores tur. See yaa'

Tilbageblik på turen. Skrevet : 22. desember 2008 Det er koldt og vådt udenfor, og vi sidder foran computeren og prøver at få styr på flere tusinde billeder. Det går langsomt, for tankerne går på langfart hele tiden. Vi tænker på alle de dejlige oplevelser, vi har haft på turen. På de fantastiske landskaber vi har set, de spændende steder vi har besøgt, på alle de enestående dyr vi fik set, på "ozzierne" vi mødte undervejs samt andre turister vi kom i snak med. På vores camper-van som var vores hjem i 6½ uger, på de lange køreture, på det skiftende vejrlig og m.m.m. 11 uger blev det til i perioden 11. sept. - 27. nov. 1 uge fra Sydney via Canberra til Ocean Grove. 1700 km 3 uger i Ocean Grove med udflugter i området. 1650 km I den periode 4 dage på Tasmanien. 1300 km De sidste godt 6 uger i campervanen, langs med sydkysten, op igennem midten og ud til østkysten og fra Cape Tribulation til Brisbane. 9500 km I alt godt og vel 14.150 km eller i snit små 200 km om dagen. Der har været nogle lange køredage ind imellem, men der har også været hviledage og det har ikke føltes belastende at køre turen. Klik her for at se en oversigt over vores dagsmarcher. Overnatning Mens vi kørte rundt i personbil valgte vi at overnatte på moteller. De findes alle steder i mange forskellige prisklasser, men typisk omkring 70-100 AU$. Alle motellerne havde elkedel og brødrister. De fleste steder havde de mikroovn, så vi kunne varme noget i den, hvis ikke vi i løbet af dagen havde fundet et "food-court" og spist der. De findes i alle indkøbscentre, selv i småbyerne, og der kunne man spise mad fra en af de mange fast-food kæder eller kinesisk, japansk, mexikansk m.m. På turen i camper-vanen overnattede vi på campingpladser. Pris typisk 20-30 AU$. 5-10 AU$ mere, hvis man boede "ensuite", d.v.s. man fik sit eget private bad og toilet lige ved siden af camperen. Transport Vi havde hjemmefra booket en udlejningsbil til den første uge og en campervan til rundturen. Begge køretøjer stod klar, da vi kom for at hente dem. Man skal lige tage stilling til, hvor meget selvrisiko man vil have på forsikringen - jo højere selvrisiko, jo lavere præmie - så skriver man under, betaler og kører. Det tager 5 minuter.

To ting man bør være opmærksom på: 1. Nogle rejseforsikringer dækker selvrisiko ved billeje op til et vist beløb. Så kan man nøjes med den billigere bilforsikring. 2. Hvis man betaler med et Visa/Dankort er der et max. beløb pr. løbende måned. Det kommer man hurtigt til at overskride ved leje af camper.van. Det er derfor en god ide at have flere kort med. Camper-vanens køkken indeholdt 2 gasblus, mikrobølgeovn, elkedel, brødrister og vask med rindende vand. Hanne og Heinz Rettig foran deres camper, der var deres hjem i 6½ uger i Australien. Benzinpriserne afhænger af, hvor i Australien man kører. Inde i landet er de væsentlig højere - op mod 50% - end ude ved kysten. Da vi forlod Australien var prisen omkring 1 AU$ pr. liter. Vores samlede benzinudgifter blev på 6700 kr. Ca. 47 øre pr. km. Hvis man ikke kører i campervan, men kun personbil kan det gøres væsentlig billigere. Hvis man ikke regner med at overnatte på rastepladser og lignende steder, men kun på campingpladser, ville vi nok foretrække at leje en almindelig personbil og leje os ind i hytterne på campingpladserne. Alle pladser vi boede på havde hytter af høj standard og uden for sæsonen var der ingen problemer med at finde ledige hytter.

Kørselskomforten i en personbil er væsentlig bedre, sengene i hytterne er bedre og den samlede pris for kørsel + logi vil blive billigere. Tips 1. Besøg turistinformationerne når I kommer til et nyt sted. Selv i de mindste byer var der turistinformationer og alle steder var de meget ivrige for at hjælpe - og de ved meget om lokalområdet, som man ikke finder i guidebøgerne. 2. Bibliotekerne i selv ganske små byer har computere stående til offentlig brug - gælder også turister - her kan man som oftest gratis komme på internettet. 3. Vil man ringe hjem til Danmark er det billigst ved at købe et telefonkort 4. Har man den bærbare PC med, bør man installere "Skype" - som er gratis - på den. Så kan man ringe gratis hjem, hvis modtageren også har "Skype". Ringer man til en almindelig telefon koster det ca. 13 øre pr. minut, til en mobiltelefon ca. 1,50 kr pr. minut. Vores rute i Australien: