Artsidentifikation og slægtskabsanalyse af to dødfundne guldsjakaler (Canis aureus) i Danmark

Relaterede dokumenter
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse af mulige odderekskrementer

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af mulige odder-ekskrementer indsamlet på Fyn

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer

Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører

DNA analyse af formodede odderekskrementer

Besvarelse af spørgsmål i forlængelse af offentlig omtale af antal og udbredelse af ulve (Canis lupus) i Danmark

Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm.

Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

DNA-baseret bestandsovervågning afslører ulve (Canis lupus) i Danmark

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 3. kvartal 2018

Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 4. kvartal 2017

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2019

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

Berigtigelse vedrørende tre ulve-artikler i Flora og Fauna 121 (1+2)

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel

Pilotprojekt: Sporing af forekomst af odder, Lutra lutra, ved anvendelse af edna

Markør-assisteret indkrydsning af brokresistens

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Genetiske markører til adskillelse af vilde og opdrættede gråænder (Anas platyrhynchos)

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

MiSeq i den daglige rutine. MRSA og VRE Isolater.

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Berigtigelse vedrørende tre ulve-artikler i Flora og Fauna 121 (1+2)

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 2. kvartal 2018

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

DNA-analyser fra ulvene GW923f, GW675f og GW491m samt supplerende artsbestemmelse af GW923f

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september Jesper R Fredshavn

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 2. kvartal 2019

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

DE FØRSTE OG DE NÆSTE FEM ÅR MED ULV I DANMARK. hvad er sket? hvad kommer til at ske? Hvad skal der gøres?

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle på Tipperne 2013

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 4. kvartal 2018

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2018

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.

DNA-analyser og beskrivelse af den Centraleuropæiske ulvebestand, herunder identifikation af ulve og ulvehybrider

Validering af molekylærbiologiske analyser. Marianne Antonius Jakobsen Afsnitsleder for molekylærbiologisk lab. Klinisk Immunologisk afdeling, OUH.

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Forekomst af diarré hos danske rådyr i analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Udvikling i aktivitetsdata og emission

DNA-analyser af ulv Ulve i Danmark

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Transkript:

Artsidentifikation og slægtskabsanalyse af to dødfundne guldsjakaler (Canis aureus) i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. april 2017 Liselotte W. Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 11 Faglig kommentering: Professor Michael Møller Hansen, Institut for Bioscience, Aarhus Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: +45 8715 0000 E-mail: dce@au.dk http://dce.au.dk

Indhold Baggrund 3 Guldsjakalens forekomst og udbredelse 3 Materialer og Metoder 3 Individslægtskab 4 Resultater og diskussion 4 Referencer 6 Bilag 1 7 2

