Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet indeholder derfor alle tænkelige løsninger og er anvendt på casen Ingerslevgade, selv om de af forskellige grunde ikke alle er relevante. Om casen Ingerslevsgade 196 Ingerslevsgade er en etageejendom i København hvor 8 badeværelser skal renoveres og facadevinduer mod gade skal udskiftes. Der er også tillægsprojekt med taglejligheder hvilket kan påvirke føringsveje for ventilationsløsninger. Ejendommen har typiske problemstillinger for etageejendomme, bl.a. risikoen for fugtproblemer ved forøget tæthed grundet nye vinduer. Ved naturlig ventilation vil det give nye problemstillinger i form støj fra gade, hvilket går direkte imod de fra kommunen ønskede lydvinduer. Denne problemstilling kan fjernes ved stabil mekanisk ventilation, hvilket giver udfordringer med manglende plads til aggregater, kanaler og specielt indtag og afkast. Hver løsning er optegnet som princip for lejlighed nr. 196 1.tv. i Ingerslevsgade og vurderet ud fra følgende punkter: Overholdelse af Bygningsreglement Indeklimaforbedring Påvirkning af miljø Anlægspris ekskl. evt. sænket loft og lift/stillads Herudover vurderes løsningerne ud fra antal luftskifte per døgn, årlig CO2- udledning samt omkostninger til drift. Disse er opstillet i en samlet tabel. De forskellige Løsningsforslag som fremgår af de efterfølgende sider er følgende: A) Decentral ventilation med emhætte tilslutning B) Decentral ventilation med recirkulationsemhætte C1) Enkeltrumsventilator i bad og recirk. emhætte C2) Enkeltrumsventilator i bad og afkastemhætte C3) Enkeltrumsventilator i bad og afkastemhætte via facaden D1) Delvis mikroventilation med emhætte på eksist. kanal D2) Delvis mikroventilation med badudsug på eksist. kanal D3) Mikroventilation basisløsning Grundlæggende skal ventilation overholde Bygningsreglementet og gældende ventilations- og brandnormer. Der er derfor kortfattet nedenfor gengivet de væsentligste krav i den forbindelse. Ved renovering udelades ventilation svarende til nybyggeri, fordi kravene ikke specifikke - eller der kan med henvisning til manglende rentabilitet fravælges udførelse af ventilation. Ventilationsløsninger i dette notat er et forøg på at få gjort noget og de er derfor ikke sammenlignelige mht. luftskifte og dermed totaløkonomi samt miljø. Løsninger skal tages med forbehold for individuelle forudsætninger omkring loftsløsninger, kanalføring, luftindtag/afkast mv - og byggepladsforhold inkl. forhold for lift og stilladser. Side 1 af 8
Bygningsreglementets krav til ventilation i boligrenovering: Følgende er fra bygningsreglementets afsnit 6,7 og 8: I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmede etageareal. Køkkener skal forsynes med emhætte med udsugning over komfur. (6.3.1.2) Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri og have tilstrækkelig effektivitet til at opfange de luftformige forureninger fra madlavningen. (6.3.1.2) Overføring af luft fra et rum til et andet må ikke ske fra mere til mindre luftforurenet rum. I boliger vil de mere luftforurenede rum for eksempel være køkkener, baderum, wc-rum og bryggers. I erhvervsbyggeri bør der ikke ske genbrug af luft fra lokaler med procestekniske forureninger i luften. (6.3.1.1) Herudover skal luftskiftet i køkken og, baderum, wc-rum, bryggers og lignende rum kunne forøges mindst til følgende: I køkken skal der kunne udsuges en volumenstrøm