UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Indskolingen Jazz for børn Brug før / efter skolekoncert med SIX CITY STOMPERS LMS aktiviteter er støttet af Improvisation Musikoplevelse Bevægelse Instrumentkendskab

Indhold 3 Fælles Mål 4 Til kontaktlæreren 5 Praktiske oplysninger 6 Plakat 7 Undervisningsmateriale til musik 8 Fælles Mål 9 Til musiklæreren 10 Præsentation af musikerne 12 Stemninger - Elevark 13 Hvad hedder instrumentet? - Elevark 14 Sæt det rigtige instrument på billedet - Elevark 15 New Orleans og jazzens historie 17 Hard to get - Elevark 18 Lærervejledning LYDFILER TIL DOWNLOAD 1. Glad.mp3 2. Ked af det.mp3 3. Syg.mp3 4. Uhyggelig.mp3 5. Banjo.mp3 6. Guitar.mp3 7. Klaver.mp3 8. Kontrabas.mp3 9. Melodica.mp3 10. Saxofon.mp3 11. Flugabone.mp3 12. Trommer.mp3 13. Trompet.mp3 14. Impro-groove.mp3 Lydfilerne downloades fra www.lms.dk Forsidefoto: Kresten Hillerup 2

Fælles Mål Musik (1. 2. klasse) KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikalsk skaben 2. Musikforståelse KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter 2. Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL - MUSIK Improvisation (Musikalsk skaben) Eleven kan udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder Eleven har viden om elementer i improvisation Bevægelse (Musikalsk skaben) Eleven kan skabe enkle bevægelser til musik Eleven har viden om sammenhænge mellem musik og bevægelsesudtryk Musikoplevelse (Musikforståelse) Instrumentkendskab (Musikforståelse) Eleven kan lytte opmærksomt til musik Eleven har viden om aktiv lytning Eleven kan gengive klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter Eleven har viden om forskellige typer af instrumenter EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan give udvalgte følelser/stemninger et kropsligt udtryk. 2. Eleverne kan improvisere til et groove. 3. Eleverne kan lytte opmærksomt til professionelt fremført jazz. 4. Eleverne kan navngive otte forskellige instrumenter ud fra lydeksempler og instrumentbilleder. 3

Til kontaktlæreren KONCERTEN Er jazz også for børn? Med Six City Stompers på scenen er svaret et klart ja! Gruppen deler gavmildt ud af deres talent, virtuositet og spilleglæde og viser med tydelighed, at jazz er vedkommende og sjovt for alle aldre. I 2013 vandt orkesteret en Danish Music Award for Årets Bedste Børnejazznavn. Juryen bestod udelukkende af børn, der havde oplevet orkesteret live. Six City Stompers musik er akustisk og taler både til hjerte, hjerne og krop. Eleverne bliver inddraget i mange sjove lege i løbet af koncerten og får bl.a. lov til at forme musikken ved at prøve at dirigere musikerne. MUSIKERNE ER Kasper Tagel - kontrabas Mads Mathias Juul Johanson - altsaxofon, vokal Morten Ærø - trommer Peter Rosendal - klaver, melodica, flugabone Peter Marott - trompet Regin Fuhlendorf - guitar, banjo UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmaterialet er til musik og er inddelt i tre afdelinger: 1. Til den musiklærer, som kun kan bruge fx et par lektioner på koncertforberedelse. 2. Til den musiklærer, som har mulighed for at forberede sine elever lidt mere grundigt med instrumentkendskab. 3. Til den musiklærer, som bliver inspireret af materialet til at arbejde med musikhistorie og improvisation. I øvrigt kan alle sider i materialet tages ud og bruges særskilt. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 8619 4570. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og Six City Stompers HENT FRA WWW.LMS.DK Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside www.lms.dk Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 4

Praktiske oplysninger i Målgruppe: Indskolingen Antal elever: 120 Opstillingstid: 40 minutter Nedtagningstid: 15 minutter Lokale: Scene: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: Gymnastiksal eller lukket aula uden gennemgang. Helst ikke sportshal På gulv. 3 m x 5 m på langside af sal På gulvet, gerne med stole eller bænke i de bageste rækker 220 V Ja, tak Vand, kaffe/te, gerne lidt frugt Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten KONTAKTPERSON Peter Marott Telefon: 26170190 Mail: trompetro@gmail.com Hjemmeside: www.sixcitystompers.dk Facebook: Six City Stompers EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på www.lms.dk. Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 5