Baggrund Efter anmodning fra Miljøstyrelsen (MST) har DCE analyseret vævsprøver fra to guldsjakaler (Canis aureus), den ene fundet påkørt i Danmark i 2015, den anden nedlagt under rævejagt i 2017. MST ønsker om muligt at få bestemt dels den geografiske oprindelse af de to individer samt deres indbyrdes slægtskab. Guldsjakalens forekomst og udbredelse Guldsjakalen (Canis aureus) er en mellemstørrelses carnivor, der ekspanderer fra sit geografiske kerneområde i det sydøstlige Europa mod det nordvestlige Europa formodentlig som et resultat af den globale opvarmning (Trouwborst et al. 2015). Den er observeret vandre over store afstande og er observeret i Østrig, Sweitz, Polen, Letland, Litauen og Tyskland (Hatlauf et al. 2016, Rutkowski et al. 2015). I Danmark blev den første guldsjakal (en han) fundet trafikdræbt ved Karup i sommeren 2015. Selve identifikationen af arten blev foretaget dels morfologisk og dels ved en DNA analyse foretaget af Bioscience, Aarhus Universitet. I 2017 blev der nedlagt endnu en guldsjakal, ligeledes en han, under en rævejagt i Thorsminde, Vestjylland. Guldsjakalen er en ny art i Danmark, dvs. der findes ikke historiske observationer af arten, og den er ikke fundet fossilt, dvs. det er en terra incognita art. Den findes på EU-habitatdirektivets bilag V (92/43/EØF) og er som sådan ikke fredet, men uden jagttid i Danmark. Guldsjakal har en fleksibel social struktur, der gør den ekstremt tilpasningsdygtig, som betyder at den trives både i landbrugslandskabet, lossepladser landsbyer mm ud over dens naturlige habitat, som er steppelandskabet (Macdonald 1979). Fx i landbrugsområder med stor gnavertæthed, hvor der er begrænsede tilflugtssteder i dagtimerne, forekommer den alene eller i par (Jaeger et al. 2007), mens den i habitater med lettilgængelige føderessourcer kan forekomme i grupper på 10-20 individer (Jenks et al. 2015). Der er foretaget få populationsgenetiske undersøgelser af guldsjakalen. I en populationsgenetisk undersøgelse med fokus på populationsstrukturen på det meste af det europæiske kontinent analyserede Rutkowski et al. (2015) prøver fra guldsjakal fra 5 geografiske regioner 1) sydøstlige Europa, 2) Kaukasus, 3) Baltikum, 4) sydlige Grækenland og 5) Samos. Resultaterne viste, at der foregår gene-flow mellem det sydøstlige Europa og Kaukasus og videre til den/de baltiske populationer. Samtidig var populationerne i det sydlige Grækenland tættere genetisk beslægtede med det sydøstlige Europa sammenlignet med resten. Yderligere understøtter resultaterne, at guldsjakalen former nye populationer ved at vandre over store afstande som en naturlig proces i deres udbredelsesmønster, og derfor ikke bør betragtes som en invasiv art (Rutkowski et al. 2015). På baggrund af dette er spørgsmålet om det er muligt at bestemme den geografiske oprindelse af de to guldsjakaler fundet i Danmark, samt deres indbyrdes genetiske slægtskab ved hjælp af variation i mtdna og microsatellit markører. Materialer og Metoder Analyserne blev foretaget på BIOS, Aarhus Universitet, i laboratorier, der er dedikerede til præ og post PCR analyser. DNA blev ekstraheret fra vævsprøver udtaget på de to døde individer. Til ekstraktionen blev benyttet E.Z.N.A. 3

DNA tissue Kit (Omega) og dette blev foretaget i DNA-laboratorie benyttet til høj-koncentreret DNA. Til opformering af mtdna til artsidentifikation blev benyttet primersættet WDLoopL/WDLoopH254 (Caniglia et al. 2013), der kan benyttes til at identificere ulv og hund og nu også guldsjakal. Analysen blev foretaget ved hjælp af en PCR-opformering, hvor der blev inkluderet to negative kontroller (blanke prøver) for at følge kontaminering ifølge almindelig laboratorie praksis. Efterfølgende blev de opnåede PCR-produkter fra hvert individ sekventeret begge veje med Sanger-sekventering. Sekventeringen foregik eksternt hos firmaet Macrogen Europe, Holland. Til slægtskabsanalysen blev der benyttet 14 microsatellit markører, der også benyttes til ulv (Andersen et al. 2015). Hver prøve blev kørt to gange (to replikater). Analyserne blev ligeledes fortaget ved hjælp af en PCR-opformering som beskrevet ovenfor. PCR-produkterne fra disse blev sendt til eksternt fragment-analyse hos firmaet, GenoSkan A/S, Aarhus N, Danmark. De to opnåede sekvenser fra analysen udført hos Macrogen for hvert individ til artsbestemmelsen blev efterfølgende allignet og evalueret i software programmet Sequencher 5.3. Den opnåede sekvens blev dernæst sammenlignet med sekvenser i den globale database, GenBank, for at lede efter match. Rådata filen fra fragment-analysen til slægtskabsundersøgelsen udført hos Genoscan, blev dernæst analyseret i GENMAPPER 4.2 (Applied Biosystem). Kriterierne ved tolkning af de opnåede chromatogrammer var, at en allel skulle optræde en gang med en tydelig top over 200 for at indgå i genotypen for individet. Individslægtskab Der findes på nuværende tidspunkt ikke populationsdata fra guldsjakal i Danmark, som gør det muligt at foretage statistisk evaluering af det individuelle slægtskab. Derfor vil evalueringen af om de to individer kan være helsøskende eller forældre-afkom blive beskrivende på baggrund af de opnåede genotyper. Det er ikke muligt at vurdere, om der er tale om halvsøskende på baggrund af de eksisterende data. Resultater og diskussion mtdna data De negative kontroller, der blev medtaget ved PCR-analysen til artsbestemmelse og individ bestemmelse, var blanke. Den opnåede mtdna sekvens var 239bp lang og identisk for de to individer (Bilag 1). Sammenligningen med GenBank viste, at denne sekvens af mtdna svarede til, at begge de undersøgte individer var guldsjakaler (Bilag 1). Den observerede haplotype var også observeret hos en guldsjakal, der er fundet trafikdræbt i Polen (Kowalczyk et al. 2015). Ligeledes svarede sekvenserne til haplotypen H1 (Fig. 1) fra undersøgelsen af populationsstrukturen foretaget af Rutkowski et al. (2015). Det fremgår af figuren, at denne haplotype er udbredt, da den er fundet i stort set alle de undersøgte regioner, heriblandt også i den baltiske region og Polen. Dette understøtter, at de to individer kan være indvandret fra Polen/den baltiske region. Der er dog det forbehold, at selv om sekvensen på 239 bp matcher H1 100%, kan det ikke udelukkes, at en 4