på 20 l/s og fra baderum og wc-rum skal der udsuges mindst 15 l/s. I særskilt wc-rum, bryggers og kælderrum udsuges en volumenstrøm på 10 l/s. (6.3.1.2) Ventilationsanlæg til forsyning af én bolig skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 80%. (8.3) For ventilationsanlæg med konstant eller variabel luftydelse og varmegenvinding, der forsyner en bolig, må elforbruget til lufttransport ikke overstige 1000 J/m³ for driftsformen med maksimalt tryktab. Anlægget skal forsynes via forbindelse, så elforbruget kan måles. (8.3) Ventilationsnorm DS447: Ved installation af luftafkast skal de gives en sådan udformning at ubehagelig lugt eller forureninger ikke føres tilbage til bygningens luftindtag, oplukkelige vinduer, døre, altaner o.l. eller til nærliggende bygninger. Dette gælder også individuelle emhætter i boliger. Kravet vil normalt indebære, at afkast fra emhætter skal føres over tag. (6.2) Afkast bør placeres minimum 0,3m over terræn eller tagflade til underside af afkast for sikring mod sne. Indtag bør placeres minimum 5m over terræn ved trafikkeret område. Indtag bør placeres med mindst 10m afstand til afløbsudluftninger og køkkenafkast. (6.2) Brandnorm DS428: Kanalsystemet skal udføres således, at risikoen for røg- og brandspredning til andre brandceller, brandsektioner eller tilsvarende brandmæssige enheder ikke forøges. (4.1) Der skal ved sikring imod røgspredning tages højde for såvel trykstigningen i en brandmæssig enhed under en brand som røgens opdrift grundet den højere temperatur. (4.1) Luftindtag og afkast skal placeres således, at risikoen for brandspredning mellem flere brandmæssige enheder i samme bygning samt til nabobygninger eller udvendige oplag ikke forøges (3.1) Der må ikke ske overførsel af røg mellem luftindkast og luftafkast og mellem flere anlæg. (3.1) Luftindtag forsynes med røgspjæld og røgdetektor, såfremt luftafkast og/eller andre luftindtag er placeret tæt sammen. (3.1) Side 2 af 8
A) Decentral ventilation m. emhætte Indsættelse af et decentralt ventilationsaggregat (f.eks. CV 200 fra Airmaster) til etablering af balanceret ventilation i lejligheden. Afkast igennem eksisterende udsugningskanal som er ført til kip. Indtag igennem ny rist som indsættes i det gamle fadebur. Emhætten er tilkoblet ventilationsaggregatet. Overholder alle bygningsreglementets krav til ventilationsanlægget. Forbedret termisk og atmosfærisk indeklima. Risiko for støj fra aggregat og kanaler. Mindre varmebehov grundet varmegenvinding, men større forbrug af elektricitet hvilket udleder mere CO 2 /kwh. 45.000-55.000kr + nedhængt loft og lift. B) Decentral ventilation med recirkulationsemhætte Samme fremgangsmåde som løsning A, bortset fra et mindre aggregat (CV 80) hvor emhætten ikke er tilkoblet. I stedet opsættes en cirkulationsemhætte med kulfilter. Overholder bygningsreglementets krav til ventilationsanlægget i badeværelset. Krav til emhætte og udsugning fra køkken er ikke overholdt. Forbedret termisk og atmosfærisk indeklima. Dårligere luft i køkken end i løsning A grundet cirkulationsemhætten. Risiko for støj fra aggregat og kanaler. Mindre varmebehov grundet varmegenvinding, men større forbrug af elektricitet hvilket udleder mere CO 2 /kwh. 40.000-50.000kr + nedhængt loft og lift Side 3 af 8