LMS aktiviteter er støttet af Plakat KONCERT Foto: Karolina Zapolska Six City Stompers KLASSER STED TIDSPUNKT www.sixcitystompers.dk

Jazz for børn Undervisningsmateriale til musik 7

Fælles Mål Musik (1. 2. klasse) KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikalsk skaben 2. Musikforståelse KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter 2. Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL - MUSIK Improvisation (Musikalsk skaben) Eleven kan udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder Eleven har viden om elementer i improvisation Bevægelse (Musikalsk skaben) Eleven kan skabe enkle bevægelser til musik Eleven har viden om sammenhænge mellem musik og bevægelsesudtryk Musikoplevelse (Musikforståelse) Instrumentkendskab (Musikforståelse) Eleven kan lytte opmærksomt til musik Eleven har viden om aktiv lytning Eleven kan gengive klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter Eleven har viden om forskellige typer af instrumenter EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan give udvalgte følelser/stemninger et kropsligt udtryk. 2. Eleverne kan improvisere til et groove. 3. Eleverne kan lytte opmærksomt til professionelt fremført jazz. 4. Eleverne kan navngive otte forskellige instrumenter ud fra lydeksempler og instrumentbilleder. 8

Til musiklæreren KONCERTEN Er jazz også for børn? Med Six City Stompers på scenen er svaret et klart ja! Gruppen deler gavmildt ud af deres talent, virtuositet og spilleglæde og viser med tydelighed, at jazz er vedkommende og sjovt for alle aldre. I 2013 vandt orkesteret en Danish Music Award for Årets Bedste Børnejazznavn. Juryen bestod udelukkende af børn, der havde oplevet orkesteret live. Six City Stompers musik er akustisk og taler både til hjerte, hjerne og krop. Eleverne bliver inddraget i mange sjove lege i løbet af koncerten og får bl.a. lov til at forme musikken ved at prøve at dirigere musikerne. MUSIKERNE ER Kasper Tagel - kontrabas Mads Mathias Juul Johanson - altsaxofon, vokal Morten Ærø - trommer Peter Rosendal - klaver, melodica, flugabone Peter Marott - trompet Regin Fuhlendorf - guitar, banjo UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmaterialet er til musik og er inddelt i tre afdelinger: 1. Til den musiklærer, som kun kan bruge fx et par lektioner på koncertforberedelse. 2. Til den musiklærer, som har mulighed for at forberede sine elever lidt mere grundigt med instrumentkendskab. 3. Til den musiklærer, som bliver inspireret af materialet til at arbejde med musikhistorie og improvisation. I øvrigt kan alle sider i materialet tages ud og bruges særskilt alt efter klassetrin og klassens motivation. Læs mere i Lærervejledning på side 18. APPETITVÆKKER TIL ELEVERNE: https://youtu.be/or91mza8_3w (ca. 5 min.) 9

Præsentation af musikerne REGIN FUHLENDORF Navnet Regin stammer fra den nordiske mytologi og var Odins tredje ravn, som havde helt særlige evner for banjospil. Regin er professionel lystfisker, når han altså ikke spiller i bandet. Han er også tidligere banjo-cowboy, nu uddannet jazzguitarist fra konservatoriet. PETER ROSENDAL Du tænker sikkert, det er ham med glassene og porcelænet fra Inspiration, men det er det ikke. Peter er den mest berømte i orkesteret. Han er tidligere fotomodel og var meget tæt på at få en stor filmkarriere. Heldigvis er han også pianist og flugabonist i bandet og skriver en masse musik. Han har et hus, en hund og en kone fra de varme lande. MORTEN ÆRØ Morten har sit efternavn fra den smukke sydfynske ø Ærø. Hans familie ejede engang hele øen, men mistede det hele i et ludospil i 1864. Derudover er Morten Danmarks længst uddannede jazztrommeslager og er derfor en slags professor i trommer. Han er autoriseret dirigentinstruktør fra Schweiz, og derfor er det ham, der står for at dirigere orkesteret. MUSIK 10