længere sekvens ville adskille den opnåede sekvens fra H1. Dette er ikke undersøgt i nærværende undersøgelse, og ville ikke påvirke resultatet, at de pågældende individer er guldsjakaler. Figur 1. mtdna haplotype slægtskab hos guldsjakalen i de fem undersøgte europæiske regioner (Rutkowski et al. 2015) samt fra andre regioner, hvor haplotype sekvenserne er downloaded fra GenBank. Slægtskabs analyse Der var 10 af markørerne, der på baggrund af kriterierne for tolkningen, kunne bidrage til en DNA-profil for de to individer (Tabel 1). DNA-profilerne er opnået ved analyse af fragmentfilerne, og kriteriet har været at en allel skulle optræde en gang ud af de to replikater. Tabel 1. Genotype for de 10 markører. Hvert tal angiver en allel for den pågældende markør. Der er to alleler for hver markør repræsenterende en allel fra hver forældre. Fx har GS1 (guldsjakal 1, 2015) en genotype 148/152 for markør A etc. GS1= guldsjakal 1(2015) og GS2= guldsjakal 2 (2017). Individ A B C D E F G H I J GS1 148 152 229 241 217 227 199 209 129 129 100 100 176 180 213 229 264 264 173 177 GS2 144 148 229 241 213 227 195 209 129 129 100 100 156 176 225 225 264 264 169 173 Såfremt de to individer er forældre-afkom eller helsøskende må de dele mindst en allel på tværs af de 10 markører A-J, eller det skal være muligt at forudsige forældrenes genotyper på baggrund af de to individers genotyper. For A deler de allel 148, for B både allel 229 og 241, for C allel 227, for D allel 209, for E begge alleler 129, for F begge alleler 100, for G allel 176, H ingen, I begge alleler, J allel 173. Det fremgår, at det kun er markør H, hvor de ikke deler en allel. Her kan det ikke udelukkes, at de er helsøskende, da forældrene kan have genotyperne 213/225(hun) og 225/229 (han), henholdsvis. Krydses disse kan der opnås den heterozygote genotype 213/229, som ses hos GS1 og den homozygote genotype 225/225 som ses hos GS2 i markør H. Konklusionen er, at det ikke er muligt at afvise eller bekræfte, om de to guldsjakaler, der er fundet i Danmark, er helsøskende, mens det kan udelukkes, at 5

