Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen



Relaterede dokumenter
»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

Håndtering af. ved LAR

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR hvad er det og hvad kan det?

Geologiens betydning i den urbane hydrologi

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Masterplan for LAR i Brøndby

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Afkobling og rensning af vejvand

Dagsorden. Pause ( ) Kl Dialog Kl Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

udenomsarealer afledning af regnvand

NOTAT: Andre kommuner og forsyningers administrationsgrundlag

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

November Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni Rørcentret

Arbejdsark til By under vand

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

nkes, presser byernes afløbssystemer

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/ Jan Scheel NIRAS

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Notat. Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus. 1 Baggrund... 2

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

Klimatilpasning i Odense Kommune

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding november

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

LAR og klimasikring af bygninger

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

til ha ndtering af regnvand i haven

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Miljøeffektiv teknologi

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Transkript:

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering 2007-2010: Ph.d. (www.2bg.dk, DSF, ALECTIA): Udviklede metoder og modeller til kvantificering af den urbane vandbalance med og uden LAR på byskala 2010- : Rådgivning og videreudvikling af metoder til kortlægning af LAR-potentialet

LAR-udviklingsprojekt: VandCenter Syd - ALECTIA Spor 1 Spor 2 Udvikling, test og vidensopsamling fra konkrete LAR-elementer Modellering af effekten af LAR-elementer på bydelsskala Der benyttes værktøjer udviklet i et ph.d.-projekt (under 2BG): -Modeller for faskine, wadi, regnbed, grønt tag, regnvandstank -Faskine-/regnbed-model integreret i MODFLOW (grundvandsmodel) -LAR-modeller kan generere input til MOUSE (modelkæde) -Modellerne udvikles løbende

Spor 1: Grønt tag Transient reservoir Vækstmedie reservoir WC max WC ini WC min K: Tidskonstant for afdræning 8,3e-6 s -1 RC: WCmax-WCmin (tilgængeligt vand) 22 mm ID Størrelse Start dato 29/06/2011 Slut dato 21/08/2011 Antal observationer 7633 Nash-Sutcliffe coefficient 0,9 Index of agreement 0,89 Målt relativ tilbageholdelse 0,53 Sim. relativ tilbageholdelse 0,51

Spor 1: Grønt tag

Spor 1: Faskine Kjord=5e-6 m/s

Spor 1: Fremtid 1 2 Mangler 3 4 Mangler Tag WCmax-WCmin Tidskonstant Mangler 1?? 2?? 3?? 4 22 mm 8,3E-6 / s Skitse, der illustrerer princippet i at indsamle måledata fra forskellige typer af grønne tage og estimere de styrende parametre.

Spor 2: Opskalering Start Formål Evaluering af delscenarium rettet mod definition af optimalt kombinationss cenarium Opsætning af LAR-delscenarium og optimalt kombinationsscenarium Hydrologisk modellering hvis LAR-scenariet omfatter nedsivning At belyse potentialet for hvert LAR-element og definere det optimale kombinationsscenarium At belyse: 1. Konsekvenserne for det hydrologiske vandkredsløb og 2. Niveauet af bæredygtig nedsivning Hvis delscenarium Hydraulisk modellering ved MIKE-URBAN At belyse konsekvensen af LAR på opstuvningshændelser i afløbssystemet Hvis optimalt scenarium Slut-evaluering Slut At belyse det maksimale LAR-potentiale under hensyn til hydrologisk og hydraulisk effekt

Spor 2: Vinkælderrendens opland Vinkælderrenden kapacitetsproblemer! Oversigtskort over modelområde (6 km 2 ) og fokusområde (kloakopland F2).

Opstilling af urban-hydrologisk model Hydrogeologisk model: - Leret dækmoræne, spredte sekundære sandlag, dybereliggende lerlag, dybtliggende sandlag - 10 10 meter

Opstilling af urban-hydrologisk model Kloakker og omfangsdræn Kloakker Omfangsdræn Ingen konkrete oplysninger fra byggesagsarkiv Placeres i 1.2 mut. ved bygninger med kælder (oplyst i BBR) Q=-TC*A* H TC=f(Kjord.tilstand)

Opstilling af urban-hydrologisk model Overfladisk afstrømning og umættet zone Klimadata for perioden 1990-2011: Nedbør (SVK-stationer) Potentiel fordampning Temperatur Jordtype Arealanvendelse Delkomponenter Simuleringsprincip Imp. arealer Overflade processer Opfugtningstab Evaporation Horton infiltraton Regnafstrømning Horton overland-flow Mættet overland-flow Overflade magasinering Rodzone processer Nedsivning Evapotranspiration Magasinering Modul svarende til MOUSE runoff-model B, udviddet med mættet overland-flow. Simpelt beregningsprincip. hvor fordampning og nedsivning afhænger af vandindholdet i rodzonen.

Kalibrering

Afstrømningssimulering Kalibrering: Komponenter af simuleret afstrømning

Nedsivningsscenarium Bæredygtig nedsivning

Foreløbige resultater: bæredygtig nedsivning (afkobling) Objekt Overløb Nedsivning Modelkørsel

Foreløbige resultater: bæredygtig nedsivning (afkobling)

Konklusion 1 Vi har værktøjerne til at regne på LAR (integreret med grundvand) vi kan kvantificere og optimere den hydrauliske og hydrologiske effekt (bl.a. bæredygtig nedsivning) Der er generelt betydelig usikkerhed pga. manglende data på Geologi og grundvandsstand (udfør korte boringer, opret loggere) Omfangsdræn (få det ind i BBR) (Effektiv) impermeabelt areal (indsaml flere flow-målinger) Mangler data omkring LAR-elementers virkemåde (forskellige typer tage, regnbede, faskiner m.m.)

PERSPEKTIVERING

Københavns Kommune LAR-screening for tagvand (GIS-værktøj)

Københavns Kommune LAR hydrologisk-modellering (KK-NØ)

Perspektivering Vandkredsløbet giver begrænset mulighed for lokal nedsivning Fremtiden byder på en forhøjet grundvandsstand -> ringere mulighed for lokal nedsivning/afkobling -> et øget behov for (lokal) dræning af grundvand omkring huse for at undgår fugtskader på fundamenter, kældre, m.m. -> et behov for massive investeringer i lokale afdræningsløsninger (hos lodsejere) INNOVATION: LAR AFKOBLING Integreret lokal afvanding af både: regnvand (forsinket) grundvand koblet med eksisterende kloakker = fremtidigt service-niveau?

Ingen LAR, fremtid Øget vinternedbør = fugtige kældre/fundamenter!

LAR innovation Afledning af grundvand om vinteren Afledning af regnvand om sommeren

Perspektivering Ldesign = ca. 9 m

Perspektivering Ldesign_d = ca. 4 m = ½ Ldesign_ud

Konklusion 2 Potentialet ved at anvende eksisterende kloak + lokal dræning/afledning/forsinkelse af grundvand/regnvand bør belyses: Kan vi på den måde sikre grønne/rekreative/klimarobuste afvandingsløsninger (?) Hvad koster det (at lade være)? Disse overvejelser bød også inddrages i valget af klimatilpasningsstrategi

Masterminding Sustainable Progress