MADS MATHIAS Mads er vokset op på savannen i Afrika og kan snakke swahili og fortælle historier fra de mange safarier, han har været på. Blandt andet kan han fortælle, om da han havde to små løveunger, og om hvordan nogle af hans fingre blev spist af afrikanerne. Han spiller på et horn, der er bøjet som en elefantsnabel, fordi han elsker nemlig elefanter. Han er også god til at synge og for eksempel holde en tone i hele to minutter. Han er søn af gulvbassisten Else og den berømte opdagelsesrejsende trubadur Steffen. KASPER TAGEL Tagel betyder hestehår, og det er fordi Kasper har en særlig interesse for hestehår. Buen, man stryger bassen med, er nemlig lavet af hestehår. Men han kan også godt lide at spille bas bare med fingrene. Det gør man nemlig meget i jazz. Han har en skummel plan om at overtage verdensherredømmet med sit basspil, og hvis du spørger ham, synes han selv, han er godt på vej PETER MAROTT Også kaldet Pappa Marotti. Trompeten er hans ven. Peter er huggenot. Det er en gammel fransk stamme, hvor alle er hidsige, gode til at danse og meget rødhårede. Men Peter er nu sød nok, og når han spiller på sin trompet, lyder det lidt som en rødkælk på redbull. Derudover er han mega god til at spille tamburin og har 3 nyrer. MUSIK 11

ELEVARK Stemninger 1 2 3 4 Lyd nummer 1 passer til billede nummer Lyd nummer 2 passer til billede nummer Lyd nummer 3 passer til billede nummer Kan du høre, hvilke instrumenter der spiller? Lyd nummer 4 passer til billede nummer MUSIK 12

ELEVARK Hvad hedder instrumentet? Skriv navnet på den, der kan sige, hvad instrumentet hedder. Skriv personens navn ved siden af billedet. Gå videre og find en ny person at spørge. MUSIK 13

Sæt det rigtige instrument på billedet Fotograf: Jesper Ærø ELEVARK MUSIK 14

New Orleans og jazzens historie LÆRERARK NEW ORLEANS - MUSIKKENS, KULTURENS OG TRADITIONERNES BY New Orleans blev grundlagt af franske Jean-Baptiste Le Moyne de Bienville i 1718 og gjort til hovedstad i Louisiana-territoriet, som på det tidspunkt var en fransk koloni. Området var velbeliggende rent strategisk, men ikke særligt beboeligt pga. de sumpede jordbundsforhold. De oprindelige franske beboere blev kaldt kreolere, hvilket snart også blev betegnelsen for den blandingsbefolkning, som opstod i mødet mellem de hvide franskmænd og de indførte afrikanske slaver. Det franske ejerskab ophørte dog allerede i 1803, da amerikanerne købte byen af Napoleon Bonaparte. Dette er årsagen til den store indflydelse fra amerikansk kultur og historie. Jazzmusikken opstod og udviklede sig i New Orleans, og bl.a. takket være befolkningsgrupper som de såkaldte Mardi Grasindianere er New Orleans vedblevet at være et af USA s kulturelle kraftcentre. Mardi Gras-traditionen stammer oprindeligt fra Paris, hvor man havde fejret den siden middelalderen. Franskmændene førte den med sig til Nordamerika, hvor den sorte befolkning overtog den og gjorde den til deres fest. Mardi Gras-indianerne - også kaldet de sorte indianere, som dog ikke var indianere i almindelig forstand, men bestod af områdets sorte befolkning - opstod derved som fænomen. De brugte festen til at fejre tiden, da de sorte slaver under den amerikanske borgerkrig sluttede sig til de amerikanske indianerstyrker for samlet at kæmpe mod de hvides undertrykkelse af begge grupper. Med deres farverige, indianerlignende klæder og sang og dans skabte Mardi Grasindianerne en kulturel identitet for slaverne, som blev holdt uden for det normale liv for den hvide befolkning, der levede i USA i midten af 1800-tallet, altså omkring det tidspunkt, hvor slaveriet blev bragt til ophør. På den tid blomstrede musiklivet i New Orleans, og mange nye stilarter begyndte at dukke op, heriblandt ragtime og brass band musik. Hvert år er der stadig et stort anlagt karneval i februar måned, kaldet Mardi Gras - udløberen af Mardi Gras-indianernes føromtalte ceremonielle fejring. Mardi Gras-indianer Karnevalsplakat Tidligere fejrede man blot Mardi Gras med sang og dans i gaderne. I dag har det udviklet sig til et kæmpe karneval MUSIK 15