de er forældre-afkom. For en egentlig statistisk test af dette vil det være nødvendigt med baggrunds-genetiske data fra et større antal individer fra populationen, ud over genotypedataene fra de to individer, man er interesseret i. Referencer Andersen LW, Harms V, Caniglia R, Czarnomska SD, Fabbri E, Jędrzejewska B, Kluth G, Madsen AB, Nowak C, Pertoldi C, Randi E, Reinhardt I, Vik Stronen A (2015) Long-distance dispersal of a wolf, Canis lupus, in northwestern Europe. Mamm. Res. DOI 10.1007/s13364-015-0220-6. Caniglia R, Fabbri E, Mastrogiuseppe L, Randi E. 2013 Who is who? Identification of livestock predators using forensic genetic approaches. Forensic Science International: Genetics 7, 397 404 DOI.org/10.1016/j.fsigen.2012.11.001. Jaeger MM, Haque E, Sultana P, Bruggers RL (2007) Daytimecover, diet and space-use of golden jackals (Canis aureus) in agro-ecosystems of Bangladesh. Mammalia, 71: 1 10. Jenks KE, Aikens EO, Songsasen N, Calabrese J, Fleming C, Bhumpakphan N, Wanghongsa S, Kanchanasaka B, Songer M, Leimgruber P (2015) Comparative movement analysis for a sympatric dhole and golden jackal in a humandominated landscape. RAFFLES BULLETIN OF ZOOLOGY 63: 546 554, http://zoobank.org/urn:lsid:zoobank.org:pub:774828e1-2cf9-43c6-8173- 61AB0417992C Hatlauf J, Banea OC, Lapini L (2016) 2016 GOJAGE Golden Jackal Informal Study GroupAssessment of golden jackal species ( Canis aureus, L.1758) records in natural areas out of their known historic range. 12 of February 2016 GOJAGE ebulletin Kowalczyk R, Kołodziej-Sobocińska M, Ruczyńska I, Wójcik JM (2015) Range expansion of the golden jackal (Canis aureus) into Poland: first records. Mammal Research 60: 411 414. Macdonald DW (1979) The flexible social system of the golden jackal, Canis aureus. Behavioral Ecology and Sociobiology,5: 17 38. Rutkowski R, Krofel M, Giannatos G, Ćirović D, Männil P, Volokh AM, Lanszki J, Heltai M, Szabó L, Banea OC, Yavruyan E, Hayrapetyan V, Kopaliani N, Miliou A, Tryfonopoulos GA, Lymberakis P, Penezić A, Pakeltytė G, Suchecka E, Bogdanowicz W (2015) A European concern? Genetic structure and expansion of golden jackals (Canis aureus) in Europe and the Caucasus. PLoS ONE 10: e0141236. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0141236 92/43/EØF -http://svana.dk/natur/international-naturbeskyttelse/eu- direktiver/naturbeskyttelsesdirektiver/ Trouwborst A, Krofel M, Linnell JDC (2015) Legal implications of range expansions in a terrestrial carnivore: the case of the golden jackal (Canis aureus) in Europe. Biodiversity and Conservation 24: 2593 2610. https://doi.org/10.1007/s10531-015-0948-y 6

ignment statistics for match #1 Bilag 1 Guldsjakal_001 15_06_2015 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAG- TATCTCCAAAAAATCCTTCTTTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTT- GCCCCATGCATATAAGCATGTACATGATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAG- TCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAACAGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAA- TAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC Guldsjakal_002_2017_2190_1 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAG- TATCTCCAAAAAATCCTTCTTTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTT- GCCCCATGCATATAAGCATGTACATGATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAG- TCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAACAGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAA- TAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC Canis aureus isolate CA_PL1 D-loop, partial sequence; mitochondrial Sequence ID: KT268318.1Length: 640Number of Matches: 1 Range 1: 9 to 247GenBankGraphicsNext MatchPrevious Match Sbjct 9 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAGTATCTCCAAAAAATCCTTCT 68 Sbjct 69 TTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTTGCCCCATGCATATAAGCATGTACAT 128 Sbjct 129 GATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAGTCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAAC 188 Sbjct 189 AGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAATAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC 247 Canis aureus isolate TrCa3 D-loop, partial sequence; mitochondrial Sequence ID: KT988008.1Length: 439Number of Matches: 1 Range 1: 115 to 353GenBankGraphicsNext MatchPrevious Match Sbjct 115 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAGTATCTCCAAAAAATCCTTCT 174 Sbjct 175 TTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTTGCCCCATGCATATAAGCATGTACAT 234 Sbjct 235 GATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAGTCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAAC 294 Sbjct 295 AGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAATAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC 353 7