C1) Enkeltrumsventilator i bad og recirk. emhætte Lejligheden ventileres generelt med naturlig ventilation. Udsugning m. recirkulationsemhætte og badeventilator med afkast i eksisterende kanaler. Indsætning af en badeventilator til udsugning af fugtig luft fra badeværelse med afkast i eksisterende kanaler til kip. Partikler og fedt fra madlavning fjernes ved en cirkulationsemhætte med kulfilter. Erstatningsluft kommer fra vinduer samt revner/sprækker. Ikke muligt at udsuge 20 l/s fra køkken. Intet afkast til det fri fra emhætte. Krav til badeværelset er overholdt. Fugt fjernes fra Badeværelset. Kvaliteten af det termiske og atmosfæriske indeklima afhænger af brugernes evne til at ventilere. Lavt elforbrug, men højt opvarmningsbehov grundet manglende varmegenvinding. 7.000-12.000 C2) Enkeltrumsventilator i bad og afkastemhætte via tag Lejligheden ventileres generelt med naturlig ventilation Udsugning af badeværelse samt ny emhætte tilkoblet eksisterende kanaler. Udsugningsventilator til bortventilering af fugtig luft fra badeværelse med afkast i facade ved eksisterende fadebur. Emhætten tilkobles eksisterende kanaler med afkast i kip. Erstatningsluft kommer fra vinduer samt revner/sprækker. Bygningsreglementets krav er overholdt. Fjernelse af fugt fra badeværelse og køkken. Risiko for uren luft fra badeværelset i værelset mod gård. Kvaliteten af det termiske og atmosfæriske indeklima afhænger af brugernes evne til at ventilere. Lavt elforbrug, men højt opvarmningsbehov grundet manglende varmegenvinding. 10.000-20.000kr + evt. nedhængt loft og lift Side 4 af 8
C3) Enkeltrumsventilator i bad og afkastemhætte via facaden Lejligheden ventileres generelt med naturlig ventilation Indsætning af en badeventilator til udsugning af fugtig luft fra badeværelse med afkast i eksisterende kanaler til kip. Emhætten har afkast i eksisterende fadebur i facaden. Erstatningsluft kommer fra vinduer samt revner/sprækker. Bygningsreglementets krav er overholdt. Fjernelse af fugt fra badeværelse og køkken. Risiko for uren luft fra køkkenet i værelset mod gård. Kvaliteten af det termiske og atmosfæriske indeklima afhænger af brugernes evne til at ventilere. Lavt elforbrug, men højt opvarmningsbehov grundet manglende varmegenvinding. 10.000-20.000 kr + evt. nedhængt loft og lift D1) Delvis mikroventilation med emhætte på eksist. kanal Indsætning af en badeventilator til udsugning af fugtig luft fra badeværelse med afkast i eksisterende fadebur i facaden. Partikler og fedt fra madlavning fjernes ved en cirkulationsemhætte med kulfilter. Indsættelse af mikroventilation til grundventilering af ejendommen. Erstatningsluft kommer fra vinduer samt revner/sprækker. Løsningen betinger nyt vindue i køkkenet. Bygningsreglementets krav er overholdt i badeværelset. Forbedret indeklima i køkken. Risiko for uren luft fra badeværelset i værelset mod gård. Lavt elforbrug, og moderat opvarmningsbehov grundet delvis varmegenvinding 25.000-30.000kr + evt. nedhængt loft og lift Side 5 af 8