LÆRERARK... forskellighedernes by New Orleans er de mange kulturers centrum. Mennesker fra mange forskellige befolkningsgrupper har slået sig ned her og præget byen med deres kulturelle arv: afrikanere, amerikanere, kreolere (blanding af farvede og hvide), franskmænd, spaniere, italienere, jøder, irere, tyskere og vietnamesere. New Orleans er således en af USA s mest blandede byer. Alle har sat uudslettelige spor i New Orleans kultur og liv, og de mange forskellige påvirkninger har gjort byen til en smeltedigel af diversitet og et kulturelt og musikalsk kraftcenter på verdensplan. New Orleans jazz og rock n roll Jazzmusikken lagde grunden til Rhythm and Blues og dermed til Rock n Roll. Den første rock n roll-stjerne var netop en neworleaner ved navn Anton Fats Domino eller, som han blev kaldt, Fats Domino. Han udgav den første Rock n Roll-plade med titlen The Fat Man, som blev et af hans mange hits i en lang, succesfuld karriere. Rock n Roll en - eller New Orleans Rhythm and Blues, som den kaldtes - bredte sig nordpå og inspirerede andre musikere til at skabe deres egen version af denne lyd. Fats Domino s first album Disse musikere omfatter Chuck Berry, Elvis Presley og mange flere. Andre kendte musikere har ladet sig inspirere af New Orleans-musikere, heriblandt The Beatles og The Rolling Stones. A young Elvis Presley Kilde: Gregory Boyd, Johan Bylling, www.neworleansonline.com og Google Chuck Berry in concert MUSIK 16

ELEVARK Hard to get Kasper Tagel Maybe a smile is not your style how will I know, if you want me to stay or you want me to go? I cannot hide all through the night what I must say, but when I try to speak you just look the other way. is there any meaning in this? I imagine us when we kiss you re the perfect excuse just for staying out late, but will you ever take the bait? it s just a plan, please understand everything s set, baby give me a chance and don t play hard to get. MUSIK 17

LÆRERARK Lærervejledning 1. STEMNINGER - ELEVARK Fire små stykker musik beskriver fire forskellige stemninger. SAMTALE Hvilke stemninger viser billederne? Lyt til de fire eksempler. Aktiv lytning betyder, at der er helt ro undervejs. Måske kan I aftale, at anden gang, I hører eksemplerne, kan I have lov til at sige: NU! eller Det var det, jeg mente! undervejs. MIME Del eleverne op i to grupper, og lad grupperne arbejde på skift/være publikum: Lad eleverne vise stemningerne med deres ansigter, mens I lytter igen. Derefter med hele deres krop. Få dem til at overdrive ud i det groteske. Hvad er det i musikken, der får os til at tænke på en bestemt stemning? Tempo? Lyse eller mørke toner? Instrumenternes karakter? Sæt ord på, så I får et fælles sprog til at beskrive musikken. SUPPLERENDE AKTIVITET Se en Youtube-video om mime, og lad eleverne mime andre stemninger til forskellige stykker musik. 2. HVAD HEDDER INSTRUMENTET? - ELEVARK Kopier et elevark til hver af eleverne. Eleverne går rundt mellem hinanden og spørger: Kender du navnet på et af instrumenterne? Hvis ja, skriver denne elev sit navn ud for instrumentet. Hvis nej, går de videre og finder nye kammerater at spørge. Altså kun ét billede hver, før de går videre. Der er et billede uden et synligt instrument: Han synger. Stemmen er instrumentet. Hvis en elev har fået udfyldt alle linjer, sætter han/hun sig på sin plads. Aktiviteten kan slutte, når alle er færdige eller på tid. BONUS-INFO En flugabone er faktisk en trombone der er pakket sammen, så den er lettere at marchere med. En normal trombone, eller trækbasun som den også kaldes, har jo et træk, der fylder meget, og som kan ramme dem, der går foran. I stedet for et træk har en flugabone ventiler, ligesom en trompet, men den lyder som en trombone. SUPPLERENDE AKTIVITET Siden http://www.musikipedia.dk/musikinstrumenter er et virkeligt fund, fordi den indeholder billede, beskrivelse og lydeksempel på nærmest alle instrumenter inden for alle musikgenrer. Brug siden til selvlæsning, og nyd alle de oplevelser, eleverne får undervejs ved at kombinere oplysningerne. 3. SÆT DET RIGTIGE INSTRUMENT PÅ BILLEDET - ELEVARK Se videoen: https://www.youtube.com/watch?v=ruod98f_hwm Nu burde den næste opgave være den mindste kunst. MUSIK 18

LÆRERARK FOR DE YNGSTE Klip billederne fra den forrige opgave ud, og lim dem op på dette ark med et stort fotografi af den samlede gruppe. Vær med til at befordre den gode snak om instrumenterne undervejs. FOR DE LIDT STØRRE I stedet for at klippe, så skriv navnet på instrumentet i firkanten. Der er tre instrumenter, som ikke er i spil på billedet: saxofon, banjo og melodica. Dem er der plads til i nederste, venstre hjørne. Hvad er en flugabone? 4. TÆL MUSIKKEN - EKSEMPEL HARD TO GET Denne aktivitet er for de større elever, 2. - 3. klasse, men pluk ud, så meget som I ønsker, til de yngste elever. Se videoen https://www.youtube.com/watch?v=ruod98f_hwm SKIL MUSIKKEN AD Vi skal have skilt musikken ad for at erkende, hvilke dele den består af. Takten er 4/4, og musikken er bygget op af et antal perioder på 8 takter, altså 8 x 1-2-3-4 Prøv det: Tæl fx introen med eleverne. Sørg for, at 1-slaget er tungt og tydeligt. Brug kroppen. Træd et skridt frem på 1, fx slavetrin (frem på højre, træd på venstre, tilbage på højre, træd på venstre - forstået sådan, at venstre fod hele tiden står det samme sted). Tæl 1-2-3-4, 2-2-3-4, 3-2-3-4 osv., så I har styr på, hvor mange takter I har talt. I introen og under sangen spiller orkesteret underlægning eller akkompagnement. Takten er tydelig og uden slinger i valsen, for sangeren og senere solisterne har lov til at sprælle, mens orkesteret er anker. SOLI Lad eleverne fortælle, hvem der har soli (trompet og klaver). Er sangen en solo? Ja, men den er ikke improvisation. Trompeten og klaveret har hver 2 x 8 takters solo, hvor de kan udfolde sig rytmisk og tonalt. FORM 8 takters intro - tutti 2 x 8 takters sang Maybe a smile is not your style how will I know, if you want me to stay or you want me to go? I cannot hide all through the night what I must say, but when I try to speak you just look the other way. 8 takters omkvæd med trompet-riffs og break is there any meaning in this? I imagine us when we kiss you re the perfect excuse just for staying out late, but will you ever take the bait? 8 takters omkvæd it s just a plan, please understand everything s set, baby give me a chance and don t play hard to get. 2 x 8 takters trompetsolo 2 x 8 takters klaversolo med blæser-riffs MUSIK 19

LÆRERARK 2 x 8 takters sang is there any meaning in this? I imagine us when we kiss you re the perfect excuse just for staying out late, but will you ever take the bait? it s just a plan, please understand everything s set, baby give me a chance and don t play hard to get. 8 takters outro - tutti Baby don t you play hard to get 5. IMPROVISATION Six City Stompers har indspillet et groove - en grundrytme - til at improvisere over. At improvisere betyder at komponere i øjeblikket, lige nu, og frembringe melodier eller rytmiske figurer lige ud af hovedet. Begynd med at tælle takter ligesom i Hard to get. Når I har en god fornemmelse for takten, kan I begynde at improvisere. I kan selv spille, synge eller tromme med. Det bedste udgangspunkt, når man vil improvisere, er at kaste sig ud i det, bruge sine ører og prøve at finde nogle toner eller rytmer, som man selv synes lyder godt. Hvis man skal tænke for meget på at gøre det rigtigt, så bliver det ikke så sjovt at udføre og heller ikke sjovt at lytte til. Hvis det er svært at komme i gang, så lad eleverne starte med en pentaton skala, fx de sorte tangenter på et klaver eller keyboard. Optag, hvis det er i orden. Lav aftaler om det. Aftal et signal ( Stop! eller Break! ), når der er gået 8 takter. Tæl ind igen, og næste elev starter en improvisation. HVOR MØDER MAN ELLERS IMPROVISATION? Man improviserer i freestyle rap og standup comedy, men især i jazz, blues og rock. Improviserer man i klassisk musik? Nja, siden 1800-tallet har improvisation ikke været brugt meget i klassisk musik, bortset fra i kadencer (afslutning af arier eller solostykker), hvor sangeren eller musikeren har kunnet udfolde sin kunnen i et par takter inden den afsluttende, tonale kadence. 6. TEKSTEN TIL HARD TO GET Nogle af eleverne vil spørge efter teksten til nummeret. Teksten kan bruges rytmisk til at finde 1-slag eller kan oversættes som den lille kærlighedssang, den er. MUSIK 20