Alignment statistics for match #1 Alignment statistics for match #1 Canis aureus haplotype CRBlg01 D-loop, partial sequence; mitochondrial Sequence ID: KT343803.1Length: 442Number of Matches: 1 Range 1: 113 to 351GenBankGraphicsNext MatchPrevious Match Sbjct 113 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAGTATCTCCAAAAAATCCTTCT 172 Sbjct 173 TTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTTGCCCCATGCATATAAGCATGTACAT 232 Sbjct 233 GATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAGTCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAAC 292 Sbjct 293 AGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAATAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC 351 Canis aureus haplotype CRInd15 D-loop, partial sequence; mitochondrial Sequence ID: KT343801.1Length: 422Number of Matches: 1 Range 1: 129 to 367GenBankGraphicsNext MatchPrevious Match Sbjct 129 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAGTATCTCCAAAAAATCCTTCT 188 Sbjct 189 TTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTTGCCCCATGCATATAAGCATGTACAT 248 Sbjct 249 GATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAGTCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAAC 308 Sbjct 309 AGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAATAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC 367 8

Alignment statistics for match #1 Alignment statistics for match #1 Canis aureus isolate gj2 trna-pro gene and D-loop, partial sequence; mitochondrial Sequence ID: KJ490946.1Length: 659Number of Matches: 1 Range 1: 36 to 274GenBankGraphicsNext MatchPrevious Match Sbjct 36 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAGTATCTCCAAAAAATCCTTCT 95 Sbjct 96 TTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTTGCCCCATGCATATAAGCATGTACAT 155 Sbjct 156 GATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAGTCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAAC 215 Sbjct 216 AGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAATAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC 274 Canis aureus D-loop, partial sequence; mitochondrial Sequence ID: HQ845260.1Length: 305Number of Matches: 1 Range 1: 8 to 246GenBankGraphicsNext MatchPrevious Match Sbjct 8 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAGTATCTCCAAAAAATCCTTCT 67 Sbjct 68 TTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTTGCCCCATGCATATAAGCATGTACAT 127 Sbjct 128 GATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAGTCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAAC 187 Sbjct 188 AGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAATAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC 246 Canis aureus control region, partial sequence; mitochondrial Sequence ID: GU936680.1Length: 392Number of Matches: 1 9

Alignment statistics for match #1 Alignment statistics for match #1 Range 1: 128 to 366GenBankGraphicsNext MatchPrevious Match Sbjct 128 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAGTATCTCCAAAAAATCCTTCT 187 Sbjct 188 TTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTTGCCCCATGCATATAAGCATGTACAT 247 Sbjct 248 GATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAGTCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAAC 307 Sbjct 308 AGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAATAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC 366 Canis aureus haplotype j1 mitochondrial control region, partial sequence Sequence ID: AF184048.1Length: 595Number of Matches: 1 Range 1: 55 to 293GenBankGraphicsNext MatchPrevious Match Sbjct 55 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAGTATCTCCAAAAAATCCTTCT 114 Sbjct 115 TTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTTGCCCCATGCATATAAGCATGTACAT 174 Sbjct 175 GATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAGTCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAAC 234 Sbjct 235 AGTAACTAGATGCATATCACTTAGTCCAATAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC 293 Canis aureus isolate TrCa1 D-loop, partial sequence; mitochondrial Sequence ID: KT988006.1Length: 439Number of Matches: 1 10

Alignment statistics for match #1 Range 1: 115 to 353GenBankGraphicsNext MatchPrevious Match 436 bits(236) 9e-119 238/239(99%) 0/239(0%) Plus/Plus Sbjct 115 TACATTCATATATTGGACCACCTCTACTGTGCTATGTCAGTATCTCCAAAAAATCCTTCT 174 Sbjct 175 TTCCCTCCCCTATGTACGTCGTGCATTAATGGCTTGCCCCATGCATATAAGCATGTACAT 234 Sbjct 235 GATATTATATCTTTACATAGGACATGTCTAGTCCAATTCCACAACCCATTGATCCTCAAC 294 Sbjct 295 AGTAACTAAATGCATATCACTTAGTCCAATAAGGGCTTAATCACCATGCCTCGAGAAAC 353 11