D2) Delvis mikroventilation med badudsug på eksist. kanal Indsætning af en badeventilator til udsugning af fugtig luft fra badeværelse med afkast i eksisterende kanaler til kip. Partikler og fedt fra madlavning fjernes ved en cirkulationsemhætte med kulfilter. Indsættelse af mikroventilation til grundventilering af ejendommen. Mikroventilationen i køkkenet forceres til 20 l/s udsugning når cirkulationsemhætten tændes. Løsningen betinger nyt vindue i køkkenet Bygningsreglementets krav er overholdt med undtagelse af kravet om afkast til det fri fra emhætten. Forbedret indeklima i køkken samt bedre fjernelse af fugt i badeværelse. Lavt elforbrug, og moderat opvarmningsbehov grundet delvis varmegenvinding 20.000-25.000kr + lift D3) Mikroventilation - Standardløsning Indsætning af en badeventilator til udsugning som i løsning D1 eller D2. Partikler og fedt fra madlavning fjernes ved en cirkulationsemhætte med kulfilter. Indsættelse af mikroventilation over hvert vindue til grundventilering af ejendommen. Mikroventilationen i køkkenet forceres til 20 l/s udsugning når cirkulationsemhætten tændes. Løsningen betinger nye vinduer alle steder samt myndighedernes godkendelse til indsættelse af mikroventilationsenheder i facaden. I en anden variant har emhætten afkast til det fri. Bygningsreglementets krav er overholdt med undtagelse af kravet om afkast til det fri fra emhætten. Forbedret indeklima i hele lejligheden. Lavt elforbrug grundet mikrovent, og mindre opvarmningsbehov grundet varmegenvinding. 35.000-45.000kr + lift Side 6 af 8
Bilag 1: Årlig udgift og CO2-belastning ved de forskellige løsningsforslag Følgende tabel sammenligner de forskellige løsningsforslag, på ventilationsmængde, driftspris samt CO2-belastning, for at skabe et overblik over de forskellige løsningers fordele og ulemper. Minimumsluftskiftet beskriver det konstante luftskifte i boligen som forsynes af et aggregat eller mikroventilation. Det maksimale luftskifte beskriver luftskiftet i boligen med grundventilering samt udsugning fra køkken og bad. Luftskifte per døgn viser det daglige antal luftskifte forsaget af den valgt ventilationsløsning. Alle løsningerne er uden infiltration. Løsning A B C1 C2 C3 D1 D2 D3 Indeklimavurdering Ca. Anlægspris [kr] 5 45.000 55.000 5 40.000 50.000 1 7.000 12.000 2 10.000 20.000 2 10.000 20.000 4 25.000 30.000 3 20.000 25.000 5 35.000 45.000 Luftskifte min. [/h] Luftskifte maks. [/h] Luftskifte pr døgn [/døgn] Vent. Tab [kwh] Elforbrug [kwh] Driftspris [kr/år] CO2 belastning [kg/år] 0,5 2,3 14,1 395 183 659 46 0,5 0,7 11,3 317 160 558 38 0,0 0,4 1,3 207 12,6 153 14 0,0 1,0 2,2 344 13,7 238 22 0,0 1,0 2,2 344 13,7 238 22 0,3 1,3 9,3 565 40,0 431 39 0,3 1,0 8,8 427 38,9 346 30 0,5 3,4 13,5 559 54,6 461 40 For beregningsmetode brugt til værdierne i tabellen henvises til bilag 2. Side 7 af 8
Bilag 2: Beregning af besparelse på varme og el supplerende beregning for alle løsninger Følgende beregning er baseret på løsning af med et decentralt ventilationsaggregat som forsyner en enkelt bolig med balanceret ventilation. Beregningen har til formål at bestemme størrelsen for de årlige omkostninger samt størrelsen af den årlige udledning af CO2 for løsningerne. 53,3 q. 0,3 ² 57,6 ³ q æ 285 ³ 0,079 1000 η 82% 0,016 Ca. priser for elektricitet of varme: (priser for Københavns Kommune) Fjernvarme: 0,6 / Elektricitet: 2,3 / Omkostninger om året: Varme: 0,6 / 395,4 237 Opvarmningsbehov fra ventilationstab: Φ. 0,016 ³ 1005 1,205 20 C 3,3 C 100% 82% 58,2 ³ El: Samlet: 2,3 / 183,4 422 237 422 659 Φ. 0,079 ³ 1005 1,205 20 C 3,3 C 100% 82% 230,0 ³ 58,2 W 5448 h 230,0 W 1,5h 365 5448 h 8760 h, 1000W/kW Ca. gennemsnitsmængde af udledt CO2 for produktionsformerne: Fjernvarme: 0,06 / El: 0,12 / Udledning af CO2 over året: Elforbrug til ventilation: 1000 0,016 8760h 0,079 1,5 h 365, Varme: El: Samlet: 0,06 / 395,4 23,7 0,12 / 183,4 22,0 23,7 22,0, Side 8 